Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0945

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/945 af 22. juni 2018 om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner (EØS-relevant tekst.)

C/2018/3868

OJ L 170, 6.7.2018, p. 1–74 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/945/oj

6.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 170/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/945

af 22. juni 2018

om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (1), særlig artikel 6, stk. 5, litra a) og b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (2) blev der ved Kommissionens beslutning 2000/96/EF (3) fastsat en liste over overførbare sygdomme og særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning inden for EF-nettet.

(2)

Ved Kommissionens afgørelse 2002/253/EF (4) blev der fastsat definitioner af tilfælde (case-definitioner) med henblik på anmeldelse til EF-nettet af overførbare sygdomme, der er anført i listen i beslutning 2000/96/EF.

(3)

I bilaget til afgørelse nr. 1082/2013/EU fastsættes der kriterier for udvælgelse af overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, som den epidemiologiske overvågning skal dække inden for nettet.

(4)

Listen over sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, som er fastlagt ved beslutning 2000/96/EF, bør ajourføres for at afspejle ændringer i sygdommes incidens og prævalens og Den Europæiske Unions og EU-medlemsstaternes behov og for at sikre overholdelsen af de kriterier, der er fastsat i bilaget til afgørelse nr. 1082/2013/EU.

(5)

Listen over case-definitioner bør ajourføres i lyset af nye videnskabelige oplysninger og nye laboratoriediagnostiske kriterier og praksisser.

(6)

Både listen over sygdomme og listen over case-definitioner bringes i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens nomenklatur ifølge International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision (ICD-10).

(7)

Den ajourførte liste over sygdomme bør omfatte følgende overførbare sygdomme, der udgør en trussel for folkesundheden, og som er opstået eller dukket op igen for nylig, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i bilaget til afgørelse nr. 1082/2013/EU for udvælgelse af overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning:

Chikungunya: På baggrund af indenlandske udbrud af chikungunyavirusinfektioner i Italien (2007) og Frankrig (2010 og 2014), den udbredte tilstedeværelse af kompetente vektorer (Aedes albopictus) i Middelhavsområdet og rejsendes tilbagevenden fra endemiske områder er det nødvendigt med systematisk overvågning for at undgå spredning af chikungunyavirus i Unionen.

Denguefeber: Det store udbrud af denguefeber på Madeira i 2012 og tilstedeværelse af kompetente vektorer (Aedes-myg), navnlig i medlemsstater i Middelhavsområdet, viser, at der er behov for yderligere overvågning for at forhindre spredning af denguevirus i Unionen.

Zika: Infektion af gravide kvinder med zikavirus kan resultere i, at der fødes børn med alvorlige neurologiske defekter. Tidlig påvisning og overvågning af personer, der vender tilbage fra sygdomsramte områder, er af afgørende betydning. Der er behov for overvågningsdata for at skaffe et kvalificeret grundlag for folkesundhedsmæssige foranstaltninger for at forhindre indslæbning og spredning af zikavirusset til Unionen.

Lyme-neuroborreliose: Overførsel af Lyme-neuroborreliose, der er en komplikation af Lyme-sygdom, som er forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi og overføres til mennesker via bid fra inficerede flåter, er en kilde til bekymring for Unionen. Systematisk overvågning er nødvendig for at overvåge dens epidemiologi for at understøtte foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af sygdommen og dens komplikationer.

(8)

I henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 (5) har Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) efter anmodning fra Kommissionen ydet videnskabelig bistand vedrørende udarbejdelsen af case-definitioner for chikungunya, denguefeber, Lyme-neuroborreliose og zikainfektioner, vedrørende revisionen af case-definitionerne for en række andre sygdomme (6) og vedrørende case-definitionerne relateret til visse infektioner forårsaget i sundhedssektoren og til antimikrobiel resistens (7). Case-definitionerne bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Alvorlige Grænseoverskridende Sundhedstrusler, der er nedsat ved artikel 18 i afgørelse nr. 1082/2013/EU.

(10)

Beslutning 2000/96/EF og 2002/253/EF bør derfor erstattes af nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, er anført i bilag I.

Artikel 2

Med henblik på fremlæggelse af data til epidemiologisk overvågning af de overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der er anført i bilag I, anvender medlemsstaterne de case-definitioner, der er fastsat i bilag II.

Artikel 3

Beslutning 2000/96/EF og 2002/253/EF ophæves. Henvisninger til de ophævede beslutninger gælder som henvisninger til denne afgørelse.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1).

(3)  Kommissionens beslutning 2000/96/EF af 22. december 1999 om, hvilke overførbare sygdomme EF-nettet gradvis skal dække i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (EFT L 28 af 3.2.2000, s. 50).

(4)  Kommissionens beslutning 2002/253/EF af 19. marts 2002 om definitioner af tilfælde med henblik på anmeldelse af overførbare sygdomme til EF-nettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (EFT L 86 af 3.4.2002, s. 44).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).

(6)  Botulisme, brucellose, campylobacter-enteritis, giardiasis, gonokok-infektion, listeriose, rubella (røde hunde), salmonella-enteritis, shiga-/verocyto-toksinproducerende E. coli-infektion, shigellose, syfilis og medfødt syfilis, stivkrampe (tetanus), tuberkulose, tyfus og paratyfus, kighoste, enteritis forårsaget af Yersinia enterocolitica eller Yersinia pseudotuberculosis og infektioner forårsaget i sundhedssektoren.

(7)  Generelt, og mere specifikt, campylobacter-enteritis, gonokok-infektion, salmonella-enteritis, shigellose, tuberkulose og infektioner i blodbanen forårsaget af specifikke patogener, navnlig Staphylococcus aureus (følsomhed over for meticillin og andre anti-stafylokok-beta-lactamer), Enterococcus faecium og Enterococcus faecalis (følsomhed over for glycopeptider), Klebsiella pneumoniae og Escherichia coli (følsomhed over for carbapenemer og for colistin i carbapenem-resistente isolater) samt Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacter species (følsomhed over for carbapenemer).


BILAG I

Overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning

1.   SYGDOMME

 

Miltbrand (anthrax)

 

Botulisme

 

Brucellose

 

Campylobacter-enteritis

 

Chikungunyavirus-sygdom

 

Klamydiainfektion, herunder lymphogranuloma venereum (LGV)

 

Kolera

 

Creutzfeldt-Jakobs sygdom

 

Kryptosporidiose

 

Denguefeber

 

Difteri

 

Ekinokokkose

 

Giardiasis [lambliasis]

 

Gonokok-infektion

 

Haemophilus influenzae-infektion, invasiv sygdom

 

Akut hepatitis A

 

Hepatitis B

 

Hepatitis C

 

Infektion med human immundefekt-virus (hiv) og erhvervet immundefektsyndrom (aids)

 

Influenza

 

Influenza A/H5N1

 

Legionellose (legionærsyge)

 

Leptospirose

 

Listeriose

 

Lyme-neuroborreliose

 

Malaria

 

Mæslinger

 

Meningokok-infektion, invasiv sygdom

 

Fåresyge

 

Kighoste (pertussis)

 

Pest

 

Streptococcus pneumoniae-infektion, invasiv sygdom

 

Akut poliomyelitis

 

Q-feber

 

Rabies

 

Røde hunde (rubella)

 

Kongenit rubellasyndrom

 

Salmonella-enteritis

 

SARS (severe acute respiratory syndrome)

 

Shiga-/verocyto-toksinproducerende E. coli-infektion (STEC/VTEC), herunder hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS)

 

Shigellose

 

Kopper

 

Syfilis

 

Medfødt syfilis

 

Stivkrampe (tetanus)

 

Flåtbåren hjernebetændelse (TBE)

 

Medfødt toxoplasmose

 

Trikinose

 

Tuberkulose

 

Tularæmi

 

Tyfus og paratyfus

 

Virale hæmoragiske febersygdomme (VHF)

 

Infektion med vestnilvirus

 

Gul feber

 

Enteritis på grund af Yersinia enterocolitica eller Yersinia pseudotuberculosis

 

Zikavirus-sygdom

 

Medfødt zikavirus-sygdom

2.   SÆRLIGE SUNDHEDSPROBLEMER

2.1.

Infektioner forårsaget i sundhedssektoren

2.2.

Antimikrobiel resistens


BILAG II

1.   FORKLARING TIL AFSNITTENE OM CASE-DEFINITION OG KATEGORISERING AF TILFÆLDE

KLINISKE KRITERIER

Kliniske kriterier omfatter almindelige og relevante symptomer på sygdomme, som enten enkeltvis eller sammen giver et karakteristisk eller vejledende klinisk billede af sygdommen. De giver et bredt billede af sygdommen, som ikke nødvendigvis angiver alle de særlige forhold, som den enkelte kliniske diagnosticering af sygdommen hviler på.

KRITERIER FOR LABORATORIEDIAGNOSE

Kriterier for laboratoriediagnose er en liste over laboratoriemetoder, der anvendes til at bekræfte et tilfælde. Normalt vil en af testene på listen være tilstrækkelig til at bekræfte tilfældet. Hvis en kombination af metoder er nødvendig, for at tilfældet kan bekræftes, er dette angivet. Den type prøvemateriale, der skal indsamles til brug for laboratorietestene, angives kun, hvis kun bestemte typer prøvematerialer anses for relevante for bekræftelsen af en diagnose. I en række fastsatte undtagelsestilfælde er kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde medtaget. Kriterierne for laboratoriediagnose består i en liste over laboratoriemetoder, der kan anvendes som støtte for diagnosticeringen af et tilfælde, men som ikke er konfirmatoriske.

EPIDEMIOLOGISKE KRITERIER OG EPIDEMIOLOGISK FORBINDELSE

De epidemiologiske kriterier betragtes som opfyldt, når en epidemiologisk forbindelse kan fastslås.

Der er tale om en epidemiologisk forbindelse i inkubationsperioden, hvis en af følgende seks definitioner er opfyldt:

—   overførsel mellem mennesker: at en person har været i kontakt med et laboratoriebekræftet tilfælde hos mennesker på en måde, der har gjort det muligt for vedkommende at pådrage sig infektionen

—   overførsel fra dyr til mennesker: at en person har været i kontakt med et dyr med en laboratoriebekræftet infektion/kolonisering på en måde, der har gjort det muligt for vedkommende at pådrage sig infektionen

—   eksponering for en fælles kilde: at en person har været eksponeret for samme fælles infektionskilde eller -vehikel som et bekræftet humant tilfælde

—   eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand: at en person har indtaget fødevarer eller drikkevand, hvis kontaminering er laboratoriebekræftet, eller har indtaget potentielt kontaminerede produkter fra et dyr med en laboratorieverificeret infektion/kolonisering

—   miljøeksponering: at en person har badet i kontamineret vand eller har været i kontakt med en laboratoriebekræftet kontamineret miljøkilde

—   laboratorieeksponering: at en person har arbejdet på et laboratorium, hvor der er en potentiel eksponering.

En person kan anses for at have en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde, hvis mindst ét tilfælde i overførselskæden er laboratoriebekræftet. I tilfælde af et udbrud af fækal-orale eller luftbårne infektioner skal overførselskæden ikke nødvendigvis fastslås for at betragte et tilfælde som epidemiologisk forbundet.

Overførsel kan ske via en eller flere af følgende ruter:

luftbåren: ved spredning af aerosol fra en inficeret person til en anden persons slimhinder via hoste, spyt, sang eller tale, eller når mikrobielle aerosoler, der er spredt i atmosfæren, indåndes af andre

kontakt: direkte kontakt med en inficeret person (fækal-oral, dråber fra luftvejene, hudeksponering eller seksuel kontakt) eller et inficeret dyr (f.eks. bid eller berøring) eller indirekte kontakt med inficerede materialer eller genstande (smittespredende genstande, kropsvæsker, blod)

vertikalt: fra mor til barn, ofte i livmoderen, eller som resultat af en utilsigtet udveksling af kropsvæsker i den perinatale periode

vektorer: indirekte overførsel via inficerede myg, mider, fluer og andre insekter, som overfører sygdomme til mennesker gennem deres bid

fødevarer eller vand: indtagelse af potentielt kontamineret mad eller drikkevand.

KATEGORISERING AF TILFÆLDE

Et tilfælde kategoriseres som »muligt«, »sandsynligt« og »bekræftet«. Inkubationsperioderne for sygdomme er angivet i de supplerende oplysninger for at lette vurderingen af den epidemiologiske forbindelse.

MULIGT TILFÆLDE

Ved et muligt tilfælde forstås et tilfælde, der klassificeres som muligt i forbindelse med anmeldelse. Det er normalt et tilfælde, der opfylder de kliniske kriterier, som er beskrevet i case-definitionen, uden epidemiologisk bevis for den pågældende sygdom, eller uden at sygdommen er laboratorieverificeret. Definitionen af et tilfælde som muligt har høj sensitivitet og lav specificitet. Den gør det muligt at påvise de fleste tilfælde, men nogle falsk positive tilfælde vil blive inkluderet i denne kategori.

SANDSYNLIGT TILFÆLDE

Ved et sandsynligt tilfælde forstås et tilfælde, der klassificeres som sandsynligt i forbindelse med anmeldelse. Det er normalt et tilfælde med kliniske kriterier og en epidemiologisk forbindelse som beskrevet i case-definitionen. Laboratorietest for sandsynlige tilfælde er kun angivet for nogle sygdomme.

BEKRÆFTET TILFÆLDE

Ved et bekræftet tilfælde forstås et tilfælde, der kategoriseres som bekræftet i forbindelse med anmeldelse. Bekræftede tilfælde er laboratoriebekræftede, og de kan opfylde de kliniske kriterier som beskrevet i case-definitionen eller ej. Definitionen af et tilfælde som bekræftet har høj specificitet og lavere sensitivitet, derfor vil de fleste af de undersøgte tilfælde være sikre tilfælde, selv om visse tilfælde vil blive overset.

De kliniske kriterier for visse sygdomme tager ikke hensyn til, at mange akutte tilfælde er asymptomatiske (f.eks. hepatitis A, B og C, campylobakteriose og salmonellose), selv om disse tilfælde absolut kan have betydning for folkesundheden på nationalt plan.

Bekræftede tilfælde falder ind under en af de tre underkategorier, der er anført nedenfor. De vil blive henført til en af disse underkategorier i forbindelse med analysen af data ved hjælp af de variabler, der er indsamlet som led i oplysninger om tilfældene.

LABORATORIEBEKRÆFTET TILFÆLDE MED KLINISKE KRITERIER

Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for bekræftelse af et tilfælde og de kliniske kriterier medtaget under case-definitionen.

LABORATORIEBEKRÆFTET TILFÆLDE MED UKENDTE KLINISKE KRITERIER

Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for bekræftelse af et tilfælde, men der foreligger ingen tilgængelige oplysninger om kliniske kriterier (f.eks. kun laboratorierapport).

LABORATORIEBEKRÆFTET TILFÆLDE UDEN KLINISKE KRITERIER

Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for et bekræftet tilfælde, men ikke de kliniske kriterier under case-definitionen, eller tilfældet er asymptomatisk.

Anm.: For nogle af betingelserne omfattet af overvågning følger case-definitionernes struktur ikke den typiske struktur i case-definitioner, f.eks. for Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), infektioner forårsaget i sundhedssektoren og antimikrobiel resistens.

