i)

for leasingtilgodehavender, som er indregnet af leasinggiver, finder kravene i denne standard til ophør af indregning og værdiforringelse anvendelse

ii)

for finansielle leasingforpligtelser, som er indregnet af leasingtager, finder bestemmelserne i denne standard vedrørende ophør af indregning anvendelse, og

iii)

for afledte finansielle instrumenter, som er indbygget i leasingkontrakter, finder kravene i denne standard vedrørende indbyggede afledte finansielle instrumenter anvendelse.

a)

Afsnit 3.2.3-3.2.9 finder udelukkende anvendelse på en del af et finansielt aktiv (eller en del af en gruppe af ensartede finansielle aktiver), hvis den del, der tages i betragtning med henblik på ophør af indregning, opfylder en af følgende tre betingelser:

b)

I alle andre tilfælde finder afsnit 3.2.3-3.2.9 anvendelse på det finansielle aktiv i sin helhed (eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver i deres helhed). Hvis en virksomhed eksempelvis overdrager i) retten til de første eller de sidste 90 % af alle inddrevne beløb fra et finansielt aktiv (eller en gruppe af finansielle aktiver) eller ii) retten til 90 % af pengestrømmene fra en gruppe af tilgodehavender, men yder en garanti om at godtgøre køber for eventuelle kredittab på op til 8 % af tilgodehavendets hovedstol, finder afsnit 3.2.3-3.2.9 anvendelse på det finansielle aktiv (eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver) i sin helhed.

a)

de kontraktlige rettigheder til pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber, eller

b)

virksomheden overdrager det finansielle aktiv som beskrevet i afsnit 3.2.4 og 3.2.5, og overdragelsen opfylder kriterierne for ophør af indregning i overensstemmelse med afsnit 3.2.6.

a)

overfører de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv, eller

b)

bibeholder de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv, men påtager sig en kontraktlig forpligtelse til at betale disse pengestrømme til en eller flere modtagere i henhold til en aftale, som opfylder betingelserne i afsnit 3.2.5.

a)

Virksomheden har ingen forpligtelse til at betale beløb til de endelige modtagere, medmindre virksomheden inddriver tilsvarende beløb fra det oprindelige aktiv. Kortfristede udlån fra virksomheden med ret til fuld genindvinding af det udlånte beløb med tillæg af rentetilskrivning på markedsvilkår udgør ikke en overtrædelse af denne betingelse.

b)

Vilkårene i overdragelseskontrakten forbyder virksomheden at sælge eller pantsætte det oprindelige aktiv, bortset fra som sikkerhed over for de endelige modtagere for forpligtelsen til at betale pengestrømme til disse.

c)

Virksomheden har en forpligtelse til at betale eventuelle pengestrømme, den inddriver på vegne af de endelige modtagere, uden væsentlig forsinkelse. Desuden er virksomheden ikke berettiget til at geninvestere sådanne pengestrømme, bortset fra investeringer i likvider (som defineret i IAS 7 Pengestrømsopgørelsen) i løbet af den korte afregningsperiode fra inddrivelsestidspunktet til tidspunktet, hvor der kræves betaling til de endelige modtagere, og modtagne renter hidrørende fra sådanne investeringer skal overgå til de endelige modtagere.

a)

hvis virksomheden overdrager alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til det finansielle aktiv, skal virksomheden ophøre med at indregne det finansielle aktiv og indregne alle i forbindelse med overdragelsen opståede eller bibeholdte rettigheder og forpligtelser separat som aktiver eller forpligtelser

b)

hvis virksomheden bibeholder alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til det finansielle aktiv, skal virksomheden fortsat indregne det finansielle aktiv

c)

hvis virksomheden hverken overdrager eller bibeholder alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til det finansielle aktiv, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den har bibeholdt kontrollen over det finansielle aktiv, idet det gælder at:

a)

den regnskabsmæssige værdi (målt på datoen for ophør af indregning) og

b)

det modtagne vederlag (herunder et eventuelt nyt aktiv, der er erhvervet, med fradrag af en eventuel ny forpligtelse, der er påtaget)

a)

den regnskabsmæssige værdi (målt på datoen for ophør af indregning), som allokeres til den del, der ikke længere indregnes, og

b)

det modtagne vederlag for den del, der ikke længere indregnes, (herunder et eventuelt nyt aktiv, der er erhvervet, med fradrag af en eventuel ny forpligtelse, der er påtaget)

a)

