Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0625

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EØS-relevant tekst)

EUT L 95 af 7.4.2017, p. 1–142 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 28/01/2022

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/625/oj

7.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/625

af 15. marts 2017

om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kræver, at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter. Virkeliggørelsen af dette mål bør bl.a. forfølges gennem foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, hvis endelige mål er at beskytte menneskers sundhed.

(2)

TEUF fastsætter også, at Unionen skal bidrage til at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved de foranstaltninger, som den vedtager som led i gennemførelsen af det indre marked.

(3)

EU-lovgivningen indeholder et sæt harmoniserede regler for at sikre, at fødevarer og foder er sikre og sunde, og at aktiviteter, der kan have indvirkning på sikkerheden i agrofødevarekæden eller på beskyttelsen af forbrugernes interesser i forbindelse med fødevarer og fødevareinformation, udføres i overensstemmelse med specifikke krav. EU-regler findes også for at sikre et højt niveau af sundhed for mennesker, dyr og planter såvel som af dyrevelfærd i hele agrofødevarekæden og på alle de aktivitetsområder, hvor et hovedmål er at bekæmpe en eventuel spredning af dyresygdomme, der i nogle tilfælde kan overføres til mennesker, eller af skadegørere på planter eller planteprodukter, og for at sikre beskyttelse af miljøet mod de risici, som kan opstå i forbindelse med genetisk modificerede organismer (GMO'er) eller plantebeskyttelsesmidler. Den korrekte anvendelse af disse regler, der i det følgende kollektivt benævnes »EU-lovgivningen om agrofødevarekæden«, bidrager til det indre markeds funktion.

(4)

De grundlæggende EU-regler vedrørende fødevare- og foderlovgivning findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4). Ud over disse grundlæggende regler findes der mere specifik fødevare- og foderlovgivning, der dækker forskellige områder såsom foder, herunder foderlægemidler, fødevare- og foderhygiejne, zoonoser, animalske biprodukter, restkoncentrationer af veterinærlægemidler, forurenende stoffer, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme med indvirkning på menneskers sundhed, mærkning af fødevarer og foder, plantebeskyttelsesmidler, tilsætningsstoffer til fødevarer og foder, vitaminer, mineralsalte, sporstoffer og andre tilsætningsstoffer, materialer bestemt til at komme i berøring med fødevarer, krav til kvalitet og sammensætning, drikkevand, ionisering, nye fødevarer og GMO'er.

(5)

EU-lovgivningen om dyresundhed har til formål at sikre høje standarder for menneskers og dyrs sundhed i Unionen og en rationel udvikling af landbrugssektoren og akvakultursektoren samt at øge produktiviteten. Denne lovgivning er nødvendig for at bidrage til gennemførelsen af det indre marked for dyr og animalske produkter og for at undgå spredning af smitsomme sygdomme af betydning for Unionen. Den dækker områder, der omfatter handel inden for Unionen, indførsel til Unionen, sygdomsudryddelse, veterinærkontrol og anmeldelse af sygdomme, og bidrager ligeledes til fødevare- og fodersikkerhed.

(6)

Overførbare dyresygdomme, herunder via mikroorganismer, der har udviklet resistens over for antimikrobielle midler, kan have en betydelig indvirkning på folkesundheden, fødevare- og fodersikkerheden og dyrs sundhed og velfærd. Med henblik på at sikre høje standarder for dyre- og folkesundhed i Unionen er der på EU-plan fastsat regler om dyresundhedsmæssige foranstaltninger og om foder- og fødevaresikkerhed. Overholdelse af disse regler, herunder de regler, der har til formål at håndtere problemet med antimikrobiel resistens, bør være omfattet af den offentlige kontrol, der er fastsat i denne forordning. Endvidere indeholder EU-lovgivningen regler for markedsføring og anvendelse af veterinærlægemidler, hvilket bidrager til sammenhængende handling på EU-plan, der er rettet mod at håndhæve hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer på bedriftsplan og mod at minimere udviklingen af antimikrobiel resistens i dyr og dens overførsel via animalske fødevarer. Tiltag nr. 2 og 3 i Kommissionens meddelelse af 15. november 2011 til Europa-Parlamentet og til Rådet med titlen »Handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens« fremhæver den væsentlige rolle, som de specifikke EU-regler på området for veterinærlægemidler spiller. Overholdelse af disse specifikke regler bør være omfattet af den kontrol, der er fastsat i den pågældende EU-lovgivning, og falder derfor ikke ind under nærværende forordnings anvendelsesområde.

(7)

Artikel 13 i TEUF anerkender, at dyr er følende væsener. EU-lovgivningen om dyrevelfærd stiller krav om, at dyreejere, personer, der holder dyr, og kompetente myndigheder overholder dyrevelfærdskravene for at sikre dyrene en human behandling og undgå, at de påføres unødig smerte og lidelse. Disse regler bygger på videnskabelig dokumentation og kan forbedre kvaliteten af og sikkerheden ved animalske fødevarer.

(8)

EU-lovgivningen om plantesundhed regulerer indslæbning, etablering og spredning af planteskadegørere, der ikke findes eller ikke er udbredt i Unionen. Målet med den er at beskytte EU-afgrøder og offentlige og private grønne områder og skove, samtidig med at Unionens biodiversitet og miljø sikres, og kvaliteten af planter og planteprodukter og sikkerheden af fødevarer og foder, der fremstilles af planter, sikres.

(9)

EU-lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler regulerer godkendelsen, markedsføringen, anvendelsen og kontrollen af plantebeskyttelsesmidler og af ethvert af de aktivstoffer, safenere, synergister, hjælpestoffer og adjuvanter, som disse måtte indeholde eller bestå af. Målet med disse regler er at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet gennem evaluering af de risici, der er forbundet med plantebeskyttelsesmidler, og samtidig forbedre EU-markedets funktion gennem harmonisering af reglerne for deres markedsføring og også forbedre landbrugsproduktionen.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (6) fastsætter bestemmelser om forhåndsgodkendelse, sporbarhed og mærkning af GMO'er og genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder. GMO'er, som ikke er bestemt til direkte konsum, såsom frø, der anvendes som udgangsmateriale til produktion af fødevarer og foder, kan godkendes i henhold til direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003. Uanset hvilket retsgrundlag, GMO'er kan godkendes efter, bør det være de samme regler for officiel kontrol, der finder anvendelse.

(11)

EU-lovgivningen om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter skaber grundlag for bæredygtig udvikling af økologisk produktion og tager sigte på at bidrage til beskyttelsen af naturressourcer, biodiversitet, dyrevelfærd og udvikling af landdistrikter.

(12)

EU-lovgivningen om landbrugskvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer identificerer produkter og fødevarer, som dyrkes og fremstilles efter præcise specifikationer, samtidig med at den fremmer diversitet i landbrugsproduktionen, beskytter produktnavne og oplyser forbrugerne om landbrugsprodukters og fødevarers særlige karakter.

(13)

EU-lovgivningen om agrofødevarekæden bygger på det princip, at operatører i alle de produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, som er under deres kontrol, er ansvarlige for at sikre overholdelse af de krav, som er relevante for deres aktiviteter, der er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden.

(14)

EU-regler vedrørende handelsnormer for fiskevarer og akvakulturprodukter sikrer bæredygtige produkter og udnyttelsen af det indre markeds fulde potentiale; de letter afsætningsaktiviteter på grundlag af redelig konkurrence, hvilket bidrager til at gøre produktionen mere rentabel. Disse regler sikrer overholdelse af det samme krav for både import og produkter, der har deres oprindelse i Unionen. EU-regler vedrørende handelsnormer for landbrugsprodukter bidrager til at forbedre de økonomiske vilkår for produktionen og markedsføringen og kvaliteten af sådanne produkter.

(15)

Ansvaret for at håndhæve EU-lovgivningen om agrofødevarekæden ligger hos medlemsstaterne, hvis kompetente myndigheder gennem tilrettelæggelse af offentlig kontrol overvåger og verificerer, at relevante EU-krav reelt overholdes og håndhæves.

(16)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (7) er der fastlagt én lovgivningsmæssig ramme for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol. Denne ramme har betydeligt forbedret effektiviteten af den offentlige kontrol og håndhævelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden og hævet niveauet af beskyttelse mod risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden i Unionen og niveauet af beskyttelse af miljøet mod de risici, der kan opstå i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler. Den har også tilvejebragt en konsolideret retlig ramme til støtte for en integreret tilgang til gennemførelsen af offentlig kontrol i agrofødevarekæden.

(17)

Der findes en række bestemmelser i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, hvis håndhævelse ikke eller kun delvis er reguleret ved forordning (EF) nr. 882/2004. Navnlig blev særlige regler for offentlig kontrol bibeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (8). Plantesundhed falder også i vidt omfang uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 882/2004, idet der er fastsat visse regler for offentlig kontrol i Rådets direktiv 2000/29/EF (9).

(18)

Rådets direktiv 96/23/EF (10) indeholder også et meget detaljeret regelsæt, som bl.a. fastlægger mindstehyppigheden af offentlig kontrol og specifikke håndhævelsesforanstaltninger, der skal indføres i tilfælde af manglende overholdelse.

(19)

For at rationalisere og forenkle den overordnede lovgivningsmæssige ramme og samtidig forfølge målet om bedre regulering bør reglerne for offentlig kontrol på specifikke områder integreres i én enkelt lovgivningsmæssig ramme for offentlig kontrol. Med henblik herpå bør forordning (EF) nr. 882/2004 og andre EU-retsakter, som i øjeblikket regulerer offentlig kontrol på specifikke områder, ophæves og afløses af nærværende forordning.

(20)

Nærværende forordning bør søge at skabe en harmoniseret EU-ramme for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter end offentlig kontrol i hele agrofødevarekæden, idet der tages hensyn til de regler for offentlig kontrol, som er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 og i relevant sektorlovgivning, samt den erfaring, der er opnået ved anvendelsen af disse regler.

(21)

De regler, der fastsætter de nærmere krav til bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (11), omfatter i direktivets artikel 8 bestemmelser om inspektion af udbringningsudstyr, der fortsat vil finde anvendelse, mens reglerne for offentlig kontrol i nærværende forordning ikke finder anvendelse på disse inspektionsaktiviteter.

(22)

Der findes allerede en veletableret og specifik kontrolordning med henblik på verifikation af overholdelsen af reglerne for de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter (markafgrøder, vin, olivenolie, frugt og grøntsager, humle, mælk og mejeriprodukter, oksekød og kalvekød, fårekød og gedekød samt honning). Nærværende forordning bør derfor ikke finde anvendelse på verifikationen af overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (12), der regulerer de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, bortset fra når den kontrol vedrørende handelsnormer, der gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (13), indikerer, at der kan være tale om svigagtig eller vildledende adfærd.

(23)

Visse definitioner, der nu er fastlagt i forordning (EF) nr. 882/2004, bør tilpasses, så de tager højde for nærværende forordnings bredere anvendelsesområde, bringes på linje med dem, som er fastlagt i andre EU-retsakter, og præciserer eller, hvis det er relevant, erstatter terminologi med forskellige betydninger i forskellige sektorer.

(24)

Hvor EU-lovgivningen om agrofødevarekæden kræver, at de kompetente myndigheder verificerer, at operatørerne overholder de relevante EU-regler, og at dyrene eller varerne overholder specifikke krav med henblik på udstedelse af officielle certifikater eller attesteringer, bør en sådan verifikation af overholdelse betragtes som offentlig kontrol.

(25)

I EU-lovgivningen om agrofødevarekæden tillægges de kompetente myndigheder i medlemsstaterne endvidere specifikke opgaver med henblik på beskyttelsen af dyresundheden, plantesundheden og dyrevelfærden og med henblik på beskyttelsen af miljøet i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler. Disse opgaver er aktiviteter i offentlighedens interesse, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal gennemføre med henblik på at fjerne, begrænse eller nedbringe eventuelle farer, der måtte opstå for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller tillige miljøet. Disse andre officielle aktiviteter, der omfatter udstedelsen af tilladelser eller godkendelser, epidemiologisk overvågning og tilsyn, udryddelse og inddæmning af sygdomme eller skadegørere samt udstedelse af officielle certifikater eller attesteringer, reguleres af de samme sektorspecifikke regler, som håndhæves gennem offentlig kontrol, og derfor af denne forordning.

(26)

Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder for alle de områder, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Om end medlemsstaterne er bedst i stand til at identificere og afgøre, hvem den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder, der skal udpeges for hvert område eller del af et område, er, bør de også pålægges at udpege én enkelt myndighed, som på hvert område eller del af et område sikrer en velkoordineret kommunikation med andre medlemsstaters kompetente myndigheder og med Kommissionen.

(27)

Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder, der handler i offentlighedens interesse, råder over tilstrækkelige ressourcer og udstyr og kan garantere upartiskhed og professionalisme, til at gennemføre offentlig kontrol med henblik på at verificere den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden og andre officielle aktiviteter, som EU-lovgivningen om agrofødevarekæden har overdraget til medlemsstaterne. De kompetente myndigheder bør sikre den offentlige kontrols kvalitet, sammenhæng og effektivitet.

(28)

Korrekt anvendelse og håndhævelse af de regler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, forudsætter fornødent kendskab til både disse regler og reglerne i denne forordning. Det er derfor vigtigt, at det personale, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, regelmæssigt uddannes i gældende lovgivning i overensstemmelse med deres kompetenceområde samt i de forpligtelser, der følger af denne forordning.

(29)

De kompetente myndigheder bør foretage interne audit eller sørge for, at der gennemføres audit på deres vegne, for at sikre overholdelse af denne forordning. Disse audit bør foretages på en gennemsigtig måde og være undergivet uafhængig kontrol.

(30)

Operatører bør med forbehold af national ret have ret til at klage over de afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder bør oplyse operatørerne om retten hertil.

(31)

De kompetente myndigheder bør sikre, at personalet med ansvar for offentlig kontrol ikke videregiver oplysninger, det har fået kendskab til under gennemførelsen af denne kontrol, når de pågældende oplysninger er omfattet af tavshedspligt. Medmindre videregivelse er berettiget af tungtvejende interesser, bør tavshedspligten omfatte oplysninger, hvis videregivelse ville underminere formålet med inspektioner, undersøgelser eller audit, beskyttelsen af kommercielle interesser eller beskyttelsen af retssager og juridisk rådgivning. Tavshedspligten bør imidlertid ikke være til hinder for, at kompetente myndigheder offentliggør faktuelle oplysninger om resultaterne af offentlig kontrol vedrørende individuelle operatører, når den berørte operatør har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil forud for videregivelsen, og sådanne bemærkninger er blevet taget i betragtning eller frigivet sammen med de oplysninger, som videregives af de kompetente myndigheder. Behovet for at overholde tavshedspligten berører heller ikke de kompetente myndigheders forpligtelse til at informere offentligheden, hvis der er rimelig grund til at nære mistanke om, at en fødevare eller et foder kan udgøre en risiko for sundheden i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 178/2002. Fysiske personers ret til beskyttelse af deres personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (14), bør ikke berøres af nærværende forordning. Nærværende regler bør endvidere ikke berøre situationer, hvor videregivelse er påkrævet i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning.

(32)

De kompetente myndigheder bør regelmæssigt gennemføre offentlig kontrol på basis af en risikovurdering og med passende hyppighed i alle sektorer og i forbindelse med alle de operatører, aktiviteter, dyr og varer, som reguleres af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden. Hyppigheden af den offentlige kontrol bør fastlægges af de kompetente myndigheder under hensyntagen til behovet for at tilpasse kontrolindsatsen til risikoen og det forventede overholdelsesniveau i de forskellige situationer, herunder mulige overtrædelser af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden begået ved svigagtig eller vildledende adfærd. Derfor bør der, når kontrolindsatsen tilpasses, tages højde for sandsynligheden for manglende overholdelse inden for alle de områder i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. I nogle tilfælde kræver EU-lovgivningen om agrofødevarekæden imidlertid, at der i forbindelse med en officiel certificering eller en officiel attestering, som er en forudsætning for markedsføring eller for flytning af dyr eller varer, gennemføres offentlig kontrol uanset risikoniveauet eller sandsynligheden for manglende overholdelse. I sådanne tilfælde bestemmes hyppigheden af den offentlige kontrol af certificerings- eller attesteringsbehovet.

(33)

For at sikre, at den offentlige kontrol er effektiv i forbindelse med verifikation af overholdelse, bør kontrollen gennemføres uden forudgående underretning, medmindre sådan forudgående underretning er absolut nødvendig for at gennemføre kontrollen (f.eks. for så vidt angår den offentlige kontrol, der gennemføres i slagterier under slagteriaktiviteter, som forudsætter konstant eller regelmæssig tilstedeværelse af de kompetente myndigheders personale eller repræsentanter på operatørens lokaliteter), eller arten af de offentlige kontrolaktiviteter gør det påkrævet (hvilket navnlig er tilfældet med hensyn til auditaktiviteter).

(34)

Offentlig kontrol bør være grundig og effektiv og sikre, at EU-lovgivningen anvendes korrekt. Da offentlig kontrol kan være en byrde for operatører, bør de kompetente myndigheder tilrettelægge og gennemføre offentlige kontrolaktiviteter under hensyntagen til operatørernes interesser og begrænse disse byrder til det, der er nødvendigt for gennemførelsen af effektiv offentlig kontrol.

(35)

Offentlig kontrol bør gennemføres af personale, som er uafhængigt, dvs. uden interessekonflikter af nogen art, og som navnlig ikke befinder sig i en situation, der direkte eller indirekte kan berøre dets evne til at varetage dets arbejdsopgaver på en upartisk måde. Der bør også være truffet passende foranstaltninger til at sikre upartiskhed i tilfælde, hvor der gennemføres offentlig kontrol af dyr, varer, steder eller aktiviteter, der tilhører en offentlig myndighed eller et offentligt organ.

(36)

Offentlig kontrol bør gennemføres med samme omhu af medlemsstatens kompetente myndigheder, uafhængigt af om de regler, der håndhæves, finder anvendelse på aktiviteter, som kun er relevante på den pågældende medlemsstats område, eller på aktiviteter, der får indvirkning på overholdelsen af EU-lovgivningen om dyr og varer, som skal flyttes eller markedsføres i en anden medlemsstat eller eksporteres uden for Unionen. I tilfælde af eksport uden for Unionen kan kompetente myndigheder også i overensstemmelse med EU-lovgivningen pålægges at verificere, at dyr og varer opfylder de krav, som er fastlagt af bestemmelsestredjelandet for sådanne dyr eller varer. For så vidt angår udarbejdelse af modeller for eksportcertifikater bør de relevante gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i denne forordning, endvidere kun finde anvendelse, når en sådan certificering er hjemlet i EU-retten, og navnlig i bilaterale aftaler indgået mellem Unionen og et tredjeland eller som led i associering af tredjelande.

(37)

Uden at det berører de sporbarhedskrav, der er fastsat i sektorspecifik lovgivning, bør operatører, i det omfang det er strengt nødvendigt for tilrettelæggelse af offentlig kontrol, under ganske særlige omstændigheder kunne blive pålagt af de kompetente myndigheder i en medlemsstat at meddele ankomst af dyr og varer fra en anden medlemsstat.

(38)

For at sikre, at EU-lovgivningen om agrofødevarekæden håndhæves korrekt, bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at gennemføre offentlig kontrol i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af dyr og varer, der berøres af denne lovgivning. For at sikre, at offentlig kontrol gennemføres omhyggeligt og effektivt, bør de kompetente myndigheder også have beføjelse til at gennemføre offentlig kontrol i alle led i produktion og distribution af varer, stoffer, materialer eller genstande, der ikke reguleres af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, i det omfang det er nødvendigt for fuldt ud at undersøge mulige overtrædelser af denne lovgivning og finde årsagen til en sådan overtrædelse. Med henblik på at gennemføre denne offentlige kontrol effektivt bør de kompetente myndigheder udarbejde og ajourføre en liste eller et register over operatører, der skal kontrolleres.

(39)

De kompetente myndigheder handler i operatørernes og offentlighedens interesse og sikrer, at de høje standarder for beskyttelse, der er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, konsekvent opretholdes og beskyttes gennem passende håndhævelsesforanstaltninger, og at overholdelse af sådan lovgivning verificeres i hele agrofødevarekæden gennem offentlig kontrol. De kompetente myndigheder samt organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte opgaver, bør derfor stå til ansvar over for operatørerne og offentligheden for effektiviteten af den offentlige kontrol, de gennemfører. De bør give adgang til oplysninger om tilrettelæggelse og gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om offentlig kontrol og de opnåede resultater. De kompetente myndigheder bør også på visse betingelser have ret til at offentliggøre oplysninger om rating af individuelle operatører på grundlag af resultaterne af offentlig kontrol eller til at gøre sådanne oplysninger tilgængelige. Medlemsstaternes brug af ratingordninger bør være tilladt og tilskyndes som et middel til at øge gennemsigtigheden i agrofødevarekæden, forudsat at sådanne ordninger giver passende garantier for rimelighed, konsekvens, gennemsigtighed og objektivitet. De kompetente myndigheder bør have indført nødvendige ordninger, således at ratingen nøjagtigt afspejler det faktiske niveau af overholdelse; de kompetente myndigheder bør navnlig tilskyndes til at sikre, at ratingen er baseret på resultatet af flere offentlige kontroller, eller, når ratingen er baseret på resultatet af en enkelt offentlig kontrol med ugunstigt udfald, at der gennemføres efterfølgende offentlige kontroller inden for en rimelig frist. Det er især nødvendigt, at ratingkriterierne er gennemsigtige, således at bedste praksis kan sammenlignes, og at det med tiden kan overvejes at udvikle en ensartet tilgang på EU-plan.

(40)

Det er vigtigt, at de kompetente myndigheder samt organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte opgaver, sikrer og verificerer effektiviteten og sammenhængen i den offentlige kontrol, de gennemfører. Til det formål bør de handle på grundlag af skriftlige, dokumenterede procedurer og bør give oplysninger og instrukser til det personale, der gennemfører offentlig kontrol. De bør også indføre passende dokumenterede procedurer og mekanismer til løbende at verificere, at deres egen indsats er effektiv og konsekvent, og iværksætte korrigerende tiltag, når der konstateres mangler.

(41)

For at fremme identifikation af tilfælde af manglende overholdelse og strømline de berørte operatørers korrigerende tiltag bør resultaterne af offentlig kontrol registreres i skriftlig form, og der bør efter anmodning gives en kopi til operatøren. Hvis den offentlige kontrol kræver løbende eller regelmæssig tilstedeværelse af de kompetente myndigheders personale for at overvåge operatørens aktiviteter, ville en skriftlig fortegnelse over hver enkelt inspektion eller hvert enkelt besøg hos operatøren være uforholdsmæssig. I sådanne tilfælde bør der udarbejdes en skriftlig fortegnelse med en hyppighed, der giver de kompetente myndigheder og operatøren mulighed for at holde sig regelmæssigt orienteret om overholdelsesniveauet og omgående at blive underrettet om konstaterede mangler eller manglende overholdelse.

(42)

Operatører bør samarbejde fuldt ud med kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret bestemte opgaver, for at sikre en smidig gennemførelse af offentlig kontrol og sætte de kompetente myndigheder i stand til at gennemføre andre officielle aktiviteter. Operatører, der er ansvarlige for en sending, som indføres til Unionen, bør stille alle tilgængelige oplysninger om den pågældende sending til rådighed. Alle operatører bør som minimum give de kompetente myndigheder de oplysninger, der er nødvendige for at identificere dem, deres aktiviteter og de operatører, som de leverer til og modtager leveringer fra.

(43)

Denne forordning fastsætter en enkelt lovgivningsmæssig ramme for tilrettelæggelse af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden på alle de områder, som sådan lovgivning dækker. På nogle af disse områder fastlægger EU-lovgivningen detaljerede krav, der skal overholdes, og i forbindelse med hvilke der kræves særlige kvalifikationer og midler for at gennemføre offentlig kontrol. For at undgå uensartet håndhævelsespraksis, som kunne føre til uensartet beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også af miljøet, forstyrre funktionen af det indre marked for dyr og varer, der er omfattet af denne forordning, og fordreje konkurrencen, bør Kommissionen kunne supplere de regler, der er fastsat i denne forordning gennem vedtagelse af specifikke regler for offentlig kontrol, som kan opfylde behovene for kontrol på de pågældende områder. Sådanne regler bør navnlig fastlægge særlige krav til gennemførelsen af offentlig kontrol og mindstehyppigheden af en sådan kontrol, særlige eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i denne forordning, som kompetente myndigheder bør træffe i forbindelse med tilfælde af manglende overholdelse, de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i denne forordning, og specifikke kriterier for udløsning af de administrative bistandsmekanismer, der er foreskrevet i denne forordning. I andre tilfælde kan sådanne supplerende bestemmelser eventuelt blive nødvendige for at skabe en mere detaljeret ramme for gennemførelse af offentlig kontrol i forbindelse med fødevarer og foder, hvis der kommer nye oplysninger frem om risici for menneskers eller dyrs sundhed eller i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, som viser, at kontrollen uden fælles specifikationer for gennemførelse af offentlig kontrol i medlemsstaterne ikke ville føre til det forventede niveau af beskyttelse mod disse risici, som er fastsat i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden.

(44)

For at muliggøre effektiv tilrettelæggelse af den offentlige kontrol, som er omfattet af denne forordning, bør medlemsstaterne have beføjelse til at vurdere, hvad der er det mest hensigtsmæssige personale til at gennemføre sådan kontrol, forudsat at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers, dyrs og planters sundhed samt for dyrevelfærden i hele agrofødevarekæden, og at der leves op til internationale standarder og forpligtelser. I visse tilfælde, hvor det er nødvendigt med specifikke kompetencer for at sikre et forsvarligt resultat af den offentlige kontrol, bør der dog stilles krav om, at medlemsstaterne henviser til embedsdyrlæger, officielle plantesundhedskontrollører eller andre personer, der er særligt udpegede. Det bør dog ikke berøre medlemsstaternes mulighed for også at anvende embedsdyrlæger (herunder til offentlig kontrol af fjerkræ og lagomorfer) officielle plantesundhedskontrollører eller andre personer, der er særligt udpegede, i tilfælde, hvor det ikke kræves i henhold til denne forordning.

(45)

Med det formål at udvikle nye kontrolmetoder og -teknikker inden for offentlig kontrol af kødproduktion bør de kompetente myndigheder have mulighed for at vedtage nationale foranstaltninger med henblik på gennemførelse af pilotprojekter, der er begrænset i tid og omfang. Sådanne foranstaltninger bør sikre, at de kompetente myndigheder verificerer, om operatører overholder alle de grundlæggende bestemmelser, der gælder for kødproduktion, herunder kravet om, at kød er sikkert og egnet til menneskelig konsum. For at sikre, at Kommissionen og medlemsstaterne har mulighed for at vurdere virkningen af disse nationale foranstaltninger og give udtryk for deres mening, før de vedtages, og således iværksætte de mest hensigtsmæssige tiltag, bør disse foranstaltninger i overensstemmelse med og med henblik på artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (15) indberettes til Kommissionen.

(46)

De kompetente myndigheder bør kunne delegere nogle af deres opgaver til andre organer. Der bør fastlægges passende betingelser for at sikre, at upartiskhed, kvalitet og sammenhæng i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter sikres. Organet med delegerede opgaver bør navnlig være akkrediteret i henhold til Den Internationale Standardiseringsorganisations (ISO's) standard for gennemførelse af inspektioner.

(47)

For at sikre pålidelighed og sammenhæng i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i hele Unionen bør de metoder, der anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser, -undersøgelser og -diagnosticeringer, opfylde videnskabelige standarder samt det berørte laboratoriums specifikke analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsbehov og tilbyde gode og pålidelige analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater. Der bør opstilles klare regler for valget af, hvilken metode der skal anvendes, hvis der er mere end én til rådighed fra forskellige kilder, såsom ISO, Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO), den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), EU-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier eller national ret.

(48)

Operatører, hvis dyr eller varer er omfattet af prøveudtagning, analyse, undersøgelse eller diagnosticering i forbindelse med offentlig kontrol, bør have ret til en supplerende ekspertudtalelse for egen regning. En sådan ret bør give operatører mulighed for at anmode om en anden eksperts dokumentgennemgang af den oprindelige prøveudtagning, analyse, undersøgelse eller diagnosticering samt en anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering af dele af det prøvemateriale, der oprindelig blev udtaget, medmindre en sådan anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering er teknisk umulig eller irrelevant. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis prævalensen af faren er særlig lav i dyret eller varen, eller distributionen heraf er særlig lille eller uregelmæssig med henblik på vurdering af tilstedeværelsen af karantæneudløsende organismer eller afhængigt af omstændighederne udførelse af en mikrobiologisk analyse.

(49)

Med henblik på at gennemføre offentlig kontrol af handel, der foregår via internettet eller andre former for fjernsalg, bør de kompetente myndigheder have mulighed for at få tilsendt prøver gennem anonyme testindkøb (også kaldet mystery shopping), som derefter kan analyseres, undersøges eller benyttes til at verificere overholdelse. De kompetente myndigheder bør træffe alle nødvendige skridt til at sikre operatørernes ret til en anden ekspertudtalelse.

(50)

Laboratorier, der af de kompetente myndigheder er udpeget til at foretage analyser, undersøgelser og diagnosticeringer af prøveudtagninger som led i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, bør have ekspertise, udstyr, infrastruktur og personale til at udføre disse opgaver efter de højeste standarder. For at sikre gode og pålidelige resultater bør disse laboratorier være akkrediteret til at anvende disse metoder i henhold til standard EN ISO/IEC 17025-standarden om »Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence«. Akkrediteringen bør foretages af et nationalt akkrediteringsorgan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (16).

(51)

Selv om akkreditering er det foretrukne middel til at sikre, at officielle laboratorier præsterer på højt niveau, er det også en kompleks og dyr proces, som ville pålægge laboratoriet en uforholdsmæssig stor byrde i tilfælde, hvor laboratorieanalyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsmetoden er meget enkel at gennemføre og ikke kræver særlige procedurer eller særligt udstyr, således som det er tilfældet ved påvisning af trikiner i forbindelse med inspektionen samt under visse omstændigheder, hvis laboratoriet kun foretager analyser, undersøgelser og diagnosticeringer i forbindelse med andre officielle aktiviteter og ikke offentlig kontrol.

(52)

For at sikre fleksibilitet og proportionalitet i tilgangen, navnlig for laboratorier for dyre- og plantesundhed, bør der indføres bestemmelser for vedtagelse af undtagelser, der giver visse laboratorier mulighed for ikke at være akkrediteret til alle de metoder, de anvender. Dette er navnlig tilfældet, når der ikke er validerede metoder til rådighed til at påvise bestemte planteskadegørere. Det kan desuden forekomme, at akkreditering af et laboratorium til alle de metoder, som det bør anvende som officielt laboratorium, ikke er umiddelbart til rådighed i tilfælde, hvor nye eller nyligt ændrede metoder skal anvendes, i tilfælde af nye risici eller i krisesituationer. Officielle laboratorier bør derfor under visse omstændigheder have mulighed for at foretage analyser, undersøgelser og diagnosticeringer for de kompetente myndigheder, før de opnår den relevante akkreditering.

(53)

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, er af afgørende betydning, da denne kontrol sikrer overholdelse af gældende EU-lovgivning og navnlig af de regler, der er fastsat for at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet. En sådan offentlig kontrol bør finde sted, før dyrene eller varerne overgår til fri omsætning i Unionen. Hyppigheden af den offentlige kontrol bør afpasses efter de risici for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og miljøet, som dyr og varer, der indføres til Unionen, eventuelt kan udgøre, idet der tages hensyn til operatørers hidtidige overholdelse af de krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, den kontrol, som allerede er gennemført af disse dyr og varer i det berørte tredjeland, og de garantier, som det pågældende tredjeland har givet for, at dyr og varer, der eksporteres til Unionen, opfylder de krav, som er fastlagt i EU-lovgivningen.

(54)

Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke kategorier af dyr og varer der altid bør fremvises på et grænsekontrolsted med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol forud for deres indførsel til Unionen. Det er også nødvendigt at give mulighed for at kræve, at andre kategorier af varer midlertidigt underlægges samme krav i medfør af særlige foranstaltninger med henblik herpå, og mulighed for at kræve, at visse andre kategorier af varer, navnlig visse fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter (sammensatte produkter), altid fremvises til offentlig kontrol ved et grænsekontrolsted forud for deres indførsel til Unionen.

(55)

I betragtning af de risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet, som visse dyr eller varer kan udgøre, bør de være genstand for gennemførelse af særlig offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen. De nuværende EU-regler kræver gennemførelse af offentlig kontrol ved Unionens grænser for at verificere, om de standarder for menneskers og dyrs sundhed og dyrevelfærd, som finder anvendelse på dyr, animalske produkter, avlsmateriale og animalske biprodukter, er opfyldt, og om planter og planteprodukter overholder plantesundhedskravene. Der gennemføres også øget kontrol ved indførsel til Unionen af visse andre varer, hvis nye eller kendte risici gør det berettiget. De nærmere regler i forbindelse med en sådan kontrol, som i øjeblikket reguleres af Rådets direktiv 97/78/EF (17), 91/496/EØF (18) og 2000/29/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (19), bør fastlægges i nærværende forordning.

(56)

For at øge effektiviteten i Unionens officielle kontrolsystem, sikre en optimal tildeling af offentlige kontrolressourcer til grænsekontrol og lette håndhævelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden bør der indføres et fælles integreret system for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder, som afløser de nuværende spredte regelsæt for kontrol, for at håndtere alle sendinger, som i betragtning af den risiko, de kan medføre, bør kontrolleres ved deres indførsel til Unionen.

(57)

Offentlig kontrol af sendinger bør gennemføres ved deres ankomst til grænsekontrolsteder. Denne offentlige kontrol bør omfatte dokumentkontrol af alle sendinger, herunder med elektroniske midler, hvis det er relevant, samt identitetskontrol og fysisk kontrol med en passende hyppighed, der afhænger af den risiko, som hver sending af dyr eller varer udgør.

