EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R0545

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/545 af 7. april 2016 om procedurer og kriterier vedrørende rammeaftaler for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (EØS-relevant tekst)

C/2016/1954

OJ L 94, 8.4.2016, p. 1–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/545/oj

8.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/545

af 7. april 2016

om procedurer og kriterier vedrørende rammeaftaler for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (1), særlig artikel 42, stk, 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Infrastrukturforvalterne bør sørge for at udnytte den tilgængelige infrastrukturkapacitet mest effektivt, når der indgås rammeaftaler. Samtidig kan ansøgere om rammekapacitet i forbindelse med investeringer i tjenesteydelser have behov for større retssikkerhed for så vidt angår den tilgængelige infrastrukturkapacitet i mere end en køreplansperiode.

(2)

Infrastrukturforvalterne skal reservere kapacitet til den årlige køreplansprocedure med henblik på at definere på forhånd fastlagte kanaler i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (2). Desuden kan det blive nødvendigt, at de stiller reservekapacitet til rådighed med henblik på ad hoc-ansøgninger i overensstemmelse med artikel 48, stk, 2, i direktiv 2012/34/EU. Rammeaftalerne må desuden ikke udelukke de årlige køreplaner i overensstemmelse med artikel 42 i direktiv 2012/34/EU. Derfor bør infrastrukturforvalterne i det mindste planlægge deres reservekapacitet og tage disse begrænsninger i betragtning, inden de tildeler en del af den resterende kapacitet ved hjælp af rammeaftaler.

(3)

Potentielle ansøgere har brug for gennemsigtighed for så vidt angår den tildelte rammekapacitet samt den kapacitet, der menes at være tilbage på linjen. For at undgå den administrative byrde, der er forbundet med rammeaftalerne, bør potentielle ansøgere få et førstehåndsindtryk af sandynligheden for, at deres ansøgning vil blive godkendt. Derfor bør infrastrukturforvalterne offentliggøre rammekapacitetsvejledningerne i deres netvejledninger. Når det er relevant, bør rammekapacitetsvejledningen angive, om rammeaftalerne gælder for godstransport, passagerer eller begge dele.

(4)

Infrastrukturforvaltere og ansøgere bør gives en vis fleksibilitet for så vidt angår tid til insendelse af ansøgninger om rammekapacitet. Samtidig er kriterierne for optimal anvendelse af den infrastrukturkapacitet, der er til rådighed, mest effektive, når de anvendes på flere ansøgninger på samme tid. Derfor bør de infrastrukturforvaltere, der ikke benytter sig af en fast årlig eller flerårig tidsfrist, konsultere ansøgere, der kunne være interesserede i rammeaftaler.

(5)

Ansøgerne bør være klar over, at infrastrukturforvalterne er forpligtet til at anvende den infrastrukturkapacitet, der er til rådighed, på bedste vis og så effektivt som muligt, både på deres egne net og samlet set i hele det indre europæiske jernbaneområde. Denne forpligtelse gælder i hele en rammeaftales løbetid, og den omfatter ligeledes kanaler, der er tildelt i medfør af rammeaftaler. Som resultat heraf bør begge parter i en ny rammeaftale allerede have overvejet kriterierne i denne forordning for at sikre, at den infrastrukturkapacitet, der er til rådighed, anvendes bedst muligt og mest effektivt, inden de beslutter at indgå aftalen.

(6)

Rammeaftalerne bør ikke angive specifikke kanaler, men de skal give en tidsramme, der giver tilstrækkelig fleksibilitet indtil den årlige fastlæggelse af kanaler. Samtidig kan togtjenester have forskellige behov for præcision i forbindelse med, hvornår tjenesten skal køre, hvilket bør afspejles i de forskellige tidsrammer.

(7)

Indførelsen af nye jernbanetjenester kræver forudgående tekniske og sikkerhedsrelaterede tilladelser eller indkøb af rullende materiel eller begge dele, hvilket kan tage en årrække. Investorerne har brug for sikkerhed hvad angår den kapacitet, der er til rådighed, inden de beslutter sig for sådanne investeringer. Dette retfærdiggør, at ansøgerne får en vis tid fra aftalens indgåelse, til tjenesten sættes i drift i medfør heraf, så de bl.a. kan indhente de nødvendige tilladelser og certifikater og indkøbe rullende materiel. Ansøgere, der kan påvise, at de har brug for denne tid, inden de kan påbegynde driften, bør ikke straffes ved, at perioden for deres rammeaftale forkortes.