Hvis en virksomheds fortsatte engagement har form af garantistillelse for det overdragne aktiv, er omfanget af virksomhedens fortsatte engagement det laveste af i) aktivets beløbsmæssige størrelse og ii) den maksimale beløbsmæssige størrelse af det modtagne vederlag, som virksomheden kan kræves at betale tilbage (»garantibeløbet«).

b)

Hvis virksomhedens fortsatte engagement har form af en solgt eller købt option (eller begge dele) på det overdragne aktiv, svarer omfanget af virksomhedens fortsatte engagement til den beløbsmæssige størrelse af det overdragne aktiv, som virksomheden kan tilbagekøbe. I tilfælde af en solgt put-option på et aktiv, som er målt til dagsværdi, er omfanget af virksomhedens fortsatte engagement imidlertid begrænset til det laveste af dagsværdien af det overdragne aktiv og optionens udnyttelseskurs (jf. afsnit B3.2.13).

c)

Hvis virksomhedens fortsatte engagement har form af en option, som afregnes i likvide beholdninger, eller lignende på det overdragne aktiv, måles omfanget af virksomhedens fortsatte engagement på samme måde, som det der fremkommer ved optioner, som ikke afregnes i likvide beholdninger, som beskrevet i b) ovenfor.

a)

er de af virksomheden bibeholdte rettigheder og forpligtelsers amortiserede kostpris, hvis det overdragne aktiv måles til amortiseret kostpris, eller

b)

svarer til dagsværdien af de af virksomheden bibeholdte rettigheder og forpligtelser målt separat, hvis det overdragne aktiv måles til dagsværdi.

a)

den regnskabsmæssige værdi (målt på datoen for ophør af indregning), som allokeres til den del, der ikke længere indregnes, og

b)

det modtagne vederlag for den del, der ikke længere indregnes,

a)

Hvis erhververen i henhold til en kontrakt eller almindelig praksis har ret til at sælge eller genpantsætte pantet, skal overdrageren omklassificere aktivet i sin balance (eksempelvis som et udlånt aktiv, pantsat egenkapitalinstrument eller tilbagekøbstilgodehavende) separat fra andre aktiver.

b)

Hvis erhververen sælger pant, som er stillet som sikkerhed hos denne, skal erhververen indregne provenuet fra salget samt en forpligtelse målt til dagsværdi for forpligtelsen til at levere pantet tilbage.

c)

Hvis overdrageren misligholder kontrakten i henhold til dennes vilkår og ikke længere er berettiget til at indfri pantet, skal overdrageren ophøre med at indregne pantet, og erhververen skal indregne pantet som et aktiv, der første gang måles til dagsværdi eller, hvis erhververen allerede har solgt pantet, ophøre med at indregne sin forpligtelse til at levere pantet tilbage.

d)

Bortset fra som angivet i c), skal overdrageren fortsat indregne pantet som et aktiv, og erhververen skal ikke indregne pantet som et aktiv.

a)

virksomhedens forretningsmodel til styring af finansielle aktiver og

b)

det finansielle aktivs kontraktlige pengestrømmes egenskaber.

a)

det finansielle aktiv besiddes i en forretningsmodel, der har til formål at modtage kontraktlige pengestrømme, og

b)

det finansielle aktivs kontraktlige vilkår medfører på bestemte tidspunkter pengestrømme, som alene består af betaling af afdrag og renter på hovedstolen.

a)

det finansielle aktiv besiddes i en forretningsmodel, der har til formål både at modtage kontraktlige pengestrømme og sælge finansielle aktiver, og

b)

det finansielle aktivs kontraktlige vilkår medfører på bestemte tidspunkter pengestrømme, som alene består af betaling af afdrag og renter på hovedstolen.

a)

er hovedstolen dagsværdien af det finansielle aktiv ved første indregning. Afsnit B4.1.7B giver yderligere vejledning om hovedstolen

b)

består renter af godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge, for kreditrisikoen forbundet med den udestående hovedstol i en bestemt periode og for andre grundlæggende udlånsrisici og omkostninger samt fortjenstmargin. Afsnit B4.1.7A og B4.1.9A-B4.1.9E giver yderligere vejledning om renter, herunder om den tidsmæssige værdi af penge.

