(1)

I medfør af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen vedtog Rådet på forslag af Kommissionen den 12. maj 2016 en gennemførelsesafgørelse, der indeholdt en henstilling om midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af Schengenområdet.

(2)

Rådet henstillede til fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge), at de opretholdt en forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol ved et begrænset antal afsnit af deres indre grænser i en periode på seks måneder for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed i disse stater som følge af en mangelfuld kontrol ved de ydre grænser i Grækenland og sekundære bevægelser af irregulære migranter, der indrejser via Grækenland, og som rejser videre til andre Schengenstater. Denne periode blev forlænget af Rådet efter forslag fra Kommissionen med yderligere tre måneder to gange henholdsvis den 11. november 2016 og den 7. februar 2017.

(3)

I henhold til artikel 25 og 29 i Schengengrænsekodeksen kan den første periode som angivet i Rådets henstilling forlænges, hvis de ekstraordinære omstændigheder varer ved.

(4)

I henhold til henstillingerne af 11. november 2016 og den 7. februar 2017 skal de berørte Schengenstater hver måned sende en rapport til Kommissionen om resultatet af den udførte kontrol sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er relevant. Kommissionen modtog sådanne rapporter fra alle de berørte Schengenstater. Oplysningerne i disse rapporter viser, at kontrollen har holdt sig inden for rammerne af vilkårene i henstillingen. De bekræfter også, at situationen i disse stater er stabiliseret, idet antallet af personer, der nægtes indrejse, samt antallet af asylansøgninger, der er modtaget i forbindelse med kontrollen, er faldet.

(5)

Trods disse fremskridt er de betingelser, der i henhold til køreplanen »Tilbage til Schengen« er udpeget for at kunne ophæve al kontrol ved de indre grænser og genskabe et normalt fungerende Schengenområde, imidlertid stadig ikke helt opfyldt. Desuden er der på trods af de igangværende fremskridt og den markante forbedring med hensyn til forvaltningen af de ydre grænser, som Grækenland har foretaget i 2016, samt Grækenlands opfyldelse af henstillinger fremsat efter det uanmeldte evalueringsbesøg i 2015 fortsat et betydeligt antal irregulære migranter i Grækenland og på Vestbalkanruten. Der er fortsat risiko for, at disse irregulære migranter sekundært vil bevæge sig til andre Schengenstater.

(6)

I sin meddelelse »Tilbage til Schengen — En køreplan« identificerede Kommissionen de forskellige politikker, som skal iværksættes for at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde. Opbygningen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er i gang. Der er imidlertid brug for yderligere bidrag fra medlemsstaterne, så kapaciteten bliver fuldstændig, og den kan spille den tiltænkte rolle i sikringen af EU's ydre grænser. Henstillingerne i forbindelse med den første sårbarhedsvurdering er endnu ikke blevet drøftet. Der forhandles i øjeblikket om statusaftalerne for Serbien.

(7)

Mere end et år efter ikrafttrædelsen giver implementeringen af erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 fortsat konkrete resultater som bekræftet i den femte statusrapport (2). Alligevel registreres der stadig flere ankomster end tilbagesendelser fra Grækenland til Tyrkiet, hvilket lægger et ekstra pres på de græske øer. Der bør også fortsat ske yderligere fremskridt på andre områder omhandlet i erklæringen. Implementeringen af erklæringen bør derfor følges konstant. Det samme gælder situationen langs Vestbalkanruten og implementeringen af erklæringen fra mødet mellem lederne i landene langs Vestbalkanruten.

(8)

De ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, og som truer Schengenområdets overordnede funktion, gør sig således fortsat gældende.

(9)

På baggrund af ovenstående forekommer det berettiget som en sidste udvej at tillade en yderligere forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser, som visse Schengenstater, nemlig Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og det associerede land Norge, for tiden udfører med hjemmel i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen.

(10)

Rådet noterer sig Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet, som også vil bidrage til den gradvise udfasning af den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser med det formål at ophæve al kontrol ved de indre grænser og genskabe et normalt fungerende Schengenområde så hurtigt som muligt, idet der gives forrang til anvendelsen af politikontroller til imødegåelse af den alvorlige trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed. Rådet noterer sig, at Kommissionen anbefaler, at alle Schengenstater skal gennemføre de anbefalede foranstaltninger så hurtigt som muligt og senest inden for seks måneder.

(11)

På baggrund af et skøn over den tid, der er nødvendig for at kunne implementere de udestående foranstaltninger, som skal sikre passende beskyttelse af EU's ydre grænser samt passende sikkerhed i Schengenområdet, bør denne forlængelse ikke overstige seks måneder fra datoen for vedtagelsen af denne gennemførelsesafgørelse.

(12)

De medlemsstater, som beslutter fortsat at udføre kontrol ved de indre grænser i henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

(13)

Før de berørte medlemsstater vælger at udføre en sådan kontrol, bør de undersøge, om der ikke kan anvendes alternative foranstaltninger til grænsekontrol, som effektivt imødegår den identificerede trussel og i mindre grad forhindrer den fri bevægelighed af personer og varer. I Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde opfordrer Kommissionen Schengenstaterne til at anvende deres politibeføjelser på hele statens område, herunder områder i nærheden af grænsen og langs de primære transportruter, på mere effektiv vis og give forrang til politikontroller. I afventning af gennemførelsen af nævnte henstilling fra Kommissionen bør de berørte Schengenstater imidlertid i deres meddelelser informere om resultaterne af deres overvejelser om, hvilke redskaber der er mest passende, og begrundelsen for valget af grænsekontrol som sidste udvej.

(14)

Grænsekontrol i henhold til denne gennemførelsesafgørelse bør fortsat kun foretages i det omfang, den er nødvendig, og dens intensitet skal være begrænset til et absolut minimum og tilpasses omstændighederne. Det kan følgelig tænkes, at ethvert yderligere fald i tilstrømningen af migranter bør føre til suspension af kontrollen ved bestemte grænseafsnit. Der bør kun udføres målrettede kontroller baseret på kontinuerligt opdaterede risikoanalyser og efterretninger med det formål at optimere nytten af kontrollerne og begrænse deres negative konsekvenser for den frie bevægelighed. De Schengenstater, der berøres af disse kontroller ved de pågældende grænseafsnit, bør have adgang til regelmæssigt at give udtryk for deres mening om behovet for dem. En Schengenstat, der har besluttet at genindføre en sådan kontrol, bør tage hensyn til disse synspunkter ved bedømmelsen og revurderingen af behovet for kontrollerne med det formål gradvist at mindske dem.

(15)

Ved udgangen af hver måneds gennemførelse af denne gennemførelsesafgørelse bør der hurtigt sendes en fuldstændig rapport om resultaterne af den udførte kontrol til Kommissionen og Rådet sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er relevant. Rapporten bør indeholde oplysninger om det samlede antal personer, der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på indrejse efter denne kontrol, det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet efter kontrollen, og det samlede antal asylansøgninger, der er modtaget ved de indre grænser, hvor kontrollen finder sted.

(16)

Rådet noterer sig, at Kommissionen har tilkendegivet, at den nøje vil overvåge anvendelsen af denne gennemførelsesafgørelse —