Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0566

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/566 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner med henblik på at forhindre ureglementerede handelsvilkår (EØS-relevant tekst. )

C/2016/2775

OJ L 87, 31.3.2017, p. 84–89 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/566/oj

31.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 87/84


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/566

af 18. maj 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner med henblik på at forhindre ureglementerede handelsvilkår

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 48, stk. 12, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Markedspladser bør have en række systemer, procedurer og ordninger til at sikre, at algoritmiske handelssystemer ikke kan skabe eller bidrage til ureglementerede handelsvilkår, herunder systemer til at overvåge og, hvor det er relevant, begrænse forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner.

(2)

I betragtning af deres art bør voice trading-systemer undtages fra anvendelsesområdet for denne forordning, der kun bør anvendes på markedspladser, der driver elektroniske løbende auktionsordrebogshandelssystemer, prisstillersystemer eller hybridhandelssystemer.

(3)

Ved direktiv 2014/65/EU udvides kravene vedrørende fastlæggelsen af forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner til også at omfatte multilaterale handelsfaciliteter og organiserede handelsfaciliteter. Det er derfor vigtigt at sikre, at disse markedspladser også er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(4)

Markedspladserne bør beregne forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, som deres medlemmer eller deltagere har gennemført, for hvert finansielt instrument, som handles på dem, for effektivt at sikre, at forholdet ikke fører til overdreven volatilitet i det pågældende instrument.

(5)

For at sikre tilstrækkelig harmonisering i hele Unionen af de ordninger, der skal forebygge ureglementerede handelsvilkår gennem begrænsning af forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, bør der fastsættes en klar metode til beregning af forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner for alle markedsdeltagere.

(6)

Betydningen af visse afgørende parametre, som skal anvendes ved beregningen af forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, bør præciseres.

(7)

Beregningen af forholdet af ikke-udførte ordrer og transaktioner, som er indført i systemet af et medlem eller en deltager, bør understøttes af en passende observationsperiode. På det grundlag bør beregningsperioden for det effektive forhold mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner ikke være længere end en handelsperiode. Imidlertid bør markedspladserne have mulighed for at fastsætte kortere observationsperioder, såfremt sådanne kortere observationsperioder vil bidrage mere effektivt til at fastholde velordnede handelsvilkår.

(8)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og de tilsvarende nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(9)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(10)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »ordre«: alle inputmeddelelser, herunder meddelelser om afgivelse, ændring og annullering, der sendes til en markedsplads' handelssystem, og som vedrører en ordre eller en prisstillelse, men ikke meddelelser om annullering, der sendes senere med henblik på:

i)

uncrossing i en auktion

ii)

afbrydelse af forbindelse til markedsplads

iii)

anvendelse af nødstopfunktion (kill)

b)   »transaktion«: en fuldstændigt eller delvis udført ordre.

c)   »mængde«: mængden af handlede finansielle instrumenter udtrykt som en af følgende:

i)

antallet af instrumenter for aktier, depotbeviser, ETF'er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter

ii)

obligationers og strukturerede finansielle produkters nominelle værdi

iii)

partiers størrelse eller antallet af kontrakter for derivater

iv)

ton kuldioxid i forbindelse med emissionskvoter.

Artikel 2

Forpligtelse til at beregne forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner

Markedspladserne skal beregne forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, som deres medlemmer og deltagere har indført i systemet, for hvert finansielt instrument, der handles på et elektronisk løbende ordrebogshandelssystem, prisstillerhandelssystem eller hybridhandelssystem.

Artikel 3

Metode

1.   Markedspladserne skal beregne forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner for hvert af deres medlemmer eller hver af deres deltagere mindst ved hver handelsperiodes afslutning på følgende måder:

a)

:

efter mængde

:

(samlet mængde af ordrer/samlet mængde af transaktioner) – 1

b)

:

efter antal

:

(samlet antal ordrer/samlet antal transaktioner) – 1.

2.   Det maksimale forhold mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, som beregnes af markedspladsen, anses for at være overskredet af et medlem af eller en deltager i markedspladsen i løbet af en handelsperiode, hvis det pågældende medlems eller den pågældende deltagers handelsaktivitet i ét bestemt instrument, under hensyntagen til alle handelsperiodens faser, herunder auktionerne, overskrider en af eller begge forholdene i stk. 1.

3.   Markedspladserne beregner antallet af ordrer modtaget fra hvert medlem eller hver deltager efter den tællemetode pr. ordretype, der er fastsat i bilaget.

4.   Når en markedsplads anvender en ordretype, der ikke udtrykkeligt er anført i bilaget, skal den tælle meddelelserne i overensstemmelse med det generelle system bag tællemetoden og på grundlag af den ordretype i bilaget, der minder mest om den anvendte ordretype.