a)

finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet. Sådanne forpligtelser, herunder afledte finansielle instrumenter, som er forpligtelser, skal efterfølgende måles til dagsværdi

b)

finansielle forpligtelser, som opstår, når overdragelsen af et finansielt aktiv ikke opfylder kriterierne for ophør af indregning, eller når metoden for fortsat engagement finder anvendelse. Afsnit 3.2.15 og 3.2.17 finder anvendelse på måling af sådanne finansielle forpligtelser

c)

finansielle garantikontrakter. Efter første indregning skal udsteder af en sådan kontrakt (medmindre afsnit 4.2.1a) eller b) finder anvendelse) efterfølgende måle kontrakten til den højeste værdi af:

d)

tilsagn om at yde et lån til en rentesats, der er under markedsrenten. En udsteder af et sådant tilsagn skal (medmindre afsnit 4.2.1a) finder anvendelse) efterfølgende måle tilsagnet til den højeste værdi af:

e)

betinget vederlag, som indregnes af den overtagende virksomhed i en virksomhedssammenslutning, der falder ind under IFRS 3. Et sådant betinget vederlag skal efterfølgende måles til dagsværdi med indregning af ændringer i resultatet.

a)

det fjerner eller væsentligt reducerer en målings- eller indregningsuoverensstemmelse, som ellers ville følge af at måle aktiver eller forpligtelser eller indregne gevinster eller tab på disse på forskellige grundlag (jf. afsnit B4.1.29-B4.1.32), eller

b)

en gruppe af finansielle forpligtelser eller finansielle aktiver og finansielle forpligtelser forvaltes, og indtjeningen vurderes på grundlag af dagsværdien i overensstemmelse med en dokumenteret risikostyrings- eller investeringsstrategi, og oplysninger om gruppen gives internt på dette grundlag til nøglepersoner i virksomhedens ledelse (som defineret i IAS 24 Oplysning om nærtstående parter), eksempelvis virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse (jf. afsnit B4.1.33-B4.1.36).

a)

de økonomiske karakteristika og risici forbundet med det indbyggede afledte finansielle instrument ikke er nært forbundet med hovedkontraktens økonomiske karakteristika og risici (jf. afsnit B4.3.5 og B4.3.8),

b)

et separat instrument med samme betingelser som det indbyggede afledte finansielle instrument opfylder definitionen på et afledt finansielt instrument, og

c)

den sammensatte kontrakt ikke måles til dagsværdi med indregning af ændringer i resultatet (dvs. et afledt finansielt instrument, som er indbygget i en finansiel forpligtelse til dagsværdi gennem resultatet, udskilles ikke).

a)

det eller de indbyggede afledte finansielle instrumenter ikke væsentligt ændrer de pengestrømme, der ellers ville være krævet i henhold til kontrakten, eller

b)

det tydeligt fremgår med lidt eller ingen analyse ved første vurdering af et tilsvarende kombineret instrument, at det ikke er tilladt at udskille det eller de indbyggede afledte finansielle instrumenter, såsom en option på førtidig indfrielse, der tillader indehaveren at indfri lånet førtidigt til dets omtrentlige amortiserede kostpris.

a)

en post, der tidligere var klassificeret som og udgjorde et effektivt sikringsinstrument til sikring af pengestrømme eller til sikring af en nettoinvestering, betegnes ikke længere som sådan

b)

en post klassificeres fremover som og udgør et effektivt sikringsinstrument til sikring af pengestrømme eller til sikring af en nettoinvestering, og

c)

ændringer i målingen i henhold til afsnit 6.7.

a)

amortiseret kostpris,

b)

dagsværdi gennem øvrig totalindkomst eller

c)

dagsværdi gennem resultatet.

a)

erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver. For disse finansielle aktiver skal virksomheden anvende den kreditjusterede effektive rente på det finansielle aktivs amortiserede kostpris fra første indregning

b)

finansielle aktiver, som ikke er erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver, men som efterfølgende er blevet værdiforringede finansielle aktiver. For disse finansielle aktiver skal virksomheden anvende den effektive rente på det finansielle aktivs amortiserede kostpris i efterfølgende regnskabsperioder.