(8)

Fastsættelsen af kriterier for indgåelse af rammeaftaler bør gøre det muligt for infrastrukturforvalterne at markedsføre og anvende den infrastrukturkapacitet, der er til rådighed, mest effektivt i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv 2012/34/EU.

(9)

Rammeaftalerne bør gøre det muligt at samordne indbyrdes modstridende ansøgninger og således overholde visse kriterier vedrørende tildeling af kapacitet til andre ansøgere, tilpasning og overdragelse af kapacitet.

(10)

Samordning og høring af ansøgere, der allerede er parter i en rammeaftale, kan udgøre en byrde for infrastrukturforvaltere og ansøgere. Denne byrde kan variere fra linje til linje og på forskellige tidspunkter af dagen, hvor den kapacitet, der anvendes til rammeaftaler, under alle omstændigheder er under maksimum. Som konsekvens heraf bør det i sådanne tilfælde være muligt for infrastrukturforvalterne at fravige de procedurer eller de kriterier, der er fastsat i denne forordning. Samtidig er det muligt, at nogle medlemsstater ønsker, at infrastrukturforvalterne ikke gør brug af denne fravigelse i tilfælde, hvor beregningen af dette maksimum eller implementeringen af tærsklerne kan vise sig at være vanskelig eller tvetydig. I sidstnævnte tilfælde bør tilsynsmyndigheden godkende samtlige rammeaftaler, før de indgås, med henblik på at mindske den administrative byrde.

(11)

I forbindelse med den årlige køreplanlægning kan der opstå konflikter mellem ansøgninger om nye rammeaftaler og allerede eksisterende rammeaftaler eller mellem kanaler, der er ansøgt om inden for en rammeaftale, og kanaler, der er ansøgt om uden for en aftale. I sådanne tilfælde bør infrastrukturforvalteren koordinere mellem parterne og opfordre dem til at tilpasse deres krav med henblik på at skabe enighed. En sådan enighed kan indebære tilpasning af de tildelte tidsrammer eller omlægning af ruter. Artikel 46 i direktiv 2012/34/EU opstiller en procedure med henblik på at løse problemer med modstridende ansøgninger om kanaler, og den bør ligeledes tjene som model for rammeaftalerne.

(12)

I tilfælde, hvor de prioriteringsskriterier, der er opstillet og offentliggjort i medfør af artikel 47, stk. 3-6, i direktiv 2012/34/EU er vigtigere end spørgsmålet om, hvorvidt en ansøgning i den årlige køreplanlægning er indgivet i medfør af en rammeaftale, bør infrastrukturforvalteren ikke anvende kriterierne for rammeaftaler, men derimod de prioriteringskriterier, der gælder for den årlige køreplanlægning.

(13)

Det er vigtigt at maksimere den fleksibilitet, infrastrukturforvalterne råder over med hensyn til tildeling af infrastrukturkapacitet, men dette bør ske under hensyntagen til nødvendigheden af at imødekomme ansøgernes rimelige krav. Infrastrukturforvalterne bør anvende gennemsigtige kriterier, inden der indgås nye rammeaftaler.

(14)

Ansøgere bør kun ansøge om rammekapacitet, som de virkelig har brug for. Hvis hele eller dele af den kapacitet, der er ansøgt om, ikke anvendes i en vis periode, bør rammeaftalen revideres med henblik på, at ansøgeren opgiver kapaciteten efter princippet om, at ubrugt kapacitet fortabes, medmindre han kan påvise, at den manglende brug af kapacitet skyldes årsager, der var uden for hans kontrol.

(15)

Infrastrukturforvalterne bør udvikle deres samarbejde på en sådan måde, at rammeaftalerne for tjenester, der benytter mere end et jernbanenet, er sammenhængende og giver togtjenester af en kvalitet, som ansøgerne med rimelighed kan forvente. En sådan sammenhæng er nødvendig ved indgåelse af rammeaftaler lige til det øjeblik, hvor kanalerne fordeles.

(16)

Rimelige sanktioner kan skabe et incitament for ansøgerne, så de indgiver realistiske ansøgninger om rammeaftaler, og så de giver meddelelse om eventuelle ændringer i deres behov for kapacitet i medfør af en rammeaftale, så snart de bliver opmærksomme på dem.