(58)

Hyppigheden af fysisk kontrol bør fastlægges og ændres ud fra risiciene for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet. Denne tilgang bør give de kompetente myndigheder mulighed for at tildele ressourcer til kontrol under hensyntagen til, hvor risikoen er størst. Hyppigheden af identitetskontrollen bør også kunne mindskes eller begrænses til verifikation af en sendings officielle plombe, hvis dette berettiges af, at sendinger, der indføres til Unionen, udgør en begrænset risiko. Den risikobaserede tilgang til identitetskontrol og fysisk kontrol bør søges fulgt ved at gøre brug af tilgængelige datasæt og oplysninger og af IT-dataindsamling og -styringssystemer.

(59)

I visse tilfælde kunne offentlig kontrol, der normalt gennemføres af kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder, gennemføres på andre kontrolsteder eller af andre myndigheder, forudsat at der sikres et højt niveau af sundhed for mennesker, dyr og planter, dyrevelfærd og i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også af miljøbeskyttelse.

(60)

Med henblik på at tilrettelægge et effektivt system for offentlig kontrol bør sendinger, der ankommer fra tredjelande, og som kræver kontrol ved deres indførsel til Unionen, ledsages af et fælles sundhedsimportdokument, der skal anvendes til at give forhåndsmeddelelse om sendingers ankomst til grænsekontrolstedet og til at registrere resultatet af den gennemførte offentlige kontrol og af de afgørelser, som træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med de sendinger, de ledsager. Samme dokument bør anvendes af operatøren til at opnå klarering fra toldmyndighederne, når al offentlig kontrol er gennemført.

(61)

I nogle medlemsstater er det på grund af særlige geografiske begrænsninger, såsom lange kyststrækninger eller grænser, vanskeligt at opfylde mindstekravene til grænsekontrolsteder på et permanent grundlag. Indførsel af uforarbejdede trækævler sker normalt i store mængder gennem specialiserede havne eller kontrolsteder og med uregelmæssige mellemrum, hvilket gør det vanskeligt at opretholde permanent bemandede og fuldt udstyrede grænsekontrolsteder. Undtagelser fra mindstekravene til grænsekontrolsteder bør være muligt med henblik på at sikre en effektiv offentlig kontrol af specifikke uforarbejdede trækævler.

(62)

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, bør gennemføres på grænsekontrolsteder, der er udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med et sæt mindstekrav. Udpegelsen af sådanne kontrolsteder bør inddrages eller suspenderes, hvis de ikke længere overholder mindstekravene, eller hvis deres aktiviteter kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet. Der bør ved afgørelsen om, hvorvidt en sådan udpegelse skal inddrages eller suspenderes, tages hensyn til risikoens alvor og proportionalitetsprincippet.

(63)

For at sikre en ensartet anvendelse af reglerne for offentlig kontrol på sendinger, der ankommer fra tredjelande, bør der fastsættes fælles regler for, hvilke tiltag de kompetente myndigheder og operatørerne bør iværksætte i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse og i forbindelse med sendinger, som ikke overholder lovgivningen, og sendinger, der kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

(64)

For at undgå inkonsekvens og overlapning i forbindelse med udførelsen af offentlig kontrol, muliggøre rettidig identifikation af sendinger, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder og andre kontrolsteder, og for at sikre, at kontrollen gennemføres på en effektiv måde, bør samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre relevante myndigheder, som håndterer sendinger, der ankommer fra tredjelande, sikres.

(65)

Medlemsstaterne bør sikre, at der altid er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed, så de kompetente myndigheder, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, råder over tilstrækkeligt personale og udstyr. Det er primært operatørerne, der er ansvarlige for at sikre, at deres aktiviteter udføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, men det egenkontrolsystem, som de indfører til dette formål, bør suppleres med et dedikeret system til offentlig kontrol, der opretholdes af den enkelte medlemsstat for at sikre en effektiv markedsovervågning i agrofødevarekæden. Et sådant system er i sagens natur komplekst og ressourcekrævende og bør have en stabil tilførsel af ressourcer til offentlig kontrol og dét på et niveau, der svarer til det til enhver tid gældende håndhævelsesbehov. For at mindske det offentlige kontrolsystems afhængighed af de offentlige finanser bør de kompetente myndigheder opkræve gebyrer eller afgifter for at dække deres omkostninger ved offentlig kontrol af visse operatører og for visse aktiviteter, for hvilke EU-lovgivningen om agrofødevarekæden kræver registrering eller godkendelse i henhold til EU-reglerne for fødevare- og foderhygiejne eller reglerne for plantesundhed. Der bør også opkræves gebyrer eller afgifter hos operatører for at kompensere for omkostningerne ved gennemført offentlig kontrol med henblik på udstedelse af et officielt certifikat eller en officiel attestering og omkostninger ved offentlig kontrol, som gennemføres af de kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder.

(66)

Gebyrer eller afgifter bør dække, men ikke overstige, de kompetente myndigheders omkostninger, herunder indirekte omkostninger, ved offentlig kontrol. Indirekte omkostninger kan eventuelt omfatte omkostningerne ved den støtte og tilrettelæggelse, der er nødvendig for planlægning og udførelse af offentlig kontrol. Sådanne omkostninger bør beregnes ud fra den enkelte offentlige kontrol eller ud fra den samlede offentlige kontrol, der er gennemført i en given periode. Hvis der pålægges gebyrer eller afgifter ud fra de faktiske omkostninger ved den enkelte offentlige kontrol, bør operatører med gode resultater med hensyn til overholdelse betale lavere samlede afgifter end dem med dårlige resultater, da de bør være omfattet af mindre hyppig offentlig kontrol. For at fremme overholdelse af EU-lovgivningen fra alle operatørers side, uanset hvilken metode (på grundlag af de faktiske omkostninger eller et fast beløb) den enkelte medlemsstat har valgt til beregning af gebyrerne eller afgifterne, bør gebyrer eller afgifter, hvis de beregnes ud fra de kompetente myndigheders samlede udgifter i en given periode og opkræves hos alle operatører, uanset om de er omfattet af offentlig kontrol i referenceperioden eller ej, beregnes således, at de belønner operatører med konsekvent gode resultater med hensyn til overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden.

(67)

Det bør ikke være tilladt direkte eller indirekte at refundere gebyrer eller afgifter, som er opkrævet af de kompetente myndigheder, da det ville gå ud over operatører, som ikke fik gebyrer refunderet, og potentielt skabe konkurrenceforvridninger.

(68)

Finansiering af offentlig kontrol gennem gebyrer eller afgifter, der opkræves hos operatører, bør ske i fuld åbenhed, således at borgere og virksomheder får mulighed for at forstå, hvilken metode og hvilke data der anvendes til at fastsætte gebyrer eller afgifter.

(69)

EU-lovgivningen for agrofødevarekæden fastsætter, i hvilke tilfælde markedsføring eller flytning af visse dyr eller varer bør ledsages af et officielt certifikat, som er underskrevet af den certifikatudstedende embedsmand. Det er hensigtsmæssigt at fastlægge et fælles regelsæt for de kompetente myndigheders og de certifikatudstedende embedsmænds forpligtelser med hensyn til udstedelse af officielle certifikater og for, hvilke karakteristika de officielle certifikater bør have for at sikre deres pålidelighed.

(70)

I andre tilfælde fastsættes det i de regler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, at markedsføring eller flytning af visse dyr eller varer skal være ledsaget af en officiel mærkeseddel, et officielt mærke eller en anden officiel attestering udstedt af operatørerne under de kompetente myndigheders officielle tilsyn eller af de kompetente myndigheder selv. Officielle attesteringer omfatter f.eks. plantepas, logoer for økologiske produkter og identifikationsmærker, når disse er foreskrevet i Unionens lovgivning, samt mærkning af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter. Det er hensigtsmæssigt at fastlægge et minimumsregelsæt for at sikre, at også udstedelse af officielle attesteringer kan foregå i overensstemmelse med passende garantier for pålidelighed.

(71)

Offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter bør bygge på analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsmetoder, der opfylder de nyeste videnskabelige standarder og tilbyder gode, pålidelige og sammenlignelige resultater i hele Unionen. De metoder, der anvendes af officielle laboratorier, samt kvaliteten og ensartetheden af de analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsdata, som de leverer, bør derfor hele tiden forbedres. Med henblik herpå bør Kommissionen have mulighed for at udpege og benytte ekspertbistand fra EU-referencelaboratorierne på alle de områder i agrofødevarekæden, hvor der er behov for præcise og pålidelige analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater. EU-referencelaboratorierne bør navnlig sikre, at nationale referencelaboratorier og officielle laboratorier gives ajourførte oplysninger om tilgængelige metoder, tilrettelægge eller deltage aktivt i sammenlignende undersøgelser mellem laboratorier og tilbyde kurser for nationale referencelaboratorier eller officielle laboratorier.

(72)

Artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 og artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 (20) tildeler EU-referencelaboratoriet for genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder henholdsvis EU-referencelaboratoriet for fodertilsætningsstoffer specifikke opgaver som led i godkendelsesproceduren for genetisk modificerede fødevarer eller genetisk modificeret foder eller fodertilsætningsstoffer, navnlig hvad angår afprøvning, evaluering og validering af den påvisnings- eller analysemetode, som ansøgerne foreslår. Disse laboratorier bør derfor fungere som EU-referencelaboratorier med henblik på denne forordning.

(73)

De kompetente myndigheder bør til gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, som tager sigte på at afsløre mulige overtrædelser af reglerne, herunder overtrædelser som følge af svigagtig eller vildledende adfærd, samt på dyrevelfærdsområdet have adgang til ajourførte, pålidelige og sammenhængende tekniske data, forskningsresultater, nye teknikker og ekspertise i fornødent omfang til at kunne anvende EU-lovgivningen på disse to områder korrekt. Med henblik herpå bør Kommissionen kunne udpege og benytte ekspertbistand fra EU-referencecentre med hensyn til agrofødevarekædens autenticitet og integritet og til dyrevelfærd.

(74)

For at nå målene i denne forordning og bidrage til et velfungerende indre marked, der nyder forbrugernes tillid, bør tilfælde af manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, der kræver håndhævelsesskridt i mere end én medlemsstat, forfølges effektivt og konsekvent. Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), der blev indført i medfør af artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002, gør det allerede muligt for de kompetente myndigheder hurtigt at udveksle og formidle oplysninger om alvorlige direkte eller indirekte risici for menneskers sundhed i forbindelse med fødevarer eller foder eller alvorlige risici for menneskers eller dyrs sundhed eller for så vidt angår foder miljøet med henblik på at gøre det muligt at træffe hurtige foranstaltninger til at imødegå disse alvorlige risici. Dette instrument, som gør det muligt for alle berørte medlemsstater at iværksætte rettidige tiltag for at imødegå visse alvorlige risici i agrofødevarekæden, kan imidlertid ikke tjene til at muliggøre effektiv grænseoverskridende bistand og effektivt grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder for at sikre, at tilfælde af manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden med en grænseoverskridende dimension forfølges effektivt ikke kun i den medlemsstat, hvor den manglende overholdelse først påvises, men også i den medlemsstat, hvor den manglende overholdelse har sin oprindelse. Navnlig bør administrativ bistand og samarbejde give kompetente myndigheder mulighed for at dele oplysninger samt opdage, undersøge og iværksætte effektive og forholdsmæssige tiltag til at forfølge grænseoverskridende overtrædelser af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden også i tilfælde, hvor potentielt svigagtig eller vildledende adfærd har eller muligvis har en grænseoverskridende dimension.

(75)

Anmodninger om administrativ bistand og alle meddelelser bør følges op på behørig vis. For at fremme administrativ bistand og samarbejde bør medlemsstaterne pålægges at udpege et eller flere forbindelsesorganer til at bistå og koordinere kommunikationen mellem kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og for at strømline og forenkle samarbejdet mellem medlemsstaterne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om specifikationer for de tekniske værktøjer, der skal anvendes, procedurerne for kommunikationen mellem forbindelsesorganer og et standardformat for anmodninger om bistand, meddelelser og svar.

(76)

Den enkelte medlemsstat bør pålægges at udarbejde og regelmæssigt ajourføre en flerårig national kontrolplan, der dækker alle de områder, der reguleres af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, og som indeholder oplysninger om strukturen og tilrettelæggelsen af dens offentlige kontrolsystem. Sådanne flerårige nationale kontrolplaner er det instrument, hvormed den enkelte medlemsstat bør sikre, at offentlig kontrol gennemføres på en risikobaseret og effektiv måde på hele dens område og i hele agrofødevarekæden samt i under overholdelse af denne forordning. Passende høring af relevante interessenter forud for udarbejdelsen af planerne bør sikre deres egnethed til dette formål.

(77)

For at sikre sammenhæng og fuldstændighed i de flerårige nationale kontrolplaner bør hver medlemsstat udpege ét organ, der har til opgave at koordinere udarbejdelsen af dens flerårige nationale kontrolplan og om nødvendigt indhente oplysninger om planens gennemførelse, revision og ajourføring.

(78)

Medlemsstaterne bør pålægges at indsende en årsrapport til Kommissionen med oplysninger om kontrolaktiviteter og gennemførelsen af de flerårige nationale kontrolplaner. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og for at fremme indsamling og indberetning af sammenlignelige data, efterfølgende kompilering af sådanne data til EU-dækkende statistikker og udarbejdelse af rapporter fra Kommissionens side om udførelsen af offentlig kontrol i hele Unionen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge standardformularer for årsrapporter.

(79)

Kommissionens eksperter bør kunne gennemføre kontrol, herunder audit, i medlemsstaterne for at verificere, hvordan den relevante EU-lovgivning anvendes, og hvordan de nationale kontrolsystemer og kompetente myndigheder fungerer. Kommissionens kontrol bør også tjene til at undersøge og indsamle oplysninger om håndhævelsespraksis eller problemer, krisesituationer og nye udviklinger i medlemsstaterne. Efter anmodning fra den pågældende medlemsstat bør Kommissionens eksperter også kunne deltage i kontrol, der gennemføres af tredjelandes kompetente myndigheder på den pågældende medlemsstats område; sådan kontrol bør tilrettelægges i tæt samarbejde mellem den berørte medlemsstat og Kommissionen.

(80)

Dyr og varer fra tredjelande bør overholde de samme krav som dem, der gælder for Unionens dyr og varer, eller krav, der anerkendes som mindst ækvivalente hermed for så vidt angår de mål, som forfølges af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden. Dette princip er afspejlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 178/2002, som stiller krav om, at fødevarer og foder, som importeres til Unionen, overholder de relevante krav i Unionens fødevarelovgivning eller krav, der anerkendes som mindst ækvivalente hermed. Specifikke krav til anvendelsen af dette princip er fastlagt i EU-reglerne om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, som forbyder indførsel til Unionen af visse skadegørere, der ikke er til stede (eller kun i begrænset omfang er til stede) i Unionen, i EU-reglerne om dyresundhedsmæssige krav, hvorefter indførsel af f dyr og visse animalske produkter til Unionen kun er tilladt fra tredjelande, der er opført på en liste, som er opstillet til formålet, samt i EU-reglerne for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol af animalske produkter til menneskelig konsum, som også indeholder bestemmelser om opstilling af en liste over tredjelande, fra hvilke disse produkter kan komme ind i Unionen.

(81)

For at sikre, at dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, overholder alle de krav, som er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, eller krav, der betragtes som ækvivalente hermed, i tillæg til de krav, som er fastlagt i EU-reglerne om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, EU-reglerne om dyresundhedsmæssige krav og EU-reglerne om særlige hygiejneregler for animalske fødevarer for at sikre, at de krav, der i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden er fastlagt vedrørende plante- og dyresundhedsproblemer, er opfyldt, bør Kommissionen bemyndiges til at fastlægge betingelser for indførsel af dyr og varer til Unionen i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at disse dyr og varer overholder alle relevante krav i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden eller hermed ækvivalente krav. Sådanne betingelser bør finde anvendelse på dyr eller varer eller kategorier af dyr eller varer fra alle tredjelande eller fra visse tredjelande eller regioner heri.

(82)

Hvis der i særlige tilfælde er dokumentation for, at visse dyr eller varer med oprindelse i et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller regioner heri kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, eller hvis der er dokumentation for, at der muligvis forekommer omfattende alvorlig manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, bør Kommissionen kunne vedtage foranstaltninger for at begrænse en sådan risiko.

(83)

Gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på en effektiv måde og i sidste ende sikkerheden og sundheden for mennesker, dyr og planter og beskyttelsen af miljøet afhænger også af, at kontrolmyndighedernes har veluddannet personale til rådighed med et tilstrækkeligt kendskab til alle de forhold, der er relevante for korrekt anvendelse af EU-lovgivningen. Kommissionen bør tilbyde passende og målrettet uddannelse for at fremme en ensartet tilgang til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter fra de kompetente myndigheders side. For at øge kendskabet i tredjelande til EU-lovgivningen og -kravene vedrørende agrofødevarekæden bør sådan uddannelse også tilbydes personalet hos de kompetente myndigheder i tredjelande. I sidstnævnte tilfælde bør uddannelsesaktiviteterne udformes under hensyntagen til udviklingslandes særlige behov til støtte for deres kontrol og håndhævelsesforanstaltninger, således at de kan opfylde de krav, der gælder for indførsel af dyr og varer til Unionen.

(84)

For at fremme deling af erfaringer og bedste praksis mellem de kompetente myndigheder bør Kommissionen også i samarbejde med medlemsstaterne kunne tilrettelægge programmer for udveksling mellem medlemsstaterne af personale, som beskæftiger sig med offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter.

(85)

Det er vigtigt af hensyn til en effektiv gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og, hvis det er relevant, operatørerne hurtigt og effektivt kan udveksle data og oplysninger om offentlig kontrol eller resultaterne heraf. Der er ved EU-lovgivning indført en række informationssystemer, som forvaltes af Kommissionen, og som giver mulighed for, at sådanne data og oplysninger kan håndteres og forvaltes gennem EU-dækkende IT- og internetbaserede redskaber. Et system til registrering og sporing af officielle kontrolresultater er Traces-systemet, der blev indført ved Kommissionens beslutning 2003/24/EF (21) og 2004/292/EF (22) i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/425/EØF (23), og som i øjeblikket anvendes til forvaltning af data og oplysninger om dyr og animalske produkter og offentlig kontrol heraf. Denne forordning bør gøre det muligt at bevare og opgradere dette system, så det kan anvendes til alle varer, for hvilke EU-lovgivningen om agrofødevarekæden fastlægger specifikke krav eller praktiske ordninger for offentlig kontrol. Der findes også særlige IT-systemer til hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og med Kommissionen om risici, der eventuelt kan opstå i agrofødevarekæden eller for dyre- og plantesundheden. Ved artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002 indførtes RASFF, som er et system til meddelelse om direkte eller indirekte sundhedsrisici for mennesker, der hidrører fra fødevarer eller foder, ved artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (24) indførtes et system til anmeldelse af og rapportering om foranstaltninger, der træffes mod listeopførte sygdomme, og ved artikel 103 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (25) indførtes et system til anmeldelse af og rapportering om forekomst af skadegørere og til anmeldelse af tilfælde af manglende overholdelse. Alle sådanne systemer bør fungere på en harmonisk og konsekvent måde, der gør brug af synergi mellem de forskellige systemer, undgår overlap, forenkler deres drift og gør dem mere effektive.

(86)

Med henblik på en mere effektiv forvaltning af offentlig kontrol bør Kommissionen indføre et IT-informationssystem, der integrerer og om nødvendigt opgraderer alle relevante eksisterende informationssystemer, og som skaber mulighed for anvendelse af avancerede kommunikations- og certificeringsværktøjer og for den mest effektive anvendelse af data og oplysninger i forbindelse med offentlig kontrol. For at undgå unødige overlap i forbindelse med oplysningskrav bør der ved udformningen af et sådant IT-system, hvis det er relevant, tages højde for behovet for at sikre kompatibiliteten og interoperabiliteten af et sådant IT-system med andre informationssystemer, som benyttes af offentlige myndigheder, og gennem hvilke relevante data automatisk udveksles eller gøres tilgængelige. Desuden bør der skabes mulighed for at anvende elektroniske signaturer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (26), i overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør høres i udviklingsfasen af en ny funktionalitet i et sådant IT-system samt i forbindelse med udviklingen af relevante gennemførelsesforanstaltninger, som kan påvirke behandlingen af personoplysninger og privatlivets fred.

(87)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende IT-systemets korrekte fungeren, dets tekniske specifikationer samt opgaver og beføjelser for de forskellige involverede aktører og brugere, navnlig under hensyntagen til behovet for at minimere de administrative byrder i givet fald ved hjælp af internationalt standardiseret sprog, meddelelsesstruktur og udvekslingsprotokoller, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(88)

De kompetente myndigheder bør undersøge tilfælde, hvor der er mistanke om manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, og, hvis der konstateres manglende overholdelse, fastslå dens oprindelse og omfang samt operatørernes ansvar. De kompetente myndigheder bør også træffe passende foranstaltninger til at sikre, at de berørte operatører retter op på situationen, og til at forebygge yderligere manglende overholdelse. De kompetente myndigheders tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger bør tage behørigt hensyn til potentielle risici og sandsynligheden for svigagtig eller vildledende adfærd i agrofødevarekæden.

(89)

Verifikation af overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden gennem offentlig kontrol er af afgørende betydning for at sikre, at målene med denne lovgivning faktisk nås i hele Unionen. Forstyrrelser i en medlemsstats kontrolsystemer kan i visse tilfælde i væsentlig grad hindre virkeliggørelsen af disse mål og føre til, at der opstår risici for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet uafhængigt af operatørers og andre aktørers inddragelse eller ansvar, eller føre til situationer med alvorlig og omfattende manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen have mulighed for at reagere i tilfælde af alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats kontrolsystem ved at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse eller fjerne disse risici fra agrofødevarekæden, indtil den berørte medlemsstat har iværksat de nødvendige tiltag til at udbedre forstyrrelsen i kontrolsystemet. Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(90)

Overtrædelse af reglerne i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden og i denne forordning bør være omfattet af sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, på nationalt plan i hele Unionen, og hvis strenghed bl.a. tager hensyn til de mulige skader for menneskers sundhed, som overtrædelsen kan forårsage, herunder i tilfælde, hvor operatører ikke samarbejder under en offentlig kontrol, og i tilfælde, hvor der fremlægges eller anvendes falske eller vildledende officielle certifikater eller attesteringer. For at gøre økonomiske sanktioner for overtrædelse af reglerne, der er begået ved svigagtig eller vildledende adfærd, tilstrækkelig afskrækkende bør de fastsættes på et niveau, der søger at overstige den uberettigede fordel, som den, der har begået overtrædelsen, har opnået ved denne adfærd.

(91)

Enhver person bør have mulighed for at bringe nye oplysninger til de kompetente myndigheders kendskab, som hjælper dem med at afsløre og pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning og på de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. Men rapportering af uregelmæssigheder (»whistleblowing«) vil eventuelt kunne hindres på grund af mangel på klare procedurer eller frygt for repressalier. Rapportering af sådanne overtrædelser er et nyttigt redskab til at sikre, at en kompetent myndighed har mulighed for at afsløre og pålægge sanktioner for overtrædelser. Denne forordning bør derfor sikre, at der er indført passende ordninger for at gøre det muligt for enhver person at gøre de kompetente myndigheder opmærksomme på sådanne mulige overtrædelser og beskytte vedkommende person mod repressalier.

(92)

Nærværende forordning dækker områder, der allerede er dækket i visse gældende retsakter. For at undgå overlap og etablere en sammenhængende lovramme bør følgende retsakter ophæves og erstattes af nærværende forordning: forordning (EF) nr. 882/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (27), Rådets direktiv 89/608/EØF (28), 89/662/EØF (29), 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EØF, 96/93/EF (30) og 97/78/EØF og Rådets beslutning 92/438/EØF (31).

(93)

For at sikre konsekvens bør der foretages ændringer af følgende retsakter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (32), Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (33), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (34), forordning (EF) nr. 1069/2009, Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 (35), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (36), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (37) og Rådets direktiv 98/58/EF (38), 1999/74/EF (39), 2007/43/EF (40), 2008/119/EF (41) og 2008/120/EF (42).

(94)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (43) udgør en ramme for Unionens finansiering af tiltag og foranstaltninger i hele agrofødevarekæden på de områder, den dækker, under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Nogle af disse retsakter og foranstaltninger har til formål at forbedre gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i hele Unionen. Forordning (EU) nr. 652/2014 bør ændres for at tage højde for ophævelsen af forordning (EF) nr. 882/2004 som følge af nærværende forordning.

(95)

I betragtning af den særlige situation, der gør sig gældende for plantesektoren, som hidtil ikke har været underlagt samme kontrolniveau som andre varer under denne forordning, er det vigtigt, at indførelsen af det nye system foregår så glat og problemfrit som muligt. Det er derfor nødvendigt at indføre særlige bestemmelser vedrørende tidspunktet for vedtagelse af relevante delegerede retsakter. Det er også klart, at det er berettiget at have en undtagelse fra forpligtelsen til den dokumentkontrol, der foretages på grænsekontrolsteder, for plantesektoren for så vidt angår planter, planteprodukter og andre objekter, der udgør en lav risiko, og at tillade dokumentkontrol på afstand fra grænsekontrolsteder for planter, planteprodukter og andre objekter, hvor en sådan kontrol på afstand kan give et tilsvarende sikkerhedsniveau.

(96)

For at ændre henvisningerne til europæiske standarder og bilag II og III til denne forordning for at tage højde for den lovgivningsmæssige, tekniske og videnskabelige udvikling og for at supplere denne forordning med specifikke regler for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på de områder, som den dækker, herunder regler om personalets kvalifikationer og uddannelse, om de kompetente myndigheders yderligere ansvarsområder og opgaver, om tilfælde, hvor akkreditering af laboratorier ikke er påkrævet, om visse undtagelser fra offentlig kontrol ved grænserne, om de kriterier, der skal anvendes til at fastlægge hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol, om fastlæggelse af de betingelser, der skal opfyldes af visse dyr eller varer, som indføres til Unionen fra tredjelande, om yderligere krav og opgaver til EU-referencelaboratorier og -centre og om yderligere krav til nationale referencelaboratorier, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13 april 2016 om bedre lovgivning (44). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(97)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning for så vidt angår udpegelsen af EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre med henblik på agrofødevarekædens autenticitet og integritet samt dyrevelfærd, vedtagelsen af programmet for Kommissionens kontrol i medlemsstaterne og gennemførelsen af hyppigere offentlig kontrol i tilfælde af overtrædelser af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, som kræver koordineret bistand og opfølgning fra Kommissionens side, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(98)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, herunder regler og praktiske ordninger vedrørende audit, certifikaters og andre dokumenters format, indførelse af IT-informationsstyringssystemer, samarbejdet mellem operatører og kompetente myndigheder og mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre myndigheder, prøveudtagnings-, og laboratorieanalyse-, -undersøgelses- og -diagnosticeringsmetoder samt validering og tolkning heraf, sporbarhed, opførelse af produkter eller varer, der er genstand for kontrol, på en liste samt opførelse af lande eller regioner, som kan eksportere visse dyr og varer til Unionen, forhåndsmeddelelse om sendinger, udveksling af oplysninger, grænsekontrolsteder, isolation og karantæne, godkendelse af kontrol forud for eksport foretaget af tredjelande, foranstaltninger med henblik på at begrænse en risiko eller bringe en omfattende alvorlig manglende overholdelse vedrørende visse dyr eller varer med oprindelse i et tredjeland eller en region heri til ophør, anerkendelse af tredjelande eller regioner, der tilbyder garantier, som er ækvivalente med dem, der anvendes i Unionen, og ophævelse heraf, uddannelsesaktiviteter for personalet og programmer for udveksling af personale mellem medlemsstaterne samt om beredskabsplanerne for fødevarer og foder, jf. artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (45).

(99)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret tilgang til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, der gennemføres med henblik på at sikre anvendelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan derimod på grund af sin virkning, kompleksitet, tværnationale og internationale karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastsætter regler for:

a)

gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter af medlemsstaternes kompetente myndigheder

b)

finansiering af offentlig kontrol

c)

administrativ bistand og samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på korrekt anvendelse af de regler, der er omhandlet i stk. 2

d)

Kommissionens gennemførelse af kontrol i medlemsstaterne og i tredjelande

e)

vedtagelse af betingelser, som skal opfyldes for så vidt angår dyr og varer, der indføres til Unionen fra et tredjeland

f)

etablering af et IT-informationssystem til håndtering af oplysninger og data i forbindelse med offentlig kontrol.

2.   Denne forordning finder anvendelse på offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af regler, hvad end de er fastsat på EU-plan eller af medlemsstaterne, for at anvende EU-lovgivningen på områderne for:

a)

fødevarer og fødevaresikkerhed, -integritet og -sundhed i alle led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af fødevarer, herunder regler, der har til formål at sikre fair praksis i forbindelse med handel og beskytte forbrugerinteresser og -oplysning, og fremstilling og anvendelse af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

b)

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (GMO'er) med henblik på fødevare- og foderproduktion

c)

foder og fodersikkerhed i ethvert led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af foder og anvendelse af foder, herunder regler, der har til formål at sikre fair praksis i forbindelse med handel og beskytte forbrugersundhed, -interesser og -oplysning

d)

dyresundhedskrav

e)

forebyggelse og minimering af risici for menneskers og dyrs sundhed ved animalske biprodukter og afledte produkter

f)

dyrevelfærdskrav

g)

beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere

h)

krav til markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og bæredygtig brug af pesticider, undtagen pesticidudbringningsudstyr

i)

økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

j)

anvendelse af og mærkning i forbindelse med beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter.

3.   Denne forordning finder også anvendelse på offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i stk. 2, når disse krav finder anvendelse på dyr og varer, der indføres til Unionen, eller som agtes eksporteret fra Unionen.

4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af:

a)

forordning (EU) nr. 1308/2013; dog finder nærværende forordning anvendelse på den kontrol, der gennemføres i henhold til artikel 89 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvor denne kontrol identificerer eventuel svigagtig eller vildledende adfærd med hensyn til de handelsnormer, der er omhandlet i artikel 73-91 i forordning (EU) nr. 1308/2013

b)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (46)

c)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF (47).

5.   Artikel 4, 5, 6 og 8, artikel 12, stk. 2 og 3, artikel 15, 18-27, 31-34, 37-42, 78 og 86-108, artikel 112, litra b), og artikel 130 og 131-141 finder også anvendelse på andre officielle aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med denne forordning eller med de regler, der er omhandlet i stk. 2 i nærværende artikel.

Artikel 2

Offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter

1.   I denne forordning forstås ved »offentlig kontrol«: de aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder eller af de organer med delegerede opgaver eller de fysiske personer, der har fået delegeret offentlige kontrolopgaver i overensstemmelse med denne forordning, for at verificere:

a)

operatørers overholdelse af denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og

b)

at dyr eller varer opfylder de krav, som er fastlagt i reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder med henblik på udstedelse af et officielt certifikat eller en officiel attestering.