a)

risikoen for misligholdelse på balancedagen (baseret på de ændrede kontraktlige vilkår) og

b)

risikoen for misligholdelse på datoen for første indregning (baseret på de originale, uændrede kontraktlige vilkår).

a)

tilgodehavender fra salg eller kontraktaktiver, der hidrører fra transaktioner, som falder inden for anvendelsesområdet for IFRS 15, og som

b)

leasingtilgodehavender, der hidrører fra transaktioner, der falder inden for anvendelsesområdet for IAS 17, hvis virksomheden i sin regnskabspraksis vælger at måle hensættelsen til tab til et beløb, der svarer til de forventede kredittab i løbetiden. Denne regnskabspraksis skal anvendes på alle leasingtilgodehavender, men kan anvendes separat på tilgodehavender fra finansielle og operationelle leasingkontrakter.

a)

et objektivt og sandsynlighedsvægtet beløb, der fastlægges på grundlag af en vurdering af et interval af mulige udfald,

b)

den tidsmæssige værdi af penge og

c)

rimelige og dokumenterede oplysninger, som virksomheden har adgang til uden urimelig udgift eller indsats på balancedagen, om tidligere begivenheder, aktuelle forhold samt prognoser om fremtidige økonomiske forhold.

a)

det indgår i et sikringsforhold (jf. afsnit 6.5.8-6.5.14 og, hvor det er relevant, afsnit 89-94 i IAS 39 om regnskabsmæssig sikring af dagsværdien for en porteføljesikring af renterisiko)

b)

det er en investering i et egenkapitalinstrument, og virksomheden har valgt at præsentere gevinster og tab på investeringen under øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.5

c)

det er en finansiel forpligtelse, der er klassificeret som til dagsværdi gennem resultatet, og virksomheden skal præsentere virkningen af ændringer i forpligtelsens kreditrisiko under øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.7, eller

d)

det er et finansielt aktiv, som måles til dagsværdi gennem øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2A, og virksomheden skal indregne ændringer i dagsværdien under øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.10.

a)

virksomhedens ret til at modtage udbytte fastlægges

b)

det er sandsynligt, at økonomiske fordele forbundet med udbyttet vil tilgå virksomheden, og

c)

udbyttets størrelse kan måles pålideligt.

a)

den beløbsmæssige størrelse af ændringen i dagsværdien af den finansielle forpligtelse, som kan henføres til ændringer i forpligtelsens kreditrisiko, skal præsenteres under øvrig totalindkomst (jf. afsnit B5.7.13-B5.7.20) og

b)

den resterende beløbsmæssige ændring i forpligtelsens dagsværdi skal præsenteres under resultatet,

a)

opdeling af en options indre og tidsmæssige værdi, hvor kun ændringen i optionens indre værdi klassificeres som et sikringsinstrument og ikke dens tidsmæssige værdi (jf. afsnit 6.5.15 og B6.5.29-B6.5.33)

b)

opdeling af terminsdelen og spotdelen på en terminskontrakt, hvor kun ændringen i værdien af spotdelen på en terminskontrakt klassificeres som et sikringsinstrument og ikke terminsdelen, ligesom valutaspændet kan udskilles og udelukkes fra klassifikationen af et finansielt instrument som sikringsinstrumentet (jf. afsnit 6.5.16 og B6.5.34-B6.5.39), og

c)

i et sikringsforhold kan virksomheden klassificere en del af hele sikringsinstrumentet, eksempelvis 50 % af det nominelle beløb, som sikringsinstrumentet. Dog må et sikringsinstrument ikke kun klassificeres for en del af ændringen i dagsværdien, der kun hidrører fra en del af den periode, hvor sikringsinstrumentet fortsat er udestående.

a)

afledte finansielle instrumenter eller en del heraf og

b)

ikke-afledte finansielle instrumenter eller en del heraf.

a)

en enkelt post eller

b)

en gruppe poster (jf. afsnit 6.6.1-6.6.6 og B6.6.1-B6.6.16).