2.   FORKORTELSER

1.   AFP: akut slap paralyse

2.   AIDS: erhvervet immundefektsyndrom

3.   AMR: antimikrobiel resistens

4.   Anti-HBc: kerneantistof mod hepatitis B

5.   anti-HCV: hepatitis C-virusspecifikt antistof

6.   ARI: akut luftvejsinfektion

7.   BAL: bronkoalveolær lavage

8.   BCG: Calmette-Guérins bakterie

9.   BJ: knogle- og ledinfektion

10.   BJ-BONE: osteomyelitis

11.   BJ-DISC: infektion i diskusrummet

12.   BJ-JNT: infektion i led eller slimsæk

13.   BoNT: botulinumneurotoksin

14.   BSI: infektion i blodbanen

15.   C-CVC: kateterrelateret — centralt venekateter

16.   CDAD: Clostridium difficile-associeret diarré

17.   CFU: kolonidannende enhed

18.   CJD: Creutzfeldt-Jakobs sygdom

19.   CMV: cytomegalovirus

20.   CNRL: EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza

21.   CNS: centralnervesystemet

22.   CNS-IC: infektion i centralnervesystemet — intrakranial infektion

23.   CNS-MEN: infektion i centralnervesystemet — meningitis eller ventrikulitis

24.   CNS-SA: infektion i centralnervesystemet — spinal absces uden meningitis

25.   C-PVC: kateterrelateret — perifert venekateter

26.   CRI: kateterrelateret infektion

27.   CRS: kongenit rubellasyndrom

28.   CRT: »capillary refill time«

29.   CSF: cerebrospinalvæske

30.   CT scan: computertomografi-scanning

31.   CVS: infektion i hjerte-kar-systemet

32.   CVS-CARD: infektion i hjerte-kar-systemet — myokarditis eller perikarditis

33.   CVS-ENDO: infektion i hjerte-kar-systemet — endokarditis

34.   CVS-MED: infektion i hjerte-kar-systemet — mediastinitis

35.   CVS-VASC: infektion i hjerte-kar-systemet — arteriel eller venøs infektion

36.   DFA: direkte fluorescensantistof

37.   DFA-TP: direkte fluorescensantistoftest for Treponema pallidum

38.   DNA: deoxyribonukleinsyre

39.   DPA: »distal protected aspirate«

40.   EARS-Net: det europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens

41.   ECDC: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

42.   ECOFFs: epidemiologiske cut-off-værdier

43.   EEG: elektroencefalografi

44.   EENT: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund

45.   EENT-CONJ: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — conjunctivitis

46.   EENT-EAR: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — øre, processus mastoideus

47.   EENT-EYE: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — øje, bortset fra conjunctivitis

48.   EENT-ORAL: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — mundhule (mund, tunge eller gummer)

49.   EENT-SINU: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — sinuitis

50.   EENT-UR: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — øvre luftveje, pharyngitis, laryngitis, epiglottitis

51.   EFNS: den europæiske sammenslutning af neurologiske foreninger

52.   EIA: enzymimmunoassay

53.   ELISA: enzymkoblet immunadsorptionsteknik

54.   EM: elektronmikroskopi

55.   EUCAST: European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing

56.   FAMA: fluorescensantistof til membranantigen

57.   FTA-abs: fluorescerende treponemal antistofabsorption

58.   FUO: feber af ukendt årsag

59.   GI: gastrointestinal infektion

60.   GI-CDI: infektion i mave-tarm-systemet — Clostridium difficile-infektion

61.   GI-GE: infektion i mave-tarm-systemet — gastroenteritis (undtagen CDI)

62.   GI-GIT: infektion i mave-tarm-systemet — mave-tarm-kanalen (spiserør, mave, tyndtarm, tyktarm og rektum) med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis

63.   GI-HEP: infektion i mave-tarm-systemet — hepatitis

64.   GI-IAB: infektion i mave-tarm-systemet — intraabdominal, ikke andetsteds nævnt, herunder galdeblære, galdegange, lever (undtagen viral hepatitis), milt, bugspytkirtel, bughinde, det subfreniske eller subdiafragmatiske rum eller andet intraabdominalt væv eller område, som ikke er nævnt andetsteds

65.   HAI: infektioner forårsaget i sundhedssektoren

66.   HbeAg: e-antigen mod hepatitis B

67.   HbsAg: overfladeantigen mod hepatitis B

68.   HBV-DNA: hepatitis B-nukleinsyre

69.   HCV-core: hepatitis C-viruskerneantigen

70.   HCV-RNA: hepatitis C-virusnukleinsyre

71.   HIV: humant immundefektvirus

72.   HUS: hæmolytisk-uræmisk syndrom

73.   IAP: intuberingsrelateret lungebetændelse

74.   IFA: indirekte fluorescensantistof

75.   IgG: immunglobulin G

76.   IgM: immunglobulin M

77.   ILI: influenzalignende sygdom

78.   LGV: lymphogranuloma venereum

79.   LPS: lipopolysaccharider

80.   LRI: infektioner i de nedre luftveje, bortset fra lungebetændelse

81.   LRI-BRON: infektioner i de nedre luftveje — bronkitis, trakeobronkitis, bronkiolitis, trakeitis, uden tegn på lungebetændelse

82.   TBE: flåtbåren hjernebetændelse

3.   CASE-DEFINITIONER — OVERFØRBARE SYGDOMME

3.1.   ANTHRAX (MILTBRAND)

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:

 

Kutan anthrax

Mindst et af følgende to:

papuløs eller vesikulær læsion

sort skorpet fordybning med et omliggende ødem

 

Gastroinstestinal anthrax

feber eller febertilstand

OG mindst et af følgende to:

alvorlige mavesmerter

diarré

 

Inhalationsanthrax

feber eller febertilstand

OG mindst et af følgende to:

akut respirationsbesvær

radiologisk påvisning af en mediastinal udvidelse

 

Meningitis/meningo-encephalitis-anthrax

feber

OG mindst et af følgende tre:

kramper

bevidstløshed

meningeale tegn

 

Septikæmisk anthrax

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

isolation af Bacillus anthracis fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Bacillus anthracis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Positiv næsepodning uden kliniske symptomer bidrager ikke til en bekræftet diagnose af tilfældet.

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:

overførsel fra dyr til mennesker

eksponering for en fælles kilde

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand.

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.2.   BOTULISME

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:

 

Fødevarebåren botulisme og sårbotulisme

Mindst et af følgende to:

bilateral lammelse af kranienerverne (f.eks. dobbeltsyn, sløret syn, synkebesvær og bulbærparese)

perifer symmetrisk paralyse.

 

Infantil botulisme

Ethvert spædbarn med mindst et af følgende seks:

obstipation

sløvhed

vanskeligt ved at sutte eller spise

ptosis

synkebesvær

generel muskelsvækkelse.

Den type botulisme, der normalt optræder hos spædbørn (under 12 måneder), kan også ramme børn over 12 måneder og af og til voksne med anatomiske forandringer i mave-tarm-kanalen og ændret mikroflora.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af BoNT-producerende clostridia (f.eks. Clostridium botulinum, C. baratii, C. butyricum) for infantil botulisme (fæces) eller sårbotulisme (sår)

påvisning af botulinum-neurotoksiner i klinisk prøvemateriale

påvisning af gener, der koder for botulinum-neurotoksiner i klinisk prøvemateriale.

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:

eksponering for en fælles kilde (f.eks. fødevarer, fælles brug af kanyler eller andet udstyr)

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

3.3.   BRUCELLOSE

Kliniske kriterier

Enhver person med feber

OG mindst et af følgende syv:

sved (voldsom, ildelugtende, især om natten)

kulderystninger

arthralgi

svaghed

depression

hovedpine

anoreksi.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af humanpatogene Brucella spp. fra klinisk prøvemateriale

humanpatogen Brucella-specifik antistofrespons (standard-agglutinationstest, komplementbinding, ELISA)

påvisning af humanpatogene Brucella spp.-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale.

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

eksponering for produkter fra et smittet dyr (mælk eller mælkeprodukter)

overførsel fra dyr til mennesker (kontamineret sekret eller kontaminerede organer, f.eks. vaginalt sekret, placenta)

eksponering for en fælles kilde

laboratorieeksponering.

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.4.   CAMPYLOBACTER-ENTERITIS

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende tre:

diarré

mavesmerter

feber.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

isolation af humanpatogene Campylobacter spp. fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Campylobacter spp.-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale.

Anm.: Der bør foretages testning for antimikrobiel følsomhed af Campylobacter spp. på en repræsentativ delmængde af isolater

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:

overførsel fra dyr til mennesker

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

miljøeksponering.

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

Antimikrobiel resistens

Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal anmeldes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne, jf. EU-protokollen »EU protocol for harmonised monitoring of antimicrobial resistance in human Salmonella and Campylobacter isolates« (1).

3.5.   CHIKUNGUNYAVIRUS-SYGDOM

Kliniske kriterier (2)

feber

Kriterier for laboratoriediagnose (3)

A.   Sandsynligt tilfælde

påvisning af chikungunya-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve.

B.   Bekræftet tilfælde

Mindst et af følgende fire:

isolation af chikungunyavirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af chikungunyavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

påvisning af chikungunya-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve OG bekræftelse ved neutralisering

serokonvertering eller firdobling af antistoftiter for chikungunya-specifikke antistoffer i parrede serumprøver.

Epidemiologiske kriterier

Rejse til eller bopæl i et område med dokumenteret igangværende overførsel af chikungunya inden for to uger før symptomernes opståen

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske og de epidemiologiske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde

Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.

3.6.   KLAMYDIAINFEKTION, HERUNDER LYMPHOGRANULOMA VENEREUM (LGV)

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:

 

Klamydiainfektion — ikke LGV

 

Mindst et af følgende seks:

urethritis

epididymitis

akut salpingitis

akut endometritis

cervicitis

proctitis.

 

Hos nyfødte børn mindst et af følgende to:

conjunctivitis

lungebetændelse.

 

LGV

Mindst et af følgende fem:

urethritis

sår på kønsorganerne

hævede lymfeknuder i lysken

cervicitis

proctitis.

Kriterier for laboratoriediagnose

Klamydiainfektion — ikke LGV

Mindst et af følgende tre:

isolation af Chlamydia trachomatis fra prøvemateriale fra det ano-genitale område eller fra conjunctiva

påvisning af Chlamydia trachomatis ved en DFA-test på klinisk prøvemateriale

påvisning af Chlamydia trachomatis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale.

LGV

Mindst et af følgende to:

isolation af Chlamydia trachomatis fra prøvemateriale fra det ano-genitale område eller fra conjunctiva

påvisning af Chlamydia trachomatis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

OG

identifikation af serovar (genovar) L1, L2 eller L3.

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt eller vertikal overførsel)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

3.7.   KOLERA

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende to:

diarré

opkastning.

Kriterier for laboratoriediagnose

isolation af Vibrio cholerae fra klinisk prøvemateriale

OG

påvisning af O1- eller O139-antigen i isolatet

OG

påvisning af kolera-enterotoksin eller kolera-enterotoksin-genet i isolatet

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:

eksponering for en fælles kilde

overførsel mellem mennesker

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

miljøeksponering.

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.8.   CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM (CJD)

Forudsætninger

enhver person med en gradvis forværret neuropsykiatrisk lidelse af en varighed på mindst 6 måneder

rutineundersøgelser medfører ingen differentialdiagnose

ingen tidligere eksponering for humane hypofysehormoner eller human dura mater-transplantation

ingen påvisning af en genetisk form for transmissibel spongiform encephalopati.

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst fire af følgende fem:

initiale psykiatriske symptomer (4)

vedvarende smertefulde sensoriske symptomer (5)

ataksi

myoklonus eller chorea eller dystoni

demens.

Diagnostiske kriterier

Diagnostiske kriterier til bekræftelse af tilfælde:

neuropatologisk bekræftelse: spongiforme forandringer og udbredt prionproteinophobning af floride plaques i hele cerebrum og cerebellum

Diagnostiske kriterier for et sandsynligt eller muligt tilfælde:

EEG viser ikke typisk billede (6) af sporadisk CJD (6) i sygdommens tidlige faser

høj intensitet i bageste del af thalamus ved MR-scanning (bilateral pulvinar)

med en biopsi (7) af mandlerne, der testes positiv.

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (f.eks. blodtransfusion)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder forudsætningerne

OG

opfylder de kliniske kriterier

OG

med et negativt EEG for sporadisk CJD (6)

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder forudsætningerne

OG

opfylder de kliniske kriterier

OG

med et negativt EEG for sporadisk CJD (8)

OG

med en positiv MR-scanning

ELLER

Enhver person, der opfylder forudsætningerne

OG

med en biopsi af mandlerne, der testes positiv

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder forudsætningerne

OG

opfylder de diagnostiske kriterier til bekræftelse af tilfælde

3.9.   KRYPTOSPORIDIOSE

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende to:

diarré

mavesmerter.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

påvisning af Cryptosporidium-oocyster i fæces

påvisning af Cryptosporidium i tarmsekret eller tyndtarmsbiopsi

påvisning af Cryptosporidium-nukleinsyre i fæces

påvisning af Cryptosporidium-antigen i fæces.

Epidemiologiske kriterier

En af følgende fem epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

overførsel fra dyr til mennesker

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

miljøeksponering

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.10.   DENGUEFEBER

Kliniske kriterier (9)

feber

Kriterier for laboratoriediagnose (10)

A.   Sandsynligt tilfælde

påvisning af dengue-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve

B.   Bekræftet tilfælde

Mindst et af følgende fem:

isolation af denguevirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af denguevirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

påvisning af denguevirusantigen i klinisk prøvemateriale

påvisning af dengue-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve OG bekræftelse ved neutralisering

serokonvertering eller firdobling af antistoftiter for dengue-specifikke antistoffer i parrede serumprøver

Epidemiologiske kriterier

Rejse til eller bopæl i et område med dokumenteret igangværende overførsel af dengue inden for to uger før symptomernes opståen

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske og de epidemiologiske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde.

3.11.   DIFTERI

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:

 

Klassisk difteri i luftvejene:

en sygdom i de øvre luftveje med laryngitis eller rhinopharyngitis eller tonsillitis

OG

fastsiddende belægning på slimhinder/pseudomembran

 

Mild difteri i luftvejene:

en sygdom i de øvre luftveje med laryngitis eller rhinopharyngitis eller tonsillitis

UDEN

fastsiddende belægning på slimhinder/pseudomembran

 

Kutan difteri:

hudlæsioner

 

Difteri andre steder:

læsion af conjunctiva eller slimhinder

Kriterier for laboratoriediagnose

Isolation af toksinproducerende Corynebacterium diphtheriae, Corynebacterium ulcerans eller Corynebacterium pseudotuberculosis fra klinisk prøvemateriale.

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

overførsel fra dyr til mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for klassisk difteri i luftvejene

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for difteri (klassisk difteri i luftvejene, mild difteri i luftvejene, kutan difteri, difteri andre steder) og med en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde hos mennesker eller med en epidemiologisk forbindelse til overførsel fra dyr til mennesker

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose OG mindst en af de kliniske former

3.12.   EKINOKOKKOSE

Kliniske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Diagnostiske kriterier

Mindst et af følgende fem:

histopatologi eller parasitologi, der er overensstemmende med Echinococcus multilocularis eller granulosus (f.eks. direkte visualisering af protoscolex i cystevæske)

påvisning af Echinococcus granulosus ved patognomonisk makroskopisk morfologi af cyste(r) i kirurgisk prøvemateriale

typiske organlæsioner påvist ved billeddannelsesteknikker (f.eks. computer-tomografi, sonografi, MRI) OG bekræftet ved en serologisk test

Echinococcus spp.-specifikke serumantistoffer ved serologisk test med høj sensitivitet OG bekræftet ved en serologisk test med høj specificitet

påvisning af Echinococcus multilocularis-nukleinsyre eller Echinococcus granulosus-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de diagnostiske kriterier

3.13.   GIARDIASIS [LAMBLIASIS]

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende fire:

diarré

mavesmerter

oppustethed

tegn på malabsorption (f.eks. steatoré, vægttab)

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

påvisning af Giardia lamblia-cyster eller -trofozoitter i fæces, lymfevæske eller tyndtarmsbiopsi

påvisning af Giardia lamblia-antigen i fæces, lymfevæske eller tyndtarmsbiopsi

påvisning af Giardia lamblia-nukleinsyre i fæces, lymfevæske eller tyndtarmsbiopsi

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

miljøeksponering

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.14.   GONOKOK-INFEKTION

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende otte:

urethritis

akut salpingitis

underlivsbetændelse

cervicitis

epididymitis

proctitis

pharyngitis

arthritis

ELLER

alle nyfødte med conjunctivitis

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af Neisseria gonorrhoeae fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Neisseria gonorrhoeae-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

påvisning af Neisseria gonorrhoeae ved en sondeprøve på ikke-amplificeret nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

mikroskopisk påvisning af intracellulære gram-negative diplokokker i prøvemateriale fra urethra ved mandlige patienter

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt eller vertikal overførsel)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

Antimikrobiel resistens

For tilfælde påvist ved dyrkning skal resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed anmeldes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne, jf. ECDC's »standard protocol for gonococcal antimicrobial resistance surveillance« (11).