(17)

Sanktioner for at ændre eller ophæve rammeaftaler bør være ikke-diskriminerende, hvis parterne er enige herom. Bødesatsen skal fastsættes, så man når det ønskede mål, bøderne skal betales, og hvis det er nødvendigt, skal bøden inddrives. For at bibeholde incitamentet og undgå diskrimination bør rammeaftalen ikke give infrastrukturforvalteren mulighed for at eftergive betaling af en bøde, når ansøgeren indgår en ny rammeaftale.

(18)

Desuden skal medlemsstaterne have mulighed for i en begrænset periode ikke at anvende visse bestemmelser i denne forordning i forbindelse med rammeaftaler, der er indgået den 15. marts 2003 eller senere, dvs. gennemførelsesdatoen for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF (3), eller tiltrædelsesdatoen for medlemsstater, der er tiltrådt Den Europæiske Union senere end denne dato. Da det imidlertid fremgår af artikel 17, stk. 3, i direktiv 2001/14/EF, at det skal være muligt at ændre eller begrænse rammeaftaler for at udnytte jernbaneinfrastrukturen bedre, bør bestemmelserne i denne forordning gælde for ændringer af rammeaftaler, i tilfælde hvor ændringerne er væsentlige og indgås efter den dato, hvor denne forordning træder i kraft.

(19)

Kommissionen kan revidere denne forordning i lyset af de erfaringer, der gøres i forbindelse med anvendelsen heraf eller i forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 62, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning opstiller en procedure og kriterier, der skal overholdes ved indgåelse af rammeaftaler.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder ud over definitionerne i artikel 3 i direktiv 2012/34/EU følgende definitioner:

1)   »rammekapacitet«: infrastrukturkapacitet, der er tildelt i medfør af en rammeaftale

2)   »rammekapacitetsvejledning«: en oversigt både over den rammekapacitet, der er tildelt på linjerne i et givet banenet, og en angivelse af omfanget og arten af den kapacitet, der er til rådighed på disse linjer, den kan indeholde en grafisk oversigt med henblik på at informere potentielle ansøgere om rammeaftaler

3)   »tidsperiode«: den periode, der er angivet i en rammeaftale, inden for hvilken det er meningen, at en eller flere kanaler skal tildeles i forbindelse med køreplansproceduren

4)   »kontrolperiode«: en periode på højst to timer som fastsat af infrastrukturforvalteren til sammenligning af den tildelte rammekapacitet med den resterende ledige kapacitet med henblik på at informere potentielle rammekapacitetsansøgere om den vejledende tildelte kapacitet og den kapacitet, der er til rådighed.

Artikel 3

Rammekapacitetsvejledning

1.   Infrastrukturforvalteren udarbejder en rammekapacitetsvejledning, der for hvert af linjens afsnit og for hver kontrolperiode og for hver tjenestetype, hvis dette er relevant, indeholder følgende oplysninger:

a)

den rammekapacitet, der allerede er tildelt, samt antallet af kanaler

b)

den vejledende kapacitet, der stadig er til rådighed for indgåelse af rammeaftaler om infrastruktur, hvor der allerede er indgået rammeaftaler

c)

den kapacitet, der højst er til rådighed for rammeaftaler på hver enkelt afsnit af linjen, hvor dette er relevant.

2.   Rammekapacitetsvejledningen skal respektere princippet om forretningsmæssig fortrolighed.

3.   I overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i direktiv 2012/34/EU indarbejder infrastrukturforvalteren en rammekapacitetsvejledning i netvejledningen eller angiver et link i netvejledningen til et offentligt websted, hvor rammekapacitetsvejledningen eller som minimum de indgåede rammeaftalers generelle indhold kan findes. Artikel 27, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU om afgifter og de sprog, som netvejledningen skal udgives på, gælder også for rammekapacitetsvejledningen.

4.   Infrastrukturforvalteren opdaterer rammekapacitetsvejledningen senest tre måneder efter indgåelsen af en rammeaftale, en omfattende ændring af aftalen eller ophævelsen af aftalen. Infrastrukturforvalteren stiller disse oplysninger til rådighed således, at princippet om forretningsmæssig fortrolighed respekteres.

