1.   Et EU-agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (agenturet) oprettes herved.

2.   Det agentur, der oprettes ved denne forordning, erstatter og efterfølger Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011.

3.   Agenturet er ansvarligt for den operationelle forvaltning af Schengeninformationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac.

4.   Agenturet er ansvarligt for forberedelsen, udviklingen eller den operationelle forvaltning af ind- og udrejsesystemet, DubliNet og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).

5.   Agenturet kan også blive gjort ansvarligt for forberedelsen, udviklingen eller den operationelle forvaltning af andre store IT-systemer end dem, der er nævnt i denne artikels stk. 3 og 4, herunder eksisterende systemer, inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, dog kun på grundlag af de relevante EU-retsakter, der regulerer disse systemer, på grundlag af artikel 67-89 i TEUF, under behørig hensyntagen til udviklingen inden for forskningen, jf. denne forordnings artikel 14, og resultaterne af pilotprojekterne og »proofs of concept«, jf. denne forordnings artikel 15.

6.   Den operationelle forvaltning omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at store IT-systemer kan fungere i overensstemmelse med de specifikke bestemmelser, der gælder for hvert enkelt af dem, herunder ansvaret for den kommunikationsinfrastruktur, der anvendes af dem. Disse store IT-systemer må ikke udveksle data eller muliggøre udveksling af information eller viden, medmindre det er bestemt i en specifik EU-retsakt.

7.   Agenturet er også ansvarligt for følgende opgaver:

1.   Agenturet udfører alle de opgaver vedrørende systemernes kommunikationsinfrastruktur, som det er pålagt ved de EU-retsakter, der regulerer systemerne, med undtagelse af de systemer, der gør brug af EuroDomain til deres kommunikationsinfrastruktur. For de systemer, der gør sådan brug af EuroDomain, er Kommissionen ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, anskaffelser og fornyelser samt kontraktmæssige spørgsmål. I overensstemmelse med de EU-retsakter, der regulerer de systemer, der anvender EuroDomain, skal opgaverne vedrørende kommunikationsinfrastrukturen, herunder operationel forvaltning og sikkerhed, deles mellem agenturet og Kommissionen. For at sikre sammenhæng i udøvelsen af deres respektive ansvarsområder indgår agenturet og Kommissionen operationelle samarbejdsordninger, som udtrykkes i et aftalememorandum.

2.   Kommunikationsinfrastrukturen skal styres og kontrolleres på hensigtsmæssig vis med henblik på at beskytte den mod trusler og garantere dens sikkerhed og sikkerheden for systemerne, herunder de oplysninger, der udveksles gennem kommunikationsinfrastrukturen.

3.   Agenturet vedtager passende foranstaltninger, herunder sikkerhedsplaner, bl.a. med henblik på at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger under overførsler af disse eller under transport af databærere, navnlig ved hjælp af passende krypteringsteknikker. Alle systemrelaterede operationelle oplysninger, der cirkulerer i kommunikationsinfrastrukturen, skal krypteres.

4.   Opgaver vedrørende levering, opsætning, vedligeholdelse og overvågning af kommunikationsinfrastrukturen kan overdrages til eksterne enheder eller organer i den private sektor i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Sådanne opgaver udføres på agenturets ansvar og under dets omhyggelige tilsyn.

Ved udførelsen af de i første afsnit omhandlede opgaver er alle eksterne enheder eller organer i den private sektor, herunder netudbydere, omfattet af de i stk. 3 omhandlede sikkerhedsforanstaltninger og må ikke på nogen måde have adgang til operationelle data, der er lagret i systemerne eller overføres via kommunikationsinfrastrukturen eller til den til SIS II knyttede SIRENE-informationsudveksling.

5.   Forvaltningen af krypteringsnøgler henhører under agenturets kompetence og kan ikke udliciteres til eksterne enheder i den private sektor. Dette berører ikke de gældende kontrakter vedrørende kommunikationsinfrastrukturerne i SIS II, VIS og Eurodac.

1.   Agenturet overvåger udviklingen i den forskning, der er relevant for den operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, DubliNet og andre store IT-systemer som omhandlet i artikel 1, stk. 5.

2.   Agenturet kan bidrage til gennemførelsen af de dele af Den Europæiske Unions rammeprogram for forskning og innovation, der vedrører store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå, og hvis Kommissionen har tillagt agenturet de relevante beføjelser hertil, har agenturet til opgave at:

3.   Agenturet holder løbende og mindst en gang om året Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og, når det vedrører behandling af personoplysninger, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse underrettet om den udvikling, der er omhandlet i denne artikel, uden at dette berører rapporteringskravene i forbindelse med gennemførelsen af de i stk. 2 omhandlede dele af Den Europæiske Unions rammeprogram for forskning og innovation.