3.15.   HAEMOPHILUS INFLUENZAE-INFEKTION, INVASIV SYGDOM

Kliniske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

isolation af Haemophilus influenzae fra normalt sterilt prøvested

påvisning af Haemophilus influenzae-nukleinsyre fra normalt sterilt prøvested

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

3.16.   AKUT HEPATITIS A

Kliniske kriterier

Enhver person med langsomt opståede symptomer (f.eks. træthed, mavesmerter, appetitløshed, periodisk kvalme og opkastning)

OG

mindst et af følgende tre:

feber

gulsot

forhøjet niveau af aminotransferaser i serum

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

påvisning af hepatitis A-virusnukleinsyre i serum eller fæces

hepatitis A-virusspecifik antistofrespons

påvisning af hepatitis A-virusantigen i fæces

Epidemiologiske kriterier

Mindst et af følgende fire:

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

miljøeksponering

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.17.   HEPATITIS B (12)

Kliniske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kriterier for laboratoriediagnose

Positive resultater af mindst en eller flere af følgende test eller kombination af test:

IgM-kerneantistof mod hepatitis B (anti-HBc IgM)

overfladeantigen mod hepatitis B (HBsAg)

e-antigen mod hepatitis B (HBeAg)

hepatitis B-nukleinsyre (HBV-DNA)

Epidemiologiske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

3.18.   HEPATITIS C (13)

Kliniske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

påvisning af hepatitis C-virusnukleinsyre (HCV RNA)

påvisning af hepatitis C-viruskerneantigen (HCV-core)

hepatitis C-virusspecifik antistofrespons (anti-HCV-respons) bekræftet ved en konfirmatorisk (f.eks. immunoblot-)antistoftest på personer over 18 måneder uden tegn på helbredt infektion)

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

3.19.   INFEKTION MED HUMAN IMMUNDEFEKT-VIRUS (HIV) OG ERHVERVET IMMUNDEFEKTSYNDROM (AIDS)

Kliniske kriterier (aids)

Enhver person med et eller flere af de kliniske symptomer, som er opført under den europæiske definition af et aidstilfælde:

voksne og unge ≥ 15 år

børn < 15 år

Kriterier for laboratoriediagnose (hiv)

Voksne, unge og børn ≥ 18 måneder

Mindst et af følgende tre:

positivt resultat af en screeningstest for hivantistof eller en kombineret screeningstest (hivantistof og hiv p24-antigen) bekræftet af en mere specifik antistoftest (f.eks. Western blot)

positivt resultat af to EIA-antistoftest bekræftet af et positivt resultat af endnu en EIA-test

positive resultater på to separate prøver ved mindst en af følgende tre test:

påvisning af hiv-nukleinsyre (hiv-RNA, hiv-DNA)

påvisning af hiv ved en hiv-p24-antigentest, herunder neutraliseringsanalyse

isolation af hiv.

Børn < 18 måneder

positive resultater på to separate prøver (med undtagelse af blod fra navlestreng) ved mindst en af følgende tre test:

isolation af hiv

påvisning af hiv-nukleinsyre (hiv-RNA, hiv-DNA)

påvisning af hiv ved en hiv-p24-antigentest, herunder neutraliseringsanalyse, på børn ≥ 1 måned.

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Hiv-infektion

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af hiv-infektion.

Aids:

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for aids og kriterierne for laboratoriediagnose af hiv-infektion.

3.20.   INFLUENZA

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:

 

Influenzalignende sygdom (ILI)

pludseligt opståede symptomer

OG

mindst et af følgende fire systemiske symptomer:

feber eller febertilstand

utilpashed

hovedpine

myalgi

OG

mindst et af følgende tre luftvejssymptomer:

hoste

ondt i halsen

åndenød

 

Akut luftvejsinfektion (ARI)

pludseligt opståede symptomer

OG

mindst et af følgende fire luftvejssymptomer:

hoste

ondt i halsen

åndenød

snue

OG

en klinikers vurdering af, at sygdommen skyldes en infektion

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af influenzavirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af influenzavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

identifikation af influenzavirusantigen ved en DFA-test på klinisk prøvemateriale

influenza-specifik antistofrespons

Subtypning af influenza-isolatet bør foretages, hvis det er muligt

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier (ILI eller ARI), med en epidemiologisk forbindelse.

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier (ILI eller ARI) og kriterierne for laboratoriediagnose.

3.21.   INFLUENZA A/H5N1

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende to:

feber OG symptomer på akut luftvejsinfektion

dødsfald som følge af uforklarlig akut luftvejssygdom.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af influenza A/H5N1 fra klinisk prøvemateriale

påvisning af influenza A/H5-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

influenza A/H5-specifik antistofrespons (firdoblet eller derover eller en enkeltprøve med forhøjet titer).

Epidemiologiske kriterier

Mindst et af følgende fire:

overførsel mellem mennesker gennem tæt kontakt (mindre end en meter) med en person, der er anmeldt som et sandsynligt eller bekræftet tilfælde

laboratorieeksponering: hvor der er en potentiel eksponering for influenza A/H5N1

tæt kontakt (mindre end en meter) med et dyr med en bekræftet A/H5N1-infektion undtagen fjerkræ eller vilde fugle (f.eks. kat eller svin)

bor i eller har besøgt et område, hvor der i øjeblikket er mistanke om influenza A/H5N1, eller hvor influenza A/H5N1 er bekræftet, OG mindst et af følgende to:

har været i tæt kontakt (mindre end en meter) med sygt eller dødt tamfjerkræ eller syge eller døde vilde fugle i det berørte område

har besøgt et hjem eller en bedrift, hvor der inden for den sidste måned er blevet indgivet anmeldelse om syge eller døde tamfjerkræ i det berørte område.

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og de epidemiologiske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der er testet positiv for influenza A/H5 eller A/H5N1 ved en test foretaget af et laboratorium, der ikke er et nationalt referencelaboratorium, som deltager i EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza (CNRL)

C.

Nationalt bekræftet tilfælde

Enhver person, der er testet positiv for influenza A/H5 eller A/H5N1 ved en test foretaget af et nationalt referencelaboratorium, som deltager i EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza (CNRL)

D.

WHO-bekræftet tilfælde

Enhver person med en laboratoriebekræftelse fra et WHO-samarbejdscenter for H5

3.22.   LEGIONELLOSE (LEGIONÆRSYGE)

Kliniske kriterier

Enhver person med lungebetændelse

Kriterier for laboratoriediagnose

Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Mindst et af følgende tre:

isolation af Legionella spp. fra trakealsekreter eller ethvert normalt sterilt prøvested

påvisning af Legionella pneumophila-antigen i urin

signifikant stigning i antallet af specifikke antistoffer mod Legionella pneumophila serotype 1 i parrede serumprøver.

Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

Mindst et af følgende fire:

påvisning af Legionella pneumophila-antigen i trakealsekreter eller lungevæv f.eks. ved DFA med anvendelse af monoklonale antistofreagenser

påvisning af Legionella spp.-nukleinsyre i trakealsekreter, lungevæv eller ethvert normalt sterilt prøvested

signifikant stigning i antallet af specifikke antistoffer mod Legionella pneumophila, bortset fra serotype 1, eller andre Legionella spp. i parrede serumprøver

en enkeltprøve med forhøjet specifikt antistof mod Legionella pneumophila serotype 1 i serum

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde

3.23.   LEPTOSPIROSE

Kliniske kriterier

Enhver person med

feber

ELLER

mindst to af følgende elleve:

kulderystninger

hovedpine

myalgi

conjunctival blodudtrædning

blødninger i hud og slimhinder

eksantem

gulsot

myocarditis

meningitis

nyreinsufficiens

luftvejssymptomer som f.eks. hæmoptyse

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af Leptospira interrogans eller enhver anden patogen Leptospira spp. fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Leptospira interrogans-nukleinsyre eller nukleinsyre fra enhver anden patogen Leptospira spp. i klinisk prøvemateriale

påvisning ved immunfluorescens af Leptospira interrogans eller enhver anden patogen Leptospira spp. i klinisk prøvemateriale

Leptospira interrogans-specifik antistofrespons eller enhver anden patogen Leptospira spp.-specifik antistofrespons

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:

overførsel fra dyr til mennesker

miljøeksponering

eksponering for en fælles kilde

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.24.   LISTERIOSE

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende fem:

feber

meningitis, meningo-encephalitis eller encephalitis

influenzalignende symptomer

septikæmi

lokale infektioner som f.eks. arthritis, endophthalmitis og abscesser.

Listeriose under graviditet:

graviditetsrelaterede følger af Listeria-infektion defineres som: abort, dødfødsel eller for tidlig fødsel under graviditeten

listeriose hos nyfødte defineres som et af følgende:

dødfødsel (fosterdød efter 20 ugers graviditet)

for tidlig fødsel (inden 37 ugers graviditet)

ELLER

mindst et af følgende fem i den første levemåned (neonatal listeriose):

meningitis eller meningo-encephalitis

septikæmi

dyspnø

granulomatosis infantiseptica

læsioner på hud, slimhinder eller bindehinde

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

isolation af Listeria monocytogenes eller påvisning af nukleinsyre af Listeria monocytogenes fra normalt sterilt prøvested

i et graviditetsrelateret tilfælde også: isolation af Listeria monocytogenes eller påvisning af nukleinsyre i Listeria monocytogenes fra normalt ikke-sterilt prøvested (f.eks. placentavæv, fostervand, mekonium, smear) eller fra et foster, et dødfødt eller nyfødt barn eller moderen

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:

eksponering for en fælles kilde

overførsel mellem mennesker (vertikal overførsel)

eksponering for kontaminerede fødevarer

overførsel fra dyr til mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for et normalt sterilt prøvested

ELLER

i et graviditetsrelateret tilfælde (moderen eller nyfødt barn i den første levemåned), der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose, er det kun moderen, der skal anmeldes som et tilfælde.

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.25.   LYME-NEUROBORRELIOSE

Kliniske kriterier

Neurologiske symptomer i overensstemmelse med den case-definition (14), der er foreslået af den europæiske sammenslutning af neurologiske foreninger (EFNS), medmindre der er indlysende grunde til andet

Kriterier for laboratoriediagnose

A.   Bekræftet tilfælde

pleocytose i cerebrospinalvæske OG

evidens for intratekal produktion af Lyme-borreliose-antistoffer ELLER

isolation af Borrelia burdgorferi s.l. ELLER

påvisning af nukleinsyre i cerebrospinalvæske

ELLER

påvisning af IgG-Lyme-borreliose-antistoffer i blodprøve kun hvad angår børn (under 18) med facialisparese eller andre former for kranial neuritis og en nylig (< 2 måneder) historie med erythema migrans

B.   Sandsynligt tilfælde

pleocytose i cerebrospinalvæske OG positiv Lyme-borreliose-serologi i cerebrospinal væske

ELLER

specifik intratekal produktion af Lyme-borreliose-antistof

Epidemiologiske kriterier

Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde

3.26.   MALARIA

Kliniske kriterier

Enhver person, der har ELLER har haft feber

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

påvisning ved lysmikroskopi af malariaparasitter i udstrygningspræparat af blod

påvisning af Plasmodium-nukleinsyre i blod

påvisning af Plasmodium-antigen

Differentiering af Plasmodium spp. bør foretages, hvis det er muligt

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.27.   MÆSLINGER

Kliniske kriterier

Enhver person med feber

OG

maculopapuløst eksantem

OG mindst et af følgende tre:

hoste

snue

conjunctivitis

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af mæslingevirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af mæslingevirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

mæslingevirus-specifik antistofrespons, der er karakteristisk for akut infektion, i serum eller spyt

påvisning af mæslingevirusantigen ved DFA på klinisk prøvemateriale ved hjælp af specifikke monoklonale antistoffer

Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus. Hvis patienten for nylig er vaccineret, undersøges for vildtypevirus

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.

3.28.   MENINGOKOK-INFEKTION, INVASIV SYGDOM

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende symptomer:

meningeale tegn

hæmoragisk eksantem

septisk chok

septisk arthritis

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af Neisseria meningitidis fra normalt sterilt sted eller fra hudblødninger

påvisning af Neisseria meningitidis-nukleinsyre fra normalt sterilt sted eller fra hudblødninger

påvisning af Neisseria meningitidis-antigen i CSF

påvisning af gram-negative diplokokker i CSF

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

3.29.   FÅRESYGE

Kliniske kriterier

Enhver person med

feber

OG

Mindst et af følgende tre:

akut én- eller dobbeltsidede ømme hævelser af parotis- eller andre spytkirtler uden anden åbenbar årsag

orchitis

meningitis

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af parotitisvirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af parotitisvirusnukleinsyre

parotitisvirus-specifik antistofrespons, der er karakteristisk for akut infektion, i serum eller spyt

Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

I tilfælde af nylig vaccination: enhver person med påvisning af vilde parotitisvirusstammer

3.30.   KIGHOSTE (PERTUSSIS)

Kliniske kriterier

Enhver person, der har hostet i mindst to uger OG

mindst et af følgende tre:

hostestød

hivende indånding (»kigen«)

opkastning efter hosteanfald

ELLER

ethvert tilfælde, der af en læge er diagnosticeret som kighoste

ELLER

apnø-tilfælde hos spædbørn

Anm.:

Alle enkeltpersoner, herunder voksne, unge eller vaccinerede børn kan udvise atypiske symptomer. Karakteristika ved hosten bør undersøges, herunder navnlig spørgsmålet om, hvorvidt hosten er paroksystisk, øges i løbet af natten og optræder uden feber.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

i)

isolation af Bordetella pertussis fra klinisk prøvemateriale

ii)

påvisning af Bordetella pertussis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

iii)

Bordetella pertussis-specifik antistofrespons.

Direkte diagnosticering i)-ii): Bordetella pertussis og Bordetella pertussis-nukleinsyre isoleres/påvises bedst fra nasopharynx-prøver.

Indirekte diagnosticering iii): Om muligt bør der foretages ELISA ved hjælp af finrenset pertussistoksin og WHO referencesera som standard. Vurdering af resultaterne skal ske på grundlag af kighostevaccinationsstatus. Hvis vaccination er foretaget inden for de sidste par år, inden prøven tages, kan titeren af specifikke antistoffer mod Bordetella pertussis-toksin være en følge af eller ændret af en tidligere vaccination.

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

3.31.   PEST

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:

 

Byldepest

feber

OG

akut smertefuld lymfadenitis

 

Septikæmisk pest

feber

 

Lungepest

feber

OG

Mindst et af følgende tre:

hoste

brystsmerter

hæmoptyse

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af Yersinia pestis fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Yersinia pestis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Yersinia pestis-F1-antigen-specifik antistofrespons

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

overførsel fra dyr til mennesker

laboratorieeksponering (hvor der er mulig eksponering for pest)

eksponering for en fælles kilde

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

3.32.   STREPTOCOCCUS PNEUMONIAE-INFEKTION, INVASIV SYGDOM

Kliniske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af Streptococcus pneumoniae fra normalt sterilt prøvested

påvisning af Streptococcus pneumoniae-nukleinsyre fra normalt sterilt prøvested

påvisning af Streptococcus pneumoniae-antigen fra normalt sterilt prøvested

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

Antimikrobiel resistens:

Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne som fastlagt af ECDC's europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net) (15).