a)

udelukkende ændringer i pengestrømmene eller dagsværdien af en post, der kan henføres til en eller flere specifikke risici (risikokomponent), forudsat at risikokomponenten er separat identificerbar og kan måles pålideligt baseret på en vurdering på grundlag af den pågældende markedsstruktur (jf. afsnit B6.3.8-B6.3.15). Risikokomponenter omfatter en klassifikation udelukkende af ændringer i pengestrømmene eller dagsværdien af en sikret post, der er større eller mindre end en bestemt pris eller anden variabel (ensidig risiko)

b)

en eller flere kontraktlige pengestrømme

c)

komponenter af et nominelt beløb, dvs. en bestemt del af postens beløbsmæssige størrelse (jf. afsnit B6.3.16-B6.3.20).

a)

Sikringsforholdet består kun af sikringsinstrumenter og sikrede poster, der opfylder kriterierne.

b)

Ved sikringsforholdets indgåelse foreligger der formel klassifikation og dokumentation for sikringsforholdet og for virksomhedens risikostyringsformål og -strategi i relation til sikringen. Dokumentationen skal omfatte identifikation af sikringsinstrumentet, den sikrede post, den afdækkede risikos art, samt hvordan virksomheden vil vurdere, hvorvidt sikringsforholdet opfylder kravene til sikringseffektivitet (herunder analysen af kilderne til sikringsineffektivitet, og hvordan den fastsætter sikringsraten).

c)

Sikringsforholdet opfylder alle følgende krav til sikringseffektivitet:

a)

sikring af dagsværdi: afdækning af risikoen for ændringer i dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse eller en ikke-indregnet fast aftale, eller en del af en sådan post, som kan henføres til en bestemt risiko, og som kan påvirke resultatet

b)

sikring af pengestrømme: afdækning af risikoen for udsving i pengestrømme, som kan henføres til en bestemt risiko, der er tilknyttet hele eller dele af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse (såsom alle eller visse fremtidige rentebetalinger på variabelt forrentede lån) eller en forventet transaktion, som er højst sandsynlig, og kan påvirke resultatet

c)

sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed, som defineret i IAS 21.

a)

parterne i et sikringsinstrument som følge af love eller retsforskrifter eller indførelsen af love eller retsforskrifter aftaler, at en eller flere clearingmodparter erstatter deres oprindelige modpart og bliver den nye modpart for hver af parterne. I denne sammenhæng er en clearingmodpart en central modpart (som også kaldes en »clearingorganisation« eller et »clearingagentur«) eller en virksomhed eller virksomheder, eksempelvis et clearingmedlem i en clearingorganisation eller en kunde hos et clearingmedlem i en clearingorganisation, som fungerer som modpart ved effektueringen af en central modparts clearing. Hvis parterne i et sikringsinstrument erstatter deres oprindelige modparter med andre modparter, er kravet i dette underafsnit dog kun opfyldt, hvis hver af disse parter effektuerer clearing med den samme centrale modpart

b)

andre eventuelle ændringer af sikringsinstrumentet er begrænset til de ændringer, der er nødvendige for at effektuere en sådan erstatning af modparten. Sådanne ændringer er begrænset til ændringer, som er i overensstemmelse med de betingelser, som kunne forventes, hvis sikringsinstrumentet oprindeligt blev clearet med clearingmodparten. Disse ændringer omfatter bl.a. ændringer vedrørende sikkerhedsstillelseskravene, ret til at modregne tilgodehavender og gæld samt afgifter.

a)

afsnit 6.5.10, når den bringer den regnskabsmæssige sikring til ophør for sikring af dagsværdi, hvor den sikrede post er (eller er en del af) et finansielt instrument, som måles til amortiseret kostpris, og

b)

afsnit 6.5.12, når den bringer den regnskabsmæssige sikring til ophør for sikring af pengestrømme.

a)

gevinsten eller tabet på sikringsinstrumentet skal indregnes i resultatet (eller øvrig totalindkomst, hvis sikringsinstrumentet sikrer et egenkapitalinstrument, hvor virksomheden har valgt at præsentere ændringer i dagsværdien under øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.5)

b)

sikringsgevinsten eller -tabet på den sikrede post skal regulere den sikrede posts regnskabsmæssige værdi (hvis det er relevant) og indregnes i resultatet. Hvis den sikrede post er et finansielt aktiv (eller en del heraf), som måles til dagsværdi gennem øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 4.1.2A, skal sikringsgevinsten eller -tabet på den sikrede post indregnes i resultatet. Hvis den sikrede post er et egenkapitalinstrument, for hvilket en virksomhed har valgt at præsentere ændringer i dagsværdien under øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.5, skal disse beløb imidlertid fortsat indregnes i øvrig totalindkomst. Hvis en sikret post er en ikke-indregnet fast aftale (eller en del heraf), indregnes den akkumulerede ændring i den sikrede posts dagsværdi efter klassifikationen som et aktiv eller en forpligtelse, og en tilsvarende gevinst eller et tilsvarende tab indregnes i resultatet.