1.   Efter specifik og præcis anmodning fra Kommissionen, som mindst tre måneder inden en sådan anmodning skal have underrettet Europa-Parlamentet og Rådet, og efter at bestyrelsen har truffet en positiv afgørelse herom, kan agenturet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra u), ved en delegeringsaftale pålægges at udføre pilotprojekter som omhandlet i artikel 58, stk. 2, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 med henblik på udviklingen eller den operationelle forvaltning af store IT-systemer i henhold til artikel 67-89 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

Agenturet underretter løbende Europa-Parlamentet, Rådet og, når det vedrører behandling af personoplysninger, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om udviklingen i de pilotprojekter, som agenturet udfører i medfør af første afsnit.

2.   Finansielle bevillinger til pilotprojekter som omhandlet i artikel 58, stk. 2, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, som Kommissionen har anmodet om i medfør af stk. 1, opføres på budgettet for højst to på hinanden følgende regnskabsår.

3.   På Kommissionens eller Rådets anmodning, efter underretning af Europa-Parlamentet, og efter at bestyrelsen har truffet en positiv afgørelse herom, kan agenturet ved en delegeringsaftale pålægges budgetgennemførelsesopgaver i forbindelse med »proofs of concept« inden for rammerne af instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 515/2014, og i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

4.   Efter at bestyrelsen har truffet en positiv afgørelse herom, kan agenturet planlægge og gennemføre testaktiviteter vedrørende anliggender, der er omfattet af denne forordning eller af enhver af de EU-retsakter, der regulerer udviklingen, oprettelsen, driften og brugen af systemerne.

1.   Enhver medlemsstat kan anmode agenturet om at yde rådgivning vedrørende tilkoblingen af dens nationale system til de centrale systemer for de store IT-systemer, der forvaltes af agenturet.

2.   Enhver medlemsstat kan indgive en anmodning til Kommissionen om ad hoc-støtte, som efter at have vurderet, at der på grund af ekstraordinære behov på sikkerheds- eller migrationsområdet er behov for en sådan støtte, straks videresender anmodningen til agenturet. Agenturet underretter bestyrelsen om sådanne anmodninger. Medlemsstaten underrettes i tilfælde af, at Kommissionen vurderer, at der ikke er behov for en sådan støtte.

Kommissionen overvåger, om agenturet har givet et rettidigt svar på medlemsstatens anmodning. Agenturets årlige aktivitetsrapport skal redegøre nøje for de tiltag, som agenturet har iværksat for at yde ad hoc-støtte til medlemsstaterne, og om de udgifter, der er afholdt i denne forbindelse.

3.   Agenturet kan også blive anmodet om at yde rådgivning eller støtte til Kommissionen om tekniske spørgsmål vedrørende eksisterende eller nye systemer, herunder gennem undersøgelser og testning. Agenturet underretter bestyrelsen om sådanne anmodninger.

4.   En gruppe af mindst fem medlemsstater kan pålægge agenturet opgaven med at udvikle, forvalte eller hoste en fælles IT-komponent for at bistå dem med at gennemføre de tekniske aspekter af de forpligtelser, der følger af EU-retten om decentraliserede IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Disse fælles IT-løsninger berører ikke de anmodende medlemsstaters forpligtelser i henhold til gældende EU-ret, navnlig hvad angår disse systemers arkitektur.

Navnlig kan de anmodende medlemsstater pålægge agenturet opgaven med at skabe en fælles komponent eller router til forhåndsoplysninger om passagerer og passagerlisteoplysninger som et teknisk støtteredskab til at fremme konnektivitet med luftfartsselskaber for at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af Rådets direktiv 2004/82/EF (44) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 (45). I sådan et tilfælde indsamler agenturet data centralt fra luftfartsselskaber og overfører disse data til medlemsstaterne via den fælles komponent eller router. De anmodende medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at luftfartsselskaberne overfører dataene via agenturet.

Agenturet kan kun pålægges opgaven med at udvikle, forvalte eller hoste en fælles IT-komponent efter forudgående godkendelse af Kommissionen og på betingelse af en positiv afgørelse fra bestyrelsen.

De anmodende medlemsstater skal pålægge agenturet de i første og andet afsnit omhandlede opgaver ved en delegeringsaftale, der fastsætter betingelserne for delegeringen af opgaverne, samt hvordan alle relevante omkostninger skal beregnes, og hvilken faktureringsmetode der skal anvendes. Alle relevante omkostninger skal dækkes af de deltagende medlemsstater. Delegeringsaftalen skal være i overensstemmelse med de EU-retsakter, der regulerer de pågældende systemer. Agenturet underretter Europa-Parlamentet og Rådet om den godkendte delegeringsaftale og om eventuelle ændringer heraf.

Øvrige medlemsstater kan anmode om at deltage i en fælles IT-løsning, hvis delegeringsaftalen giver mulighed herfor og navnlig fastsætter de økonomiske konsekvenser heraf. Delegeringsaftalen ændres i overensstemmelse hermed efter forudgående godkendelse af Kommissionen og en positiv afgørelse fra bestyrelsen.

