Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0826

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826 af 17. maj 2017 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020 (EØS-relevant tekst. )

EUT L 129 af 19.5.2017, p. 17–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/826/oj

19.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/17


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/826

af 17. maj 2017

om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 169, stk. 2, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen bidrager til at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og til at sætte forbrugerne i centrum for det indre marked ved at støtte og supplere medlemsstaternes politikker med henblik på at sikre, at borgerne fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked, og at deres juridiske og økonomiske interesser i den forbindelse tilgodeses og forsvares på passende vis. En velfungerende og pålidelig sektor for finansielle tjenesteydelser er et vigtigt element i det indre marked og dets grænseoverskridende kapaciteter. Den kræver solide rammer for regulering og overvågning, som på én og samme tid sikrer finansiel stabilitet og støtter en bæredygtig økonomi. Samtidig bør en velfungerende og pålidelig sektor for finansielle tjenesteydelser sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder private investorer, sparere, forsikringstagere, pensionskassemedlemmer og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er.

(2)

Den finansielle og økonomiske krise har bevirket, at tilliden blandt slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, navnlig forbrugere, har været svækket siden 2007. For at genoprette deres tillid til den finansielle sektors soliditet og at bidrage til at forbedre dens praksisser er det derfor vigtigt at øge niveauet af aktiv deltagelse og inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, pensionskassemedlemmer og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er, samt aktører, der repræsenterer deres interesser, i Unionens og i andre relevante multilaterale instansers politikudformning i den finansielle sektor.

(3)

For at nå disse mål i forlængelse af et tværpolitisk initiativ fra Europa-Parlamentets side iværksatte Kommissionen i slutningen af 2011 et pilotprojekt, der skulle yde tilskud til at støtte udviklingen af et finansielt ekspertisecenter til gavn for forbrugere, andre slutbrugere og aktører, der repræsenterer deres interesser, for at styrke deres evne til at deltage i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser og til at fremme udviklingen af et modstandsdygtigt banksystem. De vigtigste politikmålsætninger var at sikre, at Unionens beslutningstagere, når de iværksætter ny EU-ret, får kendskab til andre synspunkter end dem, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, at sikre, at forbrugerinteresser og interesser for andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser bliver bedre afspejlet i ny EU-ret, at sikre, at den brede offentlighed bliver bedre oplyst om vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering og derved opnår øget finansiel forståelse, og at sikre, at den aktive deltagelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser styrkes, hvilket skulle føre til en velafbalanceret EU-ret.

(4)

Som følge heraf ydede Kommissionen mellem 2012 og 2015 og efter en åben indkaldelse af forslag driftstilskud til to nonprofitorganisationer: Finance Watch og Better Finance. Disse tilskud blev i 2012 og 2013 ydet under et pilotprojekt, der varede i to år, og er siden 2014 ydet i form af en forberedende aktion. Endvidere blev det i 2016 besluttet at yde aktionstilskud i stedet for driftstilskud, da aktionstilskud sikrer bedre kontrol med Unionens budgetudgifter. Da en forberedende aktion kun kan anvendes i op til tre på hinanden følgende år efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3), er en retsakt nødvendigt for at tilvejebringe et retsgrundlag for finansiering af sådanne aktioner i 2017.

(5)

Finance Watch blev oprettet med EU-tilskud i 2011 som en international nonprofitorganisation i henhold til belgisk ret. Dens opgave er at forsvare civilsamfundets interesser i den finansielle sektor. På grund af sine EU-tilskud lykkedes det på kort tid Finance Watch at samle et hold af kvalificerede eksperter, som kunne gennemføre undersøgelser, politikanalyser og kommunikationsaktiviteter på området for finansielle tjenesteydelser.

(6)

Better Finance er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009. Takket være EU-tilskud har organisationen oprettet et finansielt ekspertisecenter, der først og fremmest fokuserer på forbrugernes, individuelle investorers, individuelle aktionærers, spareres og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers interesser i overensstemmelse med organisationens medlemsgrundlag og ressourcer.