a)

det separate egenkapitalelement, som er forbundet med den sikrede post, (reserve vedrørende sikring af pengestrømme) reguleres til det mindste af følgende (i absolutte tal):

b)

den del af gevinsten eller tabet på sikringsinstrumentet, som vurderes at være en effektiv sikring (dvs. den del, der udlignes af ændringen i reserven vedrørende sikring af pengestrømme beregnet i overensstemmelse med litra a)), skal indregnes i øvrig totalindkomst

c)

eventuelle resterende gevinster eller tab på sikringsinstrumentet (eller eventuelle gevinster eller tab, der kræves for at udligne ændringen i reserven vedrørende sikring af pengestrømme beregnet i overensstemmelse med litra a)), er sikringsineffektivitet, som skal indregnes i resultatet

d)

det beløb, der er akkumuleret i reserven vedrørende sikring af pengestrømme i overensstemmelse med a), skal regnskabsmæssigt behandles på følgende måde:

a)

hvis de sikrede fremtidige pengestrømme stadig forventes at finde sted, skal beløbet forblive i reserven vedrørende sikring af pengestrømme, indtil de fremtidige pengestrømme finder sted, eller indtil afsnit 6.5.11, litra d), nr. iii), finder anvendelse. Når de fremtidige pengestrømme finder sted, finder afsnit 6.5.11, litra d), anvendelse

b)

hvis de sikrede fremtidige pengestrømme ikke længere forventes at finde sted, skal beløbet straks omklassificeres fra reserven vedrørende sikring af pengestrømme til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1). En sikret fremtidig pengestrøm, som ikke længere er højst sandsynlig, kan stadig forventes at ville finde sted.

a)

den del af gevinsten eller tabet på sikringsinstrumentet, som vurderes at være en effektiv sikring, skal indregnes i øvrig totalindkomst (jf. afsnit 6.5.11), og

b)

den ineffektive del skal indregnes i resultatet.

a)

en virksomhed skal opdele optioners tidsmæssige værdi efter den type sikret post, som optionen sikrer (jf. afsnit B6.5.29):

b)

ændringen i dagsværdien af en options tidsmæssige værdi, som sikrer en transaktionsrelateret sikret post, skal indregnes i øvrig totalindkomst i det omfang, den vedrører den sikrede post, og skal akkumuleres i et separat egenkapitalelement. Den akkumulerede ændring i dagsværdien, der opstår ved optionens tidsmæssige værdi, som er akkumuleret i et separat egenkapitalelement (»beløbet«), skal regnskabsmæssigt behandles på følgende måde:

c)

ændringen i dagsværdien af en options tidsmæssige værdi, som sikrer en tidsperioderelateret sikret post, skal indregnes i øvrig totalindkomst i det omfang, den vedrører den sikrede post, og skal akkumuleres i et separat egenkapitalelement. Den tidsmæssige værdi på den dato, hvor optionen klassificeres som et sikringsinstrument, i det omfang den vedrører den sikrede post, skal afskrives på et systematisk og rationelt grundlag over den periode, hvor sikringsjusteringen vedrørende optionens indre værdi kunne påvirke resultatet (eller øvrig totalindkomst, hvis den sikrede post er et egenkapitalinstrument, for hvilket virksomheden har valgt at præsentere ændringer i dagsværdien under øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.5). Derfor skal afskrivningsbeløbet i hver regnskabsperiode omklassificeres fra det separate egenkapitalelement til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1). Hvis den regnskabsmæssige sikring bringes til ophør for det sikringsforhold, der omfatter ændringen i optionens indre værdi som sikringsinstrumentet, skal det nettobeløb (dvs. inklusive akkumulerede afskrivninger), som er akkumuleret i det separate egenkapitalelement, imidlertid straks omklassificeres til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1).

