Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D1136

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1136 af 10. august 2018 om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle med hensyn til overførsel af højpatogen aviær influenza-virus til fjerkræ (meddelt under nummer C(2018) 5243) (EØS-relevant tekst.)

C/2018/5243

OJ L 205, 14.8.2018, p. 48–53 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/1136/oj

14.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 205/48


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1136

af 10. august 2018

om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle med hensyn til overførsel af højpatogen aviær influenza-virus til fjerkræ

(meddelt under nummer C(2018) 5243)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (1), særlig artikel 3 og artikel 63, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, hvor virus har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for tamfugles og vilde fugles sundhed og for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Ved direktiv 2005/94/EF er der fastlagt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og direktivet foreskriver tillige visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza.

(3)

Vilde fugle, især trækkende arter af vandfugle, er kendt for at være den naturlige vært for lavpatogene aviær influenza-virus under deres årstidsbestemte fugletræk, idet de som bærere normalt ikke viser tegn på sygdommen. Det har dog siden midten af 2005 været konstateret, at højpatogen aviær influenza (HPAI)-virus af subtype H5 er i stand til at inficere trækfugle, som så kan sprede sådanne virus over store afstande fra kontinent til kontinent.

(4)

Forekomsten af aviær influenza-virus, navnlig HPAI-virus, hos vilde fugle udgør en vedvarende trussel med hensyn til direkte og indirekte indslæbning af disse virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, navnlig i forbindelse med trækfugles årstidsbestemte træk, med risiko for efterfølgende spredning af virusset fra en inficeret bedrift til andre bedrifter, hvilket kan forårsage betydelige økonomiske tab.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 14. september 2017 en samlet videnskabelig udtalelse om aviær influenza (2), hvori det bekræftes, at en streng gennemførelse af biosikringsforanstaltninger spiller en central rolle med hensyn til at forebygge spredning af HPAI-virus fra vilde fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse fra 2017«).

(6)

I EFSA's udtalelse fra 2017 opregnes de mest relevante biosikringsforanstaltninger, der skal anvendes kontinuerligt i forskellige fjerkræproduktionssystemer, herunder små bedrifter. Det anføres også, at visse generelle biosikringsprincipper finder generel anvendelse på fjerkræbedrifter, mens unikke elementer for hver enkelt bedrift skal tages i betragtning med henblik på en optimeret beskyttelse baseret på ekspertrådgivning.

(7)

I EFSA's udtalelse fra 2017 blev der vurderet og identificeret risici for indslæbning af HPAI-virus på fjerkræbedrifter, såsom hold af tamænder og -gæs sammen med andre fjerkræarter, og risici, der er forbundet med visse aktiviteter, såsom udsætning af fjerkræ som fjervildt, og der blev foreslået foranstaltninger til at mindske disse risici.

(8)

I EFSA's udtalelse fra 2017 konkluderedes det endvidere, at passiv overvågning af vilde fugle er det mest effektive redskab til tidlig påvisning af forekomst af HPAI-virus hos vilde fugle, hvis infektionerne med HPAI-virus associeres med dødelighed, og der blev anbefalet prøveudtagning og laboratorietestning af målarter af vilde fugle. EFSA offentliggjorde efterfølgende en liste over arter af vilde fugle i sin videnskabelige rapport om aviær influenza, der blev godkendt den 18. december 2017 (3).

(9)

I en videnskabelig rapport om aviær influenza, som blev godkendt den 22. marts 2018 (4), anførte EFSA, at der ikke har været rapporteret om tilfælde af infektion hos mennesker på grund af A(H5N8)- eller af nyligt opståede A(H5N5)- og A(H5N6)-virus, der repræsenterer en resortering af A(H5)-clade-2.3.4.4-virus med lokale europæiske virus, der tilfører N5- eller N6-genet. A(H5N8)-, A(H5N5)- og A(H5N6)-virus betragtes som overvejende tilpasset til fuglearter.

(10)

I EFSA's udtalelse fra 2017 konkluderedes det også, at det i visse epidemiologiske situationer kan være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne midlertidigt intensiverer visse forebyggende foranstaltninger omkring det sted, hvor infektionen med HPAI-virus er blevet bekræftet hos en vild fugl eller i dens ekskrementer, navnlig med henblik på at vurdere, om der sket overførsel til fjerkræbedrifter, og om der på effektiv vis er truffet biosikringsforanstaltninger for at forebygge indslæbning af virus.

(11)

Med det formål at fokusere indsatsen på de fuglebestande, for hvilke risikoen for infektion med aviær influenza er størst, og for at sikre, at de ved denne afgørelse fastlagte foranstaltninger er effektive, bør der derfor træffes visse forebyggende foranstaltninger målrettet mod bedrifter, hvor der holdes fjerkræ.