Artikel 4

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra den dato, der er nævnt først i artikel 93, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2014/65/EU.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84)


BILAG

Tællemetode for ordrer, for hver type

Ordretyper

Antal ordrer modtaget af markedspladsen, der skal tælles, når forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner beregnes (hver afgivelse, ændring, annullering skal tælles som én ordre)

Opdateringer, der evt. er sendt af markedspladsen, tælles ikke med i beregningen af forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner (undtagen gennemførelser/annulleringer gennem markedsaktiviteter)

Limiteret ordre

1

0

Limiteret ordre — tilføje

1

0

Limiteret ordre — slette

1

0

Limiteret ordre — ændre

2 (enhver ændring medfører annullering og ny indføjelse)

0

Stop

1

1 (når ordren udløses)

Straks-ordre (markedsordre)

1

0

Straks-ordre (alt eller intet-ordre, straks eller annuller-ordre (Fill-or-Kill, Immediate-or-Cancel)

1 (og hvis slettet/annulleret 2)

0

Skjult ordre (iceberg-ordre/reserve-ordre)

1

0

Market-to-limit-ordre

1

1 (når ordren udløses)

Prisstillelse

2 (1 for købssiden og 1 for salgssiden)

0

Prisstillelse — tilføje

2

0

Prisstillelse — slette

2

0

Prisstillelse — ændre

4 (enhver ændring medfører annullering og ny indføjelse)

0

Peg

1

Potentielt ubegrænset, da ordren følger BBO

Markedspeg-ordre: en ordre til den modsatte side af (det europæiske) Best Bid and Offer (BBO)

Primær peg: en ordre til den samme side af (det europæiske) BBO

Midtpunktspeg: en ordre til (det europæiske) BBO's midtpunkt

Alternativ midtpunktet eller 1 tick, afhængigt af hvad der er mindst aggressivt

Midtpunkt i samme side af (det europæiske) BBO

One-cancels-the-other: To ordrer er forbundet, således at, hvis den ene udføres, fjernes den anden gennem markedsaktiviteter

2

1 (når det ene ben handles, annulleres det andet)

One-cancels-the-other — tilføje

2

 

One-cancels-the-other — slette

2

 

One-cancels-the-other — ændre

4

 

Trailing stop: Stopordre, for hvilken den stoppris, hvor ordren udløses, ændres afhængigt af (det europæiske) BBO

1

Potentielt ubegrænset, da stopgrænsen følger BBO

At best limit-ordre, hvor limitprisen svarer til den modsatte side af (den europæiske) BBO på indførelsestidspunktet

1

0

Spread limit-order, hvis afkast beregnes ved at lægge et spread til et benchmarks afkast (to parametre: spread og benchmark)

1

Potentielt ubegrænset, da grænsen afhænger af et andet aktivs prisstillelse

Strike match-ordre: minimumspris for købsordrer og maksimumspris for salgsordrer

1

Potentielt ubegrænset, men begrænset i tid (auktionens varighed)

Order-on-event: ordre, der er inaktiv, indtil den udløses af en særlig hændelse (minder om en stopordre, bortset fra at ordren, når den er udløst, ikke nødvendigvis opfører sig på samme måde som det underliggende aktiv: en købsordre kan udløses, mens stopprisen derimod blev udløst på grund af et fald i det finansielle instrument)

1

1 (når ordren udløses)

»At the open«/»At the close«: ordre, der er inaktiv, indtil den udløses af et markeds åbning eller lukning

1

1 (når ordren udløses)

Book-or-cancel-ordre/Post-ordre: ordre, der ikke kan matche den anden side af ordrebogen på det tidspunkt, den indføres i ordrebogen

 

 

Book-or-cancel-ordre/Post-ordre — tilføje

1 (2 hvis slettet/annulleret)

0

Book-or-cancel-ordre/Post-ordre — slette

1 (2 hvis slettet/annulleret)

0

Book-or-cancel-ordre/Post-ordre — ændre

2

0

Tilbageholdt: ordre, der er indført i ordrebogen, og som er klar til at blive ændret til en fast ordre

2 (afgivelse af ordren + bekræftelse)

0

Deal-ordre

1

0

TOP, TOP+ enten anbragt øverst i bogen eller afvist (+: kontrol af den tilgængelige mængde): ordre, der skal være både passiv og svarende til BBO; ellers afvises den

1

0

Imbalance-ordre (IOOP eller IOOC): ordre, der kun er gyldig for auktioner, og som søger at udfylde/opveje ubalancen i mængde (mellem overskuds- og underskudssiden) uden at påvirke prisligevægten

1

Potentielt ubegrænset, men begrænset i tid (auktionens varighed)

Tilknyttet ordre: ordre, der svarer til en række enkeltstående ordrer, som hver er på et forskelligt finansielt instrument. Når der handles på en af disse ordrer, ville mængden af de andre ordrer straks blive forholdsmæssigt nedsat. Denne ordretype anvendes sædvanligvis på obligationsmarkedet

1

Potentielt lig med mængden af det indførte underliggende aktiv

Sweep: giver deltagere adgang til integrerede ordrebøger.

1

0

Best price-sweep: gå gennem prisniveauer fra de kombinerede ordrebøger til limitprisen

Sequential lit-sweep: udfør til limitordreprisen på indføringsbogen, før en mængde sendes til den anden bog

Navngiven ordre (named) ikke-anonym ordre

1

0

If-touched-ordre: udløses, når den seneste pris, købs- eller salgsprisen (last, bid eller ask) når et bestemt niveau

1

1 (når ordren udløses)

Guaranteed stop: Herved garanteres gennemførelsen ved stopprisen

1

1 (når ordren udløses)

Kombinerede ordrer såsom optionsstrategier, roll ved terminskontrakter etc.)

1

Potentielt ubegrænset


Top