a)

den omfatter poster (herunder dele af poster), som hver for sig opfylder kriterierne for sikrede poster,

b)

posterne i gruppen forvaltes samlet gruppevis med henblik på risikostyring, og

c)

i forbindelse med en sikring af pengestrømme for en gruppe af poster, hvis udsving i pengestrømmene ikke forventes at være omtrent proportionel med det overordnede udsving i gruppens pengestrømme, så der opstår udlignende risikopositioner:

a)

det er separat identificerbart og kan måles pålideligt

b)

risikostyringsformålet er at sikre et lag

c)

posterne i den overordnede gruppe, hvor laget identificeres fra, er eksponeret for samme sikrede risiko (så målingen af det sikrede lag ikke er væsentligt påvirket af, hvilke poster i den overordnede gruppe der indgår i det sikrede lag),

d)

for en sikring af eksisterende poster (f.eks. en ikke-indregnet fast aftale eller et indregnet aktiv) kan en virksomhed identificere og følge den overordnede gruppe af poster, hvor det sikrede lag identificeres fra (så virksomheden kan opfylde kravene til regnskabsmæssig behandling af sikringsforhold, der opfylder kriterierne), og

e)

eventuelle poster i gruppen, der omfatter optioner på førtidig indfrielse, opfylder kravene til komponenter af et nominelt beløb (jf. afsnit B6.3.20).

a)

sikringen er en del af en rullende nettorisikosikringsstrategi, hvor virksomheden rutinemæssigt sikrer nye positioner af samme type efterhånden (f.eks. når transaktioner går ind i den tidshorisont, som virksomheden sikrer)

b)

størrelsen af den sikrede nettoposition ændrer sig i løbet af den rullende nettorisikosikringsstrategi, og virksomheden bruger sikringsinstrumenter, der opfylder kriterierne, til at sikre nettorisikoen (dvs. når positionen ikke er udlignet)

c)

regnskabsmæssig sikring normalt anvendes på sådanne nettopositioner, når positionen ikke er udlignet, og den sikres med sikringsinstrumenter, der opfylder kriterierne, og

d)

det ville medføre uforenelige regnskabsmæssige virkninger, hvis regnskabsmæssig sikring ikke anvendes på den udlignede position, fordi den regnskabsmæssige behandling ikke ville indregne de udlignende risikopositioner, som ellers ville blive indregnet i en sikring af en nettoposition.

a)

navnet på krediteksponeringen (f.eks. låntager eller indehaveren af et lånetilsagn) matcher referencevirksomheden på det afledte kreditinstrument (»navneoverensstemmelse«), og

b)

det finansielle instruments konkursorden matcher de instrumenter, der kan leveres i henhold til det afledte kreditinstrument.

a)

kriterierne i afsnit 6.7.1 ikke længere er opfyldt, f.eks.

b)

der ellers ikke er krav om, at det finansielle instrument, der giver anledning til kreditrisikoen, skal måles til dagsværdi gennem resultatet (dvs. at virksomhedens forretningsmodel ikke i mellemtiden er ændret med krav om omklassifikation i henhold til afsnit 4.4.1).

a)

et finansielt aktiv som målt til dagsværdi gennem resultatet i henhold til afsnit 4.1.5 eller

b)

en investering i et egenkapitalinstrument som til dagsværdi gennem øvrig totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.5.

a)

skal en virksomhed tilbagekalde den tidligere klassifikation af et finansielt aktiv som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis det finansielle aktiv ikke opfylder betingelsen i afsnit 4.1.5

b)

kan en virksomhed tilbagekalde den tidligere klassifikation af et finansielt aktiv som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis det finansielle aktiv opfylder betingelsen i afsnit 4.1.5.

a)

kan en virksomhed klassificere et finansielt aktiv som målt til dagsværdi gennem resultatet i henhold til afsnit 4.2.2, litra a)

b)

skal en virksomhed tilbagekalde den tidligere klassifikation af en finansiel forpligtelse som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis en sådan klassifikation blev foretaget ved første indregning i henhold til betingelsen i afsnit 4.2.2, litra a), og en sådan klassifikation ikke opfylder betingelsen på datoen for den første anvendelse

c)

kan en virksomhed tilbagekalde den tidligere klassifikation af en finansiel forpligtelse som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis en sådan klassifikation blev foretaget ved første indregning i henhold til betingelsen i afsnit 4.2.2, litra a), og en sådan klassifikation opfylder betingelsen på datoen for den første anvendelse.