3.33.   AKUT POLIOMYELITIS

Kliniske kriterier

Enhver person < 15 år med akut slap paralyse (AFP)

ELLER

enhver person, som en læge mistænker for at have polio.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af poliovirus og intratypisk differentiering — vild poliovirus (WPV)

vaccine-poliovirus (VDPV) (med hensyn til VDPV mindst 85 % lighed med vaccinevirus i nukleotidsekvenserne i VP1-sektionen)

poliovirus af typen Sabin: intratypisk differentiering udført af et WHO-akkrediteret poliolaboratorium (for VDPV: > 1 % op til 15 % VP1-sekvensforskel sammenlignet med vaccinevirus af samme serotype)

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

rejse til et polioendemisk område eller et område, hvor der er mistanke om eller bekræftet forekomst af poliovirus

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

3.34.   Q-FEBER

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende tre:

feber

lungebetændelse

hepatitis

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af Coxiella burnetii fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Coxiella burnetii-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Coxiella burnetii-specifik antistofrespons (IgG eller IgM fase II)

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:

eksponering for en fælles kilde

overførsel fra dyr til mennesker

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

3.35.   RABIES

Kliniske kriterier

Enhver person med akut encephalomyelitis

OG

mindst to af følgende syv:

sensoriske forandringer omkring det sted, hvor patienten er blevet bidt af et dyr

parese eller paralyse

spasmer i spiserøret

hydrofobi

delirium

kramper

angst

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af lyssavirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af lyssavirus-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale (f.eks. spyt eller hjernevæv)

påvisning af viralt antigen ved en DFA i klinisk prøvemateriale

lyssavirus-specifik antistofrespons ved virusneutraliseringsanalyse i serum eller CSF

Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinations- eller immuniseringsstatus.

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:

overførsel fra dyr til mennesker (dyr med mistanke om eller bekræftet infektion)

eksponering for en fælles kilde (samme dyr)

overførsel mellem mennesker (f.eks. transplantation af organer)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

3.36.   RUBELLA (RØDE HUNDE)

Kliniske kriterier

Enhver person med akut generaliseret maculopapuløst eksantem

OG

mindst et af følgende fem:

cervikal adenopati

sub-occipital adenopati

post-auriculær adenopati

arthralgi

arthritis

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af rubellavirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af rubellavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

påvisning af IgM-rubellaantistof (*1)

rubella-IgG-serokonvertering eller væsentlig stigning i rubella-IgG-antistoftiter i parrede prøver testet parallelt.

Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus (mulig persistens af IgM-antistoffer efter vaccination).

Epidemiologiske kriterier

En epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, og som ikke er vaccineret for nylig.

I tilfælde af nylig vaccination betragtes en person, der opfylder de kliniske kriterier med påvisning af vildtype rubellavirus-stamme, som et bekræftet tilfælde.

Anm.: Hvis der er mistanke om rubella hos gravide, er det med henblik på tilfældehåndteringen nødvendigt med yderligere bekræftelse af positivt rubella-IgM-resultat (f.eks. en rubellaspecifik IgG-aviditetstest, rubella-IgM og sammenligning med rubella IgG-niveauer med parrede sera, der udføres på et referencelaboratorium).

3.37.   KONGENIT RUBELLASYNDROM

Kliniske kriterier

Kongenit rubellainfektion (CRI)

Der kan ikke fastsættes nogen kliniske kriterier for CRI

Kongenit rubellasyndrom (CRS)

Spædbørn < 1 år eller dødfødte med:

mindst to af de kriterier, der er anført under kategori A

ELLER

et kriterium i kategori A og et i kategori B

A

katarakt(er)

kongenit glaukom

kongenit hjertesygdom

høretab

pigmentdannende retinopati

B

purpura

splenomegali

microcephali

forsinket udvikling

meningo-encephalitis

radiolucent knoglesygdom

gulsot, der begynder inden for 24 timer efter fødslen

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation af rubellavirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af rubellavirusnukleinsyre

rubellavirus-specifik antistofrespons (IgM)

persistent forekomst af rubella IgG hos børn på mellem 6 og 12 måneder (mindst to prøver med samme koncentration af rubella IgG)

Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus

Epidemiologiske kriterier

Alle spædbørn eller dødfødte, der er født af en kvinde med en laboratoriebekræftet rubellainfektion under graviditeten (overførsel mellem mennesker/vertikal overførsel).

Kategorisering af tilfælde — kongenit rubella

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Alle dødfødte eller spædbørn, som enten ikke er testet, ELLER hvor laboratorieresultaterne er negative, og som opfylder mindst et af følgende to kriterier:

en epidemiologisk forbindelse OG mindst et klinisk kriterium for CRS i kategori A

de kliniske kriterier for CRS

C.

Bekræftet tilfælde

Alle dødfødte, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose

ELLER

alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose OG mindst et af følgende to kriterier:

en epidemiologisk forbindelse

mindst et klinisk kriterium for CRS i kategori A

3.38.   SALMONELLA-ENTERITIS

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende fire:

diarré

feber

mavesmerter

opkastning

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

isolation af Salmonella (bortset fra S. Typhi eller S. Paratyphi) fra klinisk prøvemateriale

påvisning af nukleinsyre fra Salmonella (bortset fra S. Typhi eller S. Paratyphi) i klinisk prøvemateriale

Anm.: Der bør foretages testning for antimikrobiel følsomhed af Salmonella enterica på en repræsentativ delmængde af isolater

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

overførsel fra dyr til mennesker

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

miljøeksponering

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

Antimikrobiel resistens

Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne, jf. EU-protokollen »EU protocol for harmonised monitoring of antimicrobial resistance in human Salmonella and Campylobacter isolates« (16).

3.39.   SARS (SEVERE ACUTE RESPIRATORY SYNDROME)

Kliniske kriterier

Enhver person, der har eller har haft feber

OG

mindst et af følgende tre:

hoste

vejrtrækningsbesvær

åndenød

OG

mindst et af følgende fire:

radiologisk påvisning af lungebetændelse

radiologisk påvisning af Acute Respiratory Distress Syndrome

obduktionsfund, som viser lungebetændelse

obduktionsfund, som viser Acute Respiratory Distress Syndrome

OG

ingen alternative diagnoser, som fuldt ud kan forklare sygdommen.

Kriterier for laboratoriediagnose

Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Mindst et af følgende tre:

isolation af virus i cellekultur fra klinisk prøvemateriale og påvisning af SARS-CoV ved hjælp af metoder som f.eks. RT-PCR

påvisning af SARS-CoV-nukleinsyre i mindst et af følgende tre:

mindst to forskellige kliniske prøver (f.eks. nasopharynx-podning og fæces)

samme kliniske prøvemateriale indsamlet ved to eller flere lejligheder under sygdomsforløbet (f.eks. sekventielt nasopharynx-sug)

to forskellige test eller gentagelse af RT-PCR ved hjælp af et nyt RNA-ekstrakt fra det oprindelige prøvemateriale ved hver testning

SARS-CoV-specifik antistofrespons ved en af følgende to metoder:

serokonvertering ved ELISA eller IFA i akutfaseserum og konvalescensfaseserum testet parallelt

firdoblet titerstigning eller derover af antistof mellem akutfaseserum og konvalescensfaseserum testet parallelt

Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

Mindst et af følgende to:

en enkelt positiv antistoftest for SARS-CoV

et positivt PCR-resultat for SARS-CoV fra en enkelt klinisk prøve og analyse

Epidemiologiske kriterier

Mindst et af følgende tre:

Enhver person med mindst et af følgende tre:

beskæftigelse i et erhverv med forhøjet risiko for eksponering for SARS-CoV (f.eks. ansatte på laboratorier, der arbejder med levende SARS-CoV/SARS-CoV-lignende virus, eller som lagrer klinisk prøvemateriale, der er inficeret med SARS-CoV; personer, der eksponeres for vildtlevende eller andre dyr, som anses for at fungere som reservoir for SARS-CoV, deres ekskreter eller sekreter osv.)

tæt kontakt (17) med en eller flere personer med bekræftet SARS, eller som er ved at blive undersøgt for SARS

rejse til eller bopæl i et område med udbrud af SARS

to eller flere ansatte inden for sundhedssektoren (18) med klinisk påvisning af SARS i samme plejeenhed og med pludseligt opstået sygdom inden for samme 10-dages periode

tre eller flere personer (ansatte i sundhedssektoren og/eller patienter og/eller besøgende) med klinisk påvisning af SARS med pludseligt opstået sygdom i samme 10-dages periode og med epidemiologisk forbindelse til en sundhedsfacilitet

Kategorisering af tilfælde for den inter-epidemiske periode

Gælder også under et udbrud i et ikke-sygdomsramt land eller område

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier med en epidemiologisk forbindelse, og som opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Nationalt bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et nationalt referencelaboratorium

D.

Bekræftet tilfælde

enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS

Kategorisering af tilfælde under et udbrud

Gælder under et udbrud i et land/område, hvor SARS er blevet bekræftet hos mindst en person af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse til et nationalt bekræftet eller et bekræftet tilfælde

C.

Nationalt bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et nationalt referencelaboratorium

D.

Bekræftet tilfælde

Et af følgende tre:

enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS

alle nationalt bekræftede tilfælde med en epidemiologisk forbindelse til en overførselskæde, når mindst et tilfælde er blevet uafhængigt verificeret af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS

enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose med en epidemiologisk forbindelse til en overførselskæde, når mindst et tilfælde er blevet uafhængigt verificeret af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS

3.40.   SHIGA-/VEROCYTO-TOKSINPRODUCERENDE E. COLI-INFEKTION (STEC/VTEC), HERUNDER HÆMOLYTISK-URÆMISK SYNDROM (HUS)

Kliniske kriterier

STEC/VTEC-diarré

Enhver person med mindst et af følgende to:

diarré

mavesmerter

HUS:

Enhver person med akut nyresvigt og mindst et af følgende to:

mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi

trombocytopeni

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

isolation/dyrkning af Escherichia coli, der producerer shigatoksin/verotoksin eller indeholder stx1/vtx1 eller stx2/vtx2-gen(er)

isolation af ikke-sorbitol-fermenterende (NSF) Escherichia coli O157 (uden testning for toksiner eller toksinproducerende gener)

direkte påvisning af nukleinsyre fra stx1/vtx1 eller stx2/vtx2-gen(er)

direkte påvisning af frit shigatoksin/verocytotoksin i fæces

Gælder kun for HUS: Følgende kan anvendes som kriterium for laboratoriediagnose til bekræftelse af STEC/VTEC:

Escherichia coli-serotype-specifik antistofrespons

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

overførsel fra dyr til mennesker

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

miljøeksponering

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde af STEC-forbundet HUS

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for HUS

B.

Sandsynligt tilfælde af STEC/VTEC

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde af STEC/VTEC

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.41.   SHIGELLOSE

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende fire:

diarré

feber

opkastning

mavesmerter

Kriterier for laboratoriediagnose

For et bekræftet tilfælde:

isolation af Shigella spp. fra klinisk prøvemateriale

For et sandsynligt tilfælde:

påvisning af Shigella spp.-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Anm.: Der bør foretages testning for antimikrobiel følsomhed af Shigella, hvis det er muligt

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

miljøeksponering

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

ELLER

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

Antimikrobiel resistens

Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne.

3.42.   KOPPER

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende to:

feber

OG

eksantem med blærer eller faste pustler på samme udviklingstrin med centrifugal distribution

atypiske sygdomsbilleder med mindst et af følgende fire:

hæmoragiske læsioner

flade fløjlsagtige læsioner, der ikke udvikler sig til blærer

variola sine eruptione

mildere form

Kriterier for laboratoriediagnose

Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Mindst en af følgende to laboratorietest:

isolation af koppevirus (variolavirus) fra klinisk prøvemateriale efterfulgt af sekventering (kun udpegede P4-laboratorier)

påvisning af variolavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale efterfulgt af sekventering

Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus

Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

påvisning af orthopoxvirus-partikler ved elektronmikroskopi

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

laboratorieeksponering (hvor der er en mulig eksponering for variolavirus)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af følgende to kriterier:

en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde hos mennesker ved overførsel mellem mennesker

kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Under et udbrud: enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

3.43.   SYFILIS

Kliniske kriterier

Syfilis, primær

Enhver person med en eller flere (normalt smertefrie) chankere i det genitale, perineale eller anale område eller i mund, svælg eller andre ekstragenitale områder.

Syfilis, sekundær

Enhver person med mindst et af følgende fem:

diffus maculopapuløst eksantem, ofte på håndflader og fodsåler

generaliseret lymfadenopati

condyloma lata

enantem

diffus alopeci

Tidlig latent syfilis (< 1 år)

ingen symptomer og en forhistorie med symptomer, der er i overensstemmelse med symptomerne for syfilis i de tidlige stadier, inden for de seneste 12 måneder.

Bemærk, at okulære og neurologiske forstyrrelser kan forekomme på et hvilket som helst stadium af syfilis.

Bemærk, at tilfælde af sen latent syfilis (> 1 år) ikke er under EU/EØS-overvågning.

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende:

påvisning af Treponema pallidum i exsudater fra læsioner eller i væv ved mørkefeltsmikroskopi

påvisning af Treponema pallidum i exsudater fra læsioner eller i væv ved DFA-test

påvisning af Treponema i ekssudater fra læsioner eller i væv ved nukleare nukleinsyreamplifikationsteknikker (NAAT)

påvisning af antistoffer mod Treponema pallidum ved en screeningtest (TPHA, TPPA eller EIA) OG yderligere påvisning af enten TP-IgM-antistoffer (f.eks. ved IgM-ELISA, IgM immunblot eller 19S-IgM-FTA-abs) ELLER ikke-TP-antistoffer (f.eks. ved RPR eller VDRL).

Epidemiologiske kriterier

Syfilis, primær/sekundær

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt)

Tidlig latent syfilis

En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt) inden for de seneste 12 måneder

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

3.44.   MEDFØDT SYFILIS

Kliniske kriterier

Alle spædbørn under 2 år med mindst et af følgende ti:

hepato-spenomegali

mucokutane læsioner

condyloma lata

vedvarende rhinitis

gulsot

pseudoparalyse (som følge af periostitis og osteochondritis)

påvirkning af centralnervesystemet

anæmi

nefrotisk syndrom

malnutrition

Kriterier for laboratoriediagnose

Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Mindst et af følgende tre:

påvisning af Treponema pallidum ved mørkefeltsmikroskopi af navlestreng, placenta, nasalt sekret eller materiale fra hudlæsion

påvisning af Treponema pallidum ved DFA-TP af navlestreng, placenta, nasalt sekret eller materiale fra hudlæsion

påvisning af Treponema pallidum-specifik IgM (FTA-abs, EIA)

OG en reaktiv ikke-treponemal test (VDRL, RPR) af barnets serum.

Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

Mindst et af følgende tre:

reaktivt VDRL-CSF-testresultat

reaktive ikke-treponemale og treponemale serologiske test af moderens serum

barnets ikke-treponemale antistoftiter er firdoblet eller derover i forhold til antistoftiter i moderens serum

Epidemiologiske kriterier

Alle spædbørn med en epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (vertikal transmission)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Alle børn eller spædbørn, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af følgende to kriterier:

en epidemiologisk forbindelse

kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

3.45.   STIVKRAMPE (TETANUS)

Kliniske kriterier

Enhver person med akut forekomst af mindst to af følgende tre:

smertefulde muskelsammentrækninger, først og fremmest af tygge- og halsmuskler, hvilket fører til spasmer i ansigtet (trismus) og »risus sardonicus«

smertefulde sammentrækninger af truncus-musklerne

generaliserede spasmer, der ofte fører til opistotonus

Kriterier for laboratoriediagnose Ikke relevant

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, hvis der ikke er en mere sandsynlig diagnose

C.

Bekræftet tilfælde Ikke relevant

3.46.   FLÅTBÅREN HJERNEBETÆNDELSE (TBE)

Kliniske kriterier

Enhver person med symptomer på betændelse i centralnervesystemet (f.eks. meningitis, meningo-encephalitis, encephalomyelitis, encephaloradiculitis)

Kriterier for laboratoriediagnose (19)

Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde:

Mindst et af følgende fem:

TBE-specifikke IgM- OG IgG-antistoffer i blod

TBE-specifikke IgM-antistoffer i CSF

serokonvertering eller firdobling af TBE-specifikke antistoffer i parrede serumprøver

påvisning af TBE-virusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

isolation af TBE-virus fra klinisk prøvemateriale

Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde:

påvisning af TBE-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve

Epidemiologiske kriterier

Eksponering for en fælles kilde (upasteuriserede mejeriprodukter)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

ELLER

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.