1.   Agenturet er et EU-organ og har status som juridisk person.

2.   Agenturet har den mest vidtgående rets- og handleevne, som national ret i hver medlemsstat tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   Agenturet har hjemsted i Tallinn, Estland.

Opgaverne vedrørende udvikling og operationel forvaltning, jf. artikel 1, stk. 4 og 5, og artikel 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 11, udføres på det tekniske anlæg i Strasbourg, Frankrig.

Der indrettes et backupanlæg, der kan sikre driften af et stort IT-system i tilfælde af et sådant systems svigt, i Sankt Johann im Pongau, Østrig.

4.   Begge tekniske anlæg kan anvendes til den samtidige drift af systemerne, forudsat at backupanlægget fortsat kan sikre deres drift i tilfælde af svigt i et eller flere systemer.

5.   Hvis det på grund af systemernes særlige karakter bliver nødvendigt for agenturet at oprette endnu et separat teknisk anlæg enten i Strasbourg eller i Sankt Johann im Pongau eller begge steder, alt efter behov, for at kunne hoste systemerne, skal dette behov begrundes på grundlag af en uafhængig konsekvensvurdering og cost-benefit-analyse. Bestyrelsen skal høre Kommissionen og tage hensyn til Kommissionens synspunkter, inden den underretter budgetmyndigheden om sin hensigt om at gennemføre et projekt, der vedrører fast ejendom, i overensstemmelse med artikel 45, stk. 9.

1.   Agenturets forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

2.   Agenturets struktur omfatter:

1.   Bestyrelsen skal:

Uden at det berører bestemmelserne om offentliggørelse af listerne over relevante myndigheder som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i første afsnit, litra mm), og hvis der ikke i disse retsakter allerede er fastsat en forpligtelse til at offentliggøre og løbende ajourføre disse lister på agenturets websted, skal bestyrelsen sikre sådan offentliggørelse og løbende ajourføring.

2.   Bestyrelsen vedtager i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 110 en afgørelse på grundlag af tjenestemandsvedtægtens artikel 2, stk. 1, og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte vedrørende delegering af de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlægger betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør skal bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, denne måtte have videredelegeret, og selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

3.   Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen eller den operationelle forvaltning af store IT-systemer og aktiviteter vedrørende forskning, pilotprojekter, »proofs of concept« og testaktiviteter.

1.   Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen. Hver repræsentant har stemmeret i overensstemmelse med artikel 23.

2.   Hvert bestyrelsesmedlem har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i vedkommendes fravær, eller i tilfælde af at medlemmet vælges til formand eller næstformand for bestyrelsen og leder bestyrelsesmøderne. Bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter udpeges på grundlag af deres relevante erfaring og ekspertise på højt niveau, hvad angår store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og deres viden vedrørende databeskyttelse samt under hensyntagen til deres relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kvalifikationer. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

3.   Medlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er på fire år, som kan forlænges. Ved udløbet af medlemmernes mandatperioder eller i tilfælde af deres fratrædelse fortsætter de i deres hverv, indtil deres mandat forlænges eller de afløses.

4.   De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger, deltager i agenturets aktiviteter. De udpeger hver en repræsentant og en suppleant til bestyrelsen.

1.   Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af de medlemsstater, der i henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af alle de EU-retsakter om udvikling, oprettelse, drift og brug af alle de store IT-systemer, som agenturet forvalter. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.   Formandens og næstformandens mandatperioder er på fire år. Deres mandatperioder kan forlænges én gang. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være bestyrelsesmedlem under sin mandatperiode, ophører mandatperioden dog automatisk samtidig.

1.   Bestyrelsesformanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

3.   Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, på anmodning af Kommissionen, på anmodning af den administrerende direktør eller af mindst en tredjedel af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

4.   Europol og Eurojust kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, når et spørgsmål vedrørende SIS II i forbindelse med anvendelsen af afgørelse 2007/533/RIA er på dagsordenen. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende SIS II i forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) 2016/1624 er på dagsordenen.

Europol kan deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende VIS i forbindelse med anvendelsen af afgørelse 2008/633/RIA eller et spørgsmål vedrørende Eurodac i forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) nr. 603/2013 er på dagsordenen.

Europol kan deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende ind- og udrejsesystemet i forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) 2017/2226 er på dagsordenen eller når et spørgsmål vedrørende ETIAS i forbindelse med forordning (EU) 2018/1240 er på dagsordenen. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan også deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende ETIAS i forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) 2018/1240 er på dagsordenen.

Bestyrelsen kan indbyde enhver anden person, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dens møder som observatør.

5.   Bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter kan med forbehold af forretningsordenen for bestyrelsen bistås af rådgivere eller eksperter, navnlig dem, der er medlemmer af de rådgivende grupper.

6.   Agenturet varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

1.   Bestyrelsen træffer afgørelse med flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer, jf. dog denne artikels stk. 5 samt artikel 19, stk. 1, litra b) og r), artikel 21, stk. 1, og artikel 25, stk. 8.