2.   I denne forordning forstås ved »andre officielle aktiviteter« aktiviteter, bortset fra offentlig kontrol, som gennemføres af de kompetente myndigheder eller af de organer med delegerede opgaver eller de fysiske personer, der har fået delegeret bestemte andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder aktiviteter, der tager sigte på at verificere forekomst af dyresygdomme eller planteskadegørere, forebygge eller begrænse spredning af sådanne dyresygdomme eller planteskadegørere, udrydde disse dyresygdomme eller planteskadegørere, udstede tilladelser eller godkendelser og udstede officielle certifikater eller officielle attesteringer.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»fødevarelovgivning«: fødevarelovgivning som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 178/2002

2)

»foderlovgivning«: de love, forordninger og administrative bestemmelser, som enten på EU-plan eller på nationalt plan regulerer foder i almindelighed og fodersikkerhed i særdeleshed i ethvert led i produktion, tilvirkning og distribution eller anvendelse af foder

3)

»kompetente myndigheder«:

a)

de centrale myndigheder i en medlemsstat, som er ansvarlige for at tilrettelægge offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

enhver anden myndighed, som har fået overdraget dette ansvar

c)

de tilsvarende myndigheder i et tredjeland, hvis det er relevant

4)

»økologikontrolmyndighed«: en offentlig administrativ organisation for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter i en medlemsstat, som de kompetente myndigheder helt eller delvis har overdraget deres beføjelser i forbindelse med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (48), herunder, hvis det er relevant, den tilsvarende myndighed i et tredjeland eller den tilsvarende myndighed, som opererer i et tredjeland

5)

»organ med delegerede opgaver«: en separat juridisk person, til hvem de kompetente myndigheder har delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver eller bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

6)

»kontrolverifikationsprocedurer«: de ordninger, der træffes, og tiltag, der iværksættes, af de kompetente myndigheder med henblik på at sikre, at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter er konsekvente og effektive

7)

»kontrolsystem«: et system, der omfatter de kompetente myndigheder og de ressourcer, strukturer, ordninger og procedurer, som er indført i en medlemsstat for at sikre, at offentlig kontrol gennemføres i overensstemmelse med denne forordning og med de regler, der er omhandlet i artikel 18-27

8)

»kontrolplan«: en beskrivelse, der er udarbejdet af de kompetente myndigheder, og som indeholder oplysninger om det offentlige kontrolsystems struktur, tilrettelæggelse og funktion samt den detaljerede planlægning af den offentlige kontrol, der i en given periode skal gennemføres på hvert af de områder, som reguleres af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

9)

»dyr«: dyr som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/429

10)

»dyresygdom«: sygdom som defineret i artikel 4, nr. 16), i forordning (EU) 2016/429

11)

»vare«: alt, hvad der er omfattet af en eller flere af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra dyr

12)

»fødevarer«: fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002

13)

»foder«: foder som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr. 178/2002

14)

»animalske biprodukter«: animalske biprodukter som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 1069/2009

15)

»afledte produkter«: afledte produkter som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EF) nr. 1069/2009

16)

»planter«: planter som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2016/2031

17)

»planteskadegørere«: skadegørere som defineret i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031

18)

»plantebeskyttelsesmidler«: plantebeskyttelsesmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009

19)

»animalske produkter«: animalske produkter som defineret i punkt 8.1 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (49)

20)

»avlsmateriale«: avlsmateriale som defineret i artikel 4, nr. 28), i forordning (EU) 2016/429

21)

»planteprodukter«: planteprodukter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2016/2031

22)

»andre objekter«: andre objekter som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2016/2031

23)

»fare«: enhver agens eller ethvert forhold med en potentielt negativ virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet

24)

»risiko«: funktion af sandsynligheden for en negativ virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet og af alvoren af en sådan virkning som følge af en fare

25)

»officiel certificering«: den procedure, hvorved de kompetente myndigheder bekræfter, at et eller flere af de krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, overholdes

26)

»certifikatudstedende embedsmand«:

a)

enhver embedsmand hos de kompetente myndigheder, der af sådanne myndigheder er bemyndiget til at underskrive officielle certifikater, eller

b)

enhver anden fysisk person, som af de kompetente myndigheder er bemyndiget til at underskrive officielle certifikater i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

27)

»officielt certifikat«: et dokument i papirudgave eller elektronisk form, der er underskrevet af den certifikatudstedende embedsmand, og som sikrer opfyldelse af et eller flere krav i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

28)

»officiel attestering«: enhver mærkeseddel, ethvert mærke eller anden form for attestering udstedt af operatørerne under tilsyn gennem dedikeret offentlig kontrol fra de kompetente myndigheders side eller af de kompetente myndigheder selv, og som sikrer overholdelsen af et eller flere krav i denne forordning eller i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

29)

»operatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet af en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2

30)

»audit«: en systematisk og uafhængig undersøgelse for at fastslå, om aktiviteter og resultaterne af sådanne aktiviteter er i overensstemmelse med de planlagte ordninger, og om disse ordninger anvendes effektivt og er egnet til at nå målene

31)

»rating«: klassificering af operatører ud fra en vurdering af, i hvilket omfang de opfylder ratingkriterierne

32)

»embedsdyrlæge«: en dyrlæge, der som enten personale eller på anden måde er udpeget af en kompetent myndighed, og som er tilstrækkeligt kvalificeret til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

33)

»officiel plantesundhedskontrollør«: en fysisk person, der som enten personale eller på anden måde er udpeget af en kompetent myndighed, og som er tilstrækkeligt uddannet til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g)

34)

»specificeret risikomateriale«: specificeret risikomateriale som defineret i artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 999/2001

35)

»langvarig forsendelse«: en langvarig forsendelse som defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EF) nr. 1/2005

36)

»pesticidudbringningsudstyr«: pesticidudbringningsudstyr som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2009/128/EF

37)

»sending«: et antal dyr eller en mængde varer omfattet af samme officielle certifikat, officielle attestering eller ethvert andet dokument, som befordres med samme transportmiddel og kommer fra samme område eller tredjeland, og som bortset fra varer, der er omfattet af de i artikel 1, stk. 2, litra g), omhandlede regler er af samme type, klasse eller betegnelse

38)

»grænsekontrolsted«: et sted med tilhørende faciliteter udpeget af en medlemsstat med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol, jf. artikel 47, stk. 1

39)

»udgangssted«: et grænsekontrolsted eller ethvert andet sted udpeget af en medlemsstat, hvor dyr, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1/2005, forlader Unionens toldområde

40)

»indføres til Unionen« eller »indførsel til Unionen«: enhver handling, hvorved dyr eller varer bringes ind på et af de områder, der er opført i bilag I til nærværende forordning, fra steder uden for disse områder, undtagen i forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), hvor disse udtryk betyder at bringe varer ind på »Unionens område« som defineret i artikel 1, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) 2016/2031

41)

»dokumentkontrol«: undersøgelse af de officielle certifikater, de officielle attesteringer og andre dokumenter, herunder handelsdokumenter, som forsendelsen skal ledsages af, jf. de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og artikel 56, stk. 1, eller gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 77, stk. 3, artikel 126, stk. 3, artikel 128, stk. 1, og artikel 129, stk. 1

42)

»identitetskontrol«: en visuel inspektion for at verificere, at indholdet og mærkningen af en forsendelse, herunder mærkerne på dyr, plomber og transportmidler, svarer til oplysningerne i de officielle certifikater, officielle attesteringer og andre dokumenter, der ledsager den

43)

»fysisk kontrol«: en kontrol af dyr eller varer og, hvis det er relevant, kontrol af emballering, transportmiddel, mærkning og temperatur, prøveudtagning med henblik på analyse, undersøgelse eller diagnosticering og enhver anden form for fornøden kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

44)

»transit«: flytning fra et tredjeland til et andet tredjeland under toldtilsyn gennem et af de områder, der er opført i bilag I, eller fra et af de områder, der er opført i bilag I, til et andet område, der er opført i bilag I, efter at have passeret gennem et tredjelands område, undtagen i forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), hvor det betyder et af følgende:

a)

flytning fra et tredjeland til et andet tredjeland som defineret i artikel 1, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) 2016/2031 under toldtilsyn gennem »Unionens område« som defineret i artikel 1, stk. 3, andet afsnit, i nævnte forordning eller

b)

flytning fra »Unionens område« til en anden del af »Unionens område« som defineret i artikel 1, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) 2016/2031 gennem et tredjelands område som defineret i artikel 1, stk. 3, første afsnit, i nævnte forordning

45)

»toldmyndighedernes tilsyn«: toldtilsyn som defineret i artikel 5, nr. 27), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (50)

46)

»toldmyndighedernes kontrol«: toldkontrol som defineret i artikel 5, nr. 3), i forordning (EU) nr. 952/2013

47)

»officiel tilbageholdelse«: den procedure, hvorved de kompetente myndigheder sikrer, at dyr og varer, som er omfattet af offentlig kontrol, ikke flyttes eller er genstand for manipulation, før der er truffet afgørelse om deres bestemmelsessted; dette omfatter opbevaring hos operatører under de kompetente myndigheders kontrol og i overensstemmelse med deres instrukser

48)

»logbog«: det dokument, der er omhandlet i bilag II, punkt 1-5, til forordning (EF) nr. 1/2005

49)

»officiel medhjælper«: en repræsentant for de kompetente myndigheder, der er uddannet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i henhold til artikel 18, og ansat til at udføre bestemte offentlige kontrolopgaver eller bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

50)

»kød og spiselige slagtebiprodukter« med henblik på nærværende forordnings artikel 49, stk. 2, litra a): de produkter, der er opført på listen i bilag I, del II, afsnit I, kapitel 2, underkapitel 0201-0208, til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (51)

51)

»sundhedsmærke«: et mærke, der anbringes efter gennemførelsen af den offentlige kontrol, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a) og c), og som bekræfter, at det pågældende kød er egnet til menneskelig konsum.

AFSNIT II

OFFENTLIG KONTROL OG ANDRE OFFICIELLE AKTIVITETER I MEDLEMSSTATERNE

KAPITEL I

Kompetente myndigheder

Artikel 4

Udpegelse af kompetente myndigheder

1.   For hvert af de områder, som er omfattet af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, udpeger medlemsstaterne den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder, som de overdrager ansvaret for at tilrettelægge eller gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.

2.   Hvis en medlemsstat for samme område overdrager ansvaret for at tilrettelægge eller gennemføre offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter til mere end én kompetent myndighed på nationalt, regionalt eller lokalt plan, eller hvis de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, ved udpegelsen får tilladelse til at overdrage specifikke ansvarsområder i forbindelse med offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter til andre offentlige myndigheder, skal medlemsstaten:

a)

sikre effektiv koordinering mellem alle involverede myndigheder og sammenhæng og effektivitet i offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter på hele sit område og

b)

udpege en enkelt myndighed i overensstemmelse med medlemsstatens forfatningsmæssige krav, som er ansvarlig for at koordinere samarbejdet og kontakterne med Kommissionen og med andre medlemsstater i forbindelse med den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter, der gennemføres på hvert af de områder, som er omfattet af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2.

3.   Kompetente myndigheder med ansvar for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), kan overdrage visse ansvarsområder i forbindelse med offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter til en eller flere økologikontrolmyndigheder. I sådanne tilfælde tildeler de hver af dem et kodenummer.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen orienteres om kontaktoplysninger og om eventuelle ændringer vedrørende:

a)

de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1

b)

de enkeltmyndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 2, litra b)

c)

de økologikontrolmyndigheder, der er omhandlet i stk. 3

d)

de organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, gøres ligeledes offentligt tilgængelige af medlemsstaterne, herunder på internettet.

Artikel 5

Generelle forpligtelser vedrørende de kompetente myndigheder og økologikontrolmyndighederne

1.   De kompetente myndigheder og økologikontrolmyndighederne skal:

a)

sørge for, at der er fastlagt procedurer og/eller ordninger, der skal sikre, at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter er effektive og hensigtsmæssige

b)

sørge for, at der er fastlagt procedurer og/eller ordninger, der skal sikre upartiskhed, kvalitet og konsekvens i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på alle niveauer

c)

sørge for, at der er fastlagt procedurer og/eller ordninger, der skal sikre, at personale, som gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, ikke har interessekonflikter

d)

råde over eller have adgang til passende laboratoriekapacitet til analyse, undersøgelse og diagnosticering

e)

råde over eller have adgang til et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer og erfaring, således at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter kan gennemføres effektivt

f)

råde over hensigtsmæssige og korrekt vedligeholdte faciliteter og udstyr, således at personalet kan gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter effektivt

g)

have retlige beføjelser til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter og til at iværksætte de tiltag, som er omhandlet i denne forordning og i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

h)

sørge for, at der er fastlagt retlige procedurer, der skal sikre, at personalet har adgang til operatørernes lokaliteter og de dokumenter, som de opbevarer, så det kan udføre sine opgaver korrekt

i)

have etableret beredskabsplaner og være klar til at anvende sådanne planer i krisesituationer, hvor relevant i overensstemmelse med reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2.

2.   Udpegelsen af en embedsdyrlæge skal være skriftlig og angive den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter og dermed forbundne opgaver, som udpegelsen vedrører. De krav, der stilles til de kompetente myndigheders personale i henhold til denne forordning, herunder kravet om ikke at have interessekonflikter, finder anvendelse på alle embedsdyrlæger.

3.   Udpegelsen af en officiel plantesundhedskontrollør skal være skriftlig og angive den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter og dermed forbundne opgaver, som udpegelsen vedrører. De krav, der efter denne forordning stilles til de kompetente myndigheders personale, herunder kravet om ikke at have interessekonflikter, finder anvendelse på alle officielle plantesundhedskontrollører.

4.   Personale, som gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, skal:

a)

modtage relevant uddannelse på sit kompetenceområde, der sætter det i stand til at varetage sine opgaver på en kompetent måde og til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på en konsekvent måde

b)

holde sig ajourført på sit kompetenceområde og efteruddannes i fornødent omfang og

c)

uddannes i de emner, der er opført i bilag II, kapitel I, og om nødvendigt i, hvilke forpligtelser de kompetente myndigheder har i henhold til denne forordning.

De kompetente myndigheder, økologikontrolmyndighederne og organerne med delegerede opgaver udvikler og gennemfører uddannelsesprogrammer for at sikre, at personale, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, modtager den uddannelse, som er omhandlet i litra a), b) og c).

5.   Hvis mere end én enhed inden for en kompetent myndigheds tjenester har kompetence til at gennemføre offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, sikres der en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde mellem de forskellige enheder.

Artikel 6

Audit af de kompetente myndigheder

1.   For at sikre, at de kompetente myndigheder overholder denne forordning, gennemfører de interne audit eller sørger for, at der gennemføres audit af dem selv, og træffer passende foranstaltninger på baggrund af resultaterne af disse audit.

2.   De i stk. 1 omhandlede audit underkastes en uafhængig undersøgelse og gennemføres på en gennemsigtig måde.

Artikel 7

Klageadgang

Afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 55, artikel 66, stk. 3 og 6, artikel 67, artikel 137, stk. 3, litra b), og artikel 138, stk. 1 og 2, vedrørende fysiske eller juridiske personer, er omfattet af sådanne personers ret til at klage i overensstemmelse med national ret.

Retten til at klage berører ikke de kompetente myndigheders forpligtelse til straks at gribe ind for at eliminere eller begrænse risiciene for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler, også for miljøet i overensstemmelse med denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

Artikel 8

De kompetente myndigheders tavshedspligt

1.   De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres opgaver i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, ikke videregives til tredjeparter, når sådanne oplysninger efter deres art er omfattet af tavshedspligt i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivningen, jf. dog stk. 3.

Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at der indføres passende tavshedspligt for personale og andre personer, der deltager i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.

2.   Stk. 1 finder også anvendelse på økologikontrolmyndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret specifikke offentlige kontrolopgaver, samt på officielle laboratorier.

3.   Medmindre tungtvejende samfundsinteresser taler for at videregive oplysninger omfattet af tavshedspligt som omhandlet i stk. 1, og med forbehold af situationer, hvor videregivelse af oplysninger er påkrævet i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning, indbefatter sådanne oplysninger også oplysninger, hvis videregivelse ville underminere:

a)

formålet med inspektioner, undersøgelser eller audit

b)

beskyttelsen af en operatørs eller enhver anden fysisk eller juridisk persons kommercielle interesser eller

c)

beskyttelsen af retssager og juridisk rådgivning.

4.   Når de kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt tungtvejende samfundsinteresser taler for at videregive oplysningerne omfattet af tavshedspligt som omhandlet i stk. 1, tager de bl.a. hensyn til mulige risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet og arten, alvorligheden og omfanget af sådanne risici.

5.   Tavshedspligten i denne artikel er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder offentliggør eller på anden måde stiller oplysninger til rådighed for offentligheden om resultaterne af offentlig kontrol vedrørende individuelle operatører, med forbehold af situationer, hvor videregivelse af oplysninger er påkrævet i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning, og forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Den berørte operatør får mulighed for at fremsætte bemærkninger til de oplysninger, som den kompetente myndighed har til hensigt at offentliggøre eller på anden måde stille til rådighed for offentligheden, forud for oplysningernes offentliggørelse eller frigivelse, og idet der tages hensyn til situationens hastende karakter, og

b)

de oplysninger, der offentliggøres eller på anden måde stilles til rådighed for offentligheden, tager hensyn til de bemærkninger, som den berørte operatør har fremsat, eller offentliggøres eller frigives sammen med sådanne bemærkninger.

KAPITEL II

Offentlig kontrol

Afdeling I

Generelle krav

Artikel 9

Almindelige regler for offentlig kontrol

1.   De kompetente myndigheder gennemfører regelmæssigt offentlig kontrol af alle operatører ud fra en risikovurdering og med passende hyppighed under hensyntagen til:

a)

identificerede risici i forbindelse med:

i)

dyr og varer

ii)

aktiviteter under operatørers kontrol

iii)

beliggenheden af operatørers aktiviteter eller operationer

iv)

anvendelsen af produkter, processer, materialer eller stoffer, der kan påvirke fødevaresikkerheden, -integriteten og -sundheden eller fodersikkerheden, dyresundheden eller dyrevelfærden eller plantesundheden, eller som for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også kan have negativ indvirkning på miljøet

b)

eventuelle oplysninger om sandsynligheden for, at forbrugerne kan blive vildledt, navnlig hvad angår fødevarers art, særpræg, egenskaber, sammensætning, mængde, holdbarhed, oprindelsesland eller herkomststed og fremstillings- eller produktionsmåde

c)

operatørers historik for så vidt angår resultaterne af offentlig kontrol af dem og deres overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

d)

pålideligheden og resultaterne af egenkontrol, der er gennemført af operatører eller af en tredjepart på deres anmodning, herunder, hvis det er relevant, private kvalitetssikringsordninger, med henblik på at sikre overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og

e)

enhver oplysning, der kan tyde på manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

2.   De kompetente myndigheder gennemfører regelmæssigt offentlig kontrol ud fra en risikovurdering og med passende hyppighed for at opdage eventuelle forsætlige overtrædelser af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd, idet de tager hensyn til oplysninger vedrørende sådanne overtrædelser, der udveksles gennem de mekanismer for administrativ bistand, der er foreskrevet i artikel 102-108, og alle andre oplysninger, der peger i retning af sådanne eventuelle overtrædelser.

3.   Offentlig kontrol, der gennemføres forud for markedsføring eller flytning af visse dyr og varer i forbindelse med udstedelse af de officielle certifikater eller officielle attesteringer, som kræves i henhold til de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som en betingelse for markedsføring eller flytning af dyrene eller varerne, gennemføres i overensstemmelse med begge af følgende:

a)

de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

de relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 18-27.

4.   Offentlig kontrol gennemføres uden forudgående underretning, undtagen i tilfælde, hvor en sådan underretning er nødvendig og behørigt begrundet med henblik på den offentlige kontrol, der skal foretages. For så vidt angår offentlig kontrol efter anmodning fra en operatør kan den kompetente myndighed beslutte, om den offentlige kontrol skal gennemføres med eller uden forudgående underretning. Offentlig kontrol med forudgående underretning udelukker ikke offentlig kontrol uden forudgående underretning.

5.   Offentlig kontrol gennemføres så vidt muligt på en sådan måde, at den administrative byrde og driftsmæssige forstyrrelse for operatører holdes til det minimalt nødvendige, men uden at dette har negativ indvirkning på kontrollens effektivitet.

6.   De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol på samme måde, idet de samtidig tager hensyn til behovet for at tilpasse kontrollen til de konkrete situationer, uanset om de berørte dyr og varer:

a)

er tilgængelige på EU-markedet, uanset om de har oprindelse i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol gennemføres, eller i en anden medlemsstat

b)

agtes eksporteret fra Unionen eller

c)

indføres til Unionen.

7.   Bestemmelsesmedlemsstaterne kan i det omfang, det er strengt nødvendigt for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol, pålægge operatører, som får leveret dyr eller varer fra en anden medlemsstat, at meddele sådanne dyrs eller varers ankomst.

Artikel 10

Operatører, processer og aktiviteter, der er omfattet af offentlig kontrol

1.   I det omfang, det er nødvendigt for at sikre overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemfører de kompetente myndigheder offentlig kontrol af:

a)

dyr og varer i alle produktions-, forarbejdnings-, distributions- og anvendelsesled

b)

stoffer, materialer eller andre objekter, som kan påvirke dyrs og varers egenskaber eller sundhed og deres opfyldelse af de relevante krav i alle produktions-, forarbejdnings-, distributions- og anvendelsesled

c)

operatører for så vidt angår aktiviteter, herunder dyrehold, udstyr, transportmidler, lokaliteter og andre steder under deres kontrol og deres omgivelser, og af tilhørende dokumentation.

2.   Uden at det berører reglerne om eksisterende lister eller registre, som er oprettet på grundlag af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, udarbejder og ajourfører de kompetente myndigheder en liste over operatører. Hvis en sådan liste eller et sådant register allerede er udarbejdet til andre formål, kan den pågældende liste eller det pågældende register også anvendes med henblik på denne forordning.

3.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at ændre denne forordning vedrørende fastsættelse af de kategorier af operatører, der skal være undtaget fra den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede liste over operatører, hvis deres opførelse på en sådan list ville pålægge dem uforholdsmæssigt store administrative byrder i forhold til den risiko, der er forbundet med deres aktiviteter.

Artikel 11

Gennemsigtighed i forbindelse med offentlig kontrol

1.   De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol med en høj grad af gennemsigtighed og gør mindst en gang om året relevante oplysninger om tilrettelæggelse og gennemførelse af offentlig kontrol tilgængelige for offentligheden, herunder via offentliggørelse på internettet.

De sikrer også regelmæssig og rettidig offentliggørelse af oplysninger om følgende:

a)

arten, antallet og resultatet af offentlig kontrol

b)

arten og antallet af tilfælde af konstateret manglende overholdelse

c)

arten og antallet af tilfælde, hvor de kompetente myndigheder traf foranstaltninger i henhold til artikel 138, og

d)

arten og antallet af tilfælde, hvor de sanktioner, der er omhandlet i artikel 139, blev pålagt.

Oplysningerne omhandlet i litra a)-d) i dette stykkes andet afsnit kan, hvor det er relevant, gives i forbindelse med offentliggørelsen af den årsrapport, der er omhandlet i artikel 113, stk. 1.

2.   De kompetente myndigheder fastlægger procedurer for at sikre, at alle oplysninger, der gøres tilgængelige for offentligheden, berigtiges på passende vis, hvis de viser sig at være ukorrekte.

3.   Oplysninger om rating af individuelle operatører ud fra resultaterne af en eller flere offentlige kontroller kan offentliggøres eller på anden måde gøres tilgængelige for offentligheden af de kompetente myndigheder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Ratingkriterierne er objektive, gennemsigtige og offentligt tilgængelige og

b)

der er truffet passender ordninger til at sikre rimelighed, konsekvens og gennemsigtighed i ratingprocessen.

Artikel 12

Dokumenterede kontrolprocedurer

1.   De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol i overensstemmelse med dokumenterede procedurer.

Disse procedurer skal omfatte de emneområder i forbindelse med kontrolprocedurer, der er fastlagt i bilag II, kapitel II, og skal indeholde instrukser til det personale, som gennemfører offentlig kontrol.

2.   De kompetente myndigheder sørger for, at der er fastlagt kontrolverifikationsprocedurer.

3.   De kompetente myndigheder:

a)

iværksætter korrigerende tiltag i alle de tilfælde, hvor de procedurer, der er fastlagt i stk. 2, identificerer mangler og

b)

ajourfører de dokumenterede procedurer, der er fastlagt i stk. 1, hvis det er relevant.

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på organer med delegerede opgaver og økologikontrolmyndigheder.

Artikel 13

Skriftlige fortegnelser over offentlig kontrol

1.   De kompetente myndigheder udarbejder en skriftlig fortegnelse over hver offentlig kontrol, som de gennemfører. Disse fortegnelser kan være på papir eller i elektronisk form.

Disse fortegnelser skal indeholde:

a)

en beskrivelse af formålet med den offentlige kontrol

b)

de anvendte kontrolmetoder

c)

resultaterne af den offentlige kontrol og

d)

hvor det er relevant, de tiltag som de kompetente myndigheder pålægger den berørte operatør at iværksætte som følge af deres offentlige kontrol.

2.   Medmindre formålet med retslige undersøgelser eller beskyttelsen af retssager tilsiger andet, forelægges operatører, der er omfattet af en offentlig kontrol, efter anmodning en kopi af de i stk. 1 foreskrevne fortegnelser, undtagen hvis et officielt certifikat eller en officiel attestering er blevet udstedt. De kompetente myndigheder underretter omgående operatøren skriftligt om ethvert tilfælde af manglende overholdelse, der er konstateret gennem offentlig kontrol.

3.   Hvis offentlig kontrol forudsætter konstant eller regelmæssig tilstedeværelse af de kompetente myndigheders personale eller repræsentanter på operatørens lokaliteter, udarbejdes de i stk. 1 foreskrevne fortegnelser så hyppigt, at de kompetente myndigheder og operatøren kan:

a)

holde sig regelmæssigt underrettet om niveauet af overholdelse og

b)

blive underrettet omgående om ethvert tilfælde af manglende overholdelse, der er konstateret via den offentlige kontrol.

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på organer med delegerede opgaver, økologikontrolmyndigheder og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver.

Artikel 14

Metoder og teknikker til offentlig kontrol

Offentlige kontrolmetoder og -teknikker omfatter følgende i det omfang, det er relevant:

a)

undersøgelse af den kontrol, som operatører har indført, og af de opnåede resultater

b)

inspektion af:

i)

udstyr, transportmidler, lokaliteter og andre steder under deres kontrol og deres omgivelser

ii)

dyr og varer, herunder halvfabrikata, råvarer, ingredienser, hjælpemidler til forarbejdning og andre produkter, der anvendes til tilberedning og produktion af varer eller til fodring eller behandling af dyr

iii)

rengørings- og vedligeholdelsesprodukter og -processer

iv)

sporbarhed, mærkning, præsentation, reklame og relevant emballagemateriale, herunder materialer bestemt til kontakt med fødevarer

c)

kontrol af hygiejneforholdene på operatørernes lokaliteter

d)

vurdering af procedurer for god fremstillingspraksis, god hygiejnepraksis og godt landmandskab samt af procedurer baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Points)

e)

undersøgelse af dokumenter, sporbarhedsfortegnelser og andre fortegnelser, der kan være relevante for vurderingen af overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder, hvis det er relevant, dokumenter, der ledsager fødevarer, foder og ethvert stof eller materiale, der bringes ind i eller forlader en virksomhed

f)

interview med operatører og deres personale

g)

verifikation af målinger foretaget af operatøren og andre undersøgelsesresultater

h)

prøveudtagning, analyse, diagnosticering og undersøgelser

i)

audit af operatører

j)

andre aktiviteter, der er nødvendige for at konstatere tilfælde af manglende overholdelse.

Artikel 15

Operatørers forpligtelser

1.   I det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, skal operatørerne, hvis de kompetente myndigheder kræver det, give de kompetente myndigheders personale adgang til:

a)

udstyr, transportmidler, lokaliteter og andre steder under deres kontrol og deres omgivelser

b)

deres IT-informationsstyringssystemer

c)

dyr og varer under deres kontrol

d)

deres dokumenter og alle andre relevante oplysninger.

2.   I forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter skal operatørerne bistå og samarbejde med de kompetente myndigheders og økologikontrolmyndighedernes personale i udførelsen af deres opgaver.

3.   Den operatør, der er ansvarlig for en sending, som indføres til Unionen, skal foruden forpligtelserne i stk. 1 og 2 straks stille alle oplysninger om dyrene og varerne til rådighed på papir eller i elektronisk form.

4.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem operatører og kompetente myndigheder i forbindelse med ankomst og aflæsning af de dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, når det er nødvendigt at sikre fuld identifikation heraf og en effektiv gennemførelse af offentlig kontrol af sådanne dyr og varer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

5.   Med henblik på artikel 10, stk. 2, og med forbehold af artikel 10, stk. 3, forelægger operatører som minimum de kompetente myndigheder følgende ajourførte oplysninger:

a)

deres navn og retlige form og

b)

de specifikke aktiviteter, de udfører, herunder aktiviteter, der varetages ved hjælp af fjernkommunikation, og de steder, der er under deres kontrol.

6.   De forpligtelser, der er fastsat for operatører i nærværende artikel, finder også anvendelse, når offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter gennemføres af embedsdyrlæger, officielle plantesundhedskontrollører, organer med delegerede opgaver, kontrolmyndigheder og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver eller bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter.

Afdeling II

Yderligere krav i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på visse områder

Artikel 16

Yderligere krav

1.   På de områder, som er reguleret af reglerne i denne afdeling, finder disse regler anvendelse i tillæg til de øvrige bestemmelser i denne forordning.

2.   Kommissionen tager, når den vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til denne afdeling, hensyn til følgende:

a)

de kompetente myndigheders og fødevare- og fodervirksomhedsoperatørernes erfaringer i forbindelse med anvendelsen af de procedurer, der er omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (52) og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 (53)

b)

den videnskabelige og teknologiske udvikling

c)

forbrugernes forventninger med hensyn til fødevaresammensætning og ændringer i fødevareforbrugsmønstre

d)

risici for menneskers, dyrs og planters sundhed i forbindelse med dyr og varer og

e)

oplysninger om eventuelle forsætlige overtrædelser begået ved svigagtig eller vildledende adfærd.

3.   For så vidt som dette ikke hindrer opfyldelsen af de mål, der forfølges i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, tager Kommissionen, når den vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til denne afdeling, også hensyn til følgende elementer:

a)

behovet for at lette anvendelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter under hensyntagen til de små virksomheders art og størrelse

b)

behovet for at muliggøre fortsat brug af traditionelle metoder i alle led i produktion, forarbejdning eller distribution af fødevarer og produktion af traditionelle fødevarer og

c)

behovene hos operatører, der er beliggende i regioner med særlige geografiske begrænsninger.

Artikel 17

Særlige definitioner

I artikel 18 forstås ved:

a)

»under embedsdyrlægens ansvar«: at embedsdyrlægen overdrager udførelsen af en handling til en officiel medhjælper

b)

»under embedsdyrlægens tilsyn«: at en handling udføres af en officiel medhjælper under embedsdyrlægens ansvar, og at embedsdyrlægen også er til stede på lokaliteterne i det tidsrum, der er nødvendigt til at udføre denne handling

c)

»inspektion før slagtning«: verifikation før slagteaktiviteter af kravene til menneskers og dyrs sundhed samt dyrevelfærden, herunder hvor relevant en klinisk undersøgelse af hvert enkelt dyr, og verifikation af den information om fødevarekæden, der er omhandlet i bilag II, afsnit III, til forordning (EF) nr. 853/2004

d)

»inspektion efter slagtning«: verifikation på slagteriet eller i vildthåndteringsvirksomheden af opfyldelse af de krav, der stilles til:

i)

slagtekroppe som defineret i bilag I, punkt 1.9, til forordning (EF) nr. 853/2004 og spiselige slagtebiprodukter som defineret i det nævnte bilags punkt 1.11 med henblik på at afgøre, om kødet er egnet til menneskelig konsum

ii)

sikker fjernelse af specificeret risikomateriale og

iii)

dyrenes sundhed og velfærd.

Artikel 18

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder i forbindelse med produktion af animalske produkter til menneskelig konsum

1.   Offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, i forbindelse med animalske produkter til menneskelig konsum, omfatter verifikation af opfyldelse af de krav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1099/2009, alt efter hvad der er relevant.

2.   Den i stk. 1 omhandlede offentlige kontrol gennemført i forbindelse med kødproduktion omfatter:

a)

inspektion før slagtning gennemført på slagteriet af en embedsdyrlæge, der med hensyn til forudgående udvælgelse af dyr kan bistås af officielle medhjælpere, der er uddannet til dette formål

b)

som en undtagelse fra litra a) for så vidt angår fjerkræ og lagomorfer inspektion før slagtning gennemført af en embedsdyrlæge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstrækkelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar

c)

inspektion efter slagtning gennemført af en embedsdyrlæge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstrækkelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar

d)

anden offentlig kontrol, der gennemføres på slagterier, i opskæringsvirksomheder og i vildthåndteringsvirksomheder, af en embedsdyrlæge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstrækkelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar for at verificere overholdelsen af de krav, der stilles til:

i)

hygiejnen i kødproduktion

ii)

tilstedeværelse af restkoncentrationer af veterinærlægemidler og forurenende stoffer i animalske produkter til menneskelig konsum

iii)

audit af god hygiejnepraksis og procedurer, der er baseret på HAACP-principper

iv)

laboratorieundersøgelser for at spore forekomst af zoonotiske agenser og dyresygdomme og for at verificere overholdelsen af det mikrobiologiske kriterium som defineret i artikel 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (54)

v)

håndtering og bortskaffelse af animalske biprodukter og af specificeret risikomateriale

vi)

dyrenes sundhed og velfærd

3.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af en risikoanalyse tillade, at slagteripersonale i virksomheder, hvor der slagtes fjerkræ eller lagomorfer, bistår med gennemførelsen af opgaver i forbindelse med den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 2, eller i virksomheder, hvor der slagtes dyr af andre arter, foretager specifikke prøveudtagnings- og undersøgelsesopgaver i forbindelse med en sådan kontrol, på betingelse af, at personalet:

a)

handler uafhængigt af slagteriets produktionspersonale

b)

har modtaget passende uddannelse til at udføre disse opgaver og

c)

udfører disse opgaver i embedsdyrlægens eller den officielle medhjælpers tilstedeværelse og efter dennes instrukser.

4.   Hvis der ved den offentlige kontrol, som er omhandlet i stk. 2, litra a) og c), ikke er konstateret mangler, der ville gøre kødet uegnet til menneskelig konsum, anbringes sundhedsmærkningen på tamhovdyr, opdrættet hårvildt, bortset fra lagomorfer, og vildtlevende storvildt af embedsdyrlægen, under embedsdyrlægens tilsyn, under embedsdyrlægens ansvar eller, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i stk. 3, af slagteripersonalet.

5.   Embedsdyrlægen er fortsat ansvarlig for de afgørelser, der træffes efter en offentlig kontrol i henhold til stk. 2 og 4, også selv om denne har overdraget udførelsen af en handling til den officielle medhjælper.

6.   Med henblik på den i stk. 1 omhandlede offentlige kontrol gennemført i forbindelse med levende toskallede bløddyr klassificerer de kompetente myndigheder produktions- og genudlægningsområder.

7.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning med særlige regler for gennemførelse af den offentlige kontrol, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2-6, vedrørende:

a)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion før slagtning uanset stk. 2, litra a), kan foretages på visse slagterier under en embedsdyrlæges tilsyn eller ansvar, forudsat at undtagelserne ikke påvirker opnåelsen af målene i denne forordning

b)

kriterierne og betingelserne for med hensyn til fjerkræ og lagomorfer at fastslå, hvornår der er opfyldt tilstrækkelige garantier til, at offentlig kontrol kan gennemføres under en embedsdyrlæges ansvar for så vidt angår den inspektion før slagtning, der er omhandlet i stk. 2, litra b)

c)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion før slagtning uanset stk. 2, litra a), kan foretages uden for slagteriet i tilfælde af nødslagtning

d)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion før slagtning uanset stk. 2, litra a) og b), kan foretages på oprindelsesbedriften

e)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår der er opfyldt tilstrækkelige garantier til, at offentlig kontrol kan gennemføres under en embedsdyrlæges ansvar for så vidt angår den inspektion efter slagtning og de auditaktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, litra c) og d)

f)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion efter slagtning i tilfælde af nødslagtning uanset stk. 2, litra c), skal foretages af embedsdyrlægen

g)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår produktions- og genudlægningsområder uanset stk. 6 ikke skal klassificeres for så vidt angår kammuslinger, havsnegle og søpølser

h)

specifikke undtagelser for Rangifer tarandus tarandus, Lagopus lagopus og Lagopus mutus med henblik på at muliggøre fortsættelse af mangeårige lokale og traditionelle skikke og praksisser, forudsat at undtagelserne ikke påvirker opnåelsen af målene i denne forordning

i)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår offentlig kontrol i opskæringsvirksomheder uanset stk. 2, litra d), kan gennemføres af personale, som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål og er tilstrækkelig uddannet

j)

specifikke minimumskrav til de kompetente myndigheders personale og til embedsdyrlægen og den officielle medhjælper for at sikre, at de udfører deres opgaver som fastsat i denne artikel på passende vis, herunder specifikke minimumskrav til uddannelse

k)

relevante minimumskrav til uddannelse for slagteripersonale, der bistår med udførelse af opgaver i forbindelse med den offentlige kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med stk. 3.

