EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1049

Kommissionens forordning (EU) 2018/1049 af 25. juli 2018 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (EØS-relevant tekst.)

C/2018/4799

OJ L 189, 26.7.2018, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1049/oj

26.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1049

af 25. juli 2018

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De vegetabilske og animalske produkter, som de maksimalgrænseværdier for pesticidrester (i det følgende benævnt »MRL'er«), der er fastsat ved forordning (EF) nr. 396/2005, gælder for i overensstemmelse med samme forordning, er opført i forordningens bilag I.

(2)

Bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005 blev erstattet ved Kommissionens forordning (EU) 2018/62 (2).

(3)

Ved forordning (EU) 2018/62 blev bl.a. varen »radiseblade« indført i bilag I, del B, i forbindelse med varen »grønkål« i samme bilags del A. MRL'erne for grønkål gælder derfor også for radiseblade.

(4)

Nylige oplysninger tyder på, at MRL'erne for grønkål muligvis ikke er egnede til radiseblade i alle tilfælde, og at der er behov for specifikke restkoncentrationstest vedrørende radiseblade for at bekræfte, hvilke MRL'er der er egnede.

(5)

Der bør derfor fastsættes en overgangsperiode, før MRL'erne for grønkål gælder for varen »radiseblade«, således at de nødvendige data kan blive indsamlet. Der bør med det formål indsættes en ny fodnote 3 i forbindelse med varen »radiseblade« i del B i bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005.

(6)

Bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(7)

For at sikre, at de ændringer vedrørende radiseblade, der blev indført ved forordning (EU) 2018/62, ikke fører til unødvendige forstyrrelser af handelen, og for at gøre det muligt at markedsføre produkter, for hvilke høstsæsonen begynder i foråret 2018, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. april 2018.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I del B i bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005 indsættes følgende fodnote 3 i forbindelse med varen »radiseblade«:

»(3)

MRL'erne gælder for radiseblade fra den 1. januar 2022«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. april 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) 2018/62 af 17. januar 2018 om erstatning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (EUT L 18 af 23.1.2018, s. 1).


Top