Artikel 4

Overensstemmelse af netvejledninger

Infrastrukturforvalterne bringer deres netvejledninger i overensstemmelse med kravene i denne forordning og offentliggør ramekapacitetsvejledningen på dagen for den første køreplansændring efter offentliggørelsen af forordningen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Tildeling af rammekapacitet

1.   Infrastrukturforvalteren kan opfordre potentielle ansøgere til at indgive ansøgninger om rammeaftaler inden en årlig eller en flerårig frist. Når denne frist er udløbet, behandler infrastrukturforvalteren de indsendte ansøgninger så hurtigt som muligt. Hvis infrastrukturforvalteren indkalder ansøgninger om rammeaftaler med en flerårig tidsfrist, offentliggør han så hurtigt som muligt de årlige tidsfrister, inden for hvilke han behandler de ansøgninger, han har modtaget efter den flerårige tidsfrist.

2.   I tilfælde, hvor en infrastrukturforvalter ikke pålægger en årlig eller en flerårig frist og han modtager en ansøgning om indgåelse eller ændring af en rammeaftale, skal han tage rimelige skridt til at informere andre potentielle ansøgere om sin hensigt om at indgå en rammeaftale og give dem en frist på en til fire måneder til at svare. Infrastrukturforvalteren kan beslutte ikke at informere andre potentielle ansøgere, hvis han modtager en ansøgning om en mindre ændring af en rammeaftale, der ikke vedrører andre rammeaftaler.

Infrastrukturforvalteren skal tage stilling til ansøgningerne om rammeaftaler så hurtigt som muligt.

3.   Hvis der indgives to eller flere nye ansøgninger om den samme kapacitet, skal infrastrukturforvalteren behandle dem og tage stilling til dem samtidig.

4.   Hvis en rammeaftale, der skal indgås eller ændres væsentligt, vedrører jernbanelinjer i en godstogskorridor, og hvis ledelsesudvalget har anmodet om at blive informeret herom, informerer infrastrukturforvalteren ledelsesudvalget om de(n) berørte godstogskorridor(er), jf. artikel 13, i forordning (EU) nr. 913/2010. Infrastrukturforvalteren fremlægger disse oplysninger mindst en måned før indgåelsen eller den væsentlige ændring af rammeaftalen.

5.   Uagtet en beslutning om at indgå rammeaftaler kan infrastrukturforvalteren på et ikkediskriminerende grundlag og om nødvendigt med tilsynsorganets forudgående godkendelse beslutte ikke at udbyde rammeaftaler på alle linjer, der er blevet erklæret for overbelastede i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU. Infrastrukturforvalteren angiver de linjer, for hvilke han ikke udbyder rammeaftaler, i rammekapacitetsvejledningen, inden han indkalder ansøgninger om rammeaftaler vedrørende andre linjer, jf. stk. 1. Tilsynsorganets godkendelse, hvis en sådan er relevant, er gyldig i højst to år og fornys ikke automatisk.

6.   Infrastrukturforvalteren skal begrunde sin beslutning om at afvise, indgå eller ændre en rammeaftale. Begrundelsen skal fremlægges skriftligt over for den ansøger, der har anmodet om indgåelsen eller ændringen.

Artikel 6

Indgåelse af rammeaftaler

1.   Før en infrastrukturforvalter indgår en ny rammeaftale eller foretager væsentlige udvidelser eller forlængelser af den rammekapacitet, der er omfattet af en eksisterende rammeaftale, skal der bl.a. tages hensyn til følgende:

a)

optimal udnyttelse af den infrastrukturkapacitet, der er til rådighed, herunder andre net, idet der tages højde for planlagte kapacitetsbegrænsninger

b)

ansøgerens legitime forretningsmæssige behov i tilfælde, hvor ansøgeren har bevist, at han faktisk har til hensigt og er i stand til at anvende den kapacitet, der ansøges om i rammeaftalen

c)

passagerernes, godssektorens og investorernes behov, herunder statslige enheder og andre offentlige og private enheder

d)

sikre ikkediskriminerende adgang til infrastruktur og tage hensyn til de tilknyttede faciliteter og de ydelser, der leveres i disse faciliteter, for så vidt sådanne oplysninger er til rådighed for infrastrukturforvalteren

e)

finansieringen af infrastrukturforvalteren og den fremtidige udvikling af nettet

f)

fremme effektiviteten for så vidt angår driften af infrastrukturen og så vidt muligt tilknyttede faciliteter, hernunder planlagt vedligehold