8.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af den offentlige kontrol, der er omhandlet i denne artikel, vedrørende:

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol og den ensartede mindstehyppighed af denne offentlige kontrol under hensyntagen til de særlige farer og risici i forbindelse med det enkelte animalske produkt og de forskellige processer, som det gennemgår, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici, som animalske produkter kan udgøre

b)

betingelserne for klassificering og overvågning af klassificerede produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2

d)

praktiske ordninger for den inspektion før og efter slagtning, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), herunder de ensartede krav, der er nødvendige for at sikre opfyldelse af tilstrækkelige garantier, når den offentlige kontrol gennemføres under en embedsdyrlæges ansvar

e)

tekniske krav til sundhedsmærkningen og de praktiske ordninger for anvendelse heraf

f)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol og den ensartede mindstehyppighed af denne offentlige kontrol af råmælk, mejeriprodukter og fiskevarer, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå de anerkendte ensartede farer og risici, som de kan udgøre.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

9.   I overensstemmelse med denne forordnings mål, og navnlig hvad angår de fødevaresikkerhedsmæssige krav, kan medlemsstaterne vedtage nationale foranstaltninger til gennemførelse af pilotprojekter, der er begrænset i tid og omfang, for at vurdere alternative praktiske ordninger for gennemførelsen af offentlig kontrol af kødproduktionen. Disse nationale foranstaltninger indberettes i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 5 og 6 i direktiv (EU) 2015/1535. Resultatet af den evaluering, der foretages som led i pilotprojekterne, meddeles Kommissionen, så snart det foreligger.

10.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

Artikel 19

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder i forbindelse med restkoncentrationer af relevante stoffer i fødevarer og foder

1.   Offentlig kontrol med henblik på at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a) og c), omfatter offentlig kontrol, som skal gennemføres i et hvilket som helst led i produktion, forarbejdning og distribution, af relevante stoffer, herunder stoffer, der skal bruges i materialer bestemt til at komme i berøring med fødevarer, forurenende stoffer og ikkegodkendte, forbudte og uønskede stoffer, hvis anvendelse til eller tilstedeværelse på afgrøder eller dyr eller anvendelse til produktion eller forarbejdning af fødevarer eller foder kan føre til restkoncentrationer af disse stoffer i fødevarer eller foder.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for udførelsen af den offentlige kontrol, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og for tiltag, som skal iværksættes af de kompetente myndigheder efter denne offentlige kontrol. Disse delegerede retsakter skal fastsætte regler for:

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol, herunder, hvor det er relevant, omfanget af prøver og det produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, hvor prøverne skal udtages under overholdelse af de metoder, der skal anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser i overensstemmelse med artikel 34, stk. 6, litra a) og b), under hensyntagen til de særlige farer og risici i forbindelse med de stoffer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med manglende overholdelse eller mistanke herom skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder ved manglende overholdelse eller mistanke herom i forbindelse med dyr og varer fra tredjelande skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 65-72.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 1, og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder efter denne offentlig kontrol, vedrørende:

a)

ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol under hensyntagen til farerne og risiciene i forbindelse med stoffer som omhandlet i stk. 1

b)

specifikke supplerende ordninger og specifikt supplerende indhold i forhold til artikel 110 med henblik på udarbejdelse af de relevante dele af den flerårige nationale kontrolplan, der er foreskrevet i artikel 109, stk. 1

c)

specifikke praktiske ordninger for aktivering af den mekanisme for administrativ bistand, der er foreskrevet i artikel 102-108.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

4.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

Artikel 20

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder i forbindelse med dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter

1.   Offentlig kontrol med henblik på at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), c), d) og e), omfatter offentlig kontrol, som skal gennemføres i et hvilket som helst led i produktion, forarbejdning og distribution, af dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af offentlig kontrol af dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter for at verificere overholdelsen af de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d) og e), og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder efter offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter skal fastsætte regler for:

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol af dyr, animalske produkter og avlsmateriale for at imødegå anerkendte farer og risici for menneskers og dyrs sundhed ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de sygdomsforebyggelses- og kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d)

b)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol af animalske biprodukter og afledte produkter for at imødegå særlige farer og risici for menneskers og dyrs sundhed ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e)

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med manglende overholdelse eller mistanke herom skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 1, vedrørende:

a)

ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol af dyr, animalske produkter og avlsmateriale, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici for menneskers sundhed og dyresundheden ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de sygdomsforebyggelses- og kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d), og

b)

ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol af animalske biprodukter og afledte produkter, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå specifikke farer og risici for menneskers sundhed og dyresundheden ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

4.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

Artikel 21

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder i forbindelse med dyrevelfærdskrav

1.   Offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f), gennemføres i alle relevante produktions-, forarbejdnings- og distributionsled i agrofødevarekæden.

2.   Offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der fastsætter dyrevelfærdskrav i tilfælde af transport, navnlig af forordning (EF) nr. 1/2005, omfatter:

a)

ved langvarige forsendelser mellem medlemsstater og til og fra tredjelande, offentlig kontrol, der gennemføres inden pålæsningen for at kontrollere dyrenes egnethed til transport

b)

ved langvarige forsendelser mellem medlemsstater og til og fra tredjelande af tamdyr af hestefamilien, bortset fra registrerede dyr af hestefamilien, og tamkvæg, -får, -geder og -svin og forud for disse forsendelser:

i)

offentlig kontrol af logbøger for at verificere, at logbogen er realistisk og viser, at forordning (EF) nr. 1/2005 er overholdt, og

ii)

offentlig kontrol for at verificere, at den i logbogen angivne transportør har en gyldig autorisation, godkendelsesattest til transportmidler til langvarige forsendelser og kompetencebeviser for førere og ledsagere

c)

på grænsekontrolsteder, jf. artikel 59, stk. 1, og på udgangssteder:

i)

offentlig kontrol af dyrenes egnethed til transport og af transportmidlerne for at verificere overholdelsen af bilag I, kapitel II, til forordning (EF) nr. 1/2005 og, hvor dette er relevant, det nævnte bilags kapitel VI

ii)

offentlig kontrol for at verificere, at transportørerne overholder de relevante internationale aftaler og har gyldige autorisationer og kompetencebeviser for førere og ledsagere, og

iii)

offentlig kontrol for at verificere, om tamdyr af hestefamilien og tamkvæg, -får, -geder eller -svin har undergået eller skal undergå en langvarig forsendelse.

3.   Under gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter træffer de kompetente myndigheder de nødvendige foranstaltninger for at undgå eller minimere en eventuel forsinkelse mellem pålæsningen af dyrene og afsendelsen af dem eller under transporten.

De kompetente myndigheder må ikke tilbageholde dyr under transporten, medmindre dette er strengt nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd eller af hensyn til dyrs eller menneskers sundhed. Hvis det er nødvendigt at tilbageholde dyr under transport i mere end to timer, sikrer de kompetente myndigheder, at der arrangeres passende muligheder for, at dyrene kan få pasning og om nødvendigt fodres, vandes, aflæsses og opstaldes.

4.   Hvis der efter den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 2, litra b), er konstateret manglende overholdelse, og denne ikke afhjælpes forud for den langvarige forsendelse med relevante ændringer af transporten fra arrangørens side, forbyder de kompetente myndigheder den pågældende lange forsendelse.

5.   Hvis de kompetente myndigheder efter den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 2, litra c), konstaterer, at dyrene ikke er i stand til at fuldføre forsendelsen, påbyder de, at dyrene skal aflæsses, vandes, fodres og have hvile, indtil de er i stand til at fortsætte forsendelsen.

6.   En underretning om manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, med henblik på artikel 105 og 106 foretages til:

a)

de medlemsstater, der gav transportøren godkendelsen

b)

den medlemsstat, som gav godkendelsescertifikatet for transportmidlet, hvis der konstateres manglende overholdelse af de regler, som gælder for transportmidlet

c)

den medlemsstat, som udstedte chaufførens kompetencebevis, hvis der konstateres manglende overholdelse af de regler, som gælder for chauffører.

7.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f). Disse delegerede retsakter skal tage hensyn til dyrevelfærdsrisikoen i forbindelse med landbrugsaktiviteter og transport, slagtning og aflivning af dyr og fastsætte regler om:

a)

specifikke krav til gennemførelse af sådan offentlig kontrol for at imødegå den risiko, som er forbundet med forskellige dyrearter og transportmidler, samt behovet for at hindre praksis, der ikke overholder reglerne, og begrænse dyrs lidelser

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2

c)

verifikation af dyrevelfærdskravene på grænsekontrolsteder og udgangssteder og de mindstekrav, der finder anvendelse på disse udgangssteder

d)

særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i artikel 102-108

e)

tilfælde og betingelser, hvor offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af dyrevelfærdskravene kan omfatte anvendelse af specifikke indikatorer for dyrevelfærd baseret på målelige resultatkriterier og udformning af sådanne indikatorer ud fra videnskabelig og teknisk dokumentation.

9.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler om ensartede praktiske ordninger for offentlig kontrol, der gennemføres med henblik på at verificere overholdelse af de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f), om dyrevelfærdskrav, og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder efter sådan offentlig kontrol, for så vidt angår:

a)

ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå den risiko, som er forbundet med forskellige dyrearter og transportmidler, samt behovet for at hindre praksis, der ikke overholder reglerne, og begrænse dyrs lidelser og

b)

praktiske ordninger for at føre skriftlige fortegnelser over den gennemførte offentlige kontrol, og hvor længe de skal opbevares.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 22

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder i forbindelse med plantesundhed

1.   Offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), omfatter offentlig kontrol af skadegørere, planter, planteprodukter og andre objekter og af professionelle operatører og andre personer, som er omfattet af disse regler.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter for at verificere overholdelsen af de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), og som finder anvendelse på disse varer, og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder efter gennemførelsen af denne offentlige kontrol. Disse delegerede retsakter skal fastsætte regler om:

a)

specifikke krav til gennemførelse af sådan offentlig kontrol af indførsel til og flytning inden for Unionen af bestemte planter, planteprodukter og andre objekter, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), for at imødegå anerkendte farer og risici for plantesundheden i forbindelse med bestemte planter, planteprodukter og andre objekter af bestemt oprindelse eller herkomst og

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

3.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter for at verificere overholdelsen af de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), og som finder anvendelse på disse varer, og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder efter sådan offentlig kontrol, vedrørende:

a)

ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici for plantesundheden i forbindelse med bestemte planter, planteprodukter og andre objekter af bestemt oprindelse eller herkomst

b)

ensartet hyppighed af de kompetente myndigheders offentlige kontrol af operatører, der er godkendt til at udstede plantepas i henhold til artikel 84, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, under hensyntagen til, hvorvidt disse operatører har gennemført en plantesundhedsmæssig risikostyringsplan, jf. artikel 91 i nævnte forordning, for de planter, planteprodukter og andre objekter, som de producerer

c)

ensartet hyppighed af de kompetente myndigheders offentlige kontrol af operatører, der er godkendt til at anbringe det i artikel 96, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 omhandlede mærke eller til at udstede den officielle attestering, der er omhandlet i artikel 99, stk. 2, litra a), i nævnte forordning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

4.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

Artikel 23

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder, i forbindelse med GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder

1.   Offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), b) og c), omfatter offentlig kontrol af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og af genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder, der gennemføres i alle relevante produktions-, forarbejdnings- og distributionsled i agrofødevarekæden.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af den offentlige kontrol, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder efter sådan offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter skal tage hensyn til behovet for at sikre et minimumsniveau af offentlig kontrol for at hindre praksis, der er i strid med de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), og skal fastsætte:

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici i form af:

i)

tilstedeværelse i agrofødevarekæden af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og af genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder, som ikke er godkendt i henhold til direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003

ii)

dyrkning af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og korrekt anvendelse af den overvågningsplan, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra e), i direktiv 2001/18/EF og i artikel 5, stk. 5, litra b), og artikel 17, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1829/2003

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til behovet for at sikre et minimumsniveau af offentlig kontrol for at hindre praksis, der er i strid med disse regler, vedrørende ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici i form af:

a)

tilstedeværelse i fødevarekæden af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og af genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder, som ikke er godkendt i henhold til direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003

b)

dyrkning af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og korrekt anvendelse af den overvågningsplan, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra e), i direktiv 2001/18/EF og i artikel 5, stk. 5, litra b), og artikel 17, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

4.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

Artikel 24

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder, i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler

1.   Offentlig kontrol med henblik på at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, litra h), skal omfatte offentlig kontrol af aktivstoffer og safenere, synergister, hjælpestoffer og adjuvanter som omhandlet i artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

2.   Med henblik på at fastsætte hyppigheden af den risikobaserede offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 1, tager de kompetente myndigheder også hensyn til følgende:

a)

resultater af relevante overvågningsaktiviteter, herunder dem om pesticidrester, som blev gennemført med henblik på artikel 32, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005 og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (55)

b)

oplysninger om ikkegodkendte plantebeskyttelsesmidler, herunder ulovlig handel med plantebeskyttelsesmidler, og resultater af myndighedernes relevante kontrol, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 (56), og

c)

oplysninger om forgiftning i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler, herunder foreliggende oplysninger i henhold til artikel 56 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og oplysninger om beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer, som stilles til rådighed af de centre, der omhandles i artikel 45, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (57).

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af den offentlige kontrol, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Disse delegerede retsakter skal fastsætte regler om:

a)

specifikke krav til gennemførelse af sådan offentlig kontrol for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici, som plantebeskyttelsesmidler kan udgøre, vedrørende fremstilling, markedsføring, indførsel til Unionen, mærkning, emballering, transport, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for at sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af dem og bekæmpe ulovlig handel med dem og

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

4.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af de i stk. 1 omhandlede produkter vedrørende:

a)

ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici, som plantebeskyttelsesmidler kan udgøre, vedrørende fremstilling, markedsføring, indførsel til Unionen, mærkning, emballering, transport, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for at sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af dem og bekæmpe ulovlig handel med dem

b)

indsamling af oplysninger om samt overvågning og indberetning af tilfælde af mistanke om forgiftning forårsaget af plantebeskyttelsesmidler

c)

indsamling af oplysninger om samt overvågning og indberetning af ikkegodkendte plantebeskyttelsesmidler, herunder ulovlig handel med plantebeskyttelsesmidler.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

5.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

Artikel 25

Særlige regler for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i forbindelse med økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om ensartede praktiske ordninger til gennemførelse af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), vedrørende:

a)

specifikke krav og supplerende indhold i forhold til det, der er fastlagt i artikel 110, med henblik på udarbejdelse af de relevante dele af den flerårige nationale kontrolplan, som er omhandlet i artikel 109, stk. 1, og specifikt supplerende indhold i forhold til den rapport, der er omhandlet i artikel 113

b)

særlige ansvarsområder og opgaver for EU-referencecentre ud over dem, der er fastlagt i artikel 98

c)

praktiske ordninger for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i artikel 102-108, herunder udveksling af oplysninger om tilfælde af manglende overholdelse eller sandsynlighed for manglende overholdelse mellem kompetente myndigheder og organer med delegerede opgaver

d)

metoder, der skal anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser og -undersøgelser, undtagen regler vedrørende fastsættelse af tærskelværdier.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 26

Særlige regler for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder, i forbindelse med beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter

1.   Uanset artikel 31, stk. 3, kan de kompetente myndigheder for så vidt angår de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), i tilfælde, hvor de kompetente myndigheder har delegeret afgørelser vedrørende godkendelse til at anvende et produkts registrerede navn, også delegere anvendelse af følgende foranstaltninger:

a)

påbud om, at visse af en operatørs aktiviteter skal være omfattet af systematisk eller øget offentlig kontrol

b)

påbud om, at en operatør øger hyppigheden af egenkontrol

c)

påbud om, at mærkesedler ændres for at overholde produktspecifikationerne og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j).

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j). Disse delegerede retsakter skal fastsætte regler om:

a)

de krav, metoder og teknikker, der er omhandlet i artikel 12 og 14, i forbindelse med offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af produktspecifikationer og mærkningskrav

b)

de specifikke metoder og teknikker, der er omhandlet i artikel 14, i forbindelse med gennemførelse af offentlig kontrol, som har til formål at sikre sporbarhed af varer og dyr, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, og at give garantier for så vidt angår overholdelse af disse regler

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de tiltag og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 138, stk. 1 og 2.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), vedrørende:

a)

specifikke praktiske ordninger for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i artikel 102-108, herunder udveksling af oplysninger om tilfælde af manglende overholdelse eller sandsynlighed for manglende overholdelse mellem kompetente myndigheder og organer med delegerede opgaver og

b)

specifikke rapporteringsforpligtelser for organer med delegerede opgaver.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

4.   Med henblik på artikel 30 tillades det, at bestemte offentlige kontrolopgaver, som er omhandlet i nærværende artikel, delegeres til en eller flere fysiske personer.

Artikel 27

Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder, i tilfælde af nyligt identificerede risici i forbindelse med fødevarer og foder

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelsen af offentlig kontrol af visse kategorier af fødevarer eller foder for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a)-e), og for tiltag, som skal iværksættes af de kompetente myndigheder efter sådan offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter skal imødegå nyligt identificerede risici, som via fødevarer eller foder kan opstå for menneskers eller dyrs sundhed eller i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, eller sådanne eventuelle risici, som hidrører fra nye produktions- eller forbrugsmønstre for fødevarer eller foder og ikke kan imødegås effektivt uden sådanne fælles regler. Disse delegerede retsakter skal fastsætte regler om:

a)

ensartede specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol for at imødegå de særlige farer og risici i forbindelse med hver kategori af fødevarer og foder og de forskellige processer, som de gennemgår, og

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

2.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om ensartede praktiske ordninger for offentlig kontrol, der gennemføres for visse kategorier af fødevarer eller foder, for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a)-e), for at imødegå nyligt identificerede risici, som fødevarer eller foder kan udgøre for menneskers eller dyrs sundhed eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, eller sådanne eventuelle risici, som hidrører fra nye produktions- eller forbrugsmønstre for fødevarer eller foder og ikke kan imødegås effektivt uden sådanne fælles regler vedrørende ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå de særlige farer og risici i forbindelse med hver kategori af fødevarer og foder og de forskellige processer, som de gennemgår. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

3.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende alvorlige risici for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet vedtager Kommissionen umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 145, stk. 3.

KAPITEL III

De kompetente myndigheders delegation af bestemte opgaver

Artikel 28

De kompetente myndigheders delegation af bestemte offentlige kontrolopgaver

1.   De kompetente myndigheder kan delegere bestemte offentlige kontrolopgaver til et eller flere organer med delegerede opgaver eller en eller flere fysiske personer i overensstemmelse med betingelserne i henholdsvis artikel 29 og 30. Den kompetente myndighed sikrer, at organet med delegerede opgaver eller den fysiske person, der har fået delegeret sådanne opgaver, har de fornødne beføjelser til at udføre disse opgaver effektivt.

2.   Hvis en kompetent myndighed eller en medlemsstat beslutter at delegere bestemte offentlige kontrolopgaver til verifikation af overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), til et eller flere organer med delegerede opgaver, tildeler den hvert enkelt organ med delegerede opgaver et kodenummer og udpeger relevante myndigheder med ansvar for godkendelse af og tilsyn med disse.

Artikel 29

Betingelser for delegation af bestemte offentlige kontrolopgaver til organer med delegerede opgaver

Delegation af bestemte offentlige kontrolopgaver til et organ med delegerede opgaver, jf. artikel 28, stk. 1, skal være skriftlig og overholde følgende betingelser:

a)

delegationen indeholder en præcis beskrivelse af de offentlige kontrolopgaver, som organet med delegerede opgaver kan varetage, og på hvilke betingelser det må varetage disse opgaver

b)

organet med delegerede opgaver:

i)

råder over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at varetage de offentlige kontrolopgaver, som det har fået delegeret

ii)

råder over et tilstrækkelig stort personale med passende kvalifikationer og erfaring

iii)

er upartisk og uden interessekonflikter og befinder sig navnlig ikke i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke dets faglige adfærds upartiskhed for så vidt angår udførelsen af de offentlige kontrolopgaver, som det har fået delegeret

iv)

arbejder og er akkrediteret i overensstemmelse med standarder, som er relevante for de pågældende delegerede opgaver, herunder EN ISO/IEC 17020-standarden »Krav til forskellige typer inspektionsorganer«

v)

har tilstrækkelige beføjelser til at kunne udføre de offentlige kontrolopgaver, som det har fået delegeret, og

c)

der er indført ordninger, der sikrer effektiv koordinering mellem de delegerende kompetente myndigheder og organet med delegerede opgaver.

Artikel 30

Betingelser for delegation af bestemte offentlige kontrolopgaver til fysiske personer

De kompetente myndigheder kan delegere bestemte offentlige kontrolopgaver til en eller flere fysiske personer, hvis reglerne i artikel 18-27 tillader dette. En sådan delegation skal være skriftlig og opfylde følgende betingelser:

a)

delegationen indeholder en præcis beskrivelse af de offentlige kontrolopgaver, som den fysiske person kan varetage, og på hvilke betingelser, de fysiske personer må varetage disse opgaver

b)

de fysiske personer:

i)

råder over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne varetage de offentlige kontrolopgaver, som de har fået delegeret

ii)

har passende kvalifikationer og erfaring

iii)

handler upartisk og er uden interessekonflikter for så vidt angår udøvelsen af de offentlige kontrolopgaver, som de har fået delegeret, og

c)

der er indført ordninger, der sikrer effektiv koordinering mellem de delegerende kompetente myndigheder og de fysiske personer.

Artikel 31

Betingelser for delegation af bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

1.   De kompetente myndigheder kan delegere bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter til et eller flere organer med delegerede opgaver, når følgende betingelser overholdes:

a)

de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, forbyder ikke en sådan delegation og

b)

betingelserne i artikel 29 er opfyldt, bortset fra betingelsen i litra b), nr. iv).

2.   De kompetente myndigheder kan delegere bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter til en eller flere fysiske personer, når følgende betingelser overholdes:

a)

de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, tillader en sådan delegation og

b)

betingelserne i artikel 30, som finder tilsvarende anvendelse, er opfyldt.

3.   Kompetente myndigheder må ikke delegere den afgørelse vedrørende de opgaver, der er fastlagt i artikel 138, stk. 1, litra b), og artikel 138, stk. 2 og 3, til et organ med delegerede opgaver eller til en fysisk person.

Artikel 32

Forpligtelser for organer med delegerede opgaver og fysiske personer

Organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver i henhold til artikel 28, stk. 1, eller bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter i henhold til artikel 31:

a)

orienterer regelmæssigt, og når de kompetente myndigheder anmoder om det, de delegerende kompetente myndigheder om resultaterne af den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter, som de gennemfører

b)

underretter omgående de delegerende kompetente myndigheder, hvis resultaterne af den offentlige kontrol viser eller giver anledning til at tro, at der forekommer manglende overholdelse, medmindre andet er fastsat i specifikke ordninger mellem den kompetente myndighed og vedkommende organ med delegerede opgaver eller fysiske person, og

c)

giver de kompetente myndigheder adgang til deres lokaliteter og faciliteter og samarbejder og yder bistand.

Artikel 33

Forpligtelser for de delegerende kompetente myndigheder

Kompetente myndigheder, der har delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver til organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, jf. artikel 28, stk. 1, eller bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter til organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, jf. artikel 31:

a)

foretager audit eller inspektioner af sådanne organer eller personer efter behov og uden overlapninger, idet der tages hensyn til eventuelle akkrediteringer som omhandlet i artikel 29, litra b), nr. iv)

b)

trækker straks helt eller delvis delegationen tilbage, hvis:

i)

der er dokumentation for, at et sådant delegeret organ eller en sådan fysisk person ikke varetager de delegerede opgaver ordentligt,

ii)

organet med delegerede opgaver eller den fysiske person ikke rettidigt iværksætter hensigtsmæssige tiltag for at rette op på de konstaterede mangler, eller

iii)

uafhængigheden eller upartiskheden hos organet med delegerede opgaver eller den fysiske person har vist sig at være blevet kompromitteret.

Nærværende litra berører ikke de kompetente myndigheders kompetence til at trække delegationen tilbage af andre årsager end dem, der er omhandlet i denne forordning.

KAPITEL IV

Prøveudtagning, analyser, undersøgelser og diagnosticeringer

Artikel 34

Prøveudtagnings-, analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsmetoder

1.   De metoder, der anvendes i forbindelse med prøveudtagning og laboratorieanalyser, -undersøgelser og -diagnosticeringer i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, skal overholde de EU-regler, der fastlægger disse metoder eller ydeevnekriterierne for disse metoder.

2.   I mangel af EU-regler som omhandlet i stk. 1 skal officielle laboratorier i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter anvende en af følgende metoder alt efter egnetheden til deres specifikke analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsbehov:

a)

tilgængelige metoder, der overholder relevante internationalt anerkendte regler eller protokoller, herunder dem, som Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har accepteret, eller

relevante metoder, som er udviklet eller anbefalet af EU-referencelaboratorier og valideret i overensstemmelse med internationalt anerkendte videnskabelige protokoller

b)

i mangel af egnede regler eller protokoller som omhandlet i litra a), metoder, der overholder de relevante regler, som er fastsat på nationalt plan, eller, hvis der ikke findes sådanne regler, relevante metoder, som er udviklet eller anbefalet af nationale referencelaboratorier og valideret i overensstemmelse med internationalt anerkendte videnskabelige protokoller, eller

relevante metoder, som er udviklet og valideret med inter- eller intralaboratorieundersøgelser med henblik på validering af metoder i overensstemmelse med internationalt anerkendte videnskabelige protokoller.

3.   Hvis der er et presserende behov for laboratorieanalyser, -undersøgelser eller -diagnosticeringer, og ingen af de metoder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, findes, kan det relevante nationale referencelaboratorium eller, hvis et sådant nationalt referencelaboratorium ikke findes, ethvert andet laboratorium, der er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, anvende andre metoder end dem, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, indtil der er foretaget validering af en passende metode i overensstemmelse med internationalt anerkendte videnskabelige protokoller.

4.   De metoder, der anvendes til laboratorieanalyser, skal så vidt muligt bygge på de relevante kriterier i bilag III.

5.   Prøver skal udtages, håndteres og mærkes på en sådan måde, at deres juridiske, videnskabelige og tekniske gyldighed sikres.

6.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om:

a)

metoder, der skal anvendes til prøveudtagning og til laboratorieanalyser, -undersøgelser og -diagnosticeringer

b)

ydeevnekriterier, analyse-, undersøgelses- eller diagnosticeringsparametre, måleusikkerhed og procedurer for validering af disse metoder

c)

fortolkning af analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 35

Supplerende ekspertudtalelse

1.   De kompetente myndigheder sikrer, at operatører, hvis dyr eller varer er omfattet af prøveudtagning, analyse, undersøgelse eller diagnosticering i forbindelse med offentlig kontrol, har ret til en supplerende ekspertudtalelse for operatørens egen regning.

Retten til en supplerende ekspertudtalelse berettiger operatøren til at anmode en anden anerkendt og tilstrækkelig kvalificeret ekspert om at foretage en dokumentgennemgang af prøveudtagningen, analysen, undersøgelsen eller diagnosticeringen.

2.   De kompetente myndigheder skal, hvor det er relevant, passende og teknisk muligt, og idet der navnlig tages hensyn til prævalensen og fordelingen af faren i dyr eller varer, til, om prøverne eller varerne er letfordærvelige, og til den mængde af substrat, der er til rådighed:

a)

sikre, når der foretages prøveudtagninger, og hvis operatøren anmoder om det, at der tages en tilstrækkelig mængde til at muliggøre en supplerende ekspertudtalelse og den i stk. 3 omhandlede gennemgang, hvis det måtte vise sig nødvendigt, eller

b)

underrette operatøren, hvis det ikke er muligt at tage en tilstrækkelig mængde som omhandlet i litra a).

Dette stykke finder ikke anvendelse, når der foretages en vurdering af forekomst af karantæneskadegørere i planter, planteprodukter eller andre objekter med henblik på at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g).

3.   Medlemsstaterne kan beslutte, at operatørerne i tilfælde af en tvist mellem de kompetente myndigheder og operatørerne på grund af den supplerende ekspertudtalelse, der er omhandlet i stk. 1, kan anmode om på egen regning at få foretaget en dokumentgennemgang af den oprindelige analyse, undersøgelse eller diagnosticering og, hvor det er relevant, en ny analyse, undersøgelse eller diagnosticering af et andet officielt laboratorium.

4.   Operatørens anmodning om en supplerende ekspertudtalelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 berører ikke de kompetente myndigheders forpligtelse til straks at gribe ind for at eliminere eller begrænse risiciene for menneskers, dyrs og planters sundhed, for dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet i overensstemmelse med denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

Artikel 36

Prøveudtagning af dyr og varer, der udbydes til salg ved hjælp af fjernkommunikation

1.   I forbindelse med dyr og varer, der udbydes til salg ved hjælp af fjernkommunikation, kan prøver, som de kompetente myndigheder har bestilt hos operatøren uden at identificere sig, anvendes med henblik på en offentlig kontrol.

2.   De kompetente myndigheder tager, så snart de råder over prøverne, alle skridt til at sikre, at de operatører, hos hvem disse prøver er bestilt i henhold til stk. 1:

a)

underrettes om, at sådanne prøver er blevet udtaget i forbindelse med en offentlig kontrol og, hvis det er relevant, analyseret eller undersøgt med henblik på en sådan offentlig kontrol, og

b)

har mulighed for at udøve retten til en supplerende ekspertudtalelse, jf. artikel 35, stk. 1, hvis de prøver, der er omhandlet i nævnte stykke, analyseres eller undersøges.

3.   Stk. 1 og 2 finder anvendelse på organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte officielle kontrolopgaver.

Artikel 37

Udpegelse af officielle laboratorier

1.   De kompetente myndigheder udpeger officielle laboratorier, der skal foretage laboratorieanalyser, -undersøgelser og -diagnosticeringer vedrørende prøver, der er udtaget i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i den medlemsstat, på hvis område disse kompetente myndigheder opererer, eller i en anden medlemsstat eller et tredjeland, der er kontraherende part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

2.   De kompetente myndigheder kan udpege et laboratorium i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, der er kontraherende part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som et officielt laboratorium, forudsat at følgende betingelser overholdes:

a)

der er indført passende ordninger, ifølge hvilke de kompetente myndigheder har mulighed for at foretage de audit og inspektioner, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, eller delegere gennemførelsen af sådanne audit og inspektioner til de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller det tredjeland, der er kontraherende part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor laboratoriet er beliggende, og

b)

det pågældende laboratorium er allerede udpeget som et officielt laboratorium af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område det er beliggende.

3.   Udpegelsen af et officielt laboratorium skal være skriftlig og indeholde en detaljeret beskrivelse af:

a)

de opgaver, som laboratoriet udfører som et officielt laboratorium

b)

på hvilke betingelser det udfører de opgaver, der er omhandlet i litra a), og

c)

de ordninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde mellem laboratoriet og de kompetente myndigheder.

4.   De kompetente myndigheder må som et officielt laboratorium kun udpege et laboratorium, der:

a)

råder over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne foretage analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer i forbindelse med prøver

b)

råder over et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer, uddannelse og erfaring

c)

sikrer, at de opgaver, det har fået tildelt, jf. stk. 1, løses upartisk, og som er uden interessekonflikter for så vidt angår varetagelsen af dets opgaver som et officielt laboratorium

d)

rettidigt kan levere resultaterne af den analyse, undersøgelse eller diagnosticering, der er foretaget i forbindelse med de prøver, som er udtaget som led i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, og

e)

fungerer i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden og er akkrediteret i henhold til den pågældende standard af et nationalt akkrediteringsorgan, der fungerer i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

5.   Omfanget af akkrediteringen af et officielt laboratorium som omhandlet i stk. 4, litra e):

a)

skal omfatte de laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetoder, som kræves anvendt af laboratoriet til analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, når det fungerer som et officielt laboratorium

b)

kan omfatte en eller flere laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetoder eller en gruppe af metoder

c)

kan defineres på en fleksibel måde, så der skabes mulighed for, at omfanget af akkrediteringen omfatter ændrede versioner af de metoder, det officielle laboratorium brugte, da akkrediteringen blev givet, eller nye metoder ud over disse metoder ud fra laboratoriets egne valideringer uden nogen konkret vurdering fra det nationale akkrediteringsorgans side forud for anvendelsen af disse ændrede eller nye metoder.

6.   Hvis intet officielt laboratorium, der er udpeget i Unionen eller et tredjeland, der er kontraherende part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med stk. 1, råder over ekspertise, udstyr, infrastruktur og personale i fornødent omfang til at foretage nye eller særligt usædvanlige laboratorieanalyser, -undersøgelser eller -diagnosticeringer, kan de kompetente myndigheder anmode et laboratorium eller diagnosticeringscenter, som ikke lever op til et eller flere af kravene i stk. 3 og 4, om at foretage disse analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer.

Artikel 38

Officielle laboratoriers forpligtelser

1.   Hvis resultaterne af en analyse, undersøgelse eller diagnosticering i forbindelse med prøver, der er udtaget under offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, viser en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet eller peger i retning af sandsynlighed for manglende overholdelse, underretter de officielle laboratorier omgående de kompetente myndigheder, som har udpeget dem til den pågældende analyse, undersøgelse eller diagnosticering, og, hvis det er relevant, de organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret opgaver. Det kan dog i specifikke ordninger mellem de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret opgaver, og de officielle laboratorier bestemmes, at disse oplysninger ikke kræves videregivet omgående.

2.   Efter anmodning fra EU-referencelaboratoriet eller det nationale referencelaboratorium skal de officielle laboratorier deltage i sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger mellem laboratorierne i forbindelse med de analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, de foretager som officielle laboratorier.

3.   De officielle laboratorier gør efter anmodning fra de kompetente myndigheder betegnelserne for de metoder, der anvendes til de analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, som foretages i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, offentligt tilgængelige.

4.   De officielle laboratorier angiver efter anmodning fra de kompetente myndigheder sammen med resultaterne, hvilken metode der er anvendt til hver analyse, undersøgelse eller diagnosticering, som er foretaget i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.

Artikel 39

Audit af officielle laboratorier

1.   De kompetente myndigheder gennemfører audit af de officielle laboratorier, som de har udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, regelmæssigt og når som helst, de finder en audit påkrævet, medmindre de anser en sådan audit for overflødig i betragtning af den akkrediteringsvurdering, der er omhandlet i artikel 37, stk. 4, litra e).