3.47.   MEDFØDT TOXOPLASMOSE

Kliniske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fire:

påvisning af Toxoplasma gondii i kropsvæv eller -væsker

påvisning af Toxoplasma gondii-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Toxoplasma gondii-specifik antistofrespons (IgM, IgG, IgA) hos nyfødt

vedvarende stabile IgG-Toxoplasma gondii-titere hos spædbarn (< 12 måneder)

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.

3.48.   TRIKINOSE

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst tre af følgende seks:

feber

muskelømhed og -smerter

diarré

facialt ødem

eosinofili

subconjunctivale, subunguale og retinale blødninger

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

påvisning af Trichinella-larver i muskelbiopsivæv

påvisning af specifik Trichinella-antistofrespons (IFA-test, ELISA eller Western Blot)

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:

eksponering for kontaminerede fødevarer (kød)

eksponering for en fælles kilde

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.49.   TUBERKULOSE

Kliniske kriterier

Enhver person med følgende to:

tegn, symptomer og/eller radiologiske resultater, der er overensstemmende med aktiv tuberkulose

OG

en klinikers beslutning om, at personen skal gennemgå en komplet antituberkulosebehandling

ELLER

et tilfælde, der opdages post mortem med patologiske fund, der en overensstemmende med aktiv tuberkulose, og som ville have indikeret antituberkulosebehandling, hvis patienten var blevet diagnosticeret inden sin død

Kriterier for laboratoriediagnose

Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Mindst et af følgende to:

isolation af Mycobacterium tuberculosis kompleks (med undtagelse af Mycobacterium bovis BCG) fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Mycobacterium tuberculosis kompleks-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale OG positiv mikroskopi af syrefaste baciller eller tilsvarende fluorescensfarvede baciller i lysmikroskop

Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

Mindst et af følgende tre:

mikroskopi af syrefaste baciller eller tilsvarende fluorescensfarvede baciller i lysmikroskop

påvisning af Mycobacterium tuberculosis kompleks-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

histologisk billede af granulomata

Epidemiologiske kriterier Ikke relevant

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Antimikrobiel resistens

Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne som fastlagt af det europæiske referencelaboratorienetværk for tuberkulose og det europæiske overvågningsnet for tuberkulose (20).

3.50.   TULARÆMI

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:

 

Ulcero-glandulær tularæmi

kutan ulceration

OG

regional lymfadenopati

 

Glandulær tularæmi

forstørrede og smertefulde lymfeknuder uden åbenbar ulceration

 

Oculo-glandulær tularæmi

conjunctivitis

OG

regional lymfadenopati

 

Tularæmi i mundsvælget

cervikal lymfadenopati

OG mindst et af følgende tre:

stomatitis

pharyngitis

tonsillitis

 

Intestinal tularæmi

Mindst et af følgende tre:

mavesmerter

opkastning

diarré

 

Tularæmi i lungerne

lungebetændelse

 

Tyføs tularæmi

Mindst et af følgende to:

feber uden tidlig lokalisering af tegn og symptomer

septikæmi

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende tre:

isolation af Francisella tularensis fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Francisella tularensis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Francisella tularensis-specifik antistofrespons

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:

eksponering for en fælles kilde

overførsel fra dyr til mennesker

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

3.51.   TYFUS OG PARATYFUS

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende to:

akut, vedvarende feber

ELLER

mindst to af følgende fire:

hovedpine

relativ bradykardi

tør hoste

diarré, obstipation, utilpashed eller mavesmerter

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

dyrkning af Salmonella Typhi eller Paratyphi fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Salmonella Typhi eller Paratyphi-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:

eksponering for en fælles kilde

overførsel mellem mennesker

eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.52.   VIRALE HÆMORAGISKE FEBERSYGDOMME (VHF)

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende to:

feber

forskellige blødningsfænomener, der kan føre til multiorgansvigt

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

isolation af specifik virus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af specifik virusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale og genotypebestemmelse

Epidemiologiske kriterier

Mindst et af følgende:

rejse inden for de seneste 21 dage til et område, hvor tilfælde af VHF er konstateret eller menes at have forekommet

eksponering inden for de seneste 21 dage for et sandsynligt eller bekræftet tilfælde af VHF med debut inden for de seneste seks måneder

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

3.53.   INFEKTION MED VESTNILVIRUS (WNV)

Kliniske kriterier

Mindst et af følgende tre:

Enhver person med feber

encephalitis

meningitis

Kriterier for laboratoriediagnose

Laboratorietest til bekræftelse af tilfælde

Mindst et af følgende fire:

isolation af WNV fra blod eller CSF

påvisning af WNV-nukleinsyre i blod eller CSF

WNV-specifik antistofrespons (IgM) i CSF

høj titer af WNV-IgM OG påvisning af WNV-IgG OG bekræftelse ved neutralisering

Laboratorietest for et sandsynligt tilfælde

WNV-specifik antistofrespons i serum

Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus for flavivirus

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:

overførsel fra dyr til mennesker (bosiddende, har besøgt eller har været eksponeret for myggestik i områder, hvor WNV er endemisk hos heste eller fugle)

overførsel mellem mennesker (vertikal overførsel, blodtransfusion, transplantation)

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af følgende to kriterier:

en epidemiologisk forbindelse

en laboratorietest for et sandsynligt tilfælde

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde

Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.

3.54.   GUL FEBER

Kliniske kriterier

Enhver person med feber

OG

Mindst et af følgende to:

gulsot

generaliserede blødninger

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende fem:

isolation af gul feber-virus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af gul feber-virusnukleinsyre

påvisning af gul feber-antigen

gul feber-specifik antistofrespons

påvisning af typiske læsioner ved post mortem-histopatologi af lever

Epidemiologiske kriterier

Rejse inden for den seneste uge til et område, hvor tilfælde af gul feber er konstateret eller menes at have forekommet

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

I tilfælde af nylig vaccination: en person med påvisning af vildtype gul feber-virusstamme

Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.

3.55.   ENTERITIS PÅ GRUND AF YERSINIA ENTEROCOLITICA ELLER YERSINIA PSEUDOTUBERCULOSIS

Kliniske kriterier

Enhver person med mindst et af følgende fem:

feber

diarré

opkastning

mavesmerter (pseudoappendicitis)

rektal tenesmus

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst et af følgende to:

isolation af humanpatogene Yersinia enterocolitica eller Yersinia pseudotuberculosis fra klinisk prøvemateriale

påvisning af Y. enterocolitica eller Y. pseudotuberculosis-virulensgener i klinisk prøvemateriale

Epidemiologiske kriterier

Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:

overførsel mellem mennesker

eksponering for en fælles kilde

overførsel fra dyr til mennesker

eksponering for kontaminerede fødevarer

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse

C.

Bekræftet tilfælde

Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose

Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.

3.56.   ZIKAVIRUS-SYGDOM

Kliniske kriterier

En person med eksantem

Kriterier for laboratoriediagnose

A.   Bekræftet tilfælde

Mindst et af følgende:

påvisning af zicavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

påvisning af zicavirusantigen i klinisk prøvemateriale

isolation af zikavirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af zikavirus-specifikke IgM-antistoffer i en eller flere serumprøver OG bekræftelse ved neutraliseringstest

serokonvertering eller firdobling af titer for zika-specifikke antistoffer i parrede serumprøver

B.   Sandsynligt tilfælde

påvisning af zika-specifikke IgM-antistoffer i en serumprøve

Epidemiologiske kriterier

Rejse til eller bopæl i et område med dokumenteret igangværende overførsel af zikavirus inden for to uger før symptomernes opståen

ELLER

seksuel kontakt med en person, der for nylig har været eksponeret for eller har bekræftet forekomst af zikavirus-infektion

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde

En person, der opfylder de kliniske og de epidemiologiske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde.

C.

Bekræftet tilfælde

En person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde.

Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.

3.57.   MEDFØDT ZIKAVIRUS-SYGDOM

Kliniske kriterier

Et spædbarn eller foster med mikrocefali eller intrakraniale kalcifikationer eller andre anomalier i centralnervesystemet.

Kriterier for laboratoriediagnose

A.   Bekræftet tilfælde

påvisning af zicavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale

påvisning af zicavirusantigen i klinisk prøvemateriale

isolation af zikavirus fra klinisk prøvemateriale

påvisning af zika-specifikke IgM-antistoffer i serum, cerebrospinalvæske (CSF) eller fostervand.

Epidemiologiske kriterier

Moder, der havde bekræftet zikavirus-infektion under graviditeten.

Kategorisering af tilfælde

A.

Sandsynligt tilfælde

Et spædbarn eller foster, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse.

B.

Bekræftet tilfælde

Et spædbarn eller foster, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.

4.   CASE-DEFINITIONER FOR SÆRLIGE SUNDHEDSPROBLEMER

4.1.   GENEREL CASE-DEFINITION AF NOSOKOMIEL INFEKTION (ELLER »INFEKTION FORÅRSAGET I SUNDHEDSSEKTOREN« (HAI))

En nosokomiel infektion i forbindelse med et aktuelt hospitalsophold defineres som en infektion, der stemmer overens med en af case-definitionerne, OG

symptomerne opstod dag 3 eller senere (indlæggelsesdagen = dag 1) af den aktuelle hospitalsindlæggelse, ELLER

patienten blev opereret dag 1 eller dag 2 og udvikler symptomer på en kirurgisk infektion før dag 3, ELLER

invasivt udstyr blev anlagt dag 1 eller 2, hvilket resulterer i en nosokomiel infektion før dag 3.

En nosokomiel infektion i forbindelse med et tidligere hospitalsophold defineres som en infektion, der stemmer overens med en af case-definitionerne

OG

patienten søger behandling for en infektion, men er blevet genindlagt mindre end 48 timer efter en tidligere indlæggelse på et hospital med akutbehandling

ELLER

patienten er blevet indlagt med en infektion, der svarer til definitionen af et tilfælde af en kirurgisk infektion (»SSI«), dvs. denne opstod inden for 30 dage efter operationen (eller, ved kirurgi i forbindelse med et implantat, var en dyb SSI eller en SSI i et organ eller et hulrum, der udviklede sig inden for 90 dage efter operationen), og patienten har enten symptomer, der svarer til definitionen af tilfælde og/eller er i antimikrobiel behandling for denne infektion

ELLER

patienten blev indlagt (eller udvikler symptomer inden for 2 dage) med Clostridium difficile-infektion mindre end 28 dage efter en tidligere udskrivning fra et hospital med akutbehandling.

Anm.: Med henblik på undersøgelser af punktprævalens defineres en aktiv nosokomiel infektion på undersøgelsesdagen som en infektion, for hvilken der er tegn og symptomer på infektionen på undersøgelsesdagen, eller for hvilken der tidligere var tegn og symptomer, og patienten modtager (stadig) behandling for denne infektion på undersøgelsesdatoen. Tilstedeværelsen af symptomer og tegn bør verificeres indtil behandlingens start for at fastslå, om den behandlede infektion stemmer overens med case-definitionerne for nosokomiel infektion.

4.1.1.   BJ: Knogle- og ledinfektion

BJ-BONE: osteomyelitis

Osteomyelitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra patientens knogle

påvisning af osteomyelitis ved direkte undersøgelse af knoglen under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), lokal hævelse, ømhed, varme eller sekretion på det formodede infektionssted

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra blod

positiv antigentest på blod (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae)

radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved røntgen, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer [gallium, technetium etc.]).

Anmeldelsesinstruks

Mediastinitis efter hjertekirurgi, som ledsages af osteomyelitis, anmeldes som kirurgisk infektion-organ/hulrum (SSI-O).

BJ-JNT: led eller slimsæk

Infektioner i led eller slimsæk skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra patientens ledvæske eller synovialbiopsi

påvisning af infektion i led eller slimsæk under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: ledsmerter, hævelse, ømhed, varme, tegn på effusion eller begrænset bevægelighed

OG mindst et af følgende:

organismer og hvide blodlegemer synlige ved gramfarvning af ledvæske

positiv antigentest på blod, urin eller ledvæske

ledvæskens celleprofil og kemiske sammensætning stemmer overens med infektion og kan ikke forklares ved en underliggende reumatologisk lidelse

radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved røntgen, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer [gallium, technetium etc.])

BJ-DISC: infektion i diskusrummet

Infektion i det vertebrale diskusrum skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra diskusvæv, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration

påvisning af infektion i det vertebrale diskusrum under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten har feber (> 38 °C) uden andre kendte årsager eller smerte ved det pågældende vertebrale diskusrum

OG radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved røntgen, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer [gallium, technetium etc.]).

Patienten har feber (> 38 °C) uden andre kendte årsager og smerte ved det berørte vertebrale diskusrum

OG positiv antigentest på blod eller urin (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis eller gruppe B Streptococcus).

4.1.2.   BSI: Infektion i blodbanen

BSI: laboratoriebekræftet infektion i blodbanen

En positiv bloddyrkning med et konstateret patogen

ELLER

patienten har mindst et af følgende tegn eller symptomer: feber (> 38 °C), kulderystninger eller hypotension

OG to positive bloddyrkninger med en almindelig hudkontaminant (fra to separate blodprøver, normalt inden for 48 timer).

Hudkontaminanter = koagulase-negative stafylokokker, Micrococcus spp., Propionibacterium acnes, Bacillus spp., Corynebacterium spp.

Kilde til infektion i blodbanen:

kateterrelateret: den samme mikroorganisme blev dyrket fra katetret, eller symptomerne forbedredes inden for 48 timer, efter at katetret blev fjernet (C-PVC: perifert kateter, C-CVC: centralt venekateter (bemærk: C-CVC eller C-PVC BSI anmeldes som henholdsvis CRI3-CVC eller CRI3-PVC, hvis mikrobiologisk verificeret, jf. definition af CRI3)).

sekundær til anden infektion: den samme mikroorganisme blev isoleret fra et andet infektionssted, eller der foreligger stærk klinisk evidens for, at infektionen i blodbanen var sekundær til andet infektionssted, invasiv diagnostisk procedure eller fremmedlegeme

lungeinfektion (S-PUL)

urinvejsinfektion (S-UTI)

infektion i mave-tarmkanalen (S-DIG)

SSI (S-SSI): kirurgisk infektion

hud og blødt væv (S-SST)

andet (S-OTH)

ukendt oprindelse (UO): ingen af ovenstående, infektion i blodbanen af ukendt oprindelse (verificeret ved undersøgelse og kilden ikke fundet)

ukendt (UNK): ingen tilgængelige oplysninger om kilden til infektionen i blodbanen, eller der mangler oplysninger

4.1.3.   CNS: Infektion i centralnervesystemet

CNS-IC: intrakranial infektion (hjerneabsces, subdural eller epidural infektion, encephalitis)

Intrakranial infektion skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra patientens hjernevæv eller dura

patienten har en absces eller intrakranial infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: hovedpine, svimmelhed, feber (> 38 °C), lokaliserede neurologiske tegn, skiftende bevidsthedsniveau eller konfusion

OG mindst et af følgende:

organismer synlige ved mikroskopi af hjerne- eller abscesvæv, der er tilvejebragt ved nåleaspiration eller ved biopsi under en operation eller obduktion

positiv antigentest på blod eller urin

radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved ultralyd, CT-scanning, MRI, hjernescanning med radionuklider eller ateriogram)

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling.

Anmeldelsesinstruks

Hvis der både foreligger meningitis og en hjerneabsces, anmeldes infektionen som IC.