(12)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263 (5) indeholdt bestemmelser om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af HPAI-virus fra vilde fugle til fjerkræ ved at forebygge direkte og indirekte kontakt mellem disse bestande, og den pålagde medlemsstaterne at identificere de af deres områder, som er særlig udsat for risiko for indslæbning af HPAI-virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab (»højrisikoområder«), under hensyntagen til bl.a. den epidemiologiske situation og specifikke risikofaktorer. Nævnte gennemførelsesafgørelse fandt anvendelse indtil den 30. juni 2018.

(13)

De foranstaltninger, der er fastlagt ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263, bør derfor revurderes under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation hos fjerkræ, andre fugle i fangenskab og vilde fugle i Unionen og i risikorelevante tredjeland, EFSA's udtalelse fra 2017 og efterfølgende videnskabelige rapporter om aviær influenza samt medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev fastsat ved nævnte gennemførelsesafgørelse.

(14)

I lyset af den aktuelle trussel med hensyn til overførsel af HPAI-virus via inficerede vilde fugle og risikoen for udbrud på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, bør der derfor i denne afgørelse fastsættes ajourførte foranstaltninger, der tager hensyn til resultaterne af revurderingen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263.

(15)

Erfaringerne fra gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263, viser, at det er nødvendigt med visse undtagelser fra de risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger, for at de enkelte medlemsstater kan tilpasse disse foranstaltninger i forhold til ændringer i den epidemiologiske situation.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne afgørelse fastsættes der risikoreducerende foranstaltninger, visse forstærkede biosikringsforanstaltninger og systemer for tidlig påvisning vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle med hensyn til indslæbning på bedrifter af højpatogen aviær influenza (HPAI)-virus, samt foranstaltninger til at øge bevidstheden blandt ejerne og andre, der beskæftiger sig med fjerkræsektoren, om disse risici og om nødvendigheden af at iværksætte eller styrke biosikringsforanstaltninger på deres bedrifter.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne afgørelse gælder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2005/94/EF.

Artikel 3

Identificering af højrisikoområder for så vidt angår indslæbning og spredning af HPAI-virus

1.   Medlemsstaterne identificerer de af deres områder, som er særlig udsat for risiko for indslæbning af HPAI-virus på bedrifter (i det følgende benævnt »højrisikoområder«), under hensyntagen til følgende:

a)

risikofaktorer i forhold til indslæbning af HPAI-virus på bedrifter, især hvad angår:

i)

deres geografiske beliggenhed i områder i medlemsstaterne, som trækfugle passerer, eller hvor disse fugle raster under deres træk efter at være kommet ind i Unionen, navnlig via de nordøstlige og østlige trækruter

ii)

deres afstand til vådområder, damme, sumpområder, søer eller floder, hvor der er sandsynlighed for, at trækfugle, især af ordenerne Anseriformes og Charadriiformes, samles og raster

iii)

deres geografiske beliggenhed i områder med en høj koncentration af trækfugle, især vandfugle

iv)

hold af fjerkræ på frilandsbedrifter, hvor kontakt mellem vilde fugle og fjerkræ ikke kan forebygges eller ikke i tilstrækkelig grad kan holdes under kontrol

v)

nuværende og tidligere påvisning af HPAI-virus hos fjerkræ, andre fugle i fangenskab og vilde fugle

b)

risikofaktorer i forhold til spredning af HPAI-virus på og mellem bedrifter, navnlig hvis:

i)

bedriftens geografiske beliggenhed er i et område med høj bedriftstæthed, navnlig bedrifter, der holder ænder og gæs og fjerkræ med udendørs adgang uanset art

ii)

intensiteten af kørsel med køretøjer, der transporterer fjerkræ, og af personers bevægelser på og mellem bedrifterne, og hvis anden direkte og indirekte kontakt mellem bedrifterne er stor

c)

risikovurderinger og videnskabelig rådgivning vedrørende betydningen af spredningen af HPAI-virus via vilde fugle foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og af nationale og internationale organer med ansvar for risikovurdering

d)

resultaterne af overvågningsprogrammer gennemført i henhold til artikel 4 i direktiv 2005/94/EF.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at aktører, der er aktive i fjerkræsektoren, herunder små bedrifter, på den mest hensigtsmæssige måde orienteres om afgrænsningen af de højrisikoområder, der identificeres i henhold til stk. 1.

3.   Medlemsstaterne revurderer til stadighed afgrænsningen af højrisikoområderne.

Artikel 4

Risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne overvåger løbende den specifikke epidemiologiske situation på deres område, idet de også tager hensyn til de trusler, som påvisning af HPAI hos fjerkræ, andre fugle i fangenskab og vilde fugle i andre medlemsstater og nærtliggende tredjelande udgør, samt de risikovurderinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c).

2.   Medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige og praktisk gennemførlige foranstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af HPAI-virus fra vilde fugle til fjerkræ.