2.   De kompetente myndigheder trækker straks udpegelsen af et officielt laboratorium tilbage, enten helt eller i forbindelse med bestemte opgaver, hvis det ikke rettidigt iværksætter hensigtsmæssige tiltag for at rette op, når resultaterne af en audit som omhandlet i stk. 1 afslører et af følgende forhold:

a)

Det overholder ikke længere de betingelser, der er fastlagt i artikel 37, stk. 4 og 5.

b)

Det overholder ikke de forpligtelser, der er fastlagt i artikel 38.

c)

Det underpræsterer i de sammenlignende undersøgelser mellem laboratorierne, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2.

Artikel 40

Undtagelser fra betingelsen om obligatorisk akkreditering for visse officielle laboratorier

1.   Uanset artikel 37, stk. 4, litra e), kan de kompetente myndigheder udpege følgende som officielle laboratorier, uden hensyn til om de opfylder betingelsen i nævnte litra:

a)

laboratorier:

i)

hvis eneste aktivitet er påvisning af trikiner i kød

ii)

der til påvisning af trikiner udelukkende anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 (58)

iii)

der foretager påvisning af trikiner under tilsyn af de kompetente myndigheder eller et officielt laboratorium, som er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, og akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17025-standarden med henblik på anvendelse af de metoder, der er omhandlet i nr. ii) i nærværende litra, og

iv)

der deltager regelmæssigt og har tilfredsstillende resultater i de sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger mellem laboratorier, der arrangeres af de nationale referencelaboratorier, i forbindelse med de metoder, som de anvender til påvisning af trikiner

b)

laboratorier, som kun foretager analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer som led i andre officielle aktiviteter, forudsat at de:

i)

kun anvender de laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, og artikel 34, stk. 2, litra a) eller b)

ii)

foretager analyser, undersøgelser og diagnosticeringer under tilsyn af de kompetente myndigheder eller af de nationale referencelaboratorier i forbindelse med de metoder, de anvender

iii)

deltager regelmæssigt og har tilfredsstillende resultater i de sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger mellem laboratorier, der arrangeres af de nationale referencelaboratorier, i forbindelse med de metoder, som de anvender, og

iv)

har indført et kvalitetssikringssystem for at opnå gode og pålidelige resultater i forbindelse med de anvendte laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoder.

2.   Hvis de metoder, som anvendes af de laboratorier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), kræver bekræftelse af resultatet af laboratorieanalysen, -undersøgelsen eller -diagnosticeringen, foretages verifikationslaboratorieanalysen, -undersøgelsen eller -diagnosticeringen af et officielt laboratorium, der overholder kravene i artikel 37, stk. 4, litra e).

3.   De officielle laboratorier, der udpeges i henhold til stk. 1, skal være beliggende i de medlemsstater, på hvis område de kompetente myndigheder, som har udpeget dem, er beliggende.

Artikel 41

Beføjelser til at vedtage undtagelser fra betingelsen om obligatorisk akkreditering af alle de laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoder, som anvendes af officielle laboratorier

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser de kompetente myndigheder i henhold til artikel 37, stk. 1, kan udpege laboratorier, der ikke opfylder de betingelser, som er omhandlet i artikel 37, stk. 4, litra e), som officielle laboratorier i forbindelse med alle de metoder, de anvender til offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, forudsat at sådanne laboratorier overholder følgende betingelser:

a)

de fungerer og er akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden til at anvende en eller flere metoder, der ligner og er repræsentative for de øvrige metoder, som de anvender, og

b)

de gør regelmæssigt og i vidt omfang brug af de metoder, som de har opnået den akkreditering til, der er omhandlet i nærværende artikels litra a), undtagen på det område, der er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra g), hvis der ikke findes en valideret metode til påvisning af de særlige planteskadegørere, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1 og 2.

Artikel 42

Midlertidige undtagelser fra betingelserne om obligatorisk akkreditering af officielle laboratorier

1.   Uanset artikel 37, stk. 5, litra a), kan de kompetente myndigheder midlertidigt udpege et eksisterende officielt laboratorium som et officielt laboratorium i henhold til artikel 37, stk. 1, med henblik på anvendelse af en laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetode, som det ikke har opnået den akkreditering til, der er omhandlet i artikel 37, stk. 4, litra e):

a)

når anvendelsen af denne metode for nyligt er blevet påkrævet efter EU-reglerne

b)

når ændringer af en metode, der er i brug, kræver en ny akkreditering eller en udvidelse af anvendelsesområdet for den akkreditering, som det officielle laboratorium har opnået, eller

c)

i tilfælde, hvor behovet for at anvende metoden skyldes en krisesituation eller en ny risiko for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

2.   Den midlertidige udpegelse, der er omhandlet i stk. 1, sker på følgende betingelser:

a)

Det officielle laboratorium er allerede akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden til at anvende en metode, som ligner den, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for dets akkreditering.

b)

Der er indført et kvalitetssikringssystem i det officielle laboratorium for at sikre gode og pålidelige resultater i forbindelse med anvendelsen af den metode, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den eksisterende akkreditering.

c)

Analyser, undersøgelser og diagnosticeringer foretages under tilsyn af de kompetente myndigheder eller det nationale referencelaboratorium i forbindelse med den pågældende metode.

3.   Den midlertidige udpegelse efter stk. 1 må ikke overstige en periode på et år. Den kan forlænges én gang med yderligere en periode på et år.

4.   De officielle laboratorier, der udpeges i henhold til stk. 1, skal være beliggende i de medlemsstater, på hvis område de kompetente myndigheder, som har udpeget dem, er beliggende.

KAPITEL V

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen

Artikel 43

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen, tilrettelægges på grundlag af en risikovurdering. For så vidt angår dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47 og 48, gennemføres sådan offentlig kontrol i overensstemmelse med artikel 47-64.

Afdeling I

Dyr og varer, som ikke er omfattet af offentlig kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til afdeling II

Artikel 44

Offentlig kontrol af dyr og varer, som ikke er omfattet af offentlig kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til afdeling II

1.   For at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemfører de kompetente myndigheder regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen, og som ikke er omfattet af artikel 47 og 48.

2.   I forbindelse med dyr og varer som omhandlet i stk. 1 bestemmes den passende hyppighed af den offentlige kontrol under hensyn til:

a)

de risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, der er forbundet med forskellige typer dyr og varer

b)

eventuelle oplysninger om sandsynligheden for, at forbrugerne kan blive vildledt, navnlig hvad angår fødevarers art, særpræg, egenskaber, sammensætning, mængde, holdbarhed, oprindelsesland eller herkomststed og fremstillings- eller produktionsmåde

c)

den hidtidige overholdelse af de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og som finder anvendelse på de pågældende dyr eller varer

i)

i tredjelandet og oprindelsesvirksomheden eller i givet fald produktionsstedet

ii)

hos eksportøren

iii)

hos den operatør, som er ansvarlig for sendingen

d)

den kontrol, der allerede er gennemført af de pågældende dyr og varer, og

e)

de garantier, som de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet har givet for så vidt angår dyrs og varers overholdelse af de krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller af krav, der er anerkendt som mindst ækvivalente hermed.

3.   Den offentlige kontrol efter stk. 1 gennemføres et hensigtsmæssigt sted inden for Unionens toldområde, herunder:

a)

på EU-indgangsstedet

b)

på et grænsekontrolsted

c)

på stedet for overgang til fri omsætning i Unionen

d)

på lagre og lokaliteter hos den operatør, der er ansvarlig for sendingen

e)

på bestemmelsesstedet.

4.   Uanset stk. 1 og 3 gennemfører de kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder og andre EU-indgangssteder offentlig kontrol af følgende, når de har grund til at tro, at deres indførsel til Unionen kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet:

a)

transportmidler, herunder tomme, og

b)

emballage, herunder paller.

5.   De kompetente myndigheder kan også gennemføre offentlig kontrol af varer, der henhører under en af toldprocedurerne i artikel 5, nr. 16), litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 952/2013, og af varer under midlertidig opbevaring som defineret i den nævnte forordnings artikel 5, nr. 17).

Artikel 45

Typer af offentlig kontrol af dyr og varer, som ikke er omfattet af offentlig kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til afdeling II

1.   Offentlig kontrol, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, omfatter:

a)

altid dokumentkontrol og

b)

identitetskontrol og fysisk kontrol afhængigt af risikoen for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

2.   De kompetente myndigheder gennemfører den fysiske kontrol, der er omhandlet i stk. 1, litra b), under passende forhold, som gør det muligt at foretage undersøgelserne korrekt.

3.   Hvis dokumentkontrollen, identitetskontrollen eller den fysiske kontrol, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, viser, at dyr og varer ikke overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, finder artikel 66, stk. 1, 3 og 5, artikel 67, 68 og 69, artikel 71, stk. 1 og 2, artikel 72, stk. 1 og 2, samt artikel 137 og 138 anvendelse.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser kompetente myndigheder kan anmode operatører om at underrette om ankomsten af visse varer, der indføres til Unionen.

Artikel 46

Prøveudtagning af dyr og varer, som ikke er omfattet af offentlig kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til afdeling II

1.   Hvis der foretages prøveudtagning af dyr og varer, skal de kompetente myndigheder med forbehold af artikel 34-42:

a)

underrette de pågældende operatører og, hvis det er relevant, toldmyndighederne og

b)

afgøre, om dyrene eller varerne skal holdes tilbage i afventning af resultaterne af analysen, undersøgelsen eller diagnosticeringen, eller om de kan frigives, forudsat at sporbarheden af dyrene eller varerne er sikret.

2.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter:

a)

hvilke procedurer der er nødvendige for at sikre sporbarheden af de dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1, litra b), og

b)

hvilke dokumenter der skal ledsage de dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1, når de kompetente myndigheder har foretaget prøveudtagning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Afdeling II

Offentlig kontrol på grænsekontrolsteder af dyr og varer

Artikel 47

Dyr og varer, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

1.   For at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemfører de kompetente myndigheder offentlig kontrol på grænsekontrolstedet for første ankomst til Unionen af hver sending af følgende kategorier af dyr og varer, som indføres til Unionen:

a)

dyr

b)

animalske produkter, avlsmateriale og animalske biprodukter

c)

planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i de lister, der er opstillet i henhold til artikel 72, stk. 1, og artikel 74, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031

d)

varer fra visse tredjelande, for hvilke Kommissionen har besluttet ved gennemførelsesretsakter efter nærværende artikels stk. 2, litra b), at der er behov for en foranstaltning til midlertidigt at øge den offentlige kontrol ved varernes indførsel til Unionen som følge af en kendt eller ny risiko, eller fordi der er dokumentation for, at der eventuelt forekommer omfattende alvorlig manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

e)

dyr og varer, som er omfattet af en beredskabsforanstaltning efter retsakter vedtaget i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002, artikel 249 i forordning (EU) 2016/429 eller artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 1, artikel 40, stk. 3, artikel 41, stk. 3, artikel 49, stk. 1, artikel 53, stk. 3, og artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) 2016/2031, der kræver, at sendinger af disse dyr eller varer, som identificeres ved hjælp af deres koder i den kombinerede nomenklatur, skal være omfattet af offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen

f)

dyr og varer, i forbindelse med hvis indførsel til Unionen der er fastlagt betingelser eller foranstaltninger ved retsakter vedtaget i henhold til henholdsvis artikel 126 eller 128 eller til de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, der stiller krav om, at overholdelsen af disse betingelser eller foranstaltninger fastslås ved indførslen af dyrene eller varerne til Unionen.

2.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter:

a)

lister, hvorpå alle de dyr og varer, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), er opført med angivelse af deres koder i den kombinerede nomenklatur og

b)

listen over varer, som tilhører den kategori, der er omhandlet i stk. 1, litra d), med angivelse af deres koder i den kombinerede nomenklatur og ajourfører den efter behov i forhold til de risici, der er omhandlet i det nævnte litra.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til ændring af denne forordning vedrørende ændringer i de kategorier af sendinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, til også at omfatte sammensatte produkter, hø og halm samt andre produkter, der er strengt begrænset til produkter, som udgør en nyligt påvist eller betydeligt forøget risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

4.   Medmindre andet er fastsat i de retsakter vedrørende de foranstaltninger eller betingelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d), e) og f), finder nærværende artikel også anvendelse på sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), når de er af ikkekommerciel art.

5.   Operatører, der er ansvarlige for sendingen, sikrer, at dyr og varer i de kategorier, der er omhandlet i stk. 1, fremvises til offentlig kontrol på det der omhandlede grænsekontrolsted.

Artikel 48

Dyr og varer, der er undtaget fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning med regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser følgende kategorier af dyr og varer er undtaget fra artikel 47, og når en sådan undtagelse er berettiget:

a)

varer, der sendes som vareprøver eller som udstillingsgenstande til udstillinger, og som ikke er bestemt til at blive markedsført

b)

dyr og varer bestemt til videnskabelige formål

c)

varer om bord på transportmidler i international fart, som ikke aflæsses, og som er bestemt til forplejning af besætning og passagerer

d)

varer, som indgår i passagerers personlige bagage og er bestemt til eget forbrug eller anvendelse

e)

små sendinger af varer til fysiske personer, som ikke er bestemt til at blive markedsført

f)

selskabsdyr som defineret i artikel 4, nr. 11), i forordning (EU) 2016/429

g)

varer, der har undergået en specifik behandling og ikke overstiger mængder, som skal fastsættes i de delegerede retsakter

h)

kategorier af dyr eller varer, som udgør en lav risiko eller ikke udgør nogen specifik risiko, og for hvilke kontrol på grænsekontrolsteder derfor ikke er nødvendig.

Artikel 49

Offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

1.   For at verificere overholdelsen af de relevante krav i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemfører de kompetente myndigheder offentlig kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, ved sendingens ankomst til grænsekontrolstedet. Denne offentlige kontrol omfatter dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol.

2.   Fysisk kontrol udføres, hvis kontrollen vedrører:

a)

dyr, bortset fra akvatiske dyr, eller kød og spiselige slagtebiprodukter, af en embedsdyrlæge, der kan bistås af personale, som er uddannet i overensstemmelse med kravene fastsat efter stk. 5 på det veterinære område, og som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål

b)

akvatiske dyr, produkter af animalsk oprindelse, som ikke er omhandlet i nærværende stykkes litra a), avlsmateriale eller animalske biprodukter, af en embedsdyrlæge eller af personale, der er uddannet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat efter stk. 5, og som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål

c)

planter, planteprodukter og andre objekter, af en officiel plantesundhedskontrollør.

3.   De kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder gennemfører systematisk offentlig kontrol af sendinger af dyr, der transporteres, og af transportmidler for at verificere overholdelsen af de dyrevelfærdskrav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. Kompetente myndigheder indfører ordninger med henblik på at prioritere offentlig kontrol af dyr, der transporteres, og på at mindske forsinkelser af en sådan kontrol.

4.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om praktiske ordninger for fremvisning af sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1, de transportenheder eller underenheder, der kan udgøre en enkelt sending, og det maksimale antal af sådanne transportenheder eller underenheder i hver sending under hensyntagen til behovet for at sikre en hurtig og effektiv håndtering af sendingerne og den offentlige kontrol, som de kompetente myndigheder skal gennemføre, og, hvis det er relevant, internationale standarder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

5.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning med regler om særlige uddannelseskrav til personale som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 med henblik på gennemførelse af fysisk kontrol på grænsekontrolsteder.

Artikel 50

Certifikater og dokumenter, der ledsager sendinger og opdelte sendinger

1.   De originale officielle certifikater eller dokumenter eller elektroniske udgaver heraf, der ifølge de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, skal ledsage sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, forelægges de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet og opbevares af dem, medmindre andet er fastsat i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

2.   De kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet forsyner den operatør, der er ansvarlig for sendingen, med en bekræftet kopi i papirform eller elektronisk form af de officielle certifikater eller dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, eller, hvis sendingen er opdelt, med individuelt bekræftede kopier i papirform eller elektronisk form af de pågældende certifikater eller dokumenter.

3.   Sendinger må ikke opdeles, før den offentlige kontrol er gennemført, og det fælles sundhedsimportdokument, der er omhandlet i artikel 56, er blevet udfærdiget i overensstemmelse med artikel 56, stk. 5, og artikel 57.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning med regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser det fælles sundhedsimportdokument skal ledsage sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, til bestemmelsesstedet.

Artikel 51

Særlige regler for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning med regler for:

a)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser de kompetente myndigheder på et grænsekontrolsted kan give tilladelse til videre transport af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, til det endelige bestemmelsessted, så længe resultaterne af den fysiske kontrol ikke foreligger, hvis en sådan kontrol er påkrævet

b)

tidsfrister og ordninger for at foretage dokumentkontrol og, hvor det er nødvendigt, identitetskontrol og fysisk kontrol af kategorier af dyr og varer, der er omfattet af offentlig kontrol efter artikel 47, stk. 1, og som føres ind i Unionen ad søvejen eller ad luftvejen fra et tredjeland, når disse dyr eller varer flyttes fra et skib eller et fly og transporteres under toldtilsyn til et andet skib eller fly i samme havn eller lufthavn med henblik på videre transport (»omladede sendinger«)

c)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser der kan gennemføres identitetskontrol og fysisk kontrol af omladede sendinger og af dyr, der ankommer ad luft- eller søvejen og opholder sig i det samme transportmiddel med henblik på videre forsendelse, på et andet grænsekontrolsted end det for første ankomst til Unionen

d)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser transit af sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1, kan tillades, og bestemt offentlig kontrol, der skal gennemføres på grænsekontrolsteder af sådanne sendinger, herunder i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser oplagring af varer på et særligt godkendt toldoplag eller i frizoner kan forekomme

e)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser undtagelser fra reglerne om identitetskontrol og fysisk kontrol finder anvendelse på omladede sendinger og transit af sendinger af de varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c).

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning med regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser undtagelser fra reglerne om dokumentkontrol finder anvendelse på omladede sendinger og transit af sendinger af de varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c).

Artikel 52

Nærmere bestemmelser om dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol

Med henblik på at sikre ensartet gennemførelse af artikel 49, 50 og 51 fastsætter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for, hvilke aktiviteter der skal gennemføres under og efter den dokumentkontrol, identitetskontrol og fysiske kontrol, som er omhandlet i disse artikler, for at sikre en effektiv gennemførelse af denne offentlige kontrol. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 53

Offentlig kontrol, der ikke gennemføres på grænsekontrolsteder

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning med regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser:

a)

der af de kompetente myndigheder kan gennemføres identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, på andre kontrolsteder end grænsekontrolsteder, forudsat at disse kontrolsteder overholder kravene i artikel 64, stk. 3, og i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 64, stk. 4

b)

der kan gennemføres fysisk kontrol af sendinger, af hvilke der er foretaget dokumentkontrol og identitetskontrol på et grænsekontrolsted for første ankomst til Unionen, på et andet grænsekontrolsted i en anden medlemsstat

c)

der kan gennemføres identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger, af hvilke der er foretaget dokumentkontrol på et grænsekontrolsted for første ankomst til Unionen, på et andet grænsekontrolsted i en anden medlemsstat

d)

specifikke kontrolopgaver kan gennemføres af toldmyndigheder eller andre offentlige myndigheder, i det omfang disse opgaver ikke allerede henhører under disse myndigheders ansvar for:

i)

de sendinger, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2

ii)

passagerers personlige bagage

iii)

varer bestilt gennem fjernsalgsaftaler, herunder pr. telefon eller over internettet

iv)

selskabsdyr, som opfylder betingelserne i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 (59)

e)

der kan gennemføres dokumentkontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), på afstand fra et grænsekontrolsted.

2.   Artikel 56, stk. 3, litra b), artikel 57, stk. 2, litra a), artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 1, litra a) og d), og artikel 62 og 63 finder også anvendelse på de kontrolsteder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a).

Artikel 54

Hyppighed af dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol

1.   Alle sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, er omfattet af dokumentkontrol.

2.   Der gennemføres identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, med en hyppighed, der afhænger af den risiko, som det enkelte dyr eller den enkelte vare eller kategori af dyr eller varer udgør for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

3.   Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter regler vedrørende ensartet anvendelse af den passende hyppighed, der er omhandlet i stk. 2. Disse regler skal sikre, at denne hyppighed er højere end nul, og fastlægge:

a)

kriterierne for og procedurerne til fastsættelse og ændring af hyppigheden af identitetskontrollen og den fysiske kontrol, der skal gennemføres, af sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra a), b) og c), og justering af den til det risikoniveau, som er forbundet med disse kategorier, under hensyntagen til:

i)

oplysninger indsamlet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1

ii)

resultatet af kontrol, som Kommissionens eksperter har gennemført i henhold til artikel 120, stk. 1

iii)

operatørers historik for så vidt angår overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

iv)

data og oplysninger indsamlet via det informationsstyringssystem for offentlig kontrol (IMSOC), der er omhandlet i artikel 131

v)

tilgængelige videnskabelige vurderinger og

vi)

andre oplysninger vedrørende den risiko, der er knyttet til de kategorier af dyr og varer

b)

på hvilke betingelser medlemsstaterne kan øge den hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol, der er fastlagt i henhold til litra a), for at tage hensyn til lokale risikofaktorer

c)

procedurer til sikring af, at den hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol, der er fastlagt i henhold til litra a), anvendes på en rettidig og ensartet måde.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

4.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler for:

a)

hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol for de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra d), og

b)

hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol for de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra e) og f), hvis dette ikke allerede er sket i de retsakter, som er omhandlet heri.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 55

Afgørelser om sendinger

1.   De kompetente myndigheder træffer en afgørelse for hver sending af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, efter gennemførelsen af offentlig kontrol, herunder dokumentkontrol og om nødvendigt identitetskontrol og fysisk kontrol, med angivelse af, om sendingen overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og, hvis det er relevant, den relevante toldprocedure.

2.   Afgørelser om sendinger træffes af:

a)

en embedsdyrlæge, hvis de vedrører dyr, produkter af animalsk oprindelse, avlsmateriale eller animalske biprodukter, eller

b)

en officiel plantesundhedskontrollør, hvis de vedrører planter, planteprodukter og andre objekter.

3.   Uanset stk. 2, litra a), kan de kompetente myndigheder beslutte, at en afgørelse om sendinger af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle, der er bestemt til menneskelig konsum, træffes af behørigt uddannet personale, som er specifikt udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål.

Artikel 56

Operatørers og de kompetente myndigheders anvendelse af det fælles sundhedsimportdokument

1.   For hver sending af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, skal den operatør, som er ansvarlig for sendingen, udfylde den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument med de oplysninger, der er nødvendige for umiddelbar og fuld identifikation af sendingen og dens bestemmelsessted.

2.   Henvisningerne i denne forordning til det fælles sundhedsimportdokument skal også betragtes som henvisninger til den elektroniske udgave heraf.

3.   Det fælles sundhedsimportdokument anvendes af:

a)

de operatører, der er ansvarlige for sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, til at give forhåndsmeddelelse til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet om de pågældende sendingers ankomst og

b)

de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet til at:

i)

registrere resultaterne af den offentlige kontrol, der er gennemført, og eventuelle afgørelser, der er truffet på dette grundlag, herunder afgørelsen om at afvise en sending

ii)

meddele de oplysninger, der er omhandlet i nr. i), via IMSOC.

4.   De operatører, der er ansvarlige for sendingen, giver forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 3, litra a), ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument til IMSOC med henblik på fremsendelse til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet forud for sendingens fysiske ankomst til Unionen.

5.   De kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet færdiggør det fælles sundhedsimportdokument, så snart:

a)

hele den offentlige kontrol, som er påkrævet efter artikel 49, stk. 1, er blevet gennemført

b)

resultaterne af den fysiske kontrol foreligger, hvis en sådan kontrol er påkrævet, og

c)

en afgørelse om sendingen er truffet i henhold til artikel 55 og registreret i det fælles sundhedsimportdokument.

Artikel 57

Toldmyndigheders anvendelse af det fælles sundhedsimportdokument

1.   Toldmyndighedernes henførsel og henlæggelse af en sending af de kategorier af dyr eller varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, under en toldprocedure, herunder indførsel eller henlæggelse i toldoplag eller frizoner, er, uden at dette berører de undtagelser, der er omhandlet i artikel 48, og de regler, der er omhandlet i artikel 53 og 54, betinget af, at den operatør, der er ansvarlig for sendingen, forelægger toldmyndighederne det fælles sundhedsimportdokument. Det fælles sundhedsimportdokument skal på dette tidspunkt være behørigt afsluttet i IMSOC af de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet.

2.   Toldmyndighederne:

a)

må ikke tillade henførsel af en sending under en anden toldprocedure end den, som de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet anviser, og

b)

tillader, uden at dette berører de undtagelser, der er omhandlet i artikel 48, og de regler, der er omhandlet i artikel 53 og 54, kun overgang til fri omsætning af en sending efter forelæggelse af et behørigt afsluttet fælles sundhedsimportdokument, der bekræfter, at sendingen overholder de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

3.   Hvis der foretages en toldangivelse for en sending af de kategorier af dyr eller varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, og der ikke forelægges et fælles sundhedsimportdokument, tilbageholder toldmyndighederne forsendelsen og underretter straks de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 66, stk. 6.

Artikel 58

Format, tidsfrister og særlige regler for anvendelse af det fælles sundhedsimportdokument

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler for:

a)

det fælles sundhedsimportdokuments format og vejledning i dets forelæggelse og anvendelse under hensyntagen til de relevante internationale standarder og

b)

minimumstidsfristen for forhåndsmeddelelse om sendinger fra de operatører, der er ansvarlige for sendingen, jf. artikel 56, stk. 3, litra a), med henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet at gennemføre offentlig kontrol på en rettidig og effektiv måde.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 59

Udpegelse af grænsekontrolsteder

1.   Medlemsstaterne udpeger grænsekontrolsteder med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol af en eller flere af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen, før de udpeger et grænsekontrolsted. Underretningen skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan verificere, om det foreslåede grænsekontrolsted overholder minimumskravene i artikel 64.

3.   Senest tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede underretning meddeler Kommissionen medlemsstaten:

a)

om udpegelsen af det foreslåede grænsekontrolsted afhænger af et gunstigt udfald af en kontrol, der gennemføres af Kommissionens eksperter i henhold til artikel 116, med henblik på at verificere overholdelsen af minimumskravene i artikel 64 og

b)

datoen for en sådan kontrol, som ikke må være senere end seks måneder efter underretningen.

4.   I tilfælde, hvor Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 har meddelt en medlemsstat, at en kontrol ikke er nødvendig, kan medlemsstaten fortsætte med udpegelsen.

5.   Medlemsstaten udsætter udpegelsen af grænsekontrolstedet, indtil Kommissionen har meddelt den, at kontrollen er faldet gunstigt ud. Kommissionen meddeler resultaterne af sin kontrol som omhandlet i stk. 3, litra a), senest tre måneder efter datoen for den pågældende kontrol.

Artikel 60

Lister over grænsekontrolsteder

1.   Den enkelte medlemsstat gør ajourførte lister over grænsekontrolsteder på sit område tilgængelige på internettet med følgende oplysninger for det enkelte grænsekontrolsted:

a)

dets kontaktoplysninger

b)

dets åbningstider

c)

dets nøjagtige beliggenhed, og om indgangsstedet er en havn, lufthavn, jernbane eller vej og

d)

de kategorier af dyr og varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, der er omfattet af anvendelsesområdet for dets udpegelse.

2.   Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter udpegelsernes format, kategorier og forkortelser samt andre oplysninger, som medlemsstaterne skal anvende i listerne over grænsekontrolsteder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 61

Inddragelse af godkendelser og genudpegelse af eksisterende grænsekontrolenheder

1.   Godkendelsen af grænsekontrolsteder i henhold til artikel 6 i direktiv 97/78/EF og artikel 6 i direktiv 91/496/EØF, udpegelsen af indgangssteder i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 669/2009 og indførselssteder i henhold til artikel 13c, stk. 4, i direktiv 2000/29/EF og udpegelsen af første indgangssteder i henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2011 (60) inddrages.

2.   Medlemsstaterne kan genudpege de grænsekontrolsteder, udpegede indgangssteder, indførselssteder, indgangssteder og første indgangssteder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, til grænsekontrolsteder i henhold til artikel 59, stk. 1, forudsat at de mindstekrav, der er omhandlet i artikel 64, er overholdt.

3.   Artikel 59, stk. 2, 3 og 5, finder ikke anvendelse på den genudpegelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

Artikel 62

Inddragelse af udpegelsen af grænsekontrolsteder

1.   Hvis grænsekontrolsteder ikke længere overholder de krav, der er omhandlet i artikel 64, skal medlemsstaterne:

a)

inddrage den udpegelse, der er hjemlet i artikel 59, stk. 1, for alle eller visse af de kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen blev foretaget, og

b)

slette disse grænsekontrolsteder fra de lister, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1, for de kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen inddrages.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om inddragelsen af udpegelsen af et grænsekontrolsted, jf. stk. 1, og om årsagerne hertil.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende, i hvilke tilfælde og efter hvilke procedurer grænsekontrolsteder, for hvilke udpegelsen kun er blevet inddraget delvis i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra a), kan genudpeges uanset artikel 59.

4.   Nærværende artikel berører ikke medlemsstaternes beføjelse til at beslutte at inddrage udpegelsen af grænsekontrolsteder af andre årsager end dem, der er omhandlet i denne forordning.

Artikel 63

Suspension af udpegelsen af grænsekontrolsteder

1.   En medlemsstat suspenderer udpegelsen af et grænsekontrolsted og beordrer dets aktiviteter indstillet for alle eller visse kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen blev foretaget, i tilfælde, hvor sådanne aktiviteter kan medføre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet. I tilfælde af en alvorlig risiko skal suspensionen ske med øjeblikkelig virkning.

2.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver suspension af udpegelsen af et grænsekontrolsted og om årsagerne til en sådan suspension.

3.   Medlemsstaterne angiver suspensionen af udpegelsen af et grænsekontrolsted på de lister, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1.

4.   Medlemsstaterne ophæver den suspension, der er foreskrevet i stk. 1, så snart:

a)

de kompetente myndigheder har forvisset sig om, at den i stk. 1 omhandlede risiko ikke længere findes, og

b)

de har meddelt Kommissionen og de øvrige medlemsstater de oplysninger, der ligger til grund for suspensionens ophævelse.

5.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes beføjelse til at beslutte at ophæve suspension af udpegelsen af grænsekontrolsteder af andre årsager end dem, der er omhandlet i denne forordning.

Artikel 64

Mindstekrav til grænsekontrolsteder

1.   Grænsekontrolsteder skal være placeret i umiddelbar nærhed af indgangsstedet til Unionen og enten på et sted, der er udpeget af toldmyndighederne i henhold til artikel 135, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 952/2013, eller i en frizone.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser et grænsekontrolsted kan være beliggende i en anden afstand end i umiddelbar nærhed af indgangsstedet til Unionen i tilfælde af særlige geografiske begrænsninger.

3.   Grænsekontrolsteder skal:

a)

råde over et tilstrækkelig stort personale med passende kvalifikationer

b)

råde over lokaliteter eller andre faciliteter, der er velegnede til at håndtere arten og omfanget af kategorier af dyr og varer

c)

råde over udstyr og lokaliteter eller andre faciliteter, der gør det muligt at gennemføre offentlig kontrol for hver af de kategorier af dyr og varer, som grænsekontrolstedet er udpeget til

d)

have indført ordninger for i givet fald at sikre adgang til eventuelt andet udstyr og eventuelle andre lokaliteter og tjenester, der er nødvendige for at anvende de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 65, 66 og 67, i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse, manglende overholdelse i forbindelse med sendinger eller sendinger, der frembyder en risiko

e)

have beredskabsplaner for at sikre en velfungerende offentlig kontrol og en effektiv anvendelse af de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 65, 66 og 67, i tilfælde af uforudseelige og uventede forhold eller hændelser

f)

råde over teknologi og udstyr i nødvendigt omfang til at sikre en effektiv drift af IMSOC og i givet fald af andre IT-informationsstyringssystemer, der er nødvendige for at håndtere og udveksle data og oplysninger

g)

have adgang til tjenester fra officielle laboratorier, der kan levere analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater inden for passende frister, og som er udstyret med de IT-værktøjer, der er nødvendige for at sikre indførelse af resultaterne af de foretagne analyser, undersøgelser og diagnosticeringer i IMSOC alt efter hvad der er relevant

h)

have passende ordninger til at sikre korrekt håndtering af forskellige kategorier af dyr og varer og til at forebygge risici, der kan opstå som følge af krydskontaminering, og

i)

have ordninger med henblik på overholdelse af relevante standarder for biosikkerhed for at forebygge spredning af sygdomme til Unionen.

4.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge nærmere regler om kravene i denne artikels stk. 3 for at tage hensyn til særlige forhold og logistiske behov i forbindelse med gennemførelsen af offentlig kontrol og anvendelsen af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med artikel 66, stk. 3 og 6, og artikel 67 i forbindelse med de forskellige kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

5.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser grænsekontrolsteder, der er udpeget til indførsel af uforarbejdede trækævler og savet og tilhugget træ, kan undtages fra en eller flere af de forpligtelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, for at tage hensyn til behovene hos de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for offentlig kontrol, og som arbejder under særlige geografiske begrænsninger, samtidig med at den korrekte gennemførelse af kontrollen sikres.

Afdeling III

Tiltag i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse og manglende overholdelse i forbindelse med dyr og varer, der indføres til Unionen

Artikel 65

Mistanke om manglende overholdelse og skærpet offentlig kontrol

1.   I tilfælde af mistanke om manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forbindelse med sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 44, stk. 1, og artikel 47, stk. 1, gennemfører de kompetente myndigheder offentlig kontrol for at be- eller afkræfte mistanken.

2.   De kompetente myndigheder gennemfører kontrol af sendinger af dyr og varer, som operatører ikke har anmeldt som bestående af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, hvis der er grund til at tro, at sådanne kategorier af dyr eller varer findes i sendingen.

3.   De kompetente myndigheder foretager officiel tilbageholdelse af de sendinger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indtil resultaterne af den offentlige kontrol efter de nævnte stykker foreligger.

