Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D2014

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2014 af 14. december 2018 om ændring af bilag I til afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår listen over områder i Irland, der er frie for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μVar) (meddelt under nummer C(2018) 8618) (EØS-relevant tekst.)

C/2018/8618

OJ L 322, 18.12.2018, p. 55–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/2014/oj

18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/55


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/2014

af 14. december 2018

om ændring af bilag I til afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår listen over områder i Irland, der er frie for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μVar)

(meddelt under nummer C(2018) 8618)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (2) indeholder en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der betragtes som frie for visse sygdomme, der ikke er omhandlet i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF. Den medlemsstat, der er opført på listen i forbindelse med en bestemt sygdom, kan stille krav om overholdelse af visse nationale foranstaltninger, der er godkendt ved nævnte afgørelse, i områderne.

(2)

På listen betragtes flere segmenter på Irlands område på nuværende tidspunkt som frie for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μVar). På grund af et nyligt udbrud af OsHV-1 μνar, der forekom i segment 6, Poulnasharry Bay, og som Irland underrettede Kommissionen om, bør den geografiske afgrænsning af de sygdomsfrie områder opdateres for Irlands vedkommende.

(3)

Bilag I til afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag I til afgørelse 2010/221/EU, i tabellen, fjerde kolonne »Geografisk afgrænsning af det område, der er omfattet af godkendte nationale foranstaltninger«, i rækken »Ostreid herpesvirus 1 μvar (OsHV-1 μVar)«, affattes angivelsen vedrørende Irland således:

»Segment 1: Sheephaven Bay

Segment 3: Killala Bay, Broadhaven Bay og Blacksod Bay

Segment 4: Streamstown Bay

Segment 5: Bertraghboy Bay og Galway Bay

Segment A: Tralee Bay Hatchery«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2018.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(2)  Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (EUT L 98 af 20.4.2010, s. 7).


Top