(7)

Evalueringen af pilotprojektet gennemført i 2015 og den efterfølgende forberedende aktion konkluderede, at politikmålsætningerne generelt var blevet opfyldt. Finance Watch og Better Finance har arbejdet på politikområder, der supplerer hinanden, og har haft forskellige målgrupper. Sammen har deres aktiviteter dækket det meste af Unionens politiske dagsorden på det finansielle område siden 2012, og Finance Watch og Better Finance har, i det omfang deres ressourcer har tilladt, arbejdet på at udvide deres aktiviteter med henblik på at have bred geografisk dækning inden for Unionen.

(8)

Begge organisationer har tilført merværdi til deres nationale medlemmers aktiviteter og for Unionens forbrugere. Nationale organisationer, der beskæftiger sig med en bred vifte af forbrugerspørgsmål, mangler ofte teknisk ekspertviden inden for politikområder, der specifikt vedrører finansielle tjenesteydelser og den hermed forbundne politiske politikudformning i Unionen. Desuden er der hidtil ikke identificeret andre lignede organisationer på EU-plan. Selv om evalueringen af pilotprojektet viste, at ingen andre ansøgere har reageret på de årlige indkaldelser af forslag foretaget siden 2012, bør programmet oprettet i denne forordning efter udløbet af perioden 2017-2020 åbnes for andre potentielle tilskudsmodtagere, såfremt de opfylder dets krav.

(9)

Trods en løbende indsats er det ikke lykkedes for Finance Watch og Better Finance at tiltrække stabil og væsentlig finansiering fra andre donorer, som er uafhængige af den finansielle sektor, og de er derfor fortsat stærkt afhængige af EU-finansiering for at kunne klare sig økonomisk. Medfinansiering fra Unionen er derfor på nuværende tidspunkt påkrævet for at sikre, at de får de ressourcer, der er nødvendige for at nå de ønskede politikmålsætninger i de kommende år, og for at tilvejebringe et stabilt finansielt grundlag for disse organisationer og for deres eksperter og administrative personale, der hidtil har formået at igangsætte deres relevante aktiviteter på kort tid. Det er derfor nødvendigt at oprette et EU-program for perioden 2017-2020 til støtte for Finance Watch's og Better Finance's aktiviteter (»programmet«), der vil supplere tilsvarende politikker, som medlemsstaterne forfølger på nationalt plan. Finansiel stabilitet er af central betydning for at bevare ekspertisen samt for at kunne planlægge projekter i begge organisationer. Organisationerne, der modtager tilskud fra programmet, bør dog sigte mod at øge andelen af finansiering fra andre kilder.

(10)

Ved fortsat at finansiere Finance Watch og Better Finance i perioden 2017-2020 efter samme princip som for den forberedende aktion sikres det, at de positive virkninger af disse organisationers aktiviteter, som indtil nu er blevet vurderet, fastholdes. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet bør baseres på de gennemsnitlige omkostninger, som hver tilskudsmodtager rent faktisk har afholdt mellem 2012 og 2015. Unionens maksimale medfinansieringsstats på 60 % bør forblive uændret. I tilfælde af, at programmet og den tilhørende finansiering forlænges efter 2020, og der dukker andre pålidelige aktører op, bør indkaldelsen af ansøgninger åbnes for andre potentielt kvalificerede organisationer, der opfylder kriterierne og bidrager til programmets mål.

(11)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(12)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de årlige arbejdsprogrammer.

(13)

Hvert år inden den 30. november bør hver tilskudsmodtager indsende en beskrivelse af de aktiviteter, der er planlagt for det kommende år for at opfylde programmets politikmålsætninger, til Kommissionen. Disse aktiviteter bør beskrives detaljeret, herunder deres målsætninger, forventede resultater og virkninger, anslåede omkostninger og tidsramme samt relevante indikatorer til vurdering heraf.

(14)

Der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5).

(15)

Senest 12 måneder inden programmets afslutning bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om de resultater, der er opnået med dette program. I evalueringsrapporten bør det vurderes, om programmet skal videreføres efter perioden 2017-2020. Enhver forlængelse, ændring eller fornyelse af programmet efter perioden 2017-2020 bør gøres til genstand for et offentligt udbud med henblik på at udvælge tilskudsmodtagerne.