Hvis det er relevant, isoleres de pågældende sendinger eller holdes i karantæne, og dyrene opstaldes, fodres, vandes og plejes efter behov, indtil resultaterne af den offentlige kontrol foreligger.

4.   Hvis de kompetente myndigheder har grund til mistanke om svigagtig eller vildledende adfærd hos en operatør, der er ansvarlig for sendingen, eller hvis den offentlige kontrol giver grund til at antage, at de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, er blevet overtrådt i alvorlig grad eller gentagne gange, skærper de, hvor det er relevant og i tillæg til de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 66, stk. 3, i givet fald den offentlige kontrol af sendinger med samme oprindelse eller anvendelse.

5.   De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og medlemsstaterne via IMSOC om deres afgørelse om at gennemføre skærpet offentlig kontrol, jf. nærværende artikels stk. 4, med angivelse af begrundelsen for deres afgørelse.

6.   Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter regler om procedurerne for de kompetente myndigheders koordinerede gennemførelse af den skærpede offentlige kontrol, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 og 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 66

Foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med sendinger, som indføres til Unionen

1.   De kompetente myndigheder foretager officiel tilbageholdelse af enhver sending af dyr eller varer, der indføres til Unionen, når sendingen ikke overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og nægter den indførsel til Unionen.

Afhængigt af omstændighederne isolerer de kompetente myndigheder sendingen eller holder den i karantæne, og dyrene i sendingen opstaldes, passes eller behandles på passende vis, indtil der træffes nærmere afgørelse. De kompetente myndigheder tager om muligt også hensyn til interessen i at udvise særlig omhu i forbindelse med visse typer af varer.

2.   Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter regler om de praktiske ordninger i forbindelse med isolation og karantæne, jf. nærværende artikels stk. 1, andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

3.   Den kompetente myndighed pålægger for så vidt angår den sending, der er omhandlet i stk. 1, omgående den operatør, der er ansvarlig for sendingen, at:

a)

destruere sendingen

b)

videresende sendingen uden for Unionen i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1 og 2, eller

c)

undergive sendingen særlig behandling, jf. artikel 71, stk. 1 og 2, eller iværksætte enhver anden foranstaltning, som er nødvendig for at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, samt, hvis det er relevant, allokere sendingen til andre formål end dem, som den oprindelig var beregnet til.

Ethvert tiltag som omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), gennemføres i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder for så vidt angår sendinger af levende dyr navnlig de regler, der har til formål at skåne dyr for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse.

Hvis sendingen består af planter, planteprodukter eller andre objekter, finder første afsnit, litra a), b) og c), anvendelse på enten sendingen eller partier heraf.

Før den kompetente myndighed pålægger operatøren at iværksætte tiltag i overensstemmelse med første afsnit, litra a), b) og c), hører myndigheden den pågældende operatør, medmindre øjeblikkelig handling er nødvendig for at imødegå en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

4.   Hvis den kompetente myndighed pålægger en operatør at iværksætte et eller flere af de tiltag, der er fastlagt i stk. 3, første afsnit, litra a), b) eller c), kan den pågældende kompetente myndighed undtagelsesvis tillade, at tiltaget kun iværksættes med hensyn til en del af sendingen, forudsat at den delvise destruktion, videresendelse, særlige behandling eller anden foranstaltning:

a)

er med henblik på at sikre overholdelse

b)

ikke udgør en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet og

c)

ikke forstyrrer aktiviteter vedrørende offentlig kontrol.

5.   De kompetente myndigheder meddeler straks enhver afgørelse om at nægte indførsel af en sending, jf. nærværende artikels stk. 1, og ethvert påbud, der er meddelt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 og 6 og med artikel 67, til:

a)

Kommissionen

b)

de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater

c)

toldmyndighederne

d)

de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet og

e)

den operatør, der er ansvarlig for sendingen.

Meddelelsen sker via IMSOC.

6.   Hvis en sending af de kategorier af dyr eller varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, ikke fremvises til den i nævnte artikel omhandlede offentlige kontrol eller ikke fremvises i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i artikel 50, stk. 1 og 3, og artikel 56, stk. 1, 3 og 4, eller med de regler, som vedtages i henhold til artikel 48, artikel 49, stk. 4, artikel 51, artikel 53, stk. 1, og artikel 58, påbyder de kompetente myndigheder, at en sådan sending straks tilbageholdes eller trækkes tilbage og gøres til genstand for officiel tilbageholdelse.

Nærværende artikels stk. 1, 3 og 5 finder anvendelse på sådanne sendinger.

7.   Den operatør, der er ansvarlig for sendingen, afholder udgifterne til gennemførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 67

Foranstaltninger, der skal træffes vedrørende dyr eller varer, som indføres til Unionen fra tredjelande og udgør en risiko

Hvis offentlig kontrol viser, at en sending af dyr eller varer udgør en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, isoleres en sådan sending eller holdes i karantæne, og dyrene i sendingen opstaldes, passes eller behandles på passende vis, indtil der foreligger yderligere afgørelse.

De kompetente myndigheder foretager officiel tilbageholdelse af den pågældende sending og pålægger straks den operatør, der er ansvarlig for den pågældende sending, at:

a)

destruere sendingen under overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og træffe alle fornødne foranstaltninger til at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet og herunder for så vidt angår levende dyr navnlig reglerne om forskånelse for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse eller

b)

undergive sendingen særlig behandling i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1 og 2.

Den operatør, der er ansvarlig for sendingen, afholder udgifterne til gennemførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikel.

Artikel 68

Opfølgning på afgørelser truffet i forbindelse med sendinger, som ikke overholder reglerne og indføres til Unionen fra tredjelande

1.   De kompetente myndigheder:

a)

erklærer de officielle certifikater og i givet fald andre relevante dokumenter, der ledsager sendinger, som har været omfattet af foranstaltninger i henhold til artikel 66, stk. 3 og 6, og artikel 67, for ugyldige og

b)

samarbejder i overensstemmelse med artikel 102-108 om at træffe yderligere nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det ikke er muligt at genindføre sendinger til Unionen, som er blevet nægtet indførsel i henhold til artikel 66, stk. 1.

2.   De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol blev gennemført, fører tilsyn med anvendelsen af de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 66, stk. 3 og 6, og artikel 67, for at sikre, at sendingen ikke giver anledning til skadelige virkninger for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet i forbindelse med eller inden anvendelsen af de pågældende foranstaltninger.

Hvis det er relevant, sker anvendelsen under tilsyn af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat.

Artikel 69

Operatørers manglende anvendelse af foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har påbudt

1.   Den operatør, der er ansvarlig for en sending, gennemfører straks og senest 60 dage efter den dato, hvor de kompetente myndigheder meddelte den pågældende operatør deres afgørelse i overensstemmelse med artikel 66, stk. 5, alle de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har påbudt i henhold til artikel 66, stk. 3 og 6, og artikel 67. De kompetente myndigheder kan fastsætte en frist, der er kortere end 60 dage.

2.   Hvis den pågældende operatør efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, ikke har iværksat nogen tiltag, påbyder de kompetente myndigheder:

a)

at sendingen destrueres eller undergives enhver anden passende foranstaltning

b)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 67, at sendingen destrueres i egnede faciliteter, der ligger så tæt som muligt på grænsekontrolstedet, idet der træffes alle fornødne foranstaltninger til at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet.

3.   De kompetente myndigheder kan forlænge den periode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, med det tidsrum, der er nødvendigt for at få resultaterne af den supplerende ekspertudtalelse, som er omhandlet i artikel 35, forudsat at dette ikke har skadelige virkninger for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

4.   Den operatør, der er ansvarlig for sendingen, afholder udgifterne til gennemførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikel.

Artikel 70

Konsekvent anvendelse af artikel 66, 67 og 68

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler for at sikre konsekvens mellem alle de grænsekontrolsteder, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, og de kontrolsteder, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra a), for så vidt angår de afgørelser og foranstaltninger, de kompetente myndigheder har truffet, og de påbud, de har meddelt, i overensstemmelse med artikel 66, 67 og 68, og som skal følges af de kompetente myndigheder, når de reagerer på almindelige eller tilbagevendende tilfælde af manglende overholdelse eller risiko. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 71

Særlig behandling af forsendelser

1.   Den særlige behandling af forsendelser, der er omhandlet i artikel 66, stk. 3, første afsnit, litra c), og artikel 67, stk. 2, litra b), kan, hvis det er relevant, omfatte:

a)

behandling eller forarbejdning, herunder eventuel dekontaminering, men ikke fortynding, således at sendingen overholder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller kravene i et tredjeland, som den videresendes til, eller

b)

enhver anden form for behandling, der gør sendingen egnet til at anvende sikkert til dyrs eller menneskers konsum eller til andre formål.

2.   Den særlige behandling, jf. stk. 1, skal:

a)

gennemføres effektivt og sikre fjernelse af enhver risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet

b)

dokumenteres og gennemføres under de kompetente myndigheders kontrol eller, hvor det er relevant, efter fælles aftale under en anden medlemsstats kompetente myndigheders kontrol og

c)

overholde kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende de krav og betingelser, i overensstemmelse med hvilke den særlige behandling efter nærværende artikels stk. 1 finder sted.

I mangel af regler vedtaget ved delegerede retsakter finder en sådan særlig behandling sted i overensstemmelse med nationale regler.

Artikel 72

Videresendelse af sendinger

1.   De kompetente myndigheder tillader videresendelse af sendinger, når følgende betingelser er overholdt:

a)

bestemmelsesstedet er blevet aftalt med den operatør, der er ansvarlig for sendingen,

b)

den operatør, der er ansvarlig for sendingen, har skriftligt underrettet de kompetente myndigheder i medlemsstaten om, at de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet eller bestemmelsestredjelandet, hvis dette ikke er det samme, er blevet underrettet om, hvorfor og under hvilke omstændigheder indførsel til Unionen af sendingen af dyr eller varer er blevet afvist

c)

operatøren har, hvis bestemmelsestredjelandet ikke er det samme som oprindelsestredjelandet, fået accept fra de kompetente myndigheder i det pågældende bestemmelsestredjeland, og disse kompetente myndigheder har meddelt de kompetente myndigheder i medlemsstaten, at de er rede til at acceptere sendingen, og

d)

videresendelsen sker, hvis det drejer sig om sendinger af dyr, under overholdelse af dyrevelfærdskravene.

2.   Betingelserne i denne artikels stk. 1, litra b) og c), finder ikke anvendelse på sendinger af de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c).

Afdeling IV

Godkendelse af kontrol forud for eksport

Artikel 73

Godkendelse af tredjelandes kontrol forud for eksport

1.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter anmodning fra et tredjeland godkende særlig kontrol forud for eksport, som det pågældende tredjeland foretager af sendinger af dyr og varer forud for eksport til Unionen med henblik på at verificere, om de eksporterede sendinger opfylder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. En sådan godkendelse gælder kun sendinger med oprindelse i det berørte tredjeland og kan gives for en eller flere kategorier af dyr eller varer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

2.   En godkendelse efter stk. 1 skal angive:

a)

maksimumshyppigheden af offentlig kontrol, der skal gennemføres af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ved indførslen af sendingerne til Unionen, hvis der ikke er grund til mistanke om manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller svigagtig eller vildledende adfærd

b)

hvilke officielle certifikater der skal ledsage sendinger, som indføres til Unionen

c)

en model for de i litra b) omhandlede certifikater

d)

de kompetente myndigheder i det tredjeland, på hvis ansvar kontrollen forud for eksport foretages, og

e)

hvis det er relevant, ethvert organ med delegerede opgaver, som disse kompetente myndigheder kan delegere bestemte opgaver til. En sådan delegation kan kun godkendes, hvis den opfylder kriterierne i artikel 28-33 eller ækvivalente betingelser.

3.   Godkendelse efter denne artikels stk. 1 kan kun gives et tredjeland, hvis den foreliggende dokumentation og, hvis det er relevant, en kontrol gennemført af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 120 viser, at det offentlige kontrolsystem i det pågældende tredjeland er i stand til at sikre, at:

a)

sendingerne af de dyr eller varer, der eksporteres til Unionen, opfylder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller ækvivalente krav og

b)

den kontrol, der gennemføres i tredjelandet forud for afsendelsen til Unionen, er tilstrækkeligt effektiv til at erstatte eller nedbringe hyppigheden af den dokumentkontrol, identitetskontrol og fysiske kontrol, som er fastsat i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

4.   De kompetente myndigheder eller det organ med delegerede opgaver, der angives i godkendelsen:

a)

har ansvaret for kontakterne med Unionen og

b)

sikrer, at de officielle certifikater, der er omhandlet i stk. 2, litra b), ledsager hver sending, der kontrolleres.

5.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler og kriterier for godkendelse af kontrol forud for eksport foretaget af tredjelande i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og for offentlig kontrol, som medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemfører af dyr og varer, der er omfattet af den i nævnte stykke omhandlede godkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 74

Manglende overholdelse og inddragelse af godkendelsen af kontrol forud for eksport foretaget af tredjelande

1.   Når der i forbindelse med offentlig kontrol af sendinger af kategorier af dyr og varer, for hvilke der er blevet godkendt særlig kontrol forud for eksport i henhold til artikel 73, stk. 1, konstateres alvorlig og tilbagevendende manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, skal medlemsstaterne straks:

a)

underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater og berørte operatører via IMSOC og i tillæg hertil søge administrativ bistand i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i artikel 102-108, og

b)

øge mængden af offentlig kontrol af sendinger fra det pågældende tredjeland og, hvis det er nødvendigt for at muliggøre en korrekt analytisk undersøgelse af situationen, opbevare et passende antal prøver under hensigtsmæssige opbevaringsforhold.

2.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter inddrage en godkendelse efter artikel 73, stk. 1, hvis der efter den offentlige kontrol, som er omhandlet i nærværende artikel stk. 1, er tegn på, at de krav, som er fastlagt i artikel 73, stk. 3 og 4, ikke længere overholdes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Afdeling V

Samarbejde mellem myndigheder i forbindelse med sendinger fra tredjelande

Artikel 75

Samarbejde mellem myndigheder i forbindelse med sendinger, der indføres til Unionen fra tredjelande

1.   De kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre myndigheder i medlemsstaterne, der håndterer dyr og varer, som indføres til Unionen, arbejder nært sammen for at sikre, at den offentlige kontrol af sendinger af dyr og varer, der indføres til Unionen, gennemføres i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

Til det formål sikrer de kompetente myndigheder, toldmyndighederne og andre myndigheder:

a)

gensidig adgang til oplysninger, som er nødvendige for tilrettelæggelsen og udførelsen af deres respektive aktiviteter i forbindelse med dyr og varer, der indføres til Unionen, og

b)

rettidig udveksling af sådanne oplysninger, herunder ad elektronisk vej.

2.   Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter regler for ensartede samarbejdsordninger, som de kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i stk. 1 skal indføre for at sikre:

a)

de kompetente myndigheders adgang til de oplysninger, som er nødvendige for umiddelbar og fuldstændig identifikation af de sendinger af dyr og varer, der indføres til Unionen og er omfattet af offentlig kontrol på et grænsekontrolsted i henhold til artikel 47, stk. 1

b)

gensidig ajourføring gennem udveksling af oplysninger eller synkronisering af relevante datasæt af oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, toldmyndighederne og andre myndigheder, om sendinger af dyr og varer, som indføres til Unionen, og

c)

hurtig underretning om de afgørelser, der træffes af sådanne myndigheder på grundlag af de oplysninger, som er omhandlet i litra a) og b).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 76

Samarbejde mellem myndigheder i forbindelse med sendinger, der ikke er omfattet af særlig kontrol ved grænserne

1.   Denne artikels stk. 2, 3 og 4 finder anvendelse i tilfælde af andre sendinger af dyr og varer end dem, der er omfattet af krav om kontrol ved indførsel til Unionen, jf. nærværende forordnings artikel 47, stk. 1, og for hvilke der er foretaget toldangivelse med henblik på overgang til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 5, nr. 12), i forordning (EU) nr. 952/2013 og nævnte forordnings artikel 158-202.

2.   Toldmyndighederne suspenderer overgangen til fri omsætning, hvis de har grund til at antage, at sendingen kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, og underretter straks de kompetente myndigheder om en sådan suspension.

3.   En sending, hvis overgang til fri omsætning er blevet suspenderet i henhold til stk. 2, frigives, hvis de kompetente myndigheder ikke senest tre arbejdsdage efter suspensionen af overgangen til fri omsætning har anmodet toldmyndighederne om at opretholde suspensionen eller har underrettet toldmyndighederne om, at der ikke er nogen risiko.

4.   Hvis de kompetente myndigheder finder, at der er en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet:

a)

anmoder de toldmyndighederne om ikke at lade sendingen overgå til fri omsætning og om at medtage følgende erklæring på den handelsfaktura, der ledsager sendingen, og på ethvert andet relevant ledsagedokument eller relevante elektroniske udgaver heraf:

»Produktet udgør en risiko — må ikke overgå til fri omsætning — forordning (EU) 2017/…«

b)

må ingen anden toldprocedure tillades uden samtykke fra de kompetente myndigheder, og

c)

finder artikel 66, stk. 1, 3, 5 og 6, artikel 67, 68 og 69, artikel 71, stk. 1 og 2, og artikel 72, stk. 1 og 2, anvendelse.

5.   I tilfælde af andre sendinger af dyr og varer end dem, der er omfattet af krav om kontrol ved indførsel til Unionen, jf. artikel 47, stk. 1, og for hvilke der ikke er foretaget toldangivelse med henblik på overgang til fri omsætning, fremsender toldmyndighederne, hvis de har grund til at tro, at sendingen kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, alle relevante oplysninger til toldmyndighederne i de endelige bestemmelsesmedlemsstater.

Afdeling VI

Særlige foranstaltninger

Artikel 77

Regler for særlig offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes efter gennemførelse af sådan kontrol

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning med regler for gennemførelse af særlig offentlig kontrol og om foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for følgende kategorier af dyr og varer eller ordningerne eller midlerne til deres transport:

a)

sendinger af ferske fiskevarer, der landes direkte i havne, som er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (61), fra et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag

b)

sendinger af vildtlevende hårvildt med skind

c)

sendinger af de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra b), som leveres med eller uden opbevaring på et særligt godkendt toldoplag eller i frizoner til fartøjer, der forlader Unionen, og er bestemt til forsyning af skibe eller forplejning af besætning og passagerer

d)

træemballagemateriale

e)

foder, der ledsager dyr og er bestemt til fodring af disse dyr

f)

dyr og varer, der er bestilt gennem fjernsalgsaftaler og leveret fra et tredjeland til en adresse i Unionen, og de meddelelseskrav, som er nødvendige for korrekt gennemførelse af offentlig kontrol

g)

planteprodukter, der som følge af deres senere bestemmelsessted kan give anledning til risiko for spredning af infektiøse eller kontagiøse dyresygdomme

h)

sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra a), b) og c), med oprindelse i og hjemvendende til Unionen efter nægtet indførsel af et tredjeland

i)

varer, der indføres til Unionen i løs vægt fra et tredjeland, uanset om de alle har oprindelse i det pågældende tredjeland

j)

sendinger af varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, der stammer fra Kroatiens område og føres i transit gennem Bosnien-Hercegovinas område ved Neum (»Neumkorridoren«) før deres genindførsel til Kroatiens område via indgangsstederne ved Klek eller Zaton Doli

k)

dyr og varer, der er undtaget fra artikel 47 i henhold til artikel 48.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning vedrørende betingelserne for overvågning af transporten og ankomsten af sendinger af visse dyr og varer fra grænsekontrolstedet for ankomsten til virksomheden på bestemmelsesstedet i Unionen, til grænsekontrolstedet på bestemmelsesstedet eller til grænsekontroludgangsstedet.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for:

a)

modeller til officielle certifikater og regler for udstedelsen af sådanne certifikater og

b)

formatet på de dokumenter, der skal ledsage de kategorier af dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

KAPITEL VI

Finansiering af offentlig kontrol og af andre officielle aktiviteter

Artikel 78

Almindelige regler

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at stille det fornødne personale og andre fornødne ressourcer til rådighed for de kompetente myndigheder, så de kan gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.

2.   Dette kapitel finder også anvendelse i tilfælde af delegation af bestemte offentlige kontrolopgaver og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med artikel 28 og 31.

Artikel 79

Obligatoriske gebyrer eller afgifter

1.   De kompetente myndigheder opkræver gebyrer eller afgifter for den offentlige kontrol, der er gennemført i forbindelse med de aktiviteter, der er omhandlet i bilag IV, kapitel II, og af dyr og varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra a)-c), ved grænsekontrolsteder eller ved kontrolsteder som omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra a), enten

a)

svarende til de omkostninger, der beregnes i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, eller

b)

de beløb, der er fastsat i bilag IV.

2.   De kompetente myndigheder opkræver gebyrer eller afgifter for at dække deres omkostninger vedrørende:

a)

gennemførelse af offentlig kontrol af dyr og varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra d), e) og f)

b)

offentlig kontrol, der gennemføres efter anmodning fra operatøren for at opnå godkendelse efter artikel 10 i forordning (EF) nr. 183/2005

c)

offentlig kontrol, der ikke oprindeligt var planlagt, og som

i)

har vist sig nødvendig efter konstatering af et tilfælde af manglende overholdelse fra samme operatørs side i forbindelse med gennemførelse af offentlig kontrol i henhold til nærværende forordning, og

ii)

gennemføres for at vurdere omfanget og virkningen af den manglende overholdelse eller for at verificere, om der er blevet rettet op på den manglende overholdelse.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne i forbindelse med de aktiviteter, der er omhandlet i bilag IV, kapitel II, på et objektivt og ikkediskriminerende grundlag nedsætte gebyr- eller afgiftsbeløbet under hensyntagen til:

a)

interesserne hos operatører med lille afsætning

b)

de traditionelle produktions-, forarbejdnings- og distributionsmetoder

c)

behovene hos operatører i regioner med særlige geografiske begrænsninger og

d)

operatørers tidligere overholdelse af de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som konstateret ved offentlig kontrol.

4.   Medlemsstaterne kan bestemme, at gebyrer og afgifter, der beregnes i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, litra b), ikke opkræves, hvis beløbet under hensyntagen til opkrævelsesomkostningerne og den samlede forventede indtægt fra gebyrerne og afgifterne er lavere end det beløb, hvor opkrævning af det pågældende gebyr eller den pågældende afgift ville være uøkonomisk.

5.   Denne artikel finder ikke anvendelse på offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i) og j).

Artikel 80

Andre gebyrer eller afgifter

Medlemsstaterne kan opkræve andre gebyrer eller afgifter til dækning af omkostningerne ved offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter end de gebyrer eller afgifter, der er omhandlet i artikel 79, medmindre dette er forbudt i henhold til de lovbestemmelser, der finder anvendelse på de områder, der er omfattet af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2.

Artikel 81

Omkostninger

De gebyrer eller afgifter, der opkræves i overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, litra a), og med artikel 79, stk. 2, fastsættes på grundlag af følgende omkostninger, for så vidt de hidrører fra den pågældende offentlige kontrol:

a)

lønninger til personale, herunder assisterende og administrativt personale, der er involveret i gennemførelse af offentlig kontrol, og omkostninger ved dækning af dettes sociale sikring, pension og forsikring

b)

omkostninger ved faciliteter og udstyr, herunder omkostninger ved vedligeholdelse og forsikring og andre omkostninger i forbindelse hermed

c)

omkostninger ved forbrugsvarer og værktøj

d)

omkostninger ved tjenester, som organer med delegerede opgaver opkræver af de kompetente myndigheder for offentlig kontrol, som er delegeret til organerne med delegerede opgaver

e)

omkostninger ved uddannelse af det personale, der er omhandlet i litra a), med undtagelse af den uddannelse, der er nødvendig for at opnå de fornødne kvalifikationer til at blive ansat af de kompetente myndigheder

f)

rejseudgifter for det personale, der er omhandlet i litra a), og de dermed forbundne underholdsudgifter

g)

omkostninger ved prøveudtagning og laboratorieanalyse, -undersøgelse og -diagnosticering, som officielle laboratorier opkræver for disse opgaver.

Artikel 82

Beregning af gebyrer eller afgifter

1.   Gebyrer eller afgifter, der opkræves i overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, litra a), og med artikel 79, stk. 2, fastsættes i overensstemmelse med en af følgende beregningsmetoder eller en kombination heraf:

a)

som en fast sats på grundlag af de samlede omkostninger ved offentlig kontrol, der afholdes af de kompetente myndigheder i en given periode, og således, at de finder anvendelse på alle operatører, uanset om der gennemføres offentlig kontrol i den referenceperiode, for hvilken der opkræves gebyr hos den enkelte operatør; ved fastsættelsen af niveauet for de gebyrer, der skal opkræves for hver sektor, aktivitet og kategori af operatører, tager de kompetente myndigheder hensyn til den indvirkning, som den berørte aktivitets art og omfang og de relevante risikofaktorer har på fordelingen af de samlede omkostninger ved denne offentlige kontrol, eller

b)

på grundlag af beregningen af de faktiske omkostninger ved hver enkelt offentlig kontrol, og således, at de finder anvendelse på de operatører, der er omfattet af sådan offentlig kontrol.

2.   Rejseudgifter som omhandlet i artikel 81, litra f), indgår i beregningen af de gebyrer eller afgifter, som er omhandlet i artikel 79, stk. 1, litra a), og i artikel 79, stk. 2, på en måde, der ikke medfører forskelsbehandling af operatører på baggrund af afstanden mellem deres lokaliteter og de kompetente myndigheders beliggenhed.

3.   Hvis gebyrerne eller afgifterne beregnes i overensstemmelse med stk. 1, litra a), må de gebyrer eller afgifter, som opkræves af de kompetente myndigheder, ikke overstige de samlede omkostninger ved offentlig kontrol i den periode, der er omhandlet deri.

4.   Hvis gebyrerne eller afgifterne beregnes i overensstemmelse med stk. 1, litra b), må de ikke overstige de faktiske omkostninger ved den gennemførte offentlige kontrol.

Artikel 83

Opkrævning og anvendelse af gebyrer eller afgifter

1.   Der opkræves kun gebyr eller afgift af en operatør for offentlig kontrol eller anden officiel aktivitet, der er gennemført på grundlag af en klage, hvis den pågældende kontrol fører til bekræftelse af manglende overholdelse.

2.   Gebyrer eller afgifter, der er opkrævet i overensstemmelse med artikel 79 og 80, refunderes ikke hverken direkte eller indirekte, medmindre de er opkrævet uretmæssigt.

3.   Medlemsstaterne kan bestemme, at gebyrer eller afgifter opkræves af andre myndigheder end de kompetente myndigheder eller af organer med delegerede opgaver.

Artikel 84

Betaling af gebyrer eller afgifter

1.   De kompetente myndigheder sikrer, at operatører efter anmodning modtager dokumentation for betaling af gebyrer eller afgifter i tilfælde, hvor operatørerne ikke på anden vis har adgang til sådan dokumentation.

2.   Gebyrer eller afgifter, der opkræves i henhold til artikel 79, stk. 1, betales af den operatør, der er ansvarlig for sendingen, eller dennes repræsentant.

Artikel 85

Gennemsigtighed

1.   Medlemsstaterne sikrer en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til:

a)

de gebyrer eller afgifter, der er omhandlet i artikel 79, stk. 1, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80, navnlig vedrørende:

i)

den metode og de data, der anvendes til at fastsætte disse gebyrer eller afgifter

ii)

hvor stor en del af gebyrerne eller afgifterne, der finder anvendelse på hver kategori af operatører og på hver kategori af offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter

iii)

omkostningernes fordeling, jf. artikel 81

b)

identiteten af de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for opkrævning af gebyrerne eller afgifterne.

2.   Den enkelte kompetente myndighed gør de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, for den enkelte referenceperiode, og den kompetente myndigheds omkostninger, for hvilke der skal betales gebyr eller afgift i overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80, offentligt tilgængelige.

3.   Medlemsstaterne hører de relevante interessenter om de generelle metoder, der anvendes til beregning af de gebyrer eller afgifter, der er hjemlet i artikel 79, stk. 1, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80.

KAPITEL VII

Officiel certificering

Artikel 86

Generelle krav vedrørende officiel certificering

1.   Officiel certificering skal resultere i udstedelse af:

a)

officielle certifikater eller

b)

officielle attesteringer i de tilfælde, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede regler.

2.   Hvis de kompetente myndigheder delegerer bestemte opgaver i forbindelse med udstedelse af officielle certifikater eller officielle attesteringer eller med det officielle tilsyn, som er omhandlet i artikel 91, stk. 1, skal en sådan delegation overholde artikel 28-33.

Artikel 87

Officielle certifikater

Artikel 88, 89 og 90 finder anvendelse:

a)

når de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, kræver udstedelse af et officielt certifikat, og

b)

på officielle certifikater, der er nødvendige med henblik på eksport af sendinger af dyr og varer til tredjelande, eller som den kompetente myndighed i en bestemmelsesmedlemsstat anmoder en afsendelsesmedlemsstats kompetente myndighed om for så vidt angår sendinger af dyr og varer, der skal eksporteres til tredjelande.

Artikel 88

Underskrivelse og udstedelse af officielle certifikater

1.   Officielle certifikater udstedes af de kompetente myndigheder.

2.   De kompetente myndigheder udpeger de certifikatudstedende embedsmænd, der er bemyndiget til at underskrive officielle certifikater, og sikrer, at disse embedsmænd:

a)

er upartiske og uden interessekonflikter af nogen art og navnlig ikke befinder sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres faglige adfærds upartiskhed med hensyn til, hvad der certificeres, og

b)

har gennemgået relevant uddannelse i de regler, hvis overholdelse certificeres i et officielt certifikat, og i den tekniske vurdering af, om disse regler er overholdt, samt af, om de relevante regler, der er fastsat i denne forordning, er overholdt.

3.   Officielle certifikater underskrives af den certifikatudstedende embedsmand og udstedes på et af følgende grundlag:

a)

den certifikatudstedende embedsmands direkte kendskab til ajourførte kendsgerninger og data, der er relevante for certificeringen, opnået ved:

i)

en offentlig kontrol eller

ii)

erhvervelse af et andet officielt certifikat udstedt af de kompetente myndigheder

b)

kendsgerninger og data af relevans for certificeringen, som en anden person, der er bemyndiget hertil og handler under de kompetente myndigheders kontrol, konstaterer kendskab til, forudsat at den certifikatudstedende embedsmand kan verificere rigtigheden af sådanne kendsgerninger og data

c)

kendsgerninger og data af relevans for certificeringen, der kommer fra operatørernes egenkontrolsystemer, og som suppleres og bekræftes af resultater af regelmæssig offentlig kontrol, hvis den certifikatudstedende embedsmand således finder det godtgjort, at betingelserne for at udstede det officielle certifikat er opfyldt.

4.   Officielle certifikater underskrives af den certifikatudstedende embedsmand og udstedes kun på grundlag af denne artikels stk. 3, litra a), hvis de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, kræver det.

Artikel 89

Sikkerhed for officielle certifikaters pålidelighed

1.   Officielle certifikater:

a)

forsynes med en unik kode

b)

må ikke underskrives af den certifikatudstedende embedsmand, hvis de er blanke eller ufuldstændige

c)

skal udfærdiges på et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog, som den certifikatudstedende embedsmand forstår, og, hvor det er relevant, på et af de officielle sprog i bestemmelsesmedlemsstaten

d)

skal være ægte og præcise

e)

skal muliggøre identifikation af den person, der har underskrevet dem, og af udstedelsesdatoen og

f)

skal muliggøre nem verifikation af forbindelsen mellem certifikatet, den udstedende myndighed og den sending, det parti eller de enkelte dyr eller varer, der er omfattet af certifikatet.

2.   De kompetente myndigheder træffer alle passende foranstaltninger for at forebygge udstedelse af falske eller vildledende officielle certifikater eller misbrug af officielle certifikater.

Artikel 90

Gennemførelsesbeføjelser vedrørende officielle certifikater

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for en ensartet anvendelse af artikel 88 og 89 vedrørende:

a)

modeller til officielle certifikater og regler for udstedelsen af sådanne certifikater, hvis kravene ikke er fastsat i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

mekanismer og tekniske ordninger til at sikre udstedelse af præcise og pålidelige officielle certifikater og forebygge risiko for svig

c)

de procedurer, som skal følges i tilfælde af inddragelse af officielle certifikater og ved udstedelse af erstatningscertifikater

d)

regler for fremstilling af bekræftede kopier af officielle certifikater

e)

formatet på de dokumenter, der skal ledsage dyr og varer, efter at den offentlige kontrol er gennemført

f)

regler for udstedelse af elektroniske certifikater og for anvendelse af elektroniske signaturer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 91

Officielle attesteringer

1.   Hvis denne forordning eller de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, kræver, at operatører under de kompetente myndigheders tilsyn eller de kompetente myndigheder selv udsteder officielle attesteringer, finder nærværende artikels stk. 2, 3 og 4 anvendelse.

2.   Officielle attesteringer skal:

a)

være ægte og præcise

b)

udfærdiges på et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog og, hvor det er relevant, på et af de officielle sprog i bestemmelsesmedlemsstaten og

c)

hvis de vedrører en sending eller et parti, muliggøre verifikation af forbindelsen mellem den officielle attestering og den pågældende sending eller det pågældende parti.

3.   De kompetente myndigheder sikrer, at det personale, der gennemfører offentlig kontrol med henblik på at føre tilsyn med udstedelse af officielle attesteringer, eller, hvis officielle attesteringer udstedes af de kompetente myndigheder, det personale, der er involveret i udstedelse af de pågældende officielle attesteringer:

a)

er upartisk og uden interessekonflikter af nogen art og navnlig ikke befinder sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke dets faglige adfærds upartiskhed med hensyn til det, der certificeres ved de officielle attesteringer, og

b)

har gennemgået relevant uddannelse i:

i)

de regler, hvis overholdelse certificeres af de officielle attesteringer, og i den tekniske vurdering af, om disse regler er overholdt

ii)

de relevante regler i denne forordning.

4.   De kompetente myndigheder gennemfører regelmæssig offentlig kontrol for at verificere, at:

a)

de operatører, der udsteder attesteringer, overholder de betingelser, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og

b)

attesteringer udstedes på grundlag af relevante, korrekte og kontrollerbare kendsgerninger og data.