2.   Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme, jf. dog stk. 3 og 4. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, kan dennes suppleant udøve medlemmets stemmeret.

3.   Hvert af de medlemmer, der er udpeget af en medlemsstat, som i henhold til EU-retten er bundet af en EU-retsakt om udvikling, oprettelse, drift og brug af et stort IT-system, som agenturet forvalter, kan stemme om et spørgsmål, der vedrører det pågældende store IT-system.

Danmark kan stemme om et spørgsmål, der vedrører et stort IT-system, hvis det i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 beslutter at gennemføre den EU-retsakt om udvikling, oprettelse, drift og brug af dette særlige store IT-system i sin nationale lovgivning.

4.   Artikel 42 finder anvendelse for så vidt angår stemmeret for repræsentanterne for lande, som har indgået aftaler med Unionen om deres associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger.

5.   Hvis medlemmerne ikke er enige om, hvorvidt en afstemning vedrører et bestemt stort IT-system, træffes enhver afgørelse om, at afstemningen ikke berører dette bestemte store IT-system med to tredjedeles flertal af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

6.   Formanden eller næstformanden, når denne erstatter formanden, stemmer ikke. Stemmeretten for formanden eller næstformanden, når denne erstatter formanden, udøves af vedkommendes suppleant.

7.   Den administrerende direktør stemmer ikke.

8.   Forretningsordenen for bestyrelsen fastlægger de nærmere afstemningsregler, navnlig betingelserne for, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne, og eventuelle krav vedrørende beslutningsdygtighed, hvis dette er relevant.

1.   Den administrerende direktør forestår ledelsen af agenturet. Den administrerende direktør bistår og står til ansvar over for bestyrelsen. Den administrerende direktør aflægger Europa-Parlamentet rapport om udførelsen af sit hverv, når denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

2.   Den administrerende direktør er agenturets retlige repræsentant.

3.   Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges agenturet ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

4.   Den administrerende direktør varetager alle andre opgaver i overensstemmelse med denne forordning.

5.   Den administrerende direktør beslutter, om det er nødvendigt at placere en eller flere medarbejdere i en eller flere medlemsstater for at udføre agenturets opgaver på effektiv og virkningsfuld vis og at oprette et lokalt kontor med henblik herpå. Inden den administrerende direktør træffer en sådan afgørelse, indhenter vedkommende forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstater. Den administrerende direktørs afgørelse specificerer omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor, således at der undgås unødige omkostninger og duplikering af agenturets administrative funktioner. De aktiviteter, der udføres i de tekniske anlæg, må ikke udføres i et lokalt kontor.

1.   Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør på grundlag af en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen foreslår, efter gennemførelsen af en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Udvælgelsesproceduren skal gøre det muligt at offentliggøre en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende og i andre relevante medier. Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør på grundlag af kvalifikationer, dokumenteret erfaring på området store IT-systemer, administrative, finansielle og ledelsesmæssige kompetencer og kendskab til databeskyttelse.

2.   Inden udnævnelsen opfordres de kandidater, som Kommissionen har foreslået, til at afgive en erklæring til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Efter at have hørt erklæringen og svarene vedtager Europa-Parlamentet en udtalelse, hvori det redegør for sine synspunkter, og det kan pege på en foretrukken kandidat.

3.   Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør under hensyntagen til disse synspunkter.

4.   Hvis bestyrelsen beslutter at udnævne en anden kandidat end den, som Europa-Parlamentet pegede på som sin foretrukne kandidat, skal bestyrelsen skriftligt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om, på hvilken måde der er taget hensyn til Europa-Parlamentets holdning.

5.   Den administrerende direktørs mandatperiode er på fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, hvori dens evaluering af den administrerende direktørs resultater og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer indgår.

6.   Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang efter forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 5 omhandlede vurdering, dog højst for en periode på fem år.

7.   Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs mandatperiode. I perioden på én måned før en sådan forlængelse opfordres den administrerende direktør til at afgive en erklæring til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

8.   En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

9.   Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen efter forslag fra et flertal af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer eller fra Kommissionen.

10.   Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes mandatperiode og afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

11.   Ved indgåelsen af ansættelseskontrakten med den administrerende direktør repræsenteres agenturet af formanden for bestyrelsen. Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

1.   En viceadministrerende direktør bistår den administrerende direktør. Den viceadministrerende direktør er desuden stedfortræder for den administrerende direktør i dennes fravær. Den administrerende direktør fastlægger den viceadministrerende direktørs opgaver.