CNS-MEN: meningitis eller ventrikulitis

Meningitis eller ventrikulitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra cerebrospinalvæske (CSF)

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), hovedpine, nakkestivhed, meningeale tegn, kranienervetegn eller irritabilitet

OG mindst et af følgende:

forhøjet antal hvide blodlegemer, forhøjet protein og/eller nedsat glukose i CSF

organismer synlige ved gramfarvning af CSF

dyrkning af organismer fra blod

positiv antigentest på CSF, blod eller urin

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling.

Anmeldelsesinstrukser

infektion i CSF-shunt anmeldes som SSI, hvis den indtræffer <= 90 dage efter indsættelsen; hvis > 90 dage eller efter manipulering af/adgang til shunt, anmeldes den som CNS-MEN, hvis infektionen opfylder den generelle case-definition af infektioner forårsaget i sundhedssektoren

meningoencephalitis anmeldes som MEN

spinal absces med meningitis anmeldes som MEN

CNS-SA: spinal absces uden meningitis

En absces i det spinale epidural- eller subduralrum uden påvirkning af cerebrospinalvæsken eller den omgivende knoglestruktur skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra absces i det spinale epidural- eller subduralrum

patienten har en absces i det spinale epidural- eller subduralrum, som er synlig under operation eller ved obduktion, eller påvisning af en absces ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), rygsmerter, fokal ømhed, radikulitis, paraparese eller paraplegi

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra blod

radiologisk påvisning af spinal absces (f.eks. anormale resultater ved myelografi, ultralyd, CT-scanning, MRI eller anden scanning (gallium, technetium etc.))

OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling

Anmeldelsesinstruks

Spinal absces med meningitis anmeldes som meningitis (CNS-MEN)

4.1.4.   CRI: Kateterrelateret infektion (21)

CRI1-CVC: lokal CVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)

kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU

OG pus/inflammation ved indsættelsessted eller tunnel

CRI1-PVC: lokal PVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)

kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU

OG pus/inflammation ved indsættelsessted eller tunnel

CRI2-CVC: generel CVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)

kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU

OG kliniske tegn forbedres inden for 48 timer efter kateterfjernelse

CRI2-PVC: generel PVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)

kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU

OG kliniske tegn forbedres inden for 48 timer efter kateterfjernelse

CRI3-CVC: mikrobiologisk bekræftet CVC-relateret infektion i blodbanen

eventuel BSI indtræffer 48 timer før eller efter kateterfjernelse

OG positiv dyrkning med samme mikroorganisme i enten:

kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU

kvantitativ bloddyrkningsratio CVC-blodprøve/perifer blodprøve > 5

differential forsinkelse af positiv bloddyrkning: CVC-blodprøvedyrkningen er positiv mindst to timer før den perifere blodprøvedyrkning (blodprøverne tages samtidigt)

positiv dyrkning med samme mikroorganisme fra pus fra indsættelsesstedet

CRI3-PVC: mikrobiologisk bekræftet PVC-relateret infektion i blodbanen

Eventuel BSI indtræffer 48 timer før eller efter kateterfjernelse

OG positiv dyrkning med samme mikroorganisme i enten:

kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU

positiv dyrkning med samme mikroorganisme fra pus fra indsættelsesstedet

4.1.5.   CVS: Infektion i hjerte-kar-systemet

CVS-VASC: arteriel eller venøs infektion

Arteriel eller venøs infektion skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra patientens arterier eller vener, som er fjernet under operation

OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod

påvisning af arteriel eller venøs infektion under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter, erytem eller varme på det vaskulære sted

OG dyrkning af over 15 kolonier fra intravaskulær kanylespids med semikvantitativ dyrkningsmetode

OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod

patienten har purulent sekretion på det pågældende vaskulære sted

OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod

Anmeldelsesinstrukser

Infektioner i en arteriovenøs graft, shunt eller fistel eller på et intravaskulært sted for indførelse af kanyle uden dyrkning af organismer fra blod anmeldes som CVS-VASC. CVS-VASC anmeldes svarende til det tredje kriterium som CRI1 eller CRI2, alt efter hvad der er relevant.

CVS-ENDO: endokarditis

Endokarditis i naturlig hjerteklap eller i hjerteklapprotese skal mindst opfylde et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra patientens hjerteklap eller vegetation

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), ny eller ændret mislyd, embolisk fænomen, hudmanifestationer (f.eks. petekkier, splintblødninger, smertefulde subkutane noduli), kongestiv hjerteinsufficiens eller ledningsforstyrrelser i hjertet

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra mindst to bloddyrkninger

organismer synlige ved gramfarvning af hjerteklap, når dyrkning er negativ eller ikke foretaget

vegetation på hjerteklap synlig under operation eller ved obduktion

positiv antigentest på blod eller urin (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis eller gruppe B Streptococcus)

påvisning af ny vegetation på ekkokardiogram

OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling

CVS-CARD: myokarditis eller perikarditis

Myokarditis eller perikarditis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra perikardievæv eller -væske, der er tilvejebragt ved nåleaspiration eller under operation

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), brystsmerter, pulsus paradoxus eller hjerteforstørrelse

OG mindst et af følgende:

anormalt EKG, der er overensstemmende med myokarditis eller perikarditis

positiv antigentest på blod (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae)

påvisning af myokarditis eller perikarditis ved histologisk undersøgelse af hjertevæv

firdobling af typespecifikt antistof med eller uden isolation af virus fra svælg eller fæces

perikardieeffusion identificeret ved ekkokardiogram, CT-scanning, MRI eller angiografi

CVS-MED: mediastinitis

Mediastinitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra patientens mediastinalvæv eller -væske, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration

påvisning af mediastinitis hos patienten under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), brystsmerter eller ustabilt sternum

OG mindst et af følgende:

purulent sekretion fra det mediastinale område

dyrkning af organismer fra blod eller sekret fra det mediastinale område

radiologisk påvisning af mediastinal udvidelse

Anmeldelsesinstruks

Mediastinitis efter hjertekirurgi, som ledsages af osteomyelitis, anmeldes som SSI-O

4.1.6.   EENT: Infektion i øje, øre, næse, hals eller mund

EENT-CONJ: conjunctivitis

Conjunctivitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af patogener fra purulent ekssudat, der er tilvejebragt fra conjunctiva eller omgivende væv, f.eks. øjenlåg, cornea, meibomske kirtler eller tårekirtler

patienten har smerter eller rødmen i conjunctiva eller rundt om øjet

OG mindst et af følgende:

hvide blodlegemer og organismer synlige ved gramfarvning af ekssudat

purulent ekssudat

positiv antigentest (f.eks. ELISA eller IF for Chlamydia trachomatis, herpes simplex-virus, adenovirus) på ekssudat eller skrab fra conjunctiva

flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af conjunctivalt ekssudat eller skrab

positiv virusdyrkning

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

Anmeldelsesinstrukser

Andre infektioner i øjet anmeldes som EYE

Kemisk conjunctivitis forårsaget af sølvnitrat (AgNO3) anmeldes ikke som infektion forårsaget i sundhedssektoren

Conjunctivitis, som opstår som del af en mere udbredt virussygdom (f.eks. mæslinger, skoldkopper eller en infektion i de øvre luftveje), anmeldes ikke.

EENT-EYE: øje, bortset fra conjunctivitis

En infektion i øjet, bortset fra conjunctivitis, skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra patientens forreste eller bageste kammer eller fra væsken i glaslegemet

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: øjensmerter, synsforstyrrelser eller hypopyon

OG mindst et af følgende:

lægelig diagnose af øjeninfektion

positiv antigentest på blod (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae)

dyrkning af organismer fra blod

EENT-EAR: øre, processus mastoideus

Infektioner i øre og processus mastoideus skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

 

Otitis externa skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af patogener fra purulent sekret fra patientens øregang

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerte, rødme eller sekretion fra øregangen

og organismer synlige ved gramfarvning af purulent sekret

 

Otitis media skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra væske fra patientens mellemøre, der er tilvejebragt ved tympanocentese eller operation

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerte i tommehinden, inflammation, retraktion eller nedsat bevægelighed af trommehinden eller væske bag trommehinden

 

Otitis interna skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra væske fra patientens indre øre, der er tilvejebragt ved operation

lægelig diagnose af infektion i det indre øre

 

Mastoiditis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra purulent sekret fra patientens processus mastoideus

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter, ømhed, erytem, hovedpine eller facialisparese

OG mindst et af følgende:

organismer synlige ved gramfarvning af purulent materiale fra processus mastoideus

positiv antigentest på blod

EENT-ORAL: mundhule (mund, tunge eller gummer)

Infektioner i mundhulen skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra purulent materiale fra væv fra mundhulen

patienten har en absces eller andre tegn på infektion i mundhulen, som påvises ved direkte undersøgelse, under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: absces, ulceration eller ophøjede hvide pletter på betændt slimhinde eller belægninger på mundslimhinden

OG mindst et af følgende:

organismer synlige ved gramfarvning

positiv KOH-farvning (kaliumhydroxid)

flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af skrab fra slimhinden

positiv antigentest på orale sekreter

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

lægelig diagnose af infektion og topisk eller oral behandling mod svamp

Anmeldelsesinstruks

Nosokomielle primære herpes simplex-infektioner i mundhulen anmeldes som ORAL; rekurrente herpesinfektioner er ikke nosokomielle.

EENT-SINU: sinuitis

Sinuitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra purulent materiale fra væv fra patientens bihuler

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter eller ømhed over den berørte bihule, hovedpine, purulent ekssudat eller næsetæthed

OG mindst et af følgende:

positiv transillumination

positiv radiologisk undersøgelse (herunder CT-scanning)

EENT-UR: øvre luftveje, pharyngitis, laryngitis, epiglottitis

Infektioner i de øvre luftveje skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), erytem i svælget, ondt i halsen, hoste, hæshed eller purulent ekssudat i halsen

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra det specifikke sted

dyrkning af organismer fra blod

positiv antigentest på blod eller luftvejsekreter

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

lægelig diagnose af infektion i de øvre luftveje

Patienten har en absces, påvist ved direkte undersøgelse, under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

4.1.7.   GI: Gastrointestinal infektion

GI-CDI: Clostridium difficile-infektion

En Clostridium difficile-infektion (tidligere også benævnt Clostridium difficile-associeret diarré eller CDAD) skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

diarré eller toksisk megakolon OG en positiv laboratorieanalyse for Clostridium difficile-toksin A og/eller B i afføring eller en toksinproducerende C. difficile-organisme konstateret i afføring via dyrkning eller andre metoder, f.eks. et positivt PCR-resultat

pseudomembranøs kolitis afsløret ved nedre gastroinstestinal endoskopi

histopatologisk karakteristik af Clostridium difficile-infektion i kolon (med eller uden diarré) på en prøve, der er tilvejebragt ved endoskopi, kolektomi eller obduktion

GI-GE: gastroenteritis (undtagen CDI)

Gastroenteritis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

patienten har akut opstået diarré (flydende afføring i over 12 timer) med eller uden opkastning eller feber (> 38 °C) og ingen sandsynlig ikke-infektiøs årsag (f.eks. diagnostiske test, behandling med andet end antimikrobielle midler, akut eksacerbation af en kronisk lidelse eller psykologisk stress)

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: kvalme, opkastning, mavesmerter, feber (> 38 °C) eller hovedpine

OG mindst et af følgende:

dyrkning af et enteropatogen fra afføring eller rektalafskrab

påvisning af enteropatogen ved rutinemikroskopi eller elektronmikroskopi

påvisning af enteropatogen ved antigen- eller antistofanalyse af blod eller fæces

tegn på et enteropatogen, påvist ved cytopatiske forandringer i vævsdyrkning (toksinanalyse)

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

GI-GIT: mave-tarm-kanalen (spiserør, mave, tyndtarm, tyktarm og rektum) med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis

Infektioner i mave-tarm-kanalen, med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis, skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

patienten har en absces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten har mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager, som er overensstemmende med infektion i det berørte organ eller væv: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, mavesmerter eller ømhed

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra sekret eller væv, der er tilvejebragt under operation eller endoskopi eller fra kirurgisk anlagt dræn

organismer synlige ved gram- eller KOH-farvning eller flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af sekret eller væv, der er tilvejebragt under operation eller endoskopi eller fra et kirurgisk anlagt dræn

dyrkning af organismer fra blod

påvisning af patologiske fund ved radiologi

påvisning af patologiske fund ved endoskopi (f.eks. Candida spp.-øsofagitis eller provtitis)

GI-HEP: hepatitis

Hepatitis skal opfylde følgende kriterium:

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), anoreksi, kvalme, opkastning, mavesmerter, gulsot eller transfusion inden for de sidste tre måneder

OG mindst et af følgende:

positiv antigen- eller antistoftest for hepatitis A, hepatitis B, hepatitis C eller deltahepatitis

anormale leverfunktionstest (f.eks. forhøjet ALT/AST, bilirubin)

cytomegalovirus (CMV) påvist i urin eller i sekret fra mundsvælget

Anmeldelsesinstrukser

Hepatitis eller gulsot af ikke-infektiøs oprindelse (alfa-1-antitrypsinmangel etc.) anmeldes ikke

Hepatitis eller gulsot, som skyldes eksponering for hepatotoksiner (alkoholisk eller paracetamolinduceret hepatitis, etc.) anmeldes ikke

Hepatitis eller gulsot, der skyldes galdevejsobstruktion (cholecystitis) anmeldes ikke

GI-IAB: intraabdominal, ikke andetsteds nævnt, herunder galdeblære, galdegange, lever (undtagen viral hepatitis), milt, bugspytkirtel, bughinde, det subfreniske eller subdiafragmatiske rum eller andet intraabdominalt væv eller område, som ikke er nævnt andetsteds

Intraabdominale infektioner skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra purulent materiale fra det intraabdominale rum, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration

patienten har en absces eller andre tegn på intraabdominal infektion, som påvises under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, mavesmerter eller gulsot

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra sekret fra kirurgisk anlagt dræn (f.eks. lukket sugedrænagesystem, åbent dræn, T-dræn)

organismer synlige ved gramfarvning af sekret eller væv, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration

dyrkning af organismer fra blod og radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved ultralyd, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer [gallium, technetium etc.] eller abdominal røntgen)

Anmeldelsesinstruks

Pancreatitis (et inflammatorisk syndrom karakteriseret ved abdominale smerter, kvalme og opkastning med samtidige øgede serumniveauer af pankreatiske enzymer) anmeldes ikke, medmindre det fastslås, at den er af infektiøs oprindelse.