AFSNIT III

REFERENCELABORATORIER OG REFERENCECENTRE

Artikel 92

Afgørelse om oprettelse af et EU-referencelaboratorium

1.   På de områder, der er omfattet af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, oprettes et EU-referencelaboratorium, hvis effektiviteten af den offentlige kontrol og andre officielle aktiviteter også afhænger af kvaliteten, ensartetheden og pålideligheden af:

a)

de analyse-, undersøgelses- eller diagnosticeringsmetoder, der anvendes af de officielle laboratorier, som er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, og

b)

resultaterne af de analyser, undersøgelser og diagnosticeringer, der foretages af de pågældende officielle laboratorier.

2.   Der oprettes et EU-referencelaboratorium, hvis der er et anerkendt behov for at fremme ensartede praksisser i forbindelse med udvikling eller anvendelse af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a).

3.   Kommissionen gennemgår regelmæssigt EU-referencelaboratoriernes mandat og drift.

4.   Kommissionen supplerer denne forordning ved at vedtage afgørelsen om oprettelse af et EU-referencelaboratorium ved en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 144.

Artikel 93

Udpegelse af EU-referencelaboratorier

1.   Kommissionen udpeger ved gennemførelsesretsakter EU-referencelaboratorier i tilfælde, hvor der i henhold til artikel 92 er truffet en afgørelse om at oprette et sådant laboratorium.

2.   De udpegelser, der er omhandlet i stk. 1:

a)

sker efter en offentlig udvælgelsesprocedure og

b)

er tidsbegrænsede og gælder mindst fem år eller tages regelmæssigt op til revision.

3.   EU-referencelaboratorier skal:

a)

fungere i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden og være akkrediteret i overensstemmelse med den pågældende standard af et nationalt akkrediteringsorgan, der fungerer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008. Den pågældende akkrediterings omfang:

i)

skal omfatte alle de laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoder, som kræves anvendt af laboratoriet, når det fungerer som EU-referencelaboratorium

ii)

kan omfatte en eller flere laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetoder eller en gruppe af metoder

iii)

kan defineres på en fleksibel måde, så akkrediteringens omfang kan udvides til at omfatte ændrede versioner af de metoder, som EU-referencelaboratoriet anvendte på tidspunktet for tildelingen af akkrediteringen, eller nye metoder som supplement til disse metoder på baggrund af laboratoriets egne valideringer og uden en specifik vurdering fra det nationale akkrediteringsorgan i den medlemsstat, hvor EU-referencelaboratoriet er beliggende, forud for anvendelsen af disse ændrede eller nye metoder

b)

være upartiske og uden interessekonflikter af nogen art og må navnlig ikke befinde sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres faglige adfærds upartiskhed for så vidt angår udøvelsen af deres opgaver som EU-referencelaboratorier

c)

råde over eller have kontraktmæssig adgang til tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse i de analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsteknikker, som anvendes på deres kompetenceområde, og støttepersonale, hvor det er relevant

d)

råde over eller have adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at udføre deres opgaver

e)

sikre, at deres personale og ethvert kontraktansat personale har godt kendskab til internationale standarder og international praksis, og at det i sit arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

f)

råde over eller have adgang til det nødvendige udstyr til at kunne varetage deres opgaver i krisesituationer og

g)

være i stand til at overholde de relevante standarder for biosikkerhed, hvor det er relevant.

4.   Uanset nærværende artikels stk. 3, litra a), kan Kommissionen for det område, der er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), udpege officielle laboratorier, der af de kompetente myndigheder er udpeget som sådanne på grundlag af en undtagelse, der er vedtaget i medfør af artikel 41, til EU-referencelaboratorier, uden hensyn til om de opfylder betingelsen i denne artikels stk. 3, litra a).

5.   Uanset nærværende artikels stk. 1 og 2 er de laboratorier, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 og artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003, de EU-referencelaboratorier, der har ansvar for og udfører de opgaver, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 94, på områderne for henholdsvis:

a)

GMO'er og genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder og

b)

fodertilsætningsstoffer.

6.   Personales tavshedspligt som omhandlet i artikel 8 gælder tilsvarende for EU-referencelaboratoriers personale.

Artikel 94

EU-referencelaboratoriers ansvarsområder og opgaver

1.   EU-referencelaboratorier bidrager til forbedring og harmonisering af de analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsmetoder, som skal anvendes af de officielle laboratorier, der er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, og af de analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsdata, som de leverer.

2.   De EU-referencelaboratorier, der er udpeget i henhold til artikel 93, stk. 1, er ansvarlige for følgende opgaver, for så vidt de er omfattet af referencelaboratoriernes årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, som er udarbejdet i overensstemmelse med målene og prioriteterne i de relevante arbejdsprogrammer, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) nr. 652/2014:

a)

at forsyne de nationale referencelaboratorier med oplysninger og vejledning om laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoderne, herunder referencemetoder

b)

at forsyne de nationale referencelaboratorier med referencemateriale

c)

at koordinere de nationale referencelaboratoriers og om nødvendigt andre officielle laboratoriers anvendelse af de metoder, der er omhandlet i litra a), navnlig ved at foretage regelmæssige sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger mellem laboratorier og ved at sikre en passende opfølgning af sådanne sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte protokoller, hvis sådanne findes, og underrette Kommissionen og medlemsstaterne om resultaterne af og opfølgningen på de sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger laboratorier imellem

d)

at koordinere de praktiske ordninger, der er nødvendige for at kunne anvende nye laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoder, og underrette de nationale referencelaboratorier om udviklingen på dette område

e)

at afholde kurser for personale fra de nationale referencelaboratorier og om nødvendigt fra andre officielle laboratorier samt eksperter fra tredjelande

f)

at yde videnskabelig og teknisk bistand til Kommissionen på deres arbejdsområde

g)

at forsyne de nationale referencelaboratorier med oplysninger om relevante nationale forskningsaktiviteter, EU-forskningsaktiviteter og internationale forskningsaktiviteter

h)

at samarbejde på deres arbejdsområde med laboratorier i tredjelande og med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

i)

at bistå aktivt ved diagnosticeringen af udbrud i medlemsstaterne af fødevarebårne sygdomme, zoonotiske sygdomme eller dyresygdomme eller af planteskadegørere ved at foretage diagnosticeringsbekræftelse, karakterisering og taksonomiske eller epizootiske undersøgelser af patogenisolater eller prøver af skadegørere

j)

at koordinere eller gennemføre undersøgelser for at verificere kvaliteten og partier af reagenser, der anvendes til diagnosticering af fødevarebårne sygdomme, zoonotiske sygdomme eller dyresygdomme og planteskadegørere

k)

hvis det er relevant for deres kompetenceområde, at oprette og vedligeholde:

i)

referencesamlinger af planteskadegørere og/eller referencestammer af patogener

ii)

referencesamlinger af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der anvendes til at kalibrere analyseudstyr, og forsyne nationale referencelaboratorier med prøver heraf

iii)

ajourførte lister over tilgængelige referencestoffer og reagenser og over fabrikanter og leverandører af sådanne stoffer og reagenser og

l)

hvis det er relevant for deres kompetenceområde, at samarbejde indbyrdes og efter omstændighederne med Kommissionen med henblik på at udvikle analyse-, undersøgelses- eller diagnosticeringsmetoder af høj standard.

Med hensyn til litra k, nr. i), kan EU-referencelaboratoriet oprette og vedligeholde disse referencesamlinger og referencestammer gennem kontrakter om outsourcing til andre officielle laboratorier og videnskabelige organisationer.

3.   EU-referencelaboratorier offentliggør listen over nationale referencelaboratorier udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 100, stk. 1.

Artikel 95

Udpegelse af EU-referencecentre for dyrevelfærd

1.   Kommissionen udpeger ved gennemførelsesretsakter EU-referencecentre for dyrevelfærd, der skal bistå Kommissionen og medlemsstaterne i deres aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f).

2.   De udpegelser, der er omhandlet i stk. 1, skal:

a)

ske efter en offentlig udvælgelsesprocedure og

b)

være tidsbegrænsede eller tages regelmæssigt op til revision.

3.   EU-referencecentre for dyrevelfærd skal:

a)

handle upartisk i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som EU-referencecentre

b)

have et højt niveau af videnskabelig og teknisk ekspertise i forholdet mellem mennesker og dyr, dyrs adfærd, dyrefysiologi, dyregenetik, dyresundhed og dyrs ernæring i forbindelse med dyrevelfærd og dyrevelfærdsaspekter vedrørende anvendelse af dyr i kommercielt og videnskabeligt øjemed

c)

råde over et tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse på de områder, der er omhandlet i litra b), og i etiske spørgsmål vedrørende dyr og støttepersonale, hvis det er relevant

d)

råde over eller have adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at udføre deres opgaver, og

e)

sikre, at deres personale har et godt kendskab til internationale standarder og international praksis på de områder, der er omhandlet i litra b), og at de i deres arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan på disse områder, herunder undersøgelser og tiltag, der gennemføres af andre EU-referencecentre for dyrevelfærd.

Artikel 96

Ansvarsområder og opgaver for EU-referencecentre for dyrevelfærd

EU-referencecentrene for dyrevelfærd er ansvarlige for følgende støtteopgaver, for så vidt de er omfattet af referencecentrenes årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, som er udarbejdet i overensstemmelse med målene og prioriteterne i de relevante arbejdsprogrammer, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) nr. 652/2014:

a)

yde videnskabelig og teknisk ekspertbistand på deres arbejdsområde, herunder, hvor det er relevant, i form af koordineret bistand, til relevante nationale støttenetværk og -organer inden for det område, som er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f)

b)

yde videnskabelig og teknisk ekspertbistand til udvikling og anvendelse af de indikatorer for dyrevelfærd, der er omhandlet i artikel 21, stk. 8, litra e)

c)

udvikle eller koordinere udviklingen af metoder til vurdering af dyrevelfærdsniveauet og af metoder til forbedring af dyrevelfærden

d)

foretage videnskabelige og tekniske undersøgelser af velfærden hos dyr, der anvendes til kommercielle eller videnskabelige formål

e)

afholde kurser for personale i de nationale videnskabelige støttenetværk eller -organer, der er omhandlet i litra a), for personale i de kompetente myndigheder og for eksperter fra tredjelande, og

f)

formidle forskningsresultater og tekniske innovationer og samarbejde med EU-forskningsorganer på deres arbejdsområder.

Artikel 97

Udpegelse af EU-referencecentre for agrofødevarekædens autenticitet og integritet

1.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter udpege EU-referencecentre, der skal bistå Kommissionen og medlemsstaterne i deres aktiviteter for at forebygge, påvise og bekæmpe overtrædelser af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd.

2.   De udpegelser, der er omhandlet i stk. 1 skal:

a)

ske efter en offentlig udvælgelsesprocedure og

b)

være tidsbegrænsede eller tages regelmæssigt op til revision.

3.   EU-referencecentrene for agrofødevarekædens autenticitet og integritet:

a)

handler upartisk i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som EU-referencecentre

b)

har et højt niveau af videnskabelig og teknisk ekspertise inden for de områder, der er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, og inden for anvendt retsvidenskab på disse områder med henblik på at kunne udføre eller koordinere forskning på højeste niveau, hvad angår varers ægthed og integritet, og på at udvikle, anvende og validere de metoder, der skal anvendes til påvisning af overtrædelser af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd

c)

råder over tilstrækkeligt kvalificeret personale med den nødvendige uddannelse på de områder, der er omhandlet i litra b), og det nødvendige støttepersonale

d)

råder over eller har adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at udføre deres opgaver, og

e)

sikrer, at deres personale har et godt kendskab til internationale standarder og international praksis inden for de områder, der er omhandlet i litra b), og at de i deres arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan på disse områder.

Artikel 98

Ansvarsområder og opgaver for EU-referencecentre for agrofødevarekædens autenticitet og integritet

EU-referencecentrene for agrofødevarekædens autenticitet og integritet er ansvarlige for følgende støtteopgaver, for så vidt de er omfattet af referencecentrenes årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, som er udarbejdet i overensstemmelse med målene og prioriteterne i de relevante arbejdsprogrammer, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) nr. 652/2014:

a)

stå til rådighed med specialviden i forbindelse med agrofødevarekædens autenticitet og integritet og med metoderne til påvisning af overtrædelser af reglerne omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd i forbindelse med anvendt retsvidenskab på de områder, som er reguleret af disse regler

b)

levere specifikke analyser, der tager sigte på at identificere de segmenter inden for agrofødevarekæden, som potentielt er udsat for overtrædelser af reglerne omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd, samt yde bistand ved udviklingen af specifikke teknikker til offentlig kontrol og protokoller

c)

om nødvendigt udføre de opgaver, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 94, stk. 2, litra a)-h), og derved undgå overlapning med opgaverne for EU-referencelaboratorier, der er udpeget i henhold til nærværende forordnings artikel 93

d)

om nødvendigt oprette og vedligeholde samlinger af eller databaser over autentificeret referencemateriale, der anvendes til at påvise overtrædelser af de regler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd, og

e)

formidle forskningsresultater og tekniske innovationer på deres arbejdsområder.

Artikel 99

Kommissionens forpligtelser

1.   Kommissionen offentliggør og ajourfører, når det er nødvendigt, listen over:

a)

EU-referencelaboratorier, jf. artikel 93

b)

EU-referencecentre for dyrevelfærd, jf. artikel 95

c)

EU-referencecentre for agrofødevarekædens autenticitet og integritet, jf. artikel 97.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning vedrørende fastlæggelse af yderligere krav til og ansvarsområder og opgaver for EU-referencelaboratorierne, EU-referencecentrene for dyrevelfærd og EU-referencecentrene for agrofødevarekædens autenticitet og integritet end dem, der er fastlagt i artikel 93, stk. 3, artikel 94, artikel 95, stk. 3, artikel 96, artikel 97, stk. 3, og artikel 98. Sådanne delegerede retsakter skal være begrænset til situationer med nye eller frembrydende risici eller nye eller frembrydende dyresygdomme eller planteskadegørere, eller situationer, hvor nye retlige krav tilsiger det.

3.   EU-referencelaboratorierne og EU-referencecentrene er omfattet af Kommissionens kontrol med henblik på at verificere overholdelsen af kravene i artikel 93, stk. 3, artikel 94, artikel 95, stk. 3, og artikel 97, stk. 3.

4.   Hvis Kommissionens kontrol som omhandlet i nærværende artikels stk. 3 viser manglende overholdelse af de krav, der er fastlagt i artikel 93, stk. 3, artikel 94, artikel 95, stk. 3, og artikel 97, stk. 3, skal Kommissionen efter at have modtaget bemærkninger fra EU-referencelaboratoriet eller EU-referencecentret:

a)

inddrage udpegelsen af det pågældende laboratorium eller center ved en gennemførelsesretsakt, eller

b)

træffe andre passende foranstaltninger.

Artikel 100

Udpegelse af nationale referencelaboratorier

1.   Medlemsstaterne udpeger et eller flere nationale referencelaboratorier for hvert af de EU-referencelaboratorier, der er udpeget i henhold til artikel 93, stk. 1.

Medlemsstaterne kan også udpege et nationalt referencelaboratorium i de tilfælde, hvor der ikke er et tilsvarende EU-referencelaboratorium.

En medlemsstat kan udpege et laboratorium beliggende i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, der er kontraherende part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Et enkelt laboratorium kan udpeges som nationalt referencelaboratorium for mere end én medlemsstat.

2.   Kravene i artikel 37, stk. 4, litra e), artikel 37, stk. 5, artikel 39, artikel 42, stk. 1, artikel 42, stk. 2, litra a) og b), og artikel 42, stk. 3, finder anvendelse på nationale referencelaboratorier.

Uanset artikel 37, stk. 4, litra e), kan de kompetente myndigheder for det område, som er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), udpege officielle laboratorier, der af de kompetente myndigheder er udpeget som sådanne på grundlag af en undtagelse, der er vedtaget i medfør af artikel 41, til nationale referencelaboratorier, uden hensyn til om de opfylder betingelsen i artikel 37, stk. 4, litra e).

3.   Nationale referencelaboratorier skal:

a)

være upartiske og uden interessekonflikter af nogen art og må navnlig ikke befinde sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres faglige adfærds upartiskhed for så vidt angår udøvelsen af deres opgaver som nationale referencelaboratorier

b)

råde over eller have kontraktmæssig adgang til tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse i analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsteknikker på deres kompetenceområde og, hvis det er relevant, støttepersonale

c)

råde over eller have adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at kunne udføre deres opgaver

d)

sikre, at deres personale og ethvert kontraktansat personale har godt kendskab til internationale standarder og international praksis, og at det i sit arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

e)

råde over eller have adgang til det fornødne udstyr til at kunne varetage deres opgaver i krisesituationer og

f)

være i stand til at overholde de relevante standarder for biosikkerhed, hvor det er relevant.

4.   Medlemsstaterne:

a)

meddeler navn og adresse på det enkelte nationale referencelaboratorium til Kommissionen, det relevante EU-referencelaboratorium og de øvrige medlemsstater

b)

gør de i litra a) omhandlede oplysninger offentligt tilgængelige og

c)

ajourfører de i litra a) omhandlede oplysninger efter behov.

5.   Medlemsstater, der for et EU-referencelaboratorium har mere end ét nationalt referencelaboratorium, sikrer, at sådanne laboratorier arbejder tæt sammen for at sikre effektiv koordinering mellem laboratorierne indbyrdes, med andre nationale laboratorier og med EU-referencelaboratoriet.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på supplering af denne forordning vedrørende fastlæggelse af yderligere krav til nationale referencelaboratorier end dem, der er fastlagt i nærværende artikels stk. 2 og 3. Sådanne delegerede retsakter begrænses til at sikre overensstemmelse med eventuelle yderligere krav, der er vedtaget i henhold til artikel 99, stk. 2.

Artikel 101

Nationale referencelaboratoriers ansvarsområder og opgaver

1.   Nationale referencelaboratorier skal på deres kompetenceområde:

a)

samarbejde med EU-referencelaboratorierne og deltage i kurser og sammenlignende undersøgelser mellem laboratorier, der arrangeres af de nævnte laboratorier

b)

koordinere aktiviteterne i de officielle laboratorier, der er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, med henblik på at harmonisere og forbedre laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoderne og deres anvendelse

c)

hvis det er relevant, tilrettelægge sammenlignende undersøgelser mellem laboratorier eller præstationsprøvninger mellem officielle laboratorier, sikre en passende opfølgning på sådanne undersøgelser og underrette de kompetente myndigheder om resultaterne af sådanne undersøgelser og en sådan opfølgning

d)

sikre formidlingen til de kompetente myndigheder og officielle laboratorier af de oplysninger, som EU-referencelaboratoriet leverer

e)

på deres arbejdsområde yde videnskabelig og teknisk bistand til de kompetente myndigheder med henblik på gennemførelsen af de flerårige nationale kontrolplaner, der er omhandlet i artikel 109, og af de koordinerede kontrolprogrammer, der er vedtaget i henhold til artikel 112

f)

hvis det er relevant, validere reagenser og mængden af reagenser, udarbejde og vedligeholde ajourførte lister over tilgængelige referencestoffer og reagenser og over fabrikanter og leverandører af sådanne stoffer og reagenser

g)

om nødvendigt afholde kurser for personalet i de officielle laboratorier, som er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, og

h)

aktivt bistå den medlemsstat, der har udpeget dem, med at diagnosticere udbrud af fødevarebårne sygdomme, zoonotiske sygdomme eller dyresygdomme eller af planteskadegørere samt ved i tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med sendinger at foretage diagnosticeringsbekræftelse, karakterisering og epizootiske eller taksonomiske undersøgelser af patogenisolater eller prøver af skadegørere.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på supplering af denne forordning vedrørende fastlæggelse af yderligere ansvarsområder og opgaver for nationale referencelaboratorier end dem, der er fastlagt i nærværende artikels stk. 1. Sådanne delegerede retsakter begrænses til at sikre overensstemmelse med eventuelle yderligere ansvarsområder og opgaver, der er vedtaget i henhold til artikel 99, stk. 2.

AFSNIT IV

ADMINISTRATIV BISTAND OG SAMARBEJDE

Artikel 102

Almindelige regler

1.   De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater yder hinanden administrativ bistand i overensstemmelse med artikel 104-107 for at sikre korrekt anvendelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i sager af relevans i mere end én medlemsstat.

2.   Administrativ bistand omfatter i givet fald og efter aftale mellem de berørte kompetente myndigheder deltagelse af de kompetente myndigheder i en medlemsstat i offentlig kontrol på stedet, som de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat gennemfører.

3.   Dette afsnit berører ikke nationale regler:

a)

der gælder for adgang til dokumenter og oplysninger, der er genstand for eller har tilknytning til retlige undersøgelser og retssager, herunder strafferetlige efterforskninger, og

b)

der har til formål at beskytte fysiske eller juridiske personers kommercielle interesser.

4.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at lette overførslen fra andre retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheder og judicielle myndigheder til de kompetente myndigheder af oplysninger om eventuel manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som er relevante for anvendelsen af dette afsnit og kan udgøre:

a)

en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, eller

b)

en mulig overtrædelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd.

5.   Al kommunikation mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 104-107 skal være skriftlig, på papir eller i elektronisk form.

6.   For at strømline og forenkle udvekslingen af meddelelser fastlægger Kommissionen ved gennemførelsesretsakter et standardformat for:

a)

anmodninger om bistand efter artikel 104, stk. 1, og

b)

meddelelse af almindelige og tilbagevendende underretninger og svar.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 103

Forbindelsesorganer

1.   Hver medlemsstat udpeger et eller flere forbindelsesorganer, der skal fungere som kontaktpunkter og være ansvarlige for at fremme udvekslingen af meddelelser mellem de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 104-107.

2.   Udpegelsen af forbindelsesorganer er ikke til hinder for direkte kontakter, udveksling af oplysninger eller samarbejde mellem personale i kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater kontaktoplysninger vedrørende deres forbindelsesorganer udpeget i henhold til stk. 1 og senere ændringer af disse oplysninger.

4.   Kommissionen offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over de forbindelsesorganer, som den har fået meddelelse om af medlemsstaterne i henhold til stk. 3.

5.   Alle anmodninger om bistand i henhold til artikel 104, stk. 1, og underretninger og meddelelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 fremsendes af et forbindelsesorgan til dettes tilsvarende forbindelsesorgan i den medlemsstat, hvortil anmodningen eller underretningen er rettet.

6.   Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter specifikationerne for de tekniske værktøjer og procedurerne for kommunikation mellem de forbindelsesorganer, der er udpeget i henhold til nærværende artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 104

Bistand efter anmodning

1.   Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat finder, at de i forbindelse med gennemførelse af offentlig kontrol eller effektiv opfølgning på en sådan kontrol på deres område har behov for data eller oplysninger fra de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, fremsætter de en begrundet anmodning om administrativ bistand til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat. De anmodede kompetente myndigheder:

a)

anerkender straks modtagelsen af anmodningen

b)

angiver, hvis den anmodende kompetente myndighed har anmodet specifikt herom, senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, hvor lang tid der skønnes nødvendig til at levere et velunderbygget svar på anmodningen, og

c)

gennemfører den offentlige kontrol eller de undersøgelser, som er nødvendige for straks at give de anmodende kompetente myndigheder alle de nødvendige oplysninger og dokumenter, som skal sætte dem i stand til at træffe velovervejede afgørelser og verificere overholdelsen af EU-reglerne inden for deres jurisdiktionsområde.

2.   Dokumenter kan sendes i form af originaler eller kopier.

3.   Efter aftale mellem de anmodende kompetente myndigheder og de anmodede kompetente myndigheder kan personale udpeget af førstnævnte være til stede i forbindelse med den offentlige kontrol og de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 1, litra c), som gennemføres af de anmodede kompetente myndigheder.

I sådanne tilfælde:

a)

skal de anmodende kompetente myndigheders personale til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og deres officielle bemyndigelse

b)

skal de anmodende kompetente myndigheders personale bevilges adgang af operatøren til de samme lokaliteter og dokumenter som personalet hos de anmodede kompetente myndigheder ved deres mellemkomst og udelukkende i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende administrative undersøgelse og

c)

må de anmodende kompetente myndigheders personale ikke på eget initiativ udøve de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt embedsmænd fra de anmodede kompetente myndigheder.

Artikel 105

Bistand uden anmodning i tilfælde af manglende overholdelse

1.   Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat bliver opmærksomme på et tilfælde af manglende overholdelse, og en sådan manglende overholdelse kan have konsekvenser for en anden medlemsstat, underretter de uden unødig forsinkelse de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om sådanne oplysninger uden at være blevet anmodet herom.

2.   De kompetente myndigheder, som er blevet underrettet i overensstemmelse med stk. 1, skal:

a)

uden unødig forsinkelse anerkende modtagelsen af underretningen

b)

hvis den underrettende kompetente myndighed har anmodet specifikt herom, senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen angive:

i)

hvilke undersøgelser, de agter at foretage, eller

ii)

årsagerne til, at de finder undersøgelser ufornødne, og

c)

hvis de undersøgelser, der er omhandlet i litra b), anses for nødvendige, undersøge sagen og straks orientere de underrettende kompetente myndigheder om resultatet og i givet fald om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

Artikel 106

Bistand i tilfælde af manglende overholdelse, der skaber en risiko eller en gentagen eller potentielt alvorlig overtrædelse

1.   Hvis de kompetente myndigheder i forbindelse med offentlig kontrol af dyr eller varer med oprindelse i en anden medlemsstat konstaterer, at sådanne dyr eller varer ikke er i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, på en sådan måde, at det medfører en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet eller udgør en potentielt alvorlig overtrædelse af disse regler, underretter de straks de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten og i enhver anden berørt medlemsstat for at sætte disse kompetente myndigheder i stand til at iværksætte relevante undersøgelser.

2.   De underrettede kompetente myndigheder skal straks:

a)

anerkende modtagelsen af underretningen

b)

oplyse, hvilke undersøgelser de agter at foretage, hvis den underrettende kompetente myndighed har anmodet specifikt herom, og

c)

undersøge sagen, træffe alle de nødvendige foranstaltninger og orientere de underrettende kompetente myndigheder om, hvilke undersøgelser og hvilken offentlig kontrol de har gennemført, og hvilke afgørelser de har truffet, samt om begrundelserne for sådanne afgørelser.

3.   Hvis de underrettende kompetente myndigheder har grund til at tro, at de undersøgelser, der er gennemført, eller de foranstaltninger, der er truffet af de underrettede kompetente myndigheder, ikke i tilstrækkelig grad retter op på den konstaterede manglende overholdelse, anmoder de de underrettede kompetente myndigheder om at supplere den offentlige kontrol, der er gennemført, eller de foranstaltninger, der er truffet. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder i de to medlemsstater:

a)

søge en fælles tilgang med det formål på passende vis at rette op på den manglende overholdelse, herunder gennem fælles offentlig kontrol og undersøgelser i overensstemmelse med artikel 104, stk. 3, og

b)

straks orientere Kommissionen, hvis de ikke kan nå til enighed om passende foranstaltninger.

4.   Hvis der i forbindelse med offentlig kontrol af dyr eller varer med oprindelse i en anden medlemsstat konstateres gentagne tilfælde af manglende overholdelse som omhandlet i stk. 1, orienterer de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten straks Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder.

Artikel 107

Bistand på grundlag af oplysninger tilvejebragt af tredjelande

1.   Hvis kompetente myndigheder modtager oplysninger fra et tredjeland, som indikerer manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, skal de straks:

a)

underrette de kompetente myndigheder i andre berørte medlemsstater om disse oplysninger og

b)

meddele Kommissionen sådanne oplysninger, hvis de er eller kan være relevante på EU-plan.

2.   Oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med offentlig kontrol og undersøgelser, som gennemføres i overensstemmelse med denne forordning, kan videregives til det i stk. 1 omhandlede tredjeland, forudsat at:

a)

de kompetente myndigheder, som fremkom med oplysningerne, giver deres samtykke hertil

b)

tredjelandet har påtaget sig at yde den bistand, der er nødvendig for at indsamle bevismateriale om praksis, som ikke overholder eller ikke synes at overholde EU-reglerne, eller som udgør en risiko for mennesker, dyr, planter eller miljøet, og

c)

relevante EU-regler og nationale regler, som finder anvendelse på videregivelse af personoplysninger til tredjelande, er overholdt.

Artikel 108

Koordineret bistand og opfølgning fra Kommissionen

1.   Hvis de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater ikke kan nå til enighed om passende tiltag til at rette op på den manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, koordinerer Kommissionen straks de foranstaltninger og tiltag, der foretages af kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette afsnit, hvis de oplysninger, som Kommissionen har adgang til, enten:

a)

viser aktiviteter, der ikke overholder eller ikke synes at overholde de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og sådanne aktiviteter har eller kan have konsekvenser i mere end én medlemsstat, eller

b)

indikerer, at de samme eller lignende aktiviteter, der ikke overholder eller ikke synes at overholde de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, muligvis finder sted i mere end én medlemsstat.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen:

a)

i samarbejde med den berørte medlemsstat sende et inspektionshold for at gennemføre en offentlig kontrol på stedet

b)

ved gennemførelsesretsakter anmode om, at de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten og, hvis det er relevant, i andre berørte medlemsstater skærper den offentlige kontrol i passende omfang og rapporterer til Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet

c)

træffe enhver anden passende foranstaltning i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for hurtig udveksling af oplysninger i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1.

AFSNIT V

PLANLÆGNING OG RAPPORTERING

Artikel 109

Flerårige nationale kontrolplaner og et centralt organ for flerårige nationale kontrolplaner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at offentlig kontrol, der er reguleret af denne forordning, gennemføres af de kompetente myndigheder ud fra en flerårig national kontrolplan, hvis udarbejdelse og gennemførelse koordineres i hele deres område.

2.   Medlemsstaterne udpeger et centralt organ, der har til opgave at:

a)

koordinere udarbejdelsen af den flerårige nationale kontrolplan mellem alle kompetente myndigheder med ansvar for offentlig kontrol

b)

sikre, at den flerårige nationale kontrolplan er sammenhængende

c)

indsamle oplysninger om den flerårige nationale kontrolplans gennemførelse med henblik på at forelægge den årsrapport, der er omhandlet i artikel 113, og efter behov foretage revision og ajourføring heraf i overensstemmelse med artikel 111, stk. 2.

Artikel 110

Indhold af flerårige nationale kontrolplaner

1.   Der udarbejdes flerårige nationale kontrolplaner for at sikre, at der planlægges offentlig kontrol på alle de områder, som reguleres af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i overensstemmelse med de kriterier, som er fastlagt i artikel 9, og med de regler, der er omhandlet i artikel 18-27.

2.   Flerårige nationale kontrolplaner skal indeholde generelle oplysninger om strukturen i og opbygningen af de offentlige kontrolsystemer i den berørte medlemsstat på hvert af de omfattede områder og skal mindst indeholde oplysninger om følgende:

a)

den flerårige nationale kontrolplans strategiske målsætninger, og hvordan prioriteringen af offentlig kontrol og tildelingen af ressourcer afspejler disse målsætninger

b)

risikoklassificeringen af den offentlige kontrol

c)

udpegelsen af kompetente myndigheder og deres opgaver på centralt, regionalt og lokalt plan samt hvilke ressourcer disse myndigheder har til rådighed

d)

delegation af opgaver til organer med delegerede opgaver, hvis det er relevant

e)

den almindelige tilrettelæggelse og forvaltning af offentlig kontrol på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder offentlig kontrol i de enkelte virksomheder

f)

kontrolordninger for de forskellige sektorer og koordineringen af de forskellige tjenester hos de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for offentlig kontrol i disse sektorer

g)

procedurer og ordninger, der er indført for at sikre overholdelse af de kompetente myndigheders forpligtelser, jf. artikel 5, stk. 1

h)

uddannelse af de kompetente myndigheders personale

i)

dokumenterede procedurer, jf. artikel 12, stk. 1

j)

beredskabsplaners generelle opbygning og måde at fungere på i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og

k)

den generelle tilrettelæggelse af samarbejde og gensidig bistand mellem kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Artikel 111

Udarbejdelse, ajourføring og revision af flerårige nationale kontrolplaner

1.   Medlemsstaterne sørger for, at den flerårige nationale kontrolplan, jf. artikel 109, stk. 1, gøres offentligt tilgængelig med undtagelse af de dele af planen, hvis offentliggørelse kunne underminere den offentlige kontrols effektivitet.

2.   Den flerårige nationale kontrolplan ajourføres regelmæssigt for at tilpasse den til ændringer af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og revideres for at tage højde for mindst følgende faktorer:

a)

forekomst af nye sygdomme, planteskadegørere eller andre risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet

b)

væsentlige ændringer i strukturen, forvaltningen eller driften hos medlemsstatens kompetente myndigheder

c)

resultaterne af medlemsstaternes offentlige kontrol

d)

resultaterne af kontrol, som Kommissionen gennemfører i medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1

e)

videnskabelige resultater og

f)

resultaterne af offentlig kontrol, der er gennemført i en medlemsstat af et tredjelands kompetente myndigheder.

3.   Medlemsstaterne forelægger efter anmodning Kommissionen den seneste ajourførte udgave af deres respektive flerårige nationale kontrolplan.

Artikel 112

Koordinerede kontrolprogrammer og indsamling af oplysninger og data

Med henblik på at foretage en EU-dækkende målrettet vurdering af anvendelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller bestemme prævalensen af visse risici i hele Unionen kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

gennemførelsen af koordinerede kontrolprogrammer af begrænset varighed på et af de områder, der er reguleret af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

tilrettelæggelsen på ad hoc-basis af indsamlingen af data og oplysninger i forbindelse med anvendelsen af et bestemt af de regelsæt, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller vedrørende prævalensen af visse risici.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 113

Medlemsstaternes årsrapporter

1.   Senest den 31. august hvert år forelægger den enkelte medlemsstat Kommissionen en rapport, der angiver:

a)

ændringer, der er foretaget af dens flerårige nationale kontrolplaner for at tage højde for de faktorer, der er omhandlet i artikel 111, stk. 2

b)

resultaterne af den offentlige kontrol, der er gennemført i det foregående år i medfør af dens flerårige nationale kontrolplan

c)

arten og antallet af tilfælde af manglende overholdelse af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, der er påvist i det foregående år af de kompetente myndigheder, pr. område

d)

de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at dens flerårige nationale kontrolplan fungerer effektivt, herunder håndhævelsesskridt og resultaterne af sådanne foranstaltninger, og

e)

et link til den kompetente myndigheds webside, der indeholder offentligt tilgængelige oplysninger om de gebyrer eller afgifter, der er omhandlet i artikel 85, stk. 2.