2.   På forslag af den administrerende direktør udnævner bestyrelsen den viceadministrerende direktør. Den viceadministrerende direktør udnævnes på grundlag af kvalifikationer og passende administrative og ledelsesmæssige kompetencer, herunder relevant erhvervserfaring. Den administrerende direktør foreslår mindst tre kandidater til stillingen som viceadministrerende direktør. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den viceadministrerende direktør ved en afgørelse truffet med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

3.   Den viceadministrerende direktørs mandatperiode er på fem år. Bestyrelsen kan forlænge denne mandatperiode én gang, dog højst for en periode på fem år. Bestyrelsen træffer en sådan afgørelse med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

1.   Følgende rådgivende grupper yder bestyrelsen ekspertise vedrørende store IT-systemer og navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport:

2.   Hver af de medlemsstater, der i henhold til EU-retten er bundet af en l EU-retsakt om udvikling, oprettelse, drift og brug af et bestemt stort IT-system, og Kommissionen udpeger et medlem til den rådgivende gruppe, der vedrører det pågældende store IT-system, for en fireårig periode, der kan forlænges.

Danmark udpeger også et medlem til en rådgivende gruppe vedrørende et stort IT-system, hvis det i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 beslutter at gennemføre EU-retsakten om udvikling, oprettelse, drift og brug af dette særlige store IT-system i sin nationale lovgivning.

Hvert land, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger, og som deltager i et bestemt stort IT-system, udpeger et medlem til den rådgivende gruppe vedrørende det pågældende store IT-system.

3.   Europol, Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan hver udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for SIS II. Europol kan også udpege en repræsentant til de rådgivende grupper for VIS, Eurodac samt ind- og udrejsesystemet og ETIAS. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan også udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for Ind- og Udrejsesystemet og ETIAS.

4.   Bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter må ikke være medlemmer af nogen af de rådgivende grupper. Den administrerende direktør eller en repræsentant for den administrerende direktør har ret til at deltage i alle møderne i de rådgivende grupper som observatør.

5.   De rådgivende grupper skal samarbejde med hinanden i det nødvendige omfang. Procedurerne for de rådgivende gruppers arbejde og samarbejde fastlægges i agenturets forretningsorden.

6.   Under udarbejdelsen af en udtalelse skal medlemmerne af hver rådgivende gruppe gøre deres bedste for at opnå konsensus. Hvis konsensus ikke opnås, betragtes flertallet af medlemmernes begrundede holdning som den rådgivende gruppes udtalelse. Mindretallets begrundede holdning eller holdninger føres også til protokols. Artikel 23, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse. De medlemmer, der repræsenterer de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger, har lov til at give udtryk for holdninger til de spørgsmål, som de ikke har ret til at stemme om.

7.   Hver medlemsstat og hvert land, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger, skal lette de rådgivende gruppers arbejde.

8.   Artikel 21 finder anvendelse med de fornødne ændringer hvad angår formandskabet for de rådgivende grupper.

1.   Personalevedtægten og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af personalevedtægten, gælder for agenturets personale, herunder den administrerende direktør.

2.   Med henblik på anvendelsen af personalevedtægten betragtes agenturet som et agentur som omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 1a, stk. 2.

3.   Agenturets personale består af tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte. Bestyrelsen giver årligt sit samtykke i tilfælde af, at kontrakter, som den administrerende direktør har til hensigt at forlænge, efter forlængelsen ville få ubegrænset varighed i medfør af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

4.   Agenturet rekrutterer ikke midlertidigt personale til at varetage opgaver, der anses for at være finansielt følsomme.

5.   Kommissionen og medlemsstaterne kan midlertidigt udstationere tjenestemænd eller nationale eksperter i agenturet. Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter reglerne for udstationering af nationale eksperter i agenturet.

6.   Agenturet anvender passende regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav, jf. dog tjenestemandsvedtægtens artikel 17.

7.   Bestyrelsen vedtager i samråd med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 110.

1.   De nødvendige ordninger vedrørende tilvejebringelse af lokaler til agenturet i værtsmedlemsstaterne og de faciliteter, som disse medlemsstater skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i værtsmedlemsstaterne, for bestyrelsesmedlemmerne, den administrerende direktør, agenturets øvrige ansatte og deres familiemedlemmer fastlægges i en aftale om agenturets hjemsted og i aftaler om de tekniske anlæg. Sådanne aftaler indgås mellem agenturet og værtsmedlemsstaterne efter godkendelse af bestyrelsen.

2.   Agenturets værtsmedlemsstater sikrer de vilkår, der er nødvendige for, at agenturet kan fungere korrekt, herunder bl.a. tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

1.   Agenturets ansvar i kontraktforhold reguleres af den ret, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets personale under udførelsen af deres hverv.

4.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.   Agenturets personales personlige ansvar over for agenturet reguleres af bestemmelserne i tjenestemandsvedtægten eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, alt efter hvad der gælder for dem.

1.   Rådets forordning nr. 1 (46) finder anvendelse på agenturet.

2.   Uden at det berører afgørelser, der træffes efter artikel 342 i TEUF, skal det samlede programmeringsdokument som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra r), og den årlige aktivitetsrapport som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra t), udarbejdes på alle EU-institutionernes officielle sprog.