3.   De risikobegrænsende foranstaltninger og de forstærkede biosikringsforanstaltninger skal tage sigte på at forebygge, at vilde fugle, især trækkende arter af vandfugle, direkte eller indirekte kommer i kontakt med fjerkræ, navnlig ænder og gæs.

4.   Afhængigt af vurderingen af den epidemiologiske situation, jf. stk. 1, forbyder medlemsstaterne følgende aktiviteter inden for højrisikoområder:

a)

hold af ænder og gæs sammen med andre fjerkræarter, medmindre

i)

risikoen for indslæbning af virus anses for at være ubetydelig på grund af bedriftens kendetegn og de risikobegrænsende foranstaltninger, som den kompetente myndighed anser for tilstrækkelige, eller

ii)

andre fjerkræarter end ænder og gæs anvendes som kontroldyr i henhold til den kompetente myndigheds bestemmelser

b)

udendørs fjerkræhold, medmindre:

i)

det pågældende fjerkræ er beskyttet mod kontakt med vilde fugle med net, tag, overdækning med tekstil eller på anden hensigtsmæssig vis, eller

ii)

fodringen og vandingen af det pågældende fjerkræ foregår indendørs eller under en overdækning, der i tilstrækkelig grad afholder vilde fugle fra at få adgang og dermed forebygger, at vilde fugle kommer i kontakt med det foder og vand, der er tiltænkt fjerkræet

c)

anvendelse af udendørs vandreservoirer til fjerkræ, medmindre sådanne af dyrevelfærdsårsager kræves til visse typer fjerkræ og de er tilstrækkelig afskærmet mod vilde fugle

d)

vandforsyning til fjerkræ fra overfladevandreservoirer, som vilde fugle har adgang til, medmindre vandet behandles på en måde, der sikrer inaktivering af aviær influenza-virus

e)

samling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab på markeder, skuer og udstillinger eller i forbindelse med kulturelle arrangementer, medmindre sådanne arrangementer tilrettelægges og forvaltes på en sådan måde, at risikoen for, at virusset spredes af eventuelt inficerede fugle til andre fugle, begrænses mest muligt

f)

anvendelse af lokkefugle af ordenerne Anseriformes og Charadriiformes, medmindre de anvendes inden for rammerne af et overvågningsprogram vedrørende aviær influenza, der gennemføres i henhold til artikel 4 i direktiv 2005/94/EF, forskningsprojekter, ornitologiske undersøgelser eller andre aktiviteter, der er tilladt af den kompetente myndighed

g)

udsætning af fjerkræ som fjervildt, medmindre de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil, forudsat at:

i)

disse aktiviteter er adskilt fra andre bedrifter, og

ii)

fjerkræet til udsætning som fjervildt er blevet testet virologisk i overensstemmelse med kapitel IV, punkt 4, litra a), i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er fastsat i bilaget til Kommissionens beslutning 2006/437/EF (6), med negative resultater for aviær influenza på prøver udtaget fra hver produktionsenhed, højst 48 timer før de udsættes.

5.   Medlemsstaterne kan på grundlag af den regelmæssige revurdering af foranstaltningerne i overensstemmelse med artikel 5 udvide eller begrænse anvendelsesområdet og anvendelsesperioden for de risikobegrænsende foranstaltninger og de forstærkede biosikringsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 4.

6.   Medlemsstaterne tilskynder fjerkræsektoren til at støtte uddannelsesaktiviteter vedrørende risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger for fjerkræejere med henblik på at udvikle specifikke biosikringsplaner og for at overvåge anvendelsen af biosikringsforanstaltninger.

Artikel 5

Opretholdelse og revurdering af risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger truffet i højrisikoområder

1.   Medlemsstaterne opretholder de foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 4, stk. 4, i højrisikoområderne, så længe den forhøjede risiko for indslæbning og spredning af HPAI varer ved på deres område.

2.   Medlemsstaterne revurderer regelmæssigt de foranstaltninger, de har truffet i henhold til artikel 4, stk. 4, med henblik på at justere og tilpasse dem i forhold til den aktuelle epidemiologiske situation, navnlig med hensyn til de risici, der knytter sig til vilde fugle.

3.   Medlemsstaterne baserer den i stk. 2 omhandlede revurdering på en vurdering af følgende faktorer:

a)

udviklingen i sygdomssituationen hos vilde fugle, den epidemiologiske kurve, dvs. antallet af nye infektioner pr. tidsenhed, kortlægning af positive og negative resultater og infektionsdynamikken

b)

forekomsten af arter af vilde trækfugle og standfugle, navnlig dem, der er identificeret som målarter i forbindelse med overvågning af aviær influenza

c)

forekomsten af udbrud af HPAI hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab, navnlig som følge af primær indslæbning af virus via vilde fugle

d)

påvisning af HPAI hos fjerkræ, andre fugle i fangenskab og vilde fugle under den løbende overvågning

e)

HPAI-virussubtypen eller -subtyperne, virusudviklingen og den potentielle relevans for menneskers sundhed

f)

den epidemiologiske situation for HPAI hos vilde fugle, fjerkræ og andre fugle i fangenskab på nærtliggende medlemsstaters og tredjelandes område og risikovurderinger foretaget af EFSA samt nationale og internationale risikovurderingsorganer

g)

graden af gennemførelse og effektivitet af de foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse.