(16)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(17)

Tilskudsmodtagerne bør gøre sig alle bestræbelser på at synliggøre deres aktiviteter i alle medlemsstater. De bør med henblik herpå bestræbe sig på at knytte kontakter med relevante nonprofit-forbrugerorganisationer i hele Unionen og, hvor det er muligt, oversætte oplysninger om deres organisation, medlemskab og aktiviteter og vise disse oplysninger på deres websteder.

(18)

For at sikre kontinuiteten i de af tilskudsmodtagernes aktioner, der støttes af EU-midler, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen og anvendes fra den 1. maj 2017.

(19)

Målet for denne forordning, nemlig at oprette et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Der oprettes herved et EU-program (»programmet«) for perioden fra den 1. maj 2017 til den 31. december 2020 med henblik på at støtte aktiviteter hos de organisationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1. Disse aktiviteter bidrager til at opfylde Unionens politikmålsætninger med hensyn til at styrke inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer deres interesser, i Unionens og i andre relevante multilaterale instansers politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser.

2.   Følgende aktiviteter medfinansieres for at nå programmets mål:

a)

forskningsaktiviteter, herunder produktion af egen forskning og data samt udvikling af ekspertviden

b)

inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser ved at samarbejde med eksisterende forbrugernetværk og -rådgivningslinjer i medlemsstaterne samt med henblik på at identificere spørgsmål, der er relevante for Unionens politikudformning med henblik på beskyttelse af forbrugernes interesser inden for finansielle tjenesteydelser

c)

bevidstgørelsesaktiviteter, formidlingsaktiviteter og levering af finansiel uddannelse, direkte eller gennem deres nationale medlemmer, herunder rettet mod et bredt publikum af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser og ikkeeksperter

d)

aktiviteter, der styrker interaktionen mellem medlemmerne af de organisationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, samt fortaleraktiviteter og politisk rådgivning, der støtter disse medlemmers holdning på EU-plan og fremmer den offentlige og generelle interesse for finansiel regulering og EU-regulering.

Artikel 2

Programmets mål

1.   Programmet har følgende mål:

a)

yderligere at styrke den aktive deltagelse og inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer interesserne for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, i Unionens og i andre relevante multilaterale instansers politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser

b)

at oplyse forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer deres interesser, om vigtige spørgsmål vedrørende regulering af den finansielle sektor.

2.   Kommissionen sikrer, at programmet løbende vurderes i lyset af målene i stk. 1, navnlig ved at kræve, at hver tilskudsmodtager fremlægger følgende:

a)

en årlig beskrivelse af de aktioner, som tilskudsmodtageren har iværksat under programmet

b)

en årlig aktivitetsrapport, som skal omfatte kvantitative og kvalitative indikatorer for hver aktivitet, som tilskudsmodtageren har planlagt og gennemført

c)

en finansiel rapport.

En sådan vurdering skal også omfatte udarbejdelse af den rapport, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.

Artikel 3

Programmets tilskudsmodtagere

1.   Finance Watch og Better Finance er programmets tilskudsmodtagere (»tilskudsmodtagere«).

2.   For at være omfattet af programmet skal en tilskudsmodtager vedblive at være en ikkestatslig nonprofit retlig enhed, som er uafhængig af industrielle, kommercielle eller erhvervsmæssige interesser. Tilskudsmodtageren må ikke have modstridende interesser og skal gennem sine medlemmer repræsentere EU-forbrugeres og andre slutbrugeres interesser på området finansielle tjenesteydelser.

Med henblik på at varetage interesserne for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i så mange medlemsstater som muligt skal tilskudsmodtagerne søge at udvide deres netværk af aktive medlemmer i medlemsstaterne og at opnå en omfattende geografisk dækning.

Kommissionen bistår tilskudsmodtagerne med at identificere potentielle medlemmer i medlemsstaterne. Kommissionen sikrer endvidere, at hver tilskudsmodtager til stadighed overholder de i dette stykkes første og andet afsnit fastsatte kriterier i hele programmets løbetid, ved at medtage dem i de årlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 7, og ved årligt at vurdere, om tilskudsmodtagerne opfylder disse kriterier inden tildelingen af de aktionstilskud, der er omhandlet i artikel 4.