3.   Bestyrelsen kan vedtage en afgørelse om arbejdssprog, uden at det berører forpligtelserne i stk. 1 og 2.

4.   De oversættelsesopgaver, der er nødvendige i forbindelse med agenturets aktiviteter, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

1.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2.   På grundlag af et forslag fra den administrerende direktør vedtager bestyrelsen hurtigst muligt de nærmere regler for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.   Afgørelser truffet af agenturet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan indbringes for Den Europæiske Ombudsmand eller for Den Europæiske Unions Domstol, på betingelserne i henholdsvis artikel 228 og 263 i TEUF.

4.   Agenturet afgiver oplysninger i overensstemmelse med EU-retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af store IT-systemer og kan på eget initiativ indgå i kommunikationsaktiviteter inden for rammerne af sine beføjelser. Agenturet sikrer navnlig, at offentligheden og alle interesserede parter ud over offentliggørelsen af de dokumenter, der er angivet i artikel 19, stk. 1, litra r), t), ii), jj), kk) og ll), og artikel 47, stk. 9, straks får objektive, nøjagtige, pålidelige og letforståelige oplysninger om agenturets arbejde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke skade agenturets effektive udførelse af dets opgaver som omhandlet i artikel 3-16. Kommunikationsaktiviteter udføres i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner vedtaget af bestyrelsen.

5.   Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på et hvilket som helst af Unionens officielle sprog. Den pågældende person har ret til at modtage svar på samme sprog.

1.   Agenturets behandling af personoplysninger er omfattet af forordning (EU) 2018/1725.

2.   Bestyrelsen træffer foranstaltninger med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger der omhandler databeskyttelsesrådgiveren. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

1.   Agenturet må udelukkende anvende personoplysninger til følgende formål:

2.   Når agenturet behandler personoplysninger til de formål, der er omhandlet i stk. 1, litra a), finder forordning (EU) 2018/1725 anvendelse med forbehold af de særlige bestemmelser vedrørende databeskyttelse og datasikkerhed i de respektive EU-retsakter om udvikling, oprettelse, drift og brug af systemerne.

1.   Agenturet vedtager sine egne sikkerhedsregler på grundlag af de principper og regler, der er fastsat i Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af Den Europæiske Unions klassificerede informationer (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede informationer, herunder bl.a. bestemmelserne om udveksling med tredjelande, behandling og lagring af sådanne informationer som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (47) og (EU, Euratom) 2015/444 (48). Administrative ordninger med henblik på udveksling af klassificerede informationer med de relevante myndigheder i tredjelande eller, i fravær af en sådan ordning, ekstraordinære ad hoc-videregivelser af EUCI til sådanne myndigheder, skal forudgående godkendes af Kommissionen.

2.   Bestyrelsen vedtager de i denne artikels stk. 1 omhandlede sikkerhedsregler, efter at Kommissionen har godkendt dem. Agenturet kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af informationer, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, de relevante EU-agenturer. Agenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede informationer med Kommissionen, medlemsstaterne og relevante EU-agenturer i overensstemmelse med afgørelse (EU, Euratom) 2015/444. Bestyrelsen træffer i henhold til denne forordnings artikel 2 og artikel 19, stk. 1, litra z), afgørelse om agenturets interne struktur, der er nødvendig for at overholde de passende sikkerhedsprincipper.

1.   Agenturet er ansvarligt for sikkerheden og opretholdelsen af orden i de bygninger, lokaler og arealer, som det anvender. Agenturet anvender sikkerhedsprincipperne og de relevante bestemmelser i EU-retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af store IT-systemer.

2.   Værtsmedlemsstaterne træffer alle effektive og nødvendige foranstaltninger for at opretholde orden og sikkerhed i den umiddelbare nærhed af de bygninger, lokaler og arealer, som agenturet anvender, og yder agenturet passende beskyttelse i overensstemmelse med aftalen om agenturets hjemsted og aftalerne om de tekniske anlæg og backupanlæg, samtidig med at personer, som agenturet har godkendt, sikres fri adgang til disse bygninger, lokaler og arealer.

1.   Senest den 12. december 2023 og hvert femte år herefter gennemfører Kommissionen efter høring af bestyrelsen en evaluering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for at vurdere agenturets resultater i forhold til dets mål, mandat, lokaliteter og opgaver. Denne evaluering skal også omfatte en undersøgelse af gennemførelsen af denne forordning, og hvordan og i hvilket omfang agenturet faktisk bidrager til den operationelle forvaltning af store IT-systemer og til skabelsen af et koordineret, omkostningseffektivt og sammenhængende IT-miljø på EU-plan inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne evaluering skal navnlig omfatte en vurdering af eventuelle behov for at ændre agenturets mandat og de økonomiske konsekvenser af en sådan ændring. Bestyrelsen kan fremsætte henstillinger til Kommissionen vedrørende ændring af denne forordning.