4.1.8.   LRI: Infektioner af de nedre luftveje, bortset fra lungebetændelse

LRI-BRON: bronkitis, trakeobronkitis, bronkiolitis, trakeitis, uden tegn på lungebetændelse

Patienten udviser ikke tegn på lungebetændelse, hverken klinisk eller ved radiologisk undersøgelse

OG patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), hoste, nyopstået eller øget produktion af sputum, rhonchi, hivende vejrtrækning

OG mindst et af følgende:

positiv dyrkning af materiale ophentet fra de nedre luftveje ved aspiration eller bronkoskopi

positiv antigentest på trakealsekreter

Anmeldelsesinstruks

Kronisk bronkitis hos en patient med kronisk lungesygdom anmeldes ikke som en infektion, medmindre der er tegn på en akut sekundær infektion, fremkaldt af en anden organisme

LRI-LUNG: andre infektioner i de nedre luftveje

Andre infektioner af de nedre luftveje skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

organismer synlige i udstrygning eller dyrket fra lungevæv eller -væske, herunder pleuravæske

patienten har en lungeabsces eller et empyem, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten har en absceshule, påvist ved radiologisk undersøgelse af lungerne

Anmeldelsesinstruks

Lungeabsces eller empyem uden lungebetændelse anmeldes som LUNG

4.1.9.   NEO: Case-definitioner, som er specifikke for nyfødte børn

NEO-CSEP: klinisk sepsis

ALLE følgende tre kriterier:

den ansvarlige læge har påbegyndt passende antimikrobiel behandling for sepsis af mindst 5 dages varighed

patogener ikke påvist ved bloddyrkning, eller der er ikke testet for patogener

ingen synlig infektion andre steder

OG to af følgende kriterier (uden anden åbenbar årsag):

feber (> 38 °C) eller ustabil temperatur (hyppig indstilling af kuvøse) eller hypotermi (< 36,5 °C)

takykardi (> 200/min) eller nyopstået/øget bradykardi (< 80/min)

»capillary refill time« (CRT) > 2s

nyopstået eller øget apnø (> 20s)

uforklarlig metabolisk acidose

nyopstået hyperglykæmi (> 140 mg/dl)

andre tegn på sepsis (hudfarve (kun hvis CRT ikke er anvendt), laboratorietegn (CRP, interleukin), øget iltbehov (intubering), ustabil generel tilstand, apati)

NEO-LCBI: laboratoriebekræftet BSI

Mindst to af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, apnø, forlænget »capillary refill time« (CRT), metabolisk acidose, hyperglykæmi, andre tegn på BSI som f.eks. apati

OG

et anerkendt patogen, dog ikke koagulase-negative stafylokokker, dyrket fra blod eller cerebrospinalvæske (CSF nævnes her, da meningitis i denne aldersgruppe som regel er hæmatogen, således at positiv CSF kan betragtes som et sikkert tegn på BSI, selv om bloddyrkningen er negativ, eller der ikke er foretaget en sådan)

Anmeldelsesinstrukser

Af hensyn til overensstemmelsen med anmeldelse af BSI hos voksne (herunder sekundær BSI) er kriteriet om, at organismen ikke er relateret til en infektion et andet sted, fjernet fra Neo-KISS-definitionen med henblik på EU's PPS (punktprævalensundersøgelse)

Årsagen til BSI hos nyfødte anmeldes i det relevante felt

Hvis tilfældet modsvarer både NEO-LCBI- og NEO-CNSB-definitionen, anmeldes det som NEO-LCBI

NEO-CNSB: laboratoriebekræftet BSI med koagulase-negative stafylokokker

Mindst to af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, apnø, forlænget »capillary refill time«, metabolisk acidose, hyperglykæmi, andre tegn på BSI som f.eks. apati

OG der er dyrket koagulase-negative stafylokokker fra blod eller kateterstuds

OG patienten har et af følgende: C-reaktivt protein > 2,0 mg/dl, forholdet mellem antal umodne neutrofiler og det samlede antal neutrofiler (I/T-ratioen) > 0,2, leukocytter < 5/nl, trombocytter < 100/nl

Anmeldelsesinstrukser

Af hensyn til overensstemmelsen med anmeldelse af BSI hos voksne (herunder sekundær BSI) er kriteriet om, at organismen ikke er relateret til en infektion et andet sted, fjernet fra Neo-KISS-definitionen med henblik på EU's PPS (punktprævalensundersøgelse)

Årsagen til BSI hos nyfødte anmeldes i det relevante felt

Hvis tilfældet modsvarer både NEO-LCBI- og NEO-CNSB-definitionen, anmeldes det som NEO-LCBI

NEO-PNEU: lungebetændelse

åndenød

OG nyopstået infiltrat, konsolidering eller pleuraexsudat påvist ved røntgenundersøgelse af brystkassen

OG mindst fire af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, takypnø eller apnø, dyspnø, øgede trakealsekreter, nyopstået purulent sputum, isolation af patogen fra trakealsekreter, C-reaktivt protein > 2,0 mg/dl, I/T-ratio > 0,2.

NEO-NEC: nekrotiserende enterokolit

Histopatologisk påvisning af nekrotiserende enterokolit

ELLER

mindst en karakteristisk anomali ved radiologisk undersøgelse (pneumoperitoneum, pneumatosis intestinalis, varige »stive« bøjninger på tyndtarmen) plus mindst to af følgende uden anden forklaring: opkastning, udspilet mave eller ufordøjede madrester eller vedvarende mikroskopisk eller makroskopisk blod i fæces

4.1.10.   PN: Lungebetændelse

To eller flere serielle røntgenundersøgelser eller CT-scannninger af brystkassen, som tyder på lungebetændelse hos patienter, der i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom. Hos patienter, der ikke i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom, er en enkelt, afgørende røntgenundersøgelse eller CT-scanning af brystkassen tilstrækkelig

OG mindst et af følgende symptomer:

feber > 38 °C uden anden årsag

leukopeni (< 4 000 WBC/mm3) eller leucocytose (≥ 12 000 WBC/mm3)

OG mindst et af følgende (eller mindst to, hvis kun klinisk påvisning af lungebetændelse = PN 4 og PN 5)

nyopstået purulent sputum eller forandret sputum (farve, lugt, mængde, konsistens)

hoste eller dyspnø eller takypnø

sygdomsrelateret auskultation (rallen eller bronkiale respirationslyde), rhonchi, hivende vejrtrækning

forringet luftstofskifte (f.eks. manglende iltmætning eller øget iltbehov eller øget ventilationsbehov)

og i henhold til den anvendte diagnostiske metode

(a)

Bakteriologisk diagnose udført ved:

positiv kvantitativ dyrkning fra minimalt kontamineret prøvemateriale fra de nedre luftveje (22) (PN 1)

bronkoalveolær lavage (BAL) med en tærskel på ≥ 104 CFU (23)/ml eller ≥ 5 % af de ved BAL ophentede celler indeholder intracellulære bakterier, synlige ved direkte mikroskopisk undersøgelse (klassificeret på grundlag af den diagnostiske kategori BAL)

»protected brush (PB Wimberley)« med en tærskel på ≥ 103 CFU/ml

»distal protected aspirate (DPA)« med en tærskel på≥ 103 CFU/ml

positiv kvantitativ dyrkning af prøvemateriale fra de nedre luftveje, som muligvis er kontamineret (PN 2)

kvantitativ dyrkning af prøvemateriale fra de nedre luftveje (f.eks. endotrakealt aspirat) med en tærskel på 106 CFU/ml

(b)

Alternative mikrobiologiske metoder (PN 3)

positiv bloddyrkning uden relation til anden infektionskilde

positiv vækst ved dyrkning fra pleuravæske

absces i pleura eller lunger med positiv nåleaspiration

histologisk undersøgelse af lunger med tegn på lungebetændelse

positive undersøgelser for lungebetændelse med virus eller særlige bakterier (f.eks. Legionella, Aspergillus, mykobakterier, mykoplasma, Pneumocystis jirovecii)

positiv påvisning af viralt antigen eller antistof i trakealsekreter (f.eks. EIA, FAMA, shell vial-analyse, PCR)

positiv direkte undersøgelse eller positiv dyrkning fra bronkialsekreter eller -væv

serokonvertering (f.eks. influenzavirusser, Legionella, Chlamydia)

påvisning af antigener i urin (Legionella)

(c)

Andre metoder

Positiv dyrkning af sputum eller ikke-kvantitativ dyrkning af prøvemateriale fra de nedre luftveje (PN 4)

Ingen positive mikrobiologiske resultater (PN 5)

Anm.:

En enkelt, afgørende røntgenundersøgelse eller CT-scanning for den aktuelle lungebetændelse kan være tilstrækkelig hos patienter, der i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom, hvis en sammenligning med tidligere røntgenundersøgelse er mulig.

PN 1- og PN 2-kriterierne er valideret uden forudgående antimikrobiel behandling. Dette udelukker dog ikke diagnosticering af PN 1 eller PN 2 i tilfælde af tidligere anvendelse af antimikrobielle stoffer.

Intuberingsrelateret lungebetændelse (IAP)

Lungebetændelse defineres som intuberingsrelateret (IAP), hvis patienten var i invasiv respiratorbehandling (også med afbrydelser) i de 48 timer, der gik forud for lungebetændelsens begyndelse.

Anm.: Lungebetændelse, hvor intubering blev påbegyndt på dagen for sygdommens begyndelse, uden at der foreligger yderligere oplysninger om begivenhedernes rækkefølge, betragtes ikke som intuberingsrelateret

4.1.11.   REPR: Infektion af forplantningsorganerne

REPR-EMET: endometritis

Endometritis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra væske eller væv fra endometrium, tilvejebragt under operation, ved nåleaspiration eller børstebiopsi

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), mavesmerter, ømhed i livmoderen eller purulent udflåd fra livmoderen

Anmeldelsesinstruks

Postpartum endometritis anmeldes som en infektion erhvervet i sundhedssektoren, medmindre fostervandet var inficeret ved indlæggelsen eller patienten blev indlagt 48 timer efter fostervandsafgang.

REPR-EPIS: episiotomi

Infektion i forbindelse med episiotomi skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

patienten har purulent udflåd fra episiotomien efter fødslen

patienten har en absces ved episiotomien efter fødslen

REPR-VCUF: infektion i toppen af skeden

Infektioner i toppen af skeden skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

patienten har purulent udflåd fra toppen af skeden efter hysterektomi

patienten har en absces i toppen af skeden efter hysterektomi

dyrkning af patogener fra væske eller væv hidrørende fra toppen af skeden

Anmeldelsesinstruks

Infektioner i toppen af skeden anmeldes som SSI-O, hvis andre SSI-kriterier er opfyldt (senest 30 dage efter hysterektomi).

REPR-OREP: andre infektioner af de mandlige eller kvindelige forplantningsorganer (epididymis, testis, prostata, vagina, ovarier, livmoder eller andet dybtliggende væv i pelvis, bortset fra endometritis og infektioner i toppen af skeden)

Andre infektioner af de mandlige eller kvindelige forplantningsorganer skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra væv eller væske fra det berørte sted

patienten har en absces eller andre tegn på infektion af det berørte sted, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, smerter, ømhed eller dysuri

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra blod

lægelig diagnose

Anmeldelsesinstrukser

Endometritis anmeldes som EMET

Infektioner i toppen af skeden anmeldes som VCUF

4.1.12.   SSI: Kirurgisk infektion

Anm.: Alle definitioner antages at være bekræftede i overvågningsøjemed.

Overfladisk infektion på incisionsstedet (SSI-S)

Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen OG berører kun hud og subkutant væv på incisionsstedet OG mindst et af følgende:

purulent sekret fra den overfladiske incision med eller uden laboratoriebekræftelse

isolation af organismer fra dyrkning af aseptisk tilvejebragt væske eller væv fra den overfladiske incision

mindst et af følgende tegn eller symptomer på infektion: smerte eller ømhed, lokal hævelse, rødme eller varme, OG den overfladiske incision er forsætligt åbnet af kirurgen, medmindre dyrkning fra incisionen er negativ

diagnose på overfladisk SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge

Dyb infektion på incisionsstedet (SSI-D)

Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen, hvis der ikke er indsat et implantat, eller inden 90 dage, hvis der er indsat et implantat, OG infektionen synes at være forbundet med operationen, OG infektionen berører dybtliggende blødt væv (f.eks. fascia eller muskelvæv) ved incisionen, OG mindst et af følgende:

purulent udflåd fra den dybe incision, men ikke fra det organ/hulrum, der er berørt af operationen

en dyb incision rumperer spontant, eller den åbnes forsætligt af en kirurg, når patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer: feber (> 38 °C), lokal smerte eller ømhed, medmindre dyrkning fra incisionen er negativ

en absces eller andre tegn på infektion af en dyb incision påvises ved direkte undersøgelse, under genoperation eller ved histopatologisk eller radiologisk undersøgelse

diagnose på dyb SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge

Infektion af organ/hulrum (SSI-O)

Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen, hvis der ikke er indsat et implantat, eller inden for 90 dage, hvis der er indsat et implantat, OG infektionen synes at være forbundet med operationen, OG infektionen berører en hvilken som helst anden del af anatomien end incisionen (f.eks. organer eller hulrum), som er blevet åbnet og manipuleret under en operation, OG mindst et af følgende:

purulent udflåd fra et dræn, som er ført ind i organet/hulrummet gennem et stiksår

isolation af organismer fra dyrkning af aseptisk tilvejebragt væske eller væv fra organet/hulrummet

en absces eller andre tegn på infektion af et organ/hulrum påvises ved direkte undersøgelse, under genoperation eller ved histopatologisk eller radiologisk undersøgelse

diagnose på organ/hulrums-SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge

4.1.13.   SST: Infektion af hud og blødt væv

SST-SKIN: hudinfektion

Hudinfektioner skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

patienten har purulent sekret, pustler, blærer eller bylder

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: smerter eller ømhed, lokal hævelse, rødme eller varme

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra aspirat eller sekret fra det berørte sted; hvis organismerne er normal hudflora (f.eks. diphteroider [Corynebacterium spp.], Bacillus [ikke B.anthracis] spp., Propionibacterium spp., koagulase-negative stafylokokker [herunder Staphylococcus epidermidis], streptokokker tilhørende viridans-gruppen, Aerococcus spp., Micrococcus spp.), skal der være tale om en rendyrkning

dyrkning af organismer fra blod

positiv antigentest udført på inficeret væv eller på blod

flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af berørt væv

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

Anmeldelsesinstrukser

Inficerede liggesår (decubitus) anmeldes som DECU

Inficerede brandsår anmeldes som BURN

Brystabscesser eller mastitis anmeldes som BRST

SST-ST: blødt væv (nekrotiserende fasciitis, infektiøs gangræn, nekrotiserende cellulitis, infektiøs myositis, lymfadenitis eller lymfangitis)

Infektioner af blødt væv skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

dyrkning af organismer fra væv eller sekret fra det berørte sted

patienten har purulent sekret på det berørte sted

patienten har en absces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer på det berørte sted uden andre kendte årsager: lokale smerte eller ømhed, rødme, hævelse eller varme

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra blod

positiv antigentest udført på blod eller urin (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis, gruppe B Streptococcus, Candida spp.)

enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet

Anmeldelsesinstrukser

Inficerede liggesår (decubitus) anmeldes som DECU

Infektioner af dybtliggende væv i pelvis anmeldes som OREP

SST-DECU: liggesår (decubitus), herunder både overfladiske og dybe infektioner

Decubitus-infektioner skal opfylde følgende kriterium:

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: rødme, ømhed eller hævelse af sårkanter

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra behørigt indsamlet væske eller væv

dyrkning af organismer fra blod

SST-BURN: brandsår

Infektion af brandsår skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

patientens brandsår har ændret udseende eller karakter, såsom at skorpen hurtigt falder af, eller at den misfarves og bliver mørkebrun, sort eller blåviolet, eller at der opstår ødem ved sårkanten

OG histologisk undersøgelse af biopsi fra brandsår viser, at organismer har koloniseret tilstødende levedygtigt væv

patientens brandsår har ændret udseende eller karakter, såsom at skorpen hurtigt falder af, eller at den misfarves og bliver mørkebrun, sort eller blåviolet, eller at der opstår ødem ved sårkanten

OG mindst et af følgende:

dyrkning af organismer fra blod, uden at der foreligger en anden identificerbar infektion

isolation af herpes simplex virus, histologisk påvisning af inklusioner ved lys- eller elektronmikroskopi eller visualisering af viruspartikler i biopsier eller skrab fra læsioner ved elektronmikroskopi

patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C) eller hypotermi (< 36 °C), hypotension, oliguri (< 20 ml/t), hyperglykæmi ved et tidligere tolereret indtag af kulhydrat eller konfusion

OG mindst et af følgende:

histologisk undersøgelse af biopsi fra brandsår viser, at organismer har koloniseret tilstødende levedygtigt væv

dyrkning af organismer fra blod

isolation af herpes simplex virus, histologisk påvisning af inklusioner ved lys- eller elektronmikroskopi eller visualisering af viruspartikler i biopsier eller skrab fra læsioner ved elektronmikroskopi

SST-BRST: brystabsces eller mastitis

En brystabsces eller mastitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

positiv dyrkning af berørt brystvæv eller -væske tilvejebragt ved incision og dræning eller nåleaspiration

patienten har en brystabsces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse

patienten har feber (> 38 °C) og lokal inflammation af brystet

OG lægelig diagnose på brystabsces

4.1.14.   SYS: Systemisk infektion

SYS-DI: dissemineret infektion

Dissemineret infektion er en infektion, der berører flere organer eller systemer uden noget synligt enkelt infektionssted, sædvanligvis forårsaget af virus, og med tegn og symptomer uden andre kendte årsager, som er forenelige med en infektion af flere organer eller systemer

Anmeldelsesinstrukser

Denne kode anvendes ved virusinfektioner, der berører flere organsystemer (f.eks. mæslinger, parotitis, rubella, varicella, erythema infectiosum). Disse infektioner kan ofte påvises alene på grundlag af kliniske kriterier.

