(1)

Ved forordning (EF) nr. 925/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina. Den 17. december 2015 forlængede Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 (3) foranstaltningerne overfor eksporten fra Kina for endnu fem år og afsluttede foranstaltningerne for Brasiliens vedkommende.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 (4) (»forordningen«) blev den endelige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina udvidet til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium.

(3)

I forordningens artikel 1, stk. 1, henvises der til forordning (EF) nr. 925/2009 i forbindelse med udvidelsen af den gældende antidumpingtold til også at omfatte visse let ændrede typer folie af aluminium. Da foranstaltningerne ikke længere er i kraft for så vidt angår Armenien og Brasilien, burde den korrekte henvisning imidlertid kun have været retsgrundlaget for foranstaltningerne overfor Kina, nemlig Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384. Forordningens artikel 1, stk. 1, bør derfor ændres med tilbagevirkende kraft med en henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 i stedet for Rådets forordning (EF) nr. 925/2009.

(4)

For at begrænse risikoen for omgåelse fremgår det af forordningens artikel 1, stk. 3, at anvendelsen af fritagelser, der er indrømmet de virksomheder, der udtrykkeligt er nævnt i samme artikels stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura. En sådan handelsfaktura skal opfylde kravene i forordningens artikel 1, stk. 3.

(5)

Siden forordningens ikrafttrædelse har denne handelsfaktura voldt problemer for medlemsstaternes toldmyndigheder, idet den kun kan udstedes af producenten. Den underliggende undersøgelse viste dog, at de eksporterende producenter, der er opført i forordningens artikel 1, stk. 2, normalt eksporterer via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere. De kan således ikke opfylde dette krav uden større forstyrrelser i deres virksomheders praksis. Hvis disse erhvervsdrivende skulle opfylde kravene i forordningens artikel 1, stk. 3, ville de nemlig være tvunget til at ændre deres salgskanaler og begynde at sælge deres varer direkte til Unionen, da de ved at bevare deres nuværende salgskanaler, dvs. salg via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, kan blive pålagt den antidumpingtold, der er indført ved artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384.

(6)

De eksporterende producenter, der er opført i forordningens artikel 1, stk. 2, producerer omformningsfolie af aluminium. Omformningsfolie af aluminium har andre tekniske egenskaber, andre distributionskanaler og endelige anvendelsesformål end den vare, der er omfattet af forordningen. Omformningsfolie af aluminium konkurrerer ikke med den pågældende vare og var heller ikke bestemt til at være en del af varedækningen, men kunne ikke udelukkes fra varedækningen af de årsager, der er forklaret i forordningens betragtning 60-72. Derblev desuden aflagt kontrolbesøg hos disse eksporterende producenter, jf. forordningens betragtning 80, og det blev fastslået, at de ikke tidligere havde fremstillet den vare, der er omfattet af forordningen. Kommissionen finder derfor, at der er begrænset risiko for, at disse eksporterende producenter ville forsøge at omgå foranstaltningerne i fremtiden.

(7)

Kommissionen kom til den konklusion, at det ville være urimeligt byrdefuldt at anmode de fritagne virksomheder opført i forordningens artikel 1, stk. 2, om at ændre deres sædvanlige virksomhed og begynde at sælge direkte til Unionen. På dette grundlag bør dette krav udgå af forordningen. På denne måde vil eksporterende producenter, der er opført i forordningens artikel 1, stk. 2, ikke være forpligtet til at udstede en sådan handelsfaktura.

(8)

Ophævelsen af dette krav bør under alle omstændigheder ikke hindre toldmyndighederne i at udføre supplerende kontrol af den pågældende forsendelse i overensstemmelse med den risikoprofil, der er forbundet med den pågældende import, indtil de kan forsikre sig om, at producentens dokumenter er korrekte.

(9)

For at skabe retssikkerhed for de erhvervsdrivende bør disse ændringer desuden anvendes med tilbagevirkende kraft fra datoen for forordningens ikrafttrædelse. Dette er i overensstemmelse med gældende retspraksis i de europæiske domstole, da ændringen er foretaget inden for en rimelig frist, således at der ikke blev skabt berettigede forventninger for de berørte erhvervsdrivende. Under alle omstændigheder vil de erhvervsdrivende, der eksporterer til Unionen, ikke blive påvirket i urimelig grad, fordi ophævelsen af dette krav skaber retssikkerhed i forbindelse med import til Unionen for både eksporterende producenter fra Kina og importører i Unionen (5).

(10)

Den 7. august 2017 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at foreslå den nødvendige ændring, for alle interesserede parter og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(11)

Ansøgeren, som indgav anmodningen om udvidelsen af tolden, anfægtede Kommissionens forslag om at ophæve kravet om, at der skal fremlægges en handelsfaktura udstedt af producenten. Ansøgeren fremførte, at Kommissionen ved at ophæve dette krav ville skabe en yderligere risiko for omgåelse og dermed yderligere usikkerhedsmomenter for EU-erhvervsgrenen for folie af aluminium.

(12)

Ophævelsen af dette krav, jf. betragtning (8), hindrer ikke toldmyndighederne i at foretage yderligere kontrol af, hvorvidt producentens oplysninger i dokumenterne er korrekte. Ophævelsen vil, om noget, tilskynde toldmyndighederne til at foretage yderligere kontrol, når der er tvivl om, hvorvidt de pågældende sendinger rent faktisk kommer fra en fritaget virksomhed. Derudover har disse fritagne eksporterende producenter ikke tidligere været involveret i omgåelsespraksis, de producerer ikke den pågældende vare, og de kunder, der anvender omformningsfolie af aluminium, adskiller sig fra de kunder, der anvender den pågældende vare. Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af kravet om, at der skal fremlægges en sådan handelsfaktura, ikke skabte yderligere risiko for omgåelse af foranstaltningerne, og afviste påstanden.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036.

(14)

I lyset af ovenstående og i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/1036 bør artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 derfor ændres —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

2)

Artikel 1, stk. 3, udgår