2.   Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til at videreføre agenturet med de målsætninger, det mandat og de opgaver, som agenturet er tillagt, kan den foreslå, at denne forordning ændres i overensstemmelse hermed eller ophæves.

3.   Kommissionen aflægger Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen rapport om resultaterne af den i stk. 1 omhandlede evaluering. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

1.   Agenturet samarbejder med Kommissionen, andre af Unionens institutioner og andre af Unionens organer, kontorer og agenturer, navnlig dem, der er oprettet inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og navnlig Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, om anliggender, der er omfattet af denne forordning, med henblik på bl.a. at opnå koordinering og finansielle besparelser, undgå duplikering og fremme synergi og komplementaritet hvad angår deres respektive aktiviteter.

2.   Agenturet samarbejder med Kommissionen inden for rammerne af en samarbejdsordning, der fastsætter de operationelle arbejdsmetoder.

3.   Agenturet konsulterer og følger op på henstillingerne fra Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed vedrørende net- og informationssikkerhed, når det er relevant.

4.   Samarbejdet med Unionens organer, kontorer og agenturer finder sted inden for rammerne af samarbejdsordninger. Bestyrelsen godkender sådanne samarbejdsordninger under hensyntagen til Kommissionens udtalelse. Såfremt agenturet ikke følger Kommissionens udtalelse, giver det en begrundelse for årsagerne hertil. Sådanne samarbejdsordninger kan omfatte udveksling af ydelser mellem agenturerne, når det er hensigtsmæssigt, enten på grund af lokaliteternes beliggenhed tæt på hinanden eller efter politikområde inden for rammerne af de respektive mandater, og uden at det berører deres primære opgaver. Sådanne samarbejdsordninger kan fastsætte en mekanisme for omkostningsdækning.

5.   Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer må kun anvende de oplysninger, de modtager fra agenturet, inden for rammerne af deres beføjelser og i det omfang, de overholder de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene. Videregivelse eller anden meddelelse af personoplysninger, der behandles af agenturet, til af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal være underlagt særlige samarbejdsordninger om udveksling af personoplysninger og forudsætter forudgående godkendelse af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Agenturets videregivelse af personoplysninger skal finde sted i overensstemmelse med artikel 35 og 36. Hvad angår håndteringen af klassificerede informationer, skal det i sådanne samarbejdsordninger fastsættes, at den af Unionens berørte institutioner eller det af Unionens berørte organ, kontor eller agentur overholder sikkerhedsregler og -standarder svarende til dem, der anvendes af agenturet.

1.   Lande, som har indgået aftaler med Unionen om deres associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger, kan deltage i agenturets arbejde.

2.   Der fastlægges ordninger i medfør af de relevante bestemmelser i de i stk. 1 omhandlede aftaler for navnlig at præcisere arten og omfanget af og de nærmere regler for deltagelsen af de i stk. 1 omhandlede lande i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag, personale og stemmeret.

1.   Hvis en EU-retsakt fastsætter bestemmelser herom, og i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver, kan agenturet gennem indgåelse af samarbejdsordninger etablere og opretholde forbindelser med internationale organisationer og deres underordnede organer, som forvaltes på grundlag af folkeretten, eller andre relevante enheder eller organer, der er oprettet ved eller på grundlag af en aftale mellem to eller flere lande.

2.   Der kan i medfør af stk. 1 indgås samarbejdsordninger, der navnlig præciserer rækkevidden, arten, formålet med og omfanget af et sådant samarbejde. Sådanne samarbejdsordninger kan kun indgås med bestyrelsens godkendelse, efter at der er indhentet forudgående godkendelse af Kommissionen.

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer et udkast til et samlet programmeringsdokument for det efterfølgende år, jf. artikel 32 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 og de relevante bestemmelser i agenturets finansielle regler, der er vedtaget i henhold til nærværende forordnings artikel 49.

Det samlede programmeringsdokument skal indeholde et flerårigt program, et årligt arbejdsprogram og agenturets budget samt oplysninger om dets ressourcer som nærmere fastsat i agenturets finansielle regler vedtaget i henhold til artikel 49.

2.   Bestyrelsen vedtager udkastet til samlet programmeringsdokument efter høring af de rådgivende grupper og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar hvert år tillige med eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument.

3.   Hvert år inden den 30. november vedtager bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer og i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure det samlede programmeringsdokumentunder hensyntagen til Kommissionens udtalelse. Bestyrelsen sikrer, at den endelige udgave af det samlede programmeringsdokument sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og offentliggøres.

4.   Det samlede programmeringsdokument bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget, og justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed. Det vedtagne samlede programmeringsdokument sendes derefter til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og offentliggøres.

5.   Det årlige arbejdsprogram for det følgende år skal indeholde oplysninger om detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hvert tiltag, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 6 omhandlede flerårige arbejdsprogram. Det skal klart anføres i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår. Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, når agenturet tillægges nye opgaver. Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

6.   Det flerårige program skal indeholde den overordnede strategiske programmering, herunder målsætningerne, de forventede resultater og resultatindikatorerne. Det skal også indeholde ressourceplanen, herunder det flerårige budget og personale. Ressourceplanen ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres efter behov og navnlig med henblik på at tage højde for resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 39.