a)

dagsværdien af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse ved afslutningen af den enkelte komparative periode præsenteret som det finansielle aktivs regnskabsmæssige bruttoværdi eller den finansielle forpligtelses amortiserede kostpris, hvis virksomheden tilpasser tidligere perioder, og

b)

dagsværdien af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse på datoen for den første anvendelse som det finansielle aktivs nye regnskabsmæssige bruttoværdi eller den finansielle forpligtelses nye amortiserede kostpris på datoen for den første anvendelse af denne standard.

a)

kravene i afsnit 5.5.10 og B5.5.22-B5.5.24 og

b)

den afkræftelige formodning i afsnit 5.5.11 for kontraktlige betalinger, der er overskredet med mere end 30 dage, hvis en virksomhed vil anvende kravene til værdiforringelse ved at identificere væsentlige stigninger i kreditrisikoen siden den første indregning for disse finansielle instrumenter på grundlag af oplysninger om forfaldne beløb.

a)

kan en virksomhed begynde at anvende kravene fra det tidspunkt, hvor den ophører med at anvende kravene til regnskabsmæssig sikring i IAS 39, og

b)

skal en virksomhed betragte sikringsforholdet i IAS 39 som udgangspunktet for genskabelse af balancen i sikringsraten for et fortsættende sikringsforhold, hvis det er relevant. Eventuelle gevinster eller tab ved en sådan genskabelse af balancen indregnes i resultatet.

a)

skal en virksomhed anvende den regnskabsmæssige behandling af optioners tidsmæssige værdi i henhold til afsnit 6.5.15 med tilbagevirkende kraft, hvis det kun var ændringen i en options indre værdi, der blev klassificeret som et sikringsinstrument i et sikringsforhold i henhold til IAS 39. Denne anvendelse med tilbagevirkende kraft finder kun anvendelse på de sikringsforhold, der eksisterede i begyndelsen af den komparative periode eller blev klassificeret derefter

b)

kan en virksomhed anvende den regnskabsmæssige behandling af terminskontrakters terminsdel i henhold til afsnit 6.5.16 med tilbagevirkende kraft, hvis det kun var ændringen i en terminskontrakts spotdel, der blev klassificeret som et sikringsinstrument i et sikringsforhold i henhold til IAS 39. Denne anvendelse med tilbagevirkende kraft finder kun anvendelse på de sikringsforhold, der eksisterede i begyndelsen af den komparative periode eller blev klassificeret derefter. Hvis en virksomhed vælger at anvende denne regnskabsmæssige behandling med tilbagevirkende kraft, skal den desuden anvendes på alle sikringsforhold, der opfylder kriterierne herfor (dvs. at det ikke er muligt at anvende den på enkelte sikringsforhold). Den regnskabsmæssige behandling af valutaspænd (jf. afsnit 6.5.16) kan anvendes med tilbagevirkende kraft for de sikringsforhold, der eksisterede i begyndelsen af den tidligste komparative periode eller blev klassificeret derefter

c)

skal en virksomhed med tilbagevirkende kraft anvende kravet i afsnit 6.5.6 om, at sikringsinstrumentet ikke er udløbet eller afviklet, hvis:

a)

skal tilbagekalde den tidligere klassifikation af et finansielt aktiv som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis en sådan klassifikation tidligere blev foretaget i henhold til betingelsen i afsnit 4.1.5, men betingelsen ikke længere er opfyldt som følge af anvendelsen af denne standard

b)

kan klassificere et finansielt aktiv som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis en sådan klassifikation ikke tidligere opfyldte betingelsen i afsnit 4.1.5, men nu opfylder betingelsen som følge af anvendelsen af denne standard

c)

skal tilbagekalde den tidligere klassifikation af en finansiel forpligtelse som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis en sådan klassifikation tidligere blev foretaget i henhold til betingelsen i afsnit 4.2.2, litra a), men betingelsen ikke længere er opfyldt som følge af anvendelsen af denne standard

d)

kan klassificere en finansiel forpligtelse som målt til dagsværdi gennem resultatet, hvis en sådan klassifikation ikke tidligere opfyldte betingelsen i afsnit 4.2.2, litra a), men nu opfylder betingelsen som følge af anvendelsen af denne standard.