Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0063

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/63 af 26. september 2017 om ændring af delegerede forordning (EU) 2018/571 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for udbydere af dataindberetningstjenester vedrørende meddelelse af tilladelse, organisatoriske krav og offentliggørelse af transaktioner (EØS-relevant tekst. )

C/2017/6337

OJ L 12, 17.1.2018, p. 2–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2018/63/oj

17.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 12/2


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/63

af 26. september 2017

om ændring af delegerede forordning (EU) 2018/571 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for udbydere af dataindberetningstjenester vedrørende meddelelse af tilladelse, organisatoriske krav og offentliggørelse af transaktioner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 65, stk. 8, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/571 (2) fastsættes de organisatoriske krav til udbydere af dataindberetningstjenester, herunder udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP'er) for aktieinstrumenter. Eftersom de nærmere oplysninger om offentliggørelsesordningerne for konsolideret løbende handelsinformation for andre instrumenter end aktieinstrumenter, såsom obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, hænger tæt sammen med bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2017/571, bør omfanget af konsolideret løbende handelsinformation for andre instrumenter end aktieinstrumenter også fastsættes i samme delegerede forordning, og delegeret forordning (EU) 2017/571 bør derfor ændres.

(2)

For at etablere en ramme, der giver kommercielle incitamenter til at drive konsolideret løbende handelsinformation for andre instrumenter end aktieinstrumenter bør CTP'er have lov til at drive konsolideret løbende handelsinformation for kun én aktivklasse eller for flere aktivklasser.

(3)

CTP'er bør sikre, at de offentliggør de krævede oplysninger om transaktioner, der dækker mindst 80 % af den samlede volumen og det samlede antal transaktioner, der er offentliggjort af godkendte offentliggørelsesordninger (APA'er) og markedspladser i de seneste seks måneder for hver relevant aktivklasse. Denne tilgang sikrer, at CTP'erne offentliggør oplysninger, der er væsentlige fra brugernes perspektiv, mens de undgår de høje omkostninger, der er ved at medtage alle oplysninger, der offentliggøres af alle APA'er og alle markedspladser.

(4)

CTP'er bør have tilstrækkelig tid at opnå de i denne forordning fastsatte dækningskvotienter, i tilfælde af at de er nødt til at tilføje nye markedspladser og APA'er til deres datastrømme.

(5)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne vedrørende CTP'er for andre instrumenter end aktieinstrumenter og nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato. For at sikre en gnidningsløs overgang til den nye ordning er det nødvendigt, at den første periode til bestemmelse af de dækningskvotienter, som CTP'er skal opnå, dækker perioden, der begynder den 1. januar 2019.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(7)

ESMA har foretaget åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3), om en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I delegeret forordning (EU) 2017/571 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende indsættes som artikel 15a:

»Artikel 15a

Omfang af konsolideret løbende handelsinformation for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater

1.   En CTP skal i sin elektroniske datastrøm medtage dataene for en eller flere af følgende aktivklasser:

a)

obligationer, undtagen exchange traded commodities (ETC'er) og exchange traded notes (ETN'er)

b)

obligationer af typen ETC og ETN

c)

strukturerede finansielle produkter

d)

securitiserede derivater

e)

rentederivater

f)

valutaderivater

g)

aktiederivater

h)

råvarederivater

i)

kreditderivater

j)

differencekontrakter

k)

C10-derivater

l)

emissionskvotederivater

m)

emissionskvoter.

2.   En CTP skal i sin elektroniske datastrøm medtage de data, der er offentliggjort i henhold til artikel 10 og 21 i forordning (EU) nr. 600/2014, og som opfylder begge følgende dækningskvotienter:

a)

Antallet af transaktioner, der er offentliggjort af en CTP i en aktivklasse, som er opført i stk. 1, repræsenterer mindst 80 % af det samlede antal transaktioner i den relevante aktivklasse, som er offentliggjort i Unionen af alle APA'er og alle markedspladser i løbet af den i stk. 3 omhandlede vurderingsperiode.

b)

Volumen af transaktioner, der er offentliggjort af en CTP i en aktivklasse, som er opført i stk. 1, repræsenterer mindst 80 % af den samlede volumen af transaktioner i den relevante aktivklasse, som er offentliggjort i Unionen af alle APA'er og alle markedspladser i løbet af den i stk. 3 omhandlede vurderingsperiode.

Med henblik på litra b) bestemmes volumen af transaktioner i overensstemmelse med den måling af volumen, som er fastsat i tabel 4 i bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 (*1).

3.   En CTP skal vurdere de i stk. 2 anførte dækningskvotienter hver sjette måned på grundlag af data for de foregående 6 måneder. Vurderingsperioderne begynder den 1. januar og 1. juli hvert år. Den første periode skal dække de første seks måneder af 2019.

4.   En CTP skal sørge for, at den opnår minimumsdækningskvotienterne i stk. 2 så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest:

a)

den 31. januar i det kalenderår, der følger perioden fra den 1. januar til den 30. juni

b)

den 31. juli i det kalenderår, der følger perioden fra den 1. juli til den 31. december.

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 229).«"

2)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. januar 2018.

Artikel 15a, stk. 4, anvendes dog fra den 1. januar 2019, og artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, 2 og 3, og artikel 20, litra b), anvendes dog fra den 3. september 2019.«

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/571 af 2. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for udbydere af dataindberetningstjenester vedrørende godkendelse, organisatoriske krav og offentliggørelse af transaktioner (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 126).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


Top