2.   For at sikre en ensartet udformning af de årsrapporter, der er foreskrevet i stk. 1, vedtager og om nødvendigt ajourfører Kommissionen ved gennemførelsesretsakter standardformularer til forelæggelse af de oplysninger og data, der er omhandlet i nævnte stykke.

Disse gennemførelsesretsakter skal, hvor det er muligt, tillade anvendelsen af de standardformularer, som Kommissionen har vedtaget, til forelæggelse af andre rapporter om offentlig kontrol, som de kompetente myndigheder skal forelægge Kommissionen i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 114

Kommissionens årsrapporter

1.   Senest den 31. januar hvert år gør Kommissionen en årsrapport om udførelsen af offentlig kontrol i medlemsstaterne offentligt tilgængelig, idet den tager hensyn til:

a)

de årsrapporter, som medlemsstaterne har forelagt i overensstemmelse med artikel 113, og

b)

resultaterne af kontrol, som Kommissionen har gennemført i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1.

2.   Den årsrapport, der er omhandlet i stk. 1, kan, hvis det er relevant, indeholde henstillinger om mulige forbedringer af de offentlige kontrolsystemer i medlemsstaterne og af visse former for offentlig kontrol på visse områder.

Artikel 115

Beredskabsplaner for fødevarer og foder

1.   Med henblik på anvendelsen af den generelle krisestyringsplan, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002, udarbejder medlemsstaterne beredskabsplaner for fødevarer og foder, hvori det fastlægges, hvilke foranstaltninger der straks skal træffes, hvis fødevarer eller foder viser sig at udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed enten direkte eller via miljøet.

2.   I beredskabsplanerne for fødevarer og foder, der er omhandlet i stk. 1, præciseres:

a)

hvilke kompetente myndigheder der skal inddrages

b)

de i litra a) omhandlede myndigheders beføjelser og ansvar og

c)

hvilke kanaler og procedurer, der skal bruges til at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder og med andre berørte parter, hvis det er relevant.

3.   Medlemsstaterne reviderer regelmæssigt deres beredskabsplaner for fødevarer og foder for at tage hensyn til ændringer i de kompetente myndigheders opbygning og erfaring, der er opnået ved gennemførelsen af planen og simuleringsøvelser.

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

regler for udarbejdelse af beredskabsplanerne, jf. denne artikels stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for at sikre konsekvent og effektiv anvendelse af den generelle krisestyringsplan, der er foreskrevet i artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002, og

b)

interessenters rolle i udarbejdelsen og udførelsen af beredskabsplanerne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

AFSNIT VI

EU-AKTIVITETER

KAPITEL I

Kommissionens kontrol

Artikel 116

Kommissionens kontrol i medlemsstaterne

1.   Kommissionens eksperter gennemfører kontrol, herunder audit, i den enkelte medlemsstat for at:

a)

verificere anvendelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og reglerne i denne forordning

b)

verificere, om de nationale kontrolsystemer på de områder, der er reguleret af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og dem, der er fastlagt i denne forordning, samt de kompetente myndigheder, der anvender dem, fungerer

c)

undersøge og indsamle oplysninger:

i)

om offentlig kontrol og håndhævelsespraksis på de områder, der er reguleret af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og dem, der er fastlagt i denne forordning

ii)

om vigtige eller tilbagevendende problemer med anvendelsen eller håndhævelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

iii)

i forbindelse med krisesituationer, nye problemer eller nye udviklinger i medlemsstaterne på de områder, der er reguleret af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og dem, der er fastlagt i denne forordning.

2.   Kontrol efter stk. 1 tilrettelægges i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og gennemføres regelmæssigt.

3.   Kontrol efter stk. 1 kan omfatte verifikation på stedet. Kommissionens eksperter kan ledsage personalet hos de kompetente myndigheder, der gennemfører offentlig kontrol.

4.   Eksperter fra medlemsstaterne kan bistå Kommissionens eksperter. Nationale eksperter, der ledsager Kommissionens eksperter, skal have samme ret til indsigt som Kommissionens eksperter.

Artikel 117

Kommissionens rapporter om kontrol i medlemsstaterne

Kommissionen:

a)

udarbejder et udkast til rapport om resultaterne og om henstillinger til at rette op på de mangler, som dens eksperter har identificeret under kontrol gennemført i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1

b)

sender den medlemsstat, hvor kontrollen er blevet gennemført, en kopi af udkastet til rapport, jf. litra a), så medlemsstaten kan fremsætte sine bemærkninger

c)

tager hensyn til bemærkningerne fra den medlemsstat, der er omhandlet i litra b), ved udarbejdelsen af den endelige rapport om resultaterne af den kontrol, som dens eksperter har gennemført i medlemsstaterne, jf. artikel 116, stk. 1, og

d)

gør den endelige rapport, jf. litra c), og bemærkningerne fra medlemsstaten, jf. litra b), offentligt tilgængelige.

Artikel 118

Program for Kommissionens kontrol i medlemsstaterne

1.   Kommissionen skal ved gennemførelsesretsakter:

a)

udarbejde et årligt eller flerårigt kontrolprogram for sine eksperters gennemførelse af kontrol i medlemsstaterne, jf. artikel 116, stk. 1, og

b)

ved udgangen af hvert år meddele medlemsstaterne det årlige kontrolprogram eller eventuelle ajourføringer af det flerårige kontrolprogram for det følgende år.

2.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter ændre sit kontrolprogram for at tage hensyn til udviklingen på de områder, der er reguleret af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. Enhver sådan ændring meddeles straks medlemsstaterne.

Artikel 119

Medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med Kommissionens kontrol

Medlemsstaterne skal:

a)

træffe relevante opfølgningsforanstaltninger for at rette op på specifikke eller systemiske mangler, som Kommissionens eksperter har konstateret i forbindelse med kontrol, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1

b)

yde den fornødne tekniske bistand og forelægge den tilgængelige dokumentation, herunder efter begrundet anmodning resultaterne af audit som omhandlet i artikel 6, og yde anden teknisk bistand, som Kommissionens eksperter anmoder om for effektivt at kunne gennemføre kontrol og

c)

yde den fornødne bistand til at sikre, at Kommissionens eksperter har adgang til alle lokaliteter eller dele af lokaliteter, dyr og varer samt til oplysninger, herunder IT-systemer, der er relevante for udførelsen af deres opgaver.

Artikel 120

Kommissionens kontrol i tredjelande

1.   Kommissionens eksperter kan gennemføre kontrol i tredjelande med henblik på:

a)

at verificere, om et tredjelands lovgivning og systemer, herunder officiel certificering og udstedelse af officielle certifikater, officielle mærkesedler, officielle mærker og andre officielle attesteringer, overholder eller er ækvivalente med de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

at verificere tredjelandets kontrolsystems kapacitet til at sikre, at sendinger af dyr og varer, som eksporteres til Unionen, overholder de relevante krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller krav, der er anerkendt som værende mindst ækvivalente hermed

c)

at indsamle oplysninger og data med henblik på at klarlægge årsagerne til tilbagevendende eller nye problemer i forbindelse med eksport af dyr og varer fra et tredjeland.

2.   I den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, tages der navnlig hensyn til:

a)

tredjelandets lovgivning

b)

opbygningen af tredjelandets kompetente myndigheder, disses beføjelser og uafhængighed, det tilsyn, de er omfattet af, og deres bemyndigelse til effektivt at håndhæve den gældende lovgivning

c)

uddannelsen af personalet ved tredjelandets kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af offentlig kontrol

d)

de ressourcer, som de kompetente myndigheder har til rådighed, herunder analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsfaciliteter

e)

tilstedeværelsen og brugen af dokumenterede kontrolprocedurer og kontrolsystemer baseret på prioriteringer

f)

i givet fald situationen vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd, zoonoser og plantesundhed samt procedurerne for at underrette Kommissionen og relevante internationale organer om udbrud af dyresygdomme og planteskadegørere

g)

omfanget og den faktiske gennemførelse af den kontrol, som gennemføres af tredjelandets kompetente myndighed, af dyr, planter og produkter fremstillet heraf, som ankommer fra andre tredjelande, og

h)

de garantier, som tredjelandet kan give med hensyn til overholdelse af eller ækvivalens med de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

3.   For at befordre effektiv gennemførelse af den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen, inden den gennemfører sådan kontrol, anmode det pågældende tredjeland om at fremlægge:

a)

de nødvendige oplysninger, der er omhandlet i artikel 125, stk. 1, og

b)

hvis det er relevant og nødvendigt, skriftlige fortegnelser over den kontrol, som dets kompetente myndigheder gennemfører.

4.   Kommissionen kan udpege eksperter fra medlemsstaterne til at bistå sine egne eksperter under den kontrol, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 121

Hyppighed af Kommissionens kontrol i tredjelande

Hyppigheden af Kommissionens kontrol i tredjelande som omhandlet i artikel 120 fastlægges ud fra følgende kriterier:

a)

en risikovurdering af de dyr og varer, der eksporteres til Unionen fra det pågældende tredjeland

b)

de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

c)

mængden og arten af dyr og varer, der indføres til Unionen fra det pågældende tredjeland

d)

resultaterne af den kontrol, som allerede er gennemført af Kommissionens eksperter eller andre inspektionsorganer

e)

resultaterne af offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra det pågældende tredjeland, og af eventuel anden offentlig kontrol, som kompetente myndigheder i medlemsstaterne har gennemført

f)

oplysninger fra EFSA eller lignende organer

g)

oplysninger fra internationalt anerkendte organer såsom:

i)

Verdenssundhedsorganisationen

ii)

Codex Alimentarius-Kommissionen

iii)

Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE)

iv)

Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO) og enhver anden regional plantebeskyttelsesorganisation, der er oprettet inden for rammerne af den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC)

v)

IPPC's sekretariat

vi)

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

vii)

De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

viii)

sekretariatet for Cartagenaprotokollen om biosikkerhed til konventionen om den biologiske mangfoldighed

h)

dokumentation for situationer med nye sygdomme eller andre omstændigheder, der kan bevirke, at dyr og varer, som indføres til Unionen fra et tredjeland, udgør en sundheds- eller miljørisiko eller en risiko for svigagtig eller vildledende adfærd

i)

behovet for at undersøge eller reagere på krisesituationer i enkelte tredjelande.

Artikel 122

Rapporter fra Kommissionen om kontrol i tredjelande

Kommissionen rapporterer om resultaterne af hver enkelt kontrol, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 120 og 121. Rapporten skal, hvor det er relevant, indeholde henstillinger.

Kommissionen gør sine rapporter offentligt tilgængelige.

Artikel 123

Program for Kommissionens kontrol i tredjelande

Kommissionen meddeler på forhånd medlemsstaterne sit program for kontrol i tredjelande og rapporterer om resultaterne heraf. Kommissionen kan ændre programmet for at tage hensyn til udviklingen på de områder, der er reguleret af reglerne i artikel 1, stk. 2. Enhver sådan ændring meddeles på forhånd medlemsstaterne.

Artikel 124

Tredjelandes kontrol i medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om planlagt kontrol inden for de områder, som er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, der gennemføres af tredjelandes kompetente myndigheder på deres område.

2.   Kommissionens eksperter kan deltage i den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, efter anmodning fra de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor kontrollen gennemføres.

3.   Kommissionens eksperter deltager i den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, for navnlig at:

a)

yde rådgivning om de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

levere oplysninger og data, der er tilgængelige på EU-plan, og som kan være nyttige for den kontrol, der gennemføres af tredjelandets kompetente myndigheder

c)

befordre sammenhæng og ensartethed med hensyn til den kontrol, som tredjelandes kompetente myndigheder gennemfører i forskellige medlemsstater.

KAPITEL II

Betingelser for indførsel af dyr og varer til Unionen

Artikel 125

Oplysninger om tredjelandes kontrolsystemer

1.   Kommissionen anmoder tredjelande, der agter at eksportere dyr og varer til Unionen, om at fremlægge følgende nøjagtige og ajourførte oplysninger om den generelle tilrettelæggelse og forvaltning af sundheds- og plantesundhedskontrolsystemer på deres område:

a)

alle sundheds- og plantesundhedsregler, der er vedtaget eller foreslået på deres område

b)

risikovurderingsprocedurer og -faktorer, der er taget i betragtning i forbindelse med risikovurdering og bestemmelse af det rette niveau for sundheds- eller plantesundhedsbeskyttelse

c)

alle kontrol- og inspektionsprocedurer og kontrol- og inspektionsmekanismer, herunder, hvis det er relevant, for dyr eller varer, der ankommer fra andre tredjelande

d)

officielle certificeringsmekanismer

e)

hvor det er relevant, enhver foranstaltning, der er truffet efter de henstillinger, der er foreskrevet i artikel 122, stk. 1

f)

hvor det er relevant, resultater af kontrol af dyr og varer, der agtes eksporteret til Unionen, og

g)

hvor det er relevant, oplysninger om ændringer, der er foretaget i kontrolsystemers opbygning og måde at fungere på for at opfylde EU-sundheds- og plantesundhedskrav eller de henstillinger, der er foreskrevet i artikel 122, stk. 1.

2.   Anmodningen om oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal stå i et rimeligt forhold til arten af de dyr og varer, der skal eksporteres til Unionen, samt til den specifikke situation i tredjelandet og tredjelandets specifikke struktur.

Artikel 126

Fastlæggelse af yderligere betingelser for indførsel af dyr og varer til Unionen

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 144 til supplering af denne forordning vedrørende de betingelser, som dyr og varer, som indføres til Unionen fra tredjelande, skal opfylde, og som er nødvendige for at sikre, at dyrene og varerne overholder de relevante krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra artikel 1, stk. 2, litra d), e), g) og h), eller krav, der anerkendes som værende mindst ækvivalente hermed.

2.   I de betingelser, der fastsættes i de i stk. 1 omhandlede retsregler, identificeres dyr og varer ved henvisning til deres koder i den kombinerede nomenklatur og kan omfatte:

a)

krav om, at visse dyr og varer kun må indføres til Unionen fra et tredjeland eller en region i et tredjeland, der er opført på en liste, som Kommissionen har udarbejdet til dette formål

b)

krav om, at sendinger af visse dyr og varer fra tredjelande skal afsendes fra og erhverves af eller forarbejdes i virksomheder, som overholder de relevante krav, der er omhandlet i stk. 1, eller krav, der anerkendes som værende mindst ækvivalente hermed

c)

krav om, at sendinger af visse dyr og varer skal ledsages af et officielt certifikat, en officiel attestering eller enhver anden dokumentation for, at sendingerne overholder de relevante krav, som er omhandlet i stk. 1, eller krav, der anerkendes som værende mindst ækvivalente hermed, herunder resultaterne af de analyser, der udføres af et akkrediteret laboratorium

d)

en forpligtelse til at fremlægge den dokumentation, som er omhandlet i litra c), i et særligt format

e)

ethvert andet krav, der er nødvendigt for at sikre, at visse dyr og varer frembyder et niveau af beskyttelse af sundheden og for så vidt angår GMO'er også af miljøet, som er ækvivalent med det, som sikres af de krav, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om formatet og arten af de officielle certifikater, officielle attesteringer eller dokumentation, som kræves i henhold til de regler, der er fastsat i denne artikels stk. 2, litra c). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 127

Optagelse på listen over tredjelande, jf. artikel 126, stk. 2, litra a)

1.   Optagelse af et tredjeland eller en region heri på den liste, der er omhandlet i artikel 126, stk. 2, litra a), skal ske i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3.

2.   Kommissionen godkender ved gennemførelsesretsakter den anmodning, som det pågældende tredjeland med henblik på denne artikels stk. 1 har fremsendt til den ledsaget af passende dokumentation og garantier for, at de pågældende dyr og varer fra dette tredjeland overholder de relevante krav, der er omhandlet i artikel 126, stk. 1, eller ækvivalente krav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages og ajourføres efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

3.   Kommissionen træffer afgørelse om den anmodning, der er omhandlet i stk. 2, idet den afhængig af omstændighederne tager hensyn til:

a)

tredjelandets lovgivning for den pågældende sektor

b)

struktur og opbygning af de kompetente myndigheder i tredjelandet og dets kontroltjenester, deres beføjelser, de garantier, der kan gives, med hensyn til anvendelsen og håndhævelsen af den lovgivning i tredjelandet, som finder anvendelse på den berørte sektor, og pålideligheden af de officielle certificeringsprocedurer

c)

gennemførelsen fra tredjelandets kompetente myndigheders side af passende offentlig kontrol og andre aktiviteter med henblik på at vurdere forekomsten af farer for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet

d)

den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet udsender oplysninger om forekomsten af farer for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet

e)

de garantier, tredjelandet har givet for, at:

i)

betingelser, der gælder for de virksomheder, hvorfra dyr og varer eksporteres til Unionen, overholder krav, som er ækvivalente med dem, der er omhandlet i artikel 126, stk. 1

ii)

der udarbejdes og ajourføres en liste over de virksomheder, som er omhandlet i nr. i)

iii)

den liste over virksomheder, der er omhandlet i nr. i), og ajourføringer heraf straks meddeles Kommissionen

iv)

de virksomheder, der er omhandlet i nr. i), kontrolleres jævnligt og effektivt af tredjelandets kompetente myndigheder

f)

resultaterne af kontrol, der foretages af Kommissionen i tredjelandet i overensstemmelse med artikel 120, stk. 1

g)

andre oplysninger eller data om tredjelandets evne til at sikre, at kun dyr eller varer, som frembyder det samme eller et ækvivalent niveau af beskyttelse i forhold til det, der er fastsat i de relevante krav, som er omhandlet i artikel 126, stk. 1, indføres til Unionen.

4.   Kommissionen fjerner henvisningen til et tredjeland eller en region heri fra den liste, der er omhandlet i artikel 126, stk. 2, litra a), hvis betingelserne for optagelse på listen ikke længere er opfyldt. Den procedure, der omhandles i nærværende artikels stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 128

Særlige foranstaltninger vedrørende indførsel af visse dyr og varer til Unionen

1.   Hvis der i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002 og artikel 249 i forordning (EU) 2016/429, er dokumentation for, at indførsel til Unionen af visse dyr eller varer med oprindelse i et tredjeland, en region heri eller en gruppe af tredjelande udgør en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for så vidt angår GMO'er også for miljøet, eller hvis der er dokumentation for, at der forekommer omfattende alvorlig manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger for at begrænse en sådan risiko eller bringe den konstaterede manglende overholdelse til ophør. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 145, stk. 2.

2.   I de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal dyr og varer identificeres ved henvisning til deres koder i den kombinerede nomenklatur, og foranstaltningerne kan omfatte:

a)

forbud mod indførsel til Unionen af de dyr og varer, der er omhandlet i stk. 1, med oprindelse i eller afsendt fra de pågældende tredjelande eller regioner heri

b)

krav om, at de dyr og varer, der er omhandlet i stk. 1, med oprindelse i eller afsendt fra visse tredjelande eller regioner heri før afsendelsen skal være undergivet særlig behandling eller kontrol

c)

krav om, at de dyr og varer, der er omhandlet i stk. 1, med oprindelse i eller afsendt fra visse tredjelande eller regioner heri ved indførsel til Unionen skal undergives særlig behandling eller kontrol

d)

krav om, at sendinger af de dyr og varer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, med oprindelse i eller afsendt fra visse tredjelande eller regioner heri ledsages af et officielt certifikat, en officiel attestering eller enhver anden form for dokumentation for, at sendingen overholder kravene i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller krav, der er anerkendt som værende mindst ækvivalente hermed

e)

krav om, at den dokumentation, der er omhandlet i litra d), fremlægges i overensstemmelse med et bestemt format

f)

andre foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse risikoen.

3.   Ved vedtagelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, tages der hensyn til:

a)

de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med artikel 125

b)

eventuelle andre oplysninger fra de pågældende tredjelande og

c)

om nødvendigt resultaterne af Kommissionens kontrol efter artikel 120, stk. 1.

4.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende menneskers og dyrs sundhed eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også beskyttelsen af miljøet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 145, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Artikel 129

Ækvivalens

1.   På de områder, der er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra artikel 1, stk. 2, litra d), e), g) og h), kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter anerkende, at foranstaltninger, som finder anvendelse i et tredjeland eller regioner heri, er ækvivalente med de krav, der er fastlagt i de nævnte regler, på grundlag af:

a)

en grundig undersøgelse af oplysninger og data fra det pågældende tredjeland i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, og

b)

hvis det er relevant, et tilfredsstillende resultat af en kontrol gennemført i overensstemmelse med artikel 120, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

2.   I de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, fastlægges de praktiske ordninger for indførsel af dyr og varer til Unionen fra det pågældende tredjeland eller regioner heri, hvilket kan omfatte:

a)

arten og indholdet af de officielle certifikater eller attesteringer, som skal ledsage dyrene eller varerne

b)

særlige krav, der gælder for dyrenes eller varernes indførsel til Unionen, og hvilken offentlig kontrol der skal gennemføres ved indførsel til Unionen

c)

om nødvendigt procedurer for udarbejdelse og ændring af lister over regioner eller virksomheder i det pågældende tredjeland, hvorfra indførsel af dyr og varer til Unionen er tilladt.

3.   Kommissionen ophæver straks ved gennemførelsesretsakter de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hvis betingelserne for anerkendelse af ækvivalens ikke længere er opfyldt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

KAPITEL III

Uddannelse af personalet hos de kompetente myndigheder og andre myndigheder

Artikel 130

Uddannelse og udveksling af personale

1.   Kommissionen kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter for de kompetente myndigheders personale og, hvis det er relevant, for personale fra andre myndigheder i de medlemsstater, som er involveret i undersøgelser af mulige overtrædelser af denne forordning og af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

Kommissionen tilrettelægger disse aktiviteter i samarbejde med de berørte medlemsstater.

2.   De uddannelsesaktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, skal fremme udviklingen af en harmoniseret tilgang til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i medlemsstaterne. De omfatter alt efter omstændighederne undervisning i:

a)

denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

kontrolmetoder og -teknikker af relevans for den offentlige kontrol og for de kompetente myndigheders andre officielle aktiviteter

c)

metoder og teknikker til produktion, forarbejdning og markedsføring.

3.   De uddannelsesaktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, kan være åbne for personale fra de kompetente myndigheder i tredjelande og kan afholdes uden for Unionen.

4.   De kompetente myndigheder sikrer, at den viden, der erhverves gennem de uddannelsesaktiviteter, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, formidles som fornødent og anvendes hensigtsmæssigt i forbindelse med de personaleuddannelsesaktiviteter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4.

Uddannelsesaktiviteter, der har til formål at formidle en sådan viden, skal indgå i de uddannelsesprogrammer, som er omhandlet i artikel 5, stk. 4.

5.   Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne tilrettelægge programmer for udveksling af personale fra de kompetente myndigheder, der gennemfører offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, mellem to eller flere medlemsstater.

En sådan udveksling kan finde sted ved midlertidig udstationering af personale fra de kompetente myndigheder i én medlemsstat til en anden eller ved udveksling af sådant personale mellem de relevante kompetente myndigheder.

6.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om tilrettelæggelse af de uddannelsesaktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, og af de programmer, som er omhandlet i denne artikels stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

KAPITEL IV

Informationsstyringssystem

Artikel 131

Informationsstyringssystem vedrørende offentlig kontrol (IMSOC)

1.   Kommissionen indfører og forvalter i samarbejde med medlemsstaterne et IT-informationsstyringssystem vedrørende offentlig kontrol (IMSOC) med henblik på integreret drift af de mekanismer og værktøjer, gennem hvilke data, oplysninger og dokumenter vedrørende offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter forvaltes, håndteres og automatisk udveksles.

2.   Medlemsstaternes og Kommissionens behandling af personoplysninger via IMSOC og dettes enkelte komponenter må kun udføres med henblik på at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

Artikel 132

IMSOC's generelle funktionaliteter

IMSOC skal:

a)

muliggøre elektronisk håndtering og udveksling af oplysninger, data og dokumenter, der er nødvendige for gennemførelsen af offentlig kontrol, som er resultatet af gennemførelsen af offentlig kontrol eller registreringen af gennemførelsen eller resultatet af offentlig kontrol i alle de tilfælde, hvor denne forordning, de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 16-27, foreskriver udveksling mellem kompetente myndigheder, mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen og, hvis det er relevant, med andre myndigheder og operatørerne af sådanne oplysninger, data og dokumenter

b)

indføre en mekanisme til udveksling af data, oplysninger og dokumenter i overensstemmelse med artikel 102-108

c)

indføre et værktøj til at indsamle og forvalte de rapporter om offentlig kontrol, som medlemsstaterne sender til Kommissionen

d)

muliggøre udarbejdelse, håndtering og fremsendelse, herunder i elektronisk form, af den logbog, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2005, af oplysninger opnået i kraft af det navigationssystem, der er omhandlet i artikel 6, stk. 9, i nævnte forordning, af officielle certifikater og af det fælles sundhedsimportdokument, der er omhandlet i artikel 56 i nærværende forordning, og

e)

integrere de eksisterende IT-systemer, der forvaltes af Kommissionen og anvendes til hurtig udveksling af data, oplysninger og dokumenter i forbindelse med risici for menneskers og dyrs sundhed, dyrevelfærden og plantesundheden, jf. artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002, artikel 20 i forordning (EU) 2016/429 og artikel 103 i forordning (EU) 2016/2031, og oprette passende forbindelser mellem disse systemer og dens andre komponenter.

Artikel 133

Anvendelse af IMSOC i tilfælde af dyr og varer, der er undergivet visse offentlige kontroller

1.   I tilfælde af dyr eller varer, hvis flytning inden for Unionen eller markedsføring er undergivet specifikke krav eller procedurer, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, skal IMSOC gøre det muligt for de kompetente myndigheder på afsendelsesstedet og andre kompetente myndigheder med ansvar for at gennemføre offentlig kontrol af disse dyr eller varer at udveksle data, oplysninger og dokumenter i realtid vedrørende dyr eller varer, der flyttes fra en medlemsstat til en anden, og vedrørende offentlig kontrol, som er gennemført.

Nærværende stykkes første afsnit finder ikke anvendelse på varer, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g) og h).

2.   I tilfælde af eksporterede dyr og varer, på hvilke EU-reglerne finder anvendelse med hensyn til udstedelsen af eksportcertifikat, skal IMSOC gøre det muligt for de kompetente myndigheder på afsendelsesstedet og andre kompetente myndigheder med ansvar for at gennemføre offentlig kontrol at udveksle data, oplysninger og dokumenter i realtid vedrørende sådanne dyr og varer samt resultatet af den kontrol, der er gennemført vedrørende disse dyr og varer.

3.   I tilfælde af dyr eller varer, der er underlagt offentlig kontrol som omhandlet i artikel 44-64, skal IMSOC:

a)

gøre det muligt for de kompetente myndigheder på grænsekontrolstederne og andre kompetente myndigheder med ansvar for at gennemføre offentlig kontrol af disse dyr eller varer at udveksle data, oplysninger og dokumenter i realtid vedrørende disse dyr og varer og kontrol, som er gennemført vedrørende disse dyr eller varer

b)

gøre det muligt for de kompetente myndigheder på grænsekontrolstederne at udveksle relevante data, oplysninger og dokumenter med toldmyndigheder og andre myndigheder med ansvar for at gennemføre kontrol af dyr og varer, som indføres til Unionen fra tredjelande, og med operatører, der er involveret i indførselsprocedurer, i overensstemmelse med de regler, som er vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 4, og artikel 75, stk. 2, og med andre relevante EU-regler, og

c)

yde bistand i forbindelse med og anvende de procedurer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 3, litra a), og artikel 65, stk. 6.

4.   IMSOC integrerer med henblik på nærværende artikel det eksisterende Traces-system.

Artikel 134

Driften af IMSOC

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for driften af IMSOC, hvori der fastsættes:

a)

IMSOC's tekniske specifikationer og dets systemkomponenter, herunder den elektroniske dataudvekslingsmekanisme for udveksling med eksisterende nationale systemer, identifikation af relevante standarder, definition af meddelelsesstrukturer, datakataloger, udveksling af protokoller og procedurer

b)

de nærmere regler for driften af IMSOC og dets systemkomponenter med henblik på beskyttelse af personoplysninger og sikker udveksling af oplysninger

c)

de nærmere regler for driften og anvendelsen af IMSOC og dets komponenter, herunder reglerne om at ajourføre og oprette de nødvendige forbindelser mellem systemerne, jf. artikel 132, litra e), og artikel 133, stk. 4

d)

beredskabsplaner, der skal anvendes i tilfælde af, at nogle af IMSOC's funktionaliteter ikke er tilgængelige

e)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser, de pågældende tredjelande og internationale organisationer kan få delvis adgang til IMSOC's funktionaliteter og de praktiske ordninger for en sådan adgang

f)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser data, oplysninger og dokumenter skal fremsendes ved hjælp af IMSOC

g)

regler for et elektronisk system, i henhold til hvilket elektroniske certifikater, der udstedes af de kompetente myndigheder i tredjelande, skal anerkendes af de kompetente myndigheder, og

h)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser lejlighedsvise brugere kan fritages for at anvende IMSOC.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 145, stk. 2.

Artikel 135

Databeskyttelse

1.   Direktiv 95/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (*1) finder anvendelse, i det omfang de oplysninger, som behandles via IMSOC, indeholder personoplysninger som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF og artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 45/2001.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes med hensyn til deres ansvar for at fremsende relevante oplysninger til IMSOC og behandling af personoplysninger, som kan følge af den pågældende aktivitet, som registeransvarlige som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF.

3.   Med hensyn til Kommissionens ansvar for at forvalte IMSOC og enhver behandling af personoplysninger, som kan følge af denne aktivitet, betragtes Kommissionen som registeransvarlig som defineret i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001.

4.   Medlemsstaterne kan i nødvendigt omfang begrænse de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, artikel 10, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 i direktiv 95/46/EF, for at beskytte de interesser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 13, stk. 1, litra d) og f).

5.   Kommissionen kan begrænse de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, artikel 11, artikel 12, stk. 1, og artikel 13-17 i forordning (EF) nr. 45/2001, hvis en sådan begrænsning udgør en nødvendig foranstaltning for at beskytte de interesser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 20, stk. 1, litra a) og e), i den periode, hvor der planlægges eller gennemføres tiltag for at verificere overholdelsen af fødevare- og foderlovgivningen eller for at sikre håndhævelse af fødevare- og foderlovgivningen i den konkrete sag, som oplysningerne vedrører.

Artikel 136

Datasikkerhed

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at IMSOC overholder de regler om datasikkerhed, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 95/46/EF henholdsvis artikel 22 i forordning (EF) nr. 45/2001.

AFSNIT VII

HÅNDHÆVELSESFORANSTALTNINGER

KAPITEL I

Tiltag fra de kompetente myndigheders side og sanktioner

Artikel 137

De kompetente myndigheders generelle forpligtelser for så vidt angår håndhævelsesforanstaltninger

1.   De kompetente myndigheder skal, når de handler i henhold til dette kapitel, prioritere tiltag, der skal iværksættes for at eliminere eller begrænse risici for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

2.   I tilfælde af mistanke om manglende overholdelse gennemfører de kompetente myndigheder en undersøgelse for at be- eller afkræfte mistanken.

3.   De tiltag, der iværksættes i henhold til stk. 2, omfatter om nødvendigt:

a)

gennemførelse af skærpet offentlig kontrol af dyr, varer og operatører i en passende periode

b)

officiel tilbageholdelse af dyr og varer og af ikke godkendte stoffer eller produkter, alt efter omstændighederne.

Artikel 138

Tiltag i tilfælde af konstateret manglende overholdelse

1.   Hvis der er konstateret manglende overholdelse, skal de kompetente myndigheder:

a)

iværksætte ethvert nødvendigt tiltag for at fastslå årsagen til og omfanget af den manglende overholdelse og for at fastlægge den pågældende operatørs ansvarsområder og

b)

træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at den pågældende operatør retter op på den manglende overholdelse og forebygger yderligere forekomster af en sådan manglende overholdelse.

Når de kompetente myndigheder beslutter, hvilke foranstaltninger der skal træffes, tager de hensyn til den manglende overholdelses art og til operatørens historik for så vidt angår overholdelse.

2.   Når de kompetente myndigheder handler i henhold til denne artikels stk. 1, træffer de enhver foranstaltning, som de anser for hensigtsmæssig til at sikre overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder, men ikke begrænset til, følgende:

a)

påbyde eller foretage behandlinger af dyr

b)

påbyde aflæsning, overførsel til et andet transportmiddel, anbringelse og pasning af dyr, karantæneperioder, udsættelse af slagtning af dyr, og om nødvendigt påbyde, at der skaffes dyrlægehjælp

c)

påbyde behandling af varer, ændring af mærkesedler eller korrigerende oplysninger til forbrugerne

d)

begrænse eller forbyde markedsføring, flytning, indførsel til Unionen eller eksport af dyr og varer og forbyde deres tilbagesendelse til afsendelsesmedlemsstaten eller påbyde deres tilbagesendelse til afsendelsesmedlemsstaten

e)

påbyde, at operatøren øger hyppigheden af egenkontrol

f)

påbyde, at visse af den pågældende operatørs aktiviteter skal være omfattet af øget eller systematisk offentlig kontrol

g)

påbyde tilbagekaldelse, tilbagetrækning, fjernelse og destruktion af varer og, hvis det er relevant, tillade, at varerne anvendes til andre formål end dem, hvortil de oprindelig var beregnet

h)

påbyde isolation eller lukning i en passende periode af hele eller en del af den pågældende operatørs forretning eller dennes virksomheder, bedrifter eller andre lokaliteter

i)

påbyde indstilling i en passende periode af alle eller en del af den pågældende operatørs aktiviteter og, hvis det er relevant, af de netsteder, som denne driver eller anvender

j)

påbyde suspension eller inddragelse af registreringen eller godkendelsen af den pågældende virksomhed eller bedrift eller det pågældende anlæg eller transportmiddel, af autorisationen af en transportør eller af en chaufførs kompetencebevis

k)

påbyde slagtning eller aflivning af dyr, forudsat at dette er den mest hensigtsmæssige foranstaltning til beskyttelse af menneskers sundhed samt dyrs sundhed og velfærd.