This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R2213
Commission Implementing Regulation (EU) 2017/2213 of 30 November 2017 amending Commission Implementing Regulation (EU) 2017/271 extending the definitive anti-dumping duty imposed by Council Regulation (EC) No 925/2009 on imports of certain aluminium foil originating in the People's Republic of China to imports of slightly modified certain aluminium foil
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2213 af 30. november 2017 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2213 af 30. november 2017 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium
C/2017/7687
EUT L 316 af 1.12.2017, p. 17–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
1.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 316/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2213
af 30. november 2017
om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 13, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 925/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina. Den 17. december 2015 forlængede Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 (3) foranstaltningerne overfor eksporten fra Kina for endnu fem år og afsluttede foranstaltningerne for Brasiliens vedkommende. |
(2) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 (4) (»forordningen«) blev den endelige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina udvidet til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium. |
(3) |
I forordningens artikel 1, stk. 1, henvises der til forordning (EF) nr. 925/2009 i forbindelse med udvidelsen af den gældende antidumpingtold til også at omfatte visse let ændrede typer folie af aluminium. Da foranstaltningerne ikke længere er i kraft for så vidt angår Armenien og Brasilien, burde den korrekte henvisning imidlertid kun have været retsgrundlaget for foranstaltningerne overfor Kina, nemlig Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384. Forordningens artikel 1, stk. 1, bør derfor ændres med tilbagevirkende kraft med en henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 i stedet for Rådets forordning (EF) nr. 925/2009. |
(4) |
For at begrænse risikoen for omgåelse fremgår det af forordningens artikel 1, stk. 3, at anvendelsen af fritagelser, der er indrømmet de virksomheder, der udtrykkeligt er nævnt i samme artikels stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura. En sådan handelsfaktura skal opfylde kravene i forordningens artikel 1, stk. 3. |
(5) |
Siden forordningens ikrafttrædelse har denne handelsfaktura voldt problemer for medlemsstaternes toldmyndigheder, idet den kun kan udstedes af producenten. Den underliggende undersøgelse viste dog, at de eksporterende producenter, der er opført i forordningens artikel 1, stk. 2, normalt eksporterer via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere. De kan således ikke opfylde dette krav uden større forstyrrelser i deres virksomheders praksis. Hvis disse erhvervsdrivende skulle opfylde kravene i forordningens artikel 1, stk. 3, ville de nemlig være tvunget til at ændre deres salgskanaler og begynde at sælge deres varer direkte til Unionen, da de ved at bevare deres nuværende salgskanaler, dvs. salg via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, kan blive pålagt den antidumpingtold, der er indført ved artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384. |
(6) |
De eksporterende producenter, der er opført i forordningens artikel 1, stk. 2, producerer omformningsfolie af aluminium. Omformningsfolie af aluminium har andre tekniske egenskaber, andre distributionskanaler og endelige anvendelsesformål end den vare, der er omfattet af forordningen. Omformningsfolie af aluminium konkurrerer ikke med den pågældende vare og var heller ikke bestemt til at være en del af varedækningen, men kunne ikke udelukkes fra varedækningen af de årsager, der er forklaret i forordningens betragtning 60-72. Derblev desuden aflagt kontrolbesøg hos disse eksporterende producenter, jf. forordningens betragtning 80, og det blev fastslået, at de ikke tidligere havde fremstillet den vare, der er omfattet af forordningen. Kommissionen finder derfor, at der er begrænset risiko for, at disse eksporterende producenter ville forsøge at omgå foranstaltningerne i fremtiden. |
(7) |
Kommissionen kom til den konklusion, at det ville være urimeligt byrdefuldt at anmode de fritagne virksomheder opført i forordningens artikel 1, stk. 2, om at ændre deres sædvanlige virksomhed og begynde at sælge direkte til Unionen. På dette grundlag bør dette krav udgå af forordningen. På denne måde vil eksporterende producenter, der er opført i forordningens artikel 1, stk. 2, ikke være forpligtet til at udstede en sådan handelsfaktura. |
(8) |
Ophævelsen af dette krav bør under alle omstændigheder ikke hindre toldmyndighederne i at udføre supplerende kontrol af den pågældende forsendelse i overensstemmelse med den risikoprofil, der er forbundet med den pågældende import, indtil de kan forsikre sig om, at producentens dokumenter er korrekte. |
(9) |
For at skabe retssikkerhed for de erhvervsdrivende bør disse ændringer desuden anvendes med tilbagevirkende kraft fra datoen for forordningens ikrafttrædelse. Dette er i overensstemmelse med gældende retspraksis i de europæiske domstole, da ændringen er foretaget inden for en rimelig frist, således at der ikke blev skabt berettigede forventninger for de berørte erhvervsdrivende. Under alle omstændigheder vil de erhvervsdrivende, der eksporterer til Unionen, ikke blive påvirket i urimelig grad, fordi ophævelsen af dette krav skaber retssikkerhed i forbindelse med import til Unionen for både eksporterende producenter fra Kina og importører i Unionen (5). |
(10) |
Den 7. august 2017 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at foreslå den nødvendige ændring, for alle interesserede parter og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. |
(11) |
Ansøgeren, som indgav anmodningen om udvidelsen af tolden, anfægtede Kommissionens forslag om at ophæve kravet om, at der skal fremlægges en handelsfaktura udstedt af producenten. Ansøgeren fremførte, at Kommissionen ved at ophæve dette krav ville skabe en yderligere risiko for omgåelse og dermed yderligere usikkerhedsmomenter for EU-erhvervsgrenen for folie af aluminium. |
(12) |
Ophævelsen af dette krav, jf. betragtning (8), hindrer ikke toldmyndighederne i at foretage yderligere kontrol af, hvorvidt producentens oplysninger i dokumenterne er korrekte. Ophævelsen vil, om noget, tilskynde toldmyndighederne til at foretage yderligere kontrol, når der er tvivl om, hvorvidt de pågældende sendinger rent faktisk kommer fra en fritaget virksomhed. Derudover har disse fritagne eksporterende producenter ikke tidligere været involveret i omgåelsespraksis, de producerer ikke den pågældende vare, og de kunder, der anvender omformningsfolie af aluminium, adskiller sig fra de kunder, der anvender den pågældende vare. Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af kravet om, at der skal fremlægges en sådan handelsfaktura, ikke skabte yderligere risiko for omgåelse af foranstaltningerne, og afviste påstanden. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036. |
(14) |
I lyset af ovenstående og i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/1036 bør artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2017/271 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 1, affattes således: »Artikel 1 1. Den endelige antidumpingtold for »alle andre virksomheder«, der blev indført ved artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2384 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvides hermed til også at omfatte importen til Unionen af
|
2) |
Artikel 1, stk. 3, udgår |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 18. februar 2017.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT L 262 af 6.10.2009, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 63).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 af 16. februar 2017 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium (EUT L 40 af 17.2.2017, s. 51).
(5) Domstolens dom 12.7.1957, Algera m.fl. mod Den Fælles Forsamling, forenede sager 7/56 og 3/57 – 7/57, ECLI:EU:C:1957:7, s. 39.