Denne kode anvendes ikke ved infektioner erhvervet i sundhedssektoren med flere metastatiske infektionssteder som f.eks. infektiøs endokarditis; ved disse infektioner anmeldes kun det primære infektionssted

Feber af ukendt årsag (FUO) anmeldes ikke som DI.

Eksantem (herunder viralt) anmeldes som DI

SYS-CSEP: behandlet uidentificeret alvorlig infektion

Patienten har mindst et af følgende:

kliniske tegn eller symptomer uden andre kendte årsager

feber (> 38 °C)

hypotension (systolisk blodtryk < 90 mm/Hg)

eller oliguri (20 cm3 (ml)/t)

og dyrkning af blod ikke foretaget, eller ingen organismer eller antigener påvist i blodet

og ingen synlig infektion andre steder

og læge indleder behandling for sepsis

Anmeldelsesinstrukser

Denne kode anvendes kun, hvis det er absolut nødvendigt

Ved CSEP hos nyfødte anvendes NEO-CSEP-case-definitionen (se nedenfor)

4.1.15.   UTI: Urinvejsinfektion

UTI-A: mikrobiologisk bekræftet symptomatisk UTI

patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), pludselig vandladningstrang, hyppig vandladning, dysuri eller suprapubisk ømhed

OG

positiv dyrkning af urin, dvs. ≥ 105 mikroorganismer pr. ml urin med højst to arter af mikroorganismer.

UTI-B: ikke mikrobiologisk bekræftet symptomatisk UTI

patienten udviser mindst to af følgende uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), pludselig vandladningstrang, hyppig vandladning, dysuri eller suprapubisk ømhed

OG

mindst et af følgende:

positiv stix for leukocytter, esterase og/eller nitrat

urinprøve, der viser pyuri med ≥ 104 WBC/ml eller ≥ 3 WBC/stærkt forstørret synsfelt i ucentrifugeret urin

organismer synlige ved gramfarvning af ucentrifugeret urin

mindst to urindyrkninger med gentagen isolation af samme uropatogen (gram-negative bakterier eller Staphylococcus saprophyticus) med ≥ 102 kolonier/ml urin i prøver fra katetre og lign.

≤ 105 kolonier/ml af et enkelt uropatogen (gram-negative bakterier eller Staphylococcus saprophyticus) hos en patient, der er under behandling med et effektivt antimikrobielt middel for urinvejsinfektion

lægelig diagnose på urinvejsinfektion

læge indleder passende behandling for urinvejsinfektion

Asymptomatisk bakteriuri anmeldes ikke, men infektion i blodbanen som følge af asymptomatisk bakteriuri anmeldes som BSI med S-UTI som kilde (årsag)

En urinvejsinfektion defineres som kateterrelateret, hvis et fastliggende urinkateter var indsat (også med afbrydelser) i de syv dage, der gik forud for infektionens begyndelse

4.2.   GENEREL CASE-DEFINITION AF INFEKTION I BLODBANEN FORÅRSAGET AF SPECIFIKKE PATOGENER

Kliniske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kriterier for laboratoriediagnose

Mindst én dyrkning af blod, der er positiv for Staphylococcus aureus eller Klebsiella pneumoniae eller Escherichia coli elller Enterococcus faecium eller Enterococcus faecalis eller Pseudomonas aeruginosa eller Acinetobacter-arter eller Streptococcus pneumoniae.

Epidemiologiske kriterier

Ikke relevant i overvågningsøjemed

Kategorisering af tilfælde

A.

Muligt tilfælde Ikke relevant

B.

Sandsynligt tilfælde Ikke relevant

C.

Bekræftet tilfælde

Antimikrobiel resistens

Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne som fastlagt af ECDC's europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net) (24), og navnlig:

for Staphylococcus aureus: følsomhed over for meticillin og andre anti-stafylokok-beta-lactamer

for Enterococcus faecium og Enterococcus faecalis: følsomhed over for glycopeptider

for Klebsiella pneumoniae og Escherichia coli: følsomhed over for carbapenemer og følsomhed over for colistin i carbapenem-resistente isolater

for Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacter-arter: følsomhed over for carbapenemer.

4.3.   GENERISK CASE-DEFINITION OG KATEGORISERING AF ANTIMIKROBIEL RESISTENS OVER FOR ANTIMIKROBIELLE MIDLER

Klinisk resistens over for antimikrobielle midler

Definition

En mikroorganisme kategoriseres som klinisk følsom, klinisk intermediær eller klinisk resistent over for et antimikrobielt middel ved anvendelse af EUCAST's relevante kliniske breakpoints i en standardiseret metode (eller en metode kalibreret efter en standardiseret metode) (25), dvs. de kliniske breakpoints for mindste inhiberende koncentration (MIC) og den hertil svarende inhiberingszonediameter. Breakpoints kan ændres, hvis omstændighederne tilsiger det.

Kategorisering

Klinisk følsom (S)

en mikroorganisme defineres som følsom (S) ved en grad af antimikrobiel eksponering, der forbindes med stor sandsynlighed for succesfuld behandling.

Klinisk intermediær (I)

en mikroorganisme defineres som intermediær (I) ved en grad af aktivitet af et antimikrobielt middel, der forbindes med usikker terapeutisk virkning. Det indebærer, at en infektion forårsaget af isolatet kan behandles korrekt i dele af kroppen, hvor lægemidlet er fysisk koncentreret, eller når der kan anvendes en dosering af midlet, der giver en højere eksponering; denne kategori har desuden en stødpudezone, der skal forhindre, at mindre, ukontrollerede, tekniske faktorer fører til store fortolkningsforskelle.

Klinisk resistent (R)

en mikroorganisme defineres som resistent (R) ved en grad af antimikrobiel eksponering, der forbindes med stor sandsynlighed for manglende terapeutisk virkning.

Kliniske breakpoints (25) udtrykkes som:

S: MIC ≤ x mg/L; diskdiffusionszonediameter ≥ σ mm

I: MIC >x, ≤y mg/L; diskdiffusionszonediameter ≥ ρ mm, < σ mm

R: MIC >y mg/L; diskdiffusionszonediameter < σ mm

Panresistens (PDR)

hvad angår Staphylococcus aureus, Enterococcusarter, Enterobacteriaceae, herunder Klebsiella pneumoniae og Escherichia coli, Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacterarter defineres et isolat som panresistent (PDR), på grundlag af at det er resistent over for alle antimikrobielle midler, jf. forslaget fra internationale eksperter om foreløbige standarddefinitioner for erhvervet resistens (26)

et isolat defineres som bekræftet PDR, når det er ikke-følsomt (dvs. intermediær — I eller resistent — R) over for alle antimikrobielle midler i alle kategorier, bekræftet ved en undersøgelse på et referencelaboratorium eller klinisk mikrobiologi-laboratorium, der tester et supplerende panel af antimikrobielle midler ud over dem, der testes for rutinemæssigt, i overensstemmelse med definitionerne af mikroorganismer i forslaget fra internationale eksperter om foreløbige standarddefinitioner for erhvervet resistens (27)

et isolat defineres som muligt PDR, når det er ikke-følsomt (dvs. intermediær — I eller resistent — R) over for alle antimikrobielle midler, der er testet på laboratoriet

et isolat defineres som ikke-PDR, når det er følsomt over for mindst et af de testede antimikrobielle midler

Mikrobiologisk resistens over for antimikrobielle midler

Fænotypisk definition

En mikroorganisme kategoriseres som havende en vildtype-fænotype eller en ikke-vildtype-fænotype af en art ifølge EUCAST's epidemiologiske cut-off-koncentrationer (ECOFFs) i en standardiseret metode (eller en metode kalibreret efter en standardiseret metode) (28) (29) på grundlag af artsspecifikke MIC-fordelinger og den hertil svarende inhiberingszonediameter.

Fænotypisk kategorisering

Vildtype(WT)-fænotype

en mikroorganisme defineres som en vildtype (WT) af en art eller et artskompleks, når den ikke har en fænotypisk påviselig erhvervet resistensmekanisme

Ikke-vildtype(NWT)-fænotype

en mikroorganisme defineres som en ikke-vildtype (WT) af en art, når den udtrykker mindst én fænotypisk påviselig erhvervet resistensmekanisme

ECOFFs opstilles som (29)

WT: ECOFF ≤ x mg/L; diskdiffusionszonediameter ≥ σ mm

NWT: ECOFF > x mg/L; diskdiffusionsdiameter < σ mm

Identifikation af en erhvervet antimikrobiel resistens-mekanisme (f.eks. lægemiddel, der inaktiverer enzym, ændring af lægemiddels målproteintype, effluxpumpe)

At en mikroorganisme udtrykker en erhvervet antimikrobiel resistens-mekanisme kan bestemmes in vitro, og mekanismens type kan identificeres ved hjælp af en standardiseret metode i overensstemmelse med EUCAST's retningslinjer for påvisning af resistensmekanismer og specifik resistens af klinisk og/eller epidemiologisk betydning (30)

Genotypisk definition

En mikroorganisme kategoriseres som havende eller ikke-havende en genetisk determinant eller en kombination af determinanter, der giver den en ikke-vildtype-følsomhedsfænotype i forhold til et antimikrobielt middel (overførbart gen eller kernegenmutation). Tilstedeværelsen af en genetisk determinant eller en kombination af determinanter, der giver den en ikke-vildtype-følsomhedsfænotype i forhold til et eller flere antimikrobielle midler, kan påvises ved detektion og identifikation af de(n) tilsvarende nukleinsyresekvens(er) i et bakteriel genom.

Genotypisk kategorisering

Genotyper anmeldes som:

Positive: tilstedeværelse af [navn på resistensgen eller kernegenmutation]

Negative: fravær af [navn på resistensgen] eller vildtype-kernegensekvens


(1)  EU-protokollerne, inkl. fremtidige opdateringer, findes på følgende ECDC-webside: https://ecdc.europa.eu/en/publications-data/eu-protocol-harmonised-monitoring-antimicrobial-resistance-human-salmonella-and-0.

(2)  Vurdering af de kliniske kriterier skal ske under hensyntagen til en eventuel alternativ diagnose, som fuldt ud kan forklare sygdommen.

(3)  Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med alphavirus.

(4)  Depression, angst, apati, tilbagetrækning fra omgivelserne, delirium.

(5)  Dette omfatter både direkte smerter og/eller dysæstesi.

(6)  Typisk visning af sporadisk CJD ved EEG består af generaliserede periodiske komplekser med ca. ét sekunds mellemrum. De kan af og til ses i de sidste faser af vCJD.

(7)  Det anbefales ikke at foretage rutinemæssig biopsi af mandlerne, heller ikke i de tilfælde, hvor EEG viser typisk billede af sporadisk CJD, men en sådan kan være nyttig i tilfælde af mistanke om smitte, hvor der er klinisk overensstemmelse med vCJD, og MR ikke viser høj intensitet i bageste del af thalamus.

(8)  Typisk visning af sporadisk CJD ved EEG består af generaliserede periodiske komplekser med ca. ét sekunds mellemrum. De kan af og til ses i de sidste faser af vCJD.

(9)  Kliniske kriterier bør fortolkes under hensyntagen til en eventuel alternativ diagnose, som fuldt ud kan forklare sygdommen.

(10)  Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.

(11)  ECDC's »standard protocol for gonococcal antimicrobial resistance surveillance« offentliggøres hvert år som en del af bilagene i den årlige rapport om »Gonococcal antimicrobial susceptibility surveillance in Europe«.

Se: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Gonococcal antimicrobial susceptibility surveillance in Europe, www.ecdc.europa.eu

(12)  Ved anmeldelse af tilfælde af hepatitis B skal medlemsstaterne skelne mellem akut og kronisk sygdom ifølge ECDC's krav.

(13)  Ved anmeldelse af tilfælde af hepatitis C skal medlemsstaterne skelne mellem akut og kronisk sygdom ifølge ECDC's krav.

(14)  EFNS guidelines on the diagnosis and management of European Lyme neuroborreliosis, European Journal of Neurology 17, 8–16: doi:10.1111/j.1468-1331.2009.02862.x.

(15)  De nærmere kriterier for indberetning offentliggøres hvert år som led i indberetningsprotokollen for antimikrobiel resistens (AMR). Se: The European Surveillance system. Antimicrobial resistance (AMR) reporting protocol. Det europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net). www.ecdc.europa.eu.

(*1)  Hvor rubella næsten er udryddet, kan yderligere testning overvejes i visse tilfælde for at udelukke falsk-positive IgM-resultater (WHO's Manual for the Laboratory Surveillance of Measles and Rubella Viruses, 2017).

(16)  EU-protokollerne, inkl. fremtidige opdateringer, findes på følgende ECDC-webside: https://ecdc.europa.eu/en/publications-data/eu-protocol-harmonised-monitoring-antimicrobial-resistance-human-salmonella-and-0

(17)  Tæt kontakt omfatter pleje, husstandslignende kontakt eller direkte kontakt med luftvejssekret, legemsvæsker og/eller ekskreter (f.eks. fæces) fra SARS-patient.

(18)  I denne forbindelse dækker udtrykket »ansatte i sundhedssektoren« over alt hospitalspersonale. Definitionen af den plejeenhed, hvor cluster optræder, afhænger af de lokale forhold. Enhedens størrelse kan variere fra en hel sundhedsfacilitet (hvis den er lille) til en afdeling eller et afsnit på store tertiære hospitaler.

(19)  Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af vaccinationsstatus og tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.

(20)  Kriterierne for indberetning indgår hvert år i rapporten fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme/WHO's regionale kontor for Europa om overvågning og monitorering af tuberkulose i Europa. www.ecdc.europa.eu.

(21)  CVC = centralt kateter, PVC = perifert kateter. Kolonisering af centralt kateter skal ikke anmeldes. En CRI3 (-CVC eller -PVC) er også en infektion i blodbanen med henholdsvis C-CVC eller C-PVC som kilde. Når en CRI3 anmeldes, skal BSI dog ikke medtages i undersøgelsen af punktprævalensen. Mikrobiologisk bekræftet kateterrelateret BSI skal anmeldes som CRI3.

(22)  (vedrører ikke den danske udgave)

(23)  CFU = Colony Forming Units (kolonidannende enheder).

(24)  De nærmere kriterier for indberetning offentliggøres hvert år som led i indberetningsprotokollen for antimikrobiel resistens (AMR). Se: Antimicrobial resistance (AMR) reporting protocol. Det europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net). www.ecdc.europa.eu.

(25)  http://www.eucast.org/clinical_breakpoints/. Der kan anvendes tilsvarende metoder til kvantitativ testning for antimikrobiel følsomhed (AST) i stedet for MIC eller diskdiffusionsmetode, hvis det godtages af EUCAST.

(26)  Magiorakos AP, et al. Multidrug-resistant, extensively drug-resistant and pandrug-resistant bacteria: an international expert proposal for interim standard definitions for acquired resistance. Clin Microbiol Infect. 2012 Mar;18(3):268-81. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1198743X1461632.

(27)  Magiorakos AP, et al. Multidrug-resistant, extensively drug-resistant and pandrug-resistant bacteria: an international expert proposal for interim standard definitions for acquired resistance. Clin Microbiol Infect. 2012 Mar;18(3):268-81. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1198743X14616323.

(28)  http://www.eucast.org/ast_of_bacteria/.

(29)  http://www.eucast.org/mic_distributions_and_ecoffs/.

(30)  http://www.eucast.org/fileadmin/src/media/PDFs/EUCAST_files/Resistance_mechanisms/EUCAST_detection_of_resistance_mechanisms_v1.0_20131211.pdf.


Top