Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1567

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1567 af 18. oktober 2018 om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 om godkendelse af taurin, beta-alanin, L-alanin, L-arginin, L-asparaginsyre, L-histidin, D,L-isoleucin, L-leucin, L-phenylalanin, L-prolin, D,L-serin, L-tyrosin, L-methionin, L-valin, L-cystein, glycin, mononatriumglutamat og L-glutaminsyre som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter og af L-cysteinhydrochloridmonohydrat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter undtagen katte og hunde (EØS-relevant tekst.)

C/2018/6751

OJ L 262, 19.10.2018, p. 31–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1567/oj

19.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/31


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1567

af 18. oktober 2018

om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 om godkendelse af taurin, beta-alanin, L-alanin, L-arginin, L-asparaginsyre, L-histidin, D,L-isoleucin, L-leucin, L-phenylalanin, L-prolin, D,L-serin, L-tyrosin, L-methionin, L-valin, L-cystein, glycin, mononatriumglutamat og L-glutaminsyre som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter og af L-cysteinhydrochloridmonohydrat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter undtagen katte og hunde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 (2) er visse fodertilsætningsstoffer, herunder glycin, L-cystein og L-cysteinhydrochloridmonohydrat, godkendt som aromastoffer.

(2)

Der er i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 en fejl i angivelsen vedrørende glycin, hvor der i kolonnen »Andre bestemmelser« står, at det på etiketten til tilsætningsstoffet skal være angivet, at det anbefalede maksimumsindhold af aktivstoffet i fuldfoder med et vandindhold på 12 % for andre kategorier og arter er 25 g/kg. I overensstemmelse med den udtalelse, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (3) udstedte i forbindelse med godkendelsen af dette fodertilsætningsstof, er den korrekte mængde 25 mg/kg.

(3)

Der er i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 fejl i angivelserne vedrørende L-cystein og L-cysteinhydrochloridmonohydrat med hensyn til fremstillingsprocessen for aktivstoffet. Navnlig er det i kolonnen »Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode« angivet, at aktivstoffet er fremstillet ved kemisk syntese eller proteinhydrolyse. Det er i denne del udeladt, at proteinhydrolysen skal foretages af animalske eller vegetabilske proteiner, således at det ikke er tilladt at anvende menneskehår, der ville kunne anvendes som en kilde til hydrolyse, til at fremstille dette specifikke tilsætningsstof.

(4)

De fejlagtige bestemmelser har givet anledning til forvirring hos foderstofvirksomhedslederne med hensyn til de faktiske bestemmelser for markedsføring af de pågældende tilsætningsstoffer. Situationen har skabt usikkerhed med hensyn til den gældende retlige ramme. Fejlene har derfor medført en række markedsforstyrrelser i forbindelse med ovennævnte tilladelse til markedsføring og anvendelse af glycin, L-cystein og L-cysteinhydrochloridmonohydrat. Berigtigelserne af gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 bør derfor gælde med tilbagevirkende kraft fra datoen for ikrafttrædelsen af samme gennemførelsesforordning for at genoprette retssikkerheden vedrørende den retlige status for de tilsætningsstoffer, som fejlene vedrører, for at undgå skadelige virkninger for de berørte foderstofvirksomhedsledere og for at genoprette stabiliteten på markedet.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 berigtiges som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 15. marts 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 af 15. februar 2018 om godkendelse af taurin, beta-alanin, L-alanin, L-arginin, L-asparaginsyre, L-histidin, D,L-isoleucin, L-leucin, L-phenylalanin, L-prolin, D,L-serin, L-tyrosin, L-methionin, L-valin, L-cystein, glycin, mononatriumglutamat og L-glutaminsyre som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter og af L-cysteinhydrochloridmonohydrat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter undtagen katte og hunde (EUT L 53 af 23.2.2018, s. 134).

(3)  EFSA Journal 2014; 12(5):3670.


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/249 foretages følgende berigtigelser:

1)

I angivelsen vedrørende stof nr. 2b17034, glycin, foretages i kolonnen »Andre bestemmelser« følgende berigtigelser:

a)

Punkt 3) affattes således:

»3.

Følgende angives på etiketten til tilsætningsstoffet: »Anbefalet maksimumsindhold af aktivstoffet i fuldfoder med et vandindhold på 12 %:

20 g/kg for katte og hunde

25 mg/kg og for andre arter og kategorier.««

b)

Punkt 5) affattes således:

»5.

Funktionel gruppe, identifikationsnummer, navn på aktivstoffet og tilsat mængde skal angives i mærkningen af fodermidler og foderblandinger, hvis følgende indhold af aktivstoffet i fuldfoder med et vandindhold på 12 % overskrides:

20 g/kg for katte og hunde

25 mg/kg og for andre arter og kategorier.«

2)

I angivelsen vedrørende stof nr. 2b17033, L-cystein, erstattes »Fremstillet ved kemisk syntese eller proteinhydrolyse« i kolonnen »Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode« af »Fremstillet ved kemisk syntese eller hydrolyse af animalsk eller vegetabilsk protein«.

3)

I angivelsen vedrørende stof nr. 2b920, L-cysteinhydrochloridmonohydrat, erstattes »Fremstillet ved kemisk syntese eller proteinhydrolyse« i kolonnen »Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode« af »Fremstillet ved kemisk syntese eller hydrolyse af animalske eller vegetabilske proteiner«.


Top