Artikel 6

Oplysning

Medlemsstaterne sikrer, at der er indført fornødne foranstaltninger for at øge bevidstheden blandt aktører, der er aktive i fjerkræsektoren, herunder små bedrifter, om risikoen for indslæbning af HPAI-virus på bedrifter, og for at forsyne dem med de mest relevante oplysninger om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger, jf. artikel 4, navnlig de foranstaltninger, der skal gennemføres i højrisikoområder, idet de anvender de redskaber, der er bedst egnet til at formidle de relevante oplysninger.

Medlemsstaterne skal også øge bevidstheden hos de grupper, der er involveret i aktiviteter vedrørende vilde dyr og planter, herunder ornitologer, amatørornitologer og jægere.

Artikel 7

Systemer for tidlig påvisning i fjerkræflokke

1.   Medlemsstaterne indfører eller styrker eksisterende systemer for tidlig påvisning, der tager sigte på, at alle tegn på forekomst af HPAI-virus i fjerkræflokke, der holdes på bedrifter i højrisikoområder, hurtigt indberettes af ejerne til den kompetente myndighed.

2.   Der skal i de i stk. 1 omhandlede systemer som minimum — som relevante parametre, der indikerer en formodet sygdomsforekomst — tages hensyn til betydelige fald i indtagelsen af foder og vand og i ægproduktionen, den observerede dødelighed og alle kliniske tegn eller post mortem-læsioner, der kunne tyde på forekomst af HPAI-virus, under hensyntagen til udsving i disse parametre for de forskellige fjerkræarter og produktionstyper.

Artikel 8

Intensiveret overvågning af vilde fugle

1.   Medlemsstaterne sikrer, at intensiveret passiv overvågning af bestande af vilde fugle samt yderligere overvågning for døde eller syge fugle foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2005/94/EF, vedrørende gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos vilde fugle, jf. bilag II til Kommissionens afgørelse 2010/367/EU (7).

2.   Medlemsstaterne kan foretage målrettet prøveudtagning og laboratorietestning af vilde fugle af arter og i geografiske områder, der ikke tidligere har været berørt af HPAI.

Artikel 9

Supplerende midlertidige foranstaltninger i tilfælde af bekræftelse af tilfælde af HPAI hos vilde fugle

1.   Hvis forekomsten af HPAI-virus bekræftes i prøver fra en eller flere vilde fugle eller deres ekskrementer, og der er konstateret en øget risiko for indslæbning af virus på bedrifter eller en eventuel risiko for folkesundheden, træffer medlemsstaterne yderligere midlertidige foranstaltninger i nærområdet omkring fundet, som omfatter:

a)

gennemførelse af risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 4

b)

øget overvågning af vilde fugle i overensstemmelse med artikel 8

c)

om nødvendigt, epidemiologiske undersøgelser og besøg på bedrifter, herunder, hvis det er relevant, prøveudtagning og testning for HPAI

d)

indførelse og styrkelse af systemer for tidlig påvisning i overensstemmelse med artikel 7.

2.   Medlemsstaterne kan begrænse anvendelsen af nogle af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, hvis den kompetente myndighed anser risikoen for indslæbning af HPAI-virus for ubetydelig for bestemte dele af deres område eller bestemte typer af bedrifter.

Artikel 10

Forpligtelser med hensyn til efterkommelse og underretning

1.   Medlemsstaterne sørger for, at der føres tilsyn med, om ejerne og fjerkræsektoren gennemfører de foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse.

2.   Medlemsstaterne underretter i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, de træffer for at efterkomme denne afgørelse.

Artikel 11

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2018.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(2)  EFSA Journal (2017);15(10):4991.

(3)  EFSA Journal (2017);15(12):5141.

(4)  EFSA Journal (2018);16(3):5240.

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263 af 14. februar 2017 om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle med hensyn til overførsel af højpatogen aviær influenza-virus til fjerkræ (EUT L 39 af 16.2.2017, s. 6).

(6)  Kommissionens beslutning 2006/437/EF af 4. august 2006 om godkendelse af en diagnosticeringsmanual for aviær influenza, jf. Rådets direktiv 2005/94/EF (EUT L 237 af 31.8.2006, s. 1).

(7)  Kommissionens afgørelse 2010/367/EU af 25. juni 2010 om medlemsstaternes gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 22).


Top