1.   Den administrerende direktør udarbejder hvert år og under hensyntagen til de aktiviteter, som agenturet har gennemført, et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår, herunder et udkast til stillingsfortegnelse, og forelægger det for bestyrelsen.

2.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af udkastet til overslag fra den administrerende direktør et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår, herunder udkastet til stillingsfortegnelse. Bestyrelsen sender det senest den 31. januar hvert år til Kommissionen og de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger, som en del af det samlede programmeringsdokument.

3.   Kommissionen sender udkastet til overslag til budgetmyndigheden sammen med det foreløbige forslag til Unionens almindelige budget.

4.   På grundlag af udkastet til overslag opstiller Kommissionen i forslaget til Unionens almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal finansieres over det almindelige budget, som det forelægger budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i TEUF.

5.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidraget til agenturet.

6.   Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

7.   Bestyrelsen vedtager agenturets budget. Det bliver endeligt, når Unionens almindelige budget er endeligt vedtaget. Agenturets budget justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

8.   Enhver ændring af agenturets budget, herunder stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure som den, der anvendes ved fastlæggelsen af det oprindelige budget.

9.   Med forbehold af artikel 17, stk. 5, underretter bestyrelsen hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den har til hensigt at gennemføre, og som kan have betydelige finansielle følger for finansieringen af dens budget, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Bestyrelsen underretter Kommissionen herom. Hvis en af budgetmyndighedens parter har til hensigt at afgive en udtalelse, meddeler den inden to uger efter modtagelsen af oplysningerne om projektet bestyrelsen, at den har til hensigt at afgive en sådan udtalelse. Hvis agenturet ikke modtager et svar, kan det gå videre med den planlagte foranstaltning. Delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 finder anvendelse på ethvert ejendomsprojekt, for hvilket det er sandsynligt, at det vil have en væsentlig indvirkning på agenturets budget.

1.   Der udarbejdes et overslag over alle agenturets indtægter og udgifter for hvert regnskabsår svarende til kalenderåret, og de opføres i agenturets budget.

2.   Indtægterne og udgifterne på agenturets budget skal balancere.

3.   Uden at dette berører andre typer indtægter, udgøres agenturets indtægter af:

4.   Agenturets udgifter omfatter bl.a. vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter og driftsudgifter.

1.   Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.   Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurer.

3.   Senest den 1. marts i regnskabsår N+1 sender agenturets regnskabsfører det foreløbige årsregnskab for regnskabsåret N til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 245 i forordning (EF, Euratom) 2018/1046.

4.   Den administrerende direktør sender en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning for år N til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten senest den 31. marts i år N+1.

5.   Kommissionens regnskabsfører sender agenturets foreløbige årsregnskab for år N konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år N+1.

6.   Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør i henhold til artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

7.   Bestyrelsen afgiver en udtalelse om agenturets endelige årsregnskab for år N.

8.   Senest den 1. juli i år N+1 sender den administrerende direktør det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger.

9.   Det endelige årsregnskab for år N offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år N+1.

10.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år N+1 Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den administrerende direktør sender også dette svar til bestyrelsen.

11.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder derom, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende år N kan forløbe tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 261, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

12.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år N+2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår N.

1.   Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter finder forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (EU) 2017/1939 anvendelse.

2.   Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og vedtager straks passende bestemmelser, som skal finde anvendelse på agenturets ansatte, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

3.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra agenturet.

4.   OLAF kan i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (49) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der finansieres af agenturet.

5.   Uden at det berører stk. 1, 2, 3 og 4, skal agenturets kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud udtrykkeligt indeholde bestemmelser om bemyndigelse af Revisionsretten, OLAF og EPPO til at gennemføre revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

1.   Det agentur, der oprettest ved denne forordning, er retssuccessor for Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed som oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011 for så vidt angår alle kontrakter, som det har indgået, alle forpligtelser, der påhviler det, og al ejendom, som det har erhvervet.

2.   Denne forordning berører ikke retskraften af aftaler, samarbejdsordninger og aftalememoranda indgået af agenturet som oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011, med forbehold af enhver ændring heraf, som er nødvendig på grund af nærværende forordning.

1.   Medlemmerne af samt formanden og næstformanden for bestyrelsen, der er udnævnt på grundlag af henholdsvis artikel 13 og 14 i forordning (EU) nr. 1077/2011, fortsætter med at udøve deres funktioner for den resterende del af deres mandatperiode.

2.   Medlemmerne af samt formændene og næstformændene for de rådgivende grupper, der er udnævnt på grundlag af artikel 19 i forordning (EU) nr. 1077/2011, fortsætter med at udøve deres funktioner for den resterende del af deres mandatperioder.