3.   I tilfælde af, at tilskudsmodtagere fusionerer, bliver den deraf følgende retlige enhed programmets tilskudsmodtager.

Artikel 4

Ydelse af tilskud

Finansiering i henhold til programmet ydes i form af aktionstilskud, der tildeles på årsbasis, og skal være baseret på det forslag, der er indsendt af en tilskudsmodtager i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2.

Artikel 5

Gennemsigtighed

1.   Det skal i meddelelser eller publikationer vedrørende en aktion, som en tilskudsmodtager har iværksat, og som er finansieret i henhold til programmet, fremgå, at tilskudsmodtageren har modtaget støtte fra Unionens budget.

2.   Hver tilskudsmodtager skal senest to måneder efter Kommissionens vedtagelse af de årlige arbejdsprogrammer samtidig offentliggøre og meddele de relevante nonprofit-forbrugerorganisationer følgende oplysninger:

a)

arbejdets tilrettelæggelse og udstrækning

b)

muligheder og betingelser for at blive medlem og tilskudsmodtagerens opbygning

c)

hvilke af dens aktiviteter, der er omfattet af artikel 1, stk. 2.

Artikel 6

Finansielle bestemmelser

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. maj 2017 til den 31. december 2020 fastsættes til højst 6 000 000 EUR i løbende priser.

2.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

Artikel 7

Programmets gennemførelse

1.   Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   For at være omfattet af programmet skal hver tilskudsmodtager hvert år inden den 30. november forelægge Kommissionen en beskrivelse af de aktiviteter, jf. artikel 1, stk. 2, der er planlagt for det følgende år, og som har sigte på at opfylde programmets politikmålsætninger (»forslaget«). Disse aktiviteter skal beskrives i detaljer, herunder deres målsætninger, forventede resultater og virkninger, anslåede omkostninger og tidsramme samt relevante indikatorer til vurdering heraf.

3.   Kommissionen gennemfører programmet gennem årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

De årlige arbejdsprogrammer skal indeholde de tilsigtede mål, de forventede resultater af de aktioner, som tilskudsmodtagerne skal iværksætte, gennemførelsesmetoden for disse aktioner og det samlede tilskudsbeløb for iværksættelsen af disse aktioner. De skal endvidere indeholde en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af det tilskudsbeløb, der bevilges til hver enkelt aktion, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen.

For så vidt angår aktionstilskud skal de årlige arbejdsprogrammer fastsætte prioriteterne, de væsentlige tildelingskriterier og den maksimale medfinansieringssats. Den maksimale sats for direkte medfinansiering er 60 % af de støtteberettigede omkostninger. I tilfælde af, at en tilskudsmodtager modtager finansiering fra medlemmer, som selv modtager støtte fra EU-finansieringsprogrammer, begrænser Kommissionen sit årlige bidrag med henblik på at sikre, at Unionens samlede direkte og indirekte støtte til den pågældende tilskudsmodtagers aktioner under dette program ikke overstiger 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

4.   Kommissionen vedtager de årlige arbejdsprogrammer ved hjælp af en finansieringsafgørelse.

Artikel 8

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (7) for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til programmet.

4.   Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 9

Evaluering af programmet

1.   Kommissionen forelægger senest 12 måneder inden programmets afslutning Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om opfyldelsen af dets mål og stiller på anmodning alle de oplysninger, der er brugt ved evalueringen, og som Kommissionen råder over, til deres disposition under iagttagelse af gældende databeskyttelsesregler og fortrolighedskrav.

Evalueringsrapporten skal evaluere, om programmet overordnet set har været relevant og har tilført merværdi, hvor effektivt og virkningsfuldt det er gennemført, og hvor effektive tilskudsmodtagerne hver især og tilsammen har været med hensyn til målene i artikel 2, stk. 1.

2.   Evalueringsrapporten omhandlet i stk. 1 fremsendes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til orientering.

Artikel 10

Overgangsbestemmelse

Tilskudsmodtagerne skal indsende forslaget for programmets første år senest den 3. juni 2017.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2017 til den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. maj 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

C. ABELA

Formand


(1)  EUT C 34 af 2.2.2017, s. 117.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 27.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.5.2017.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(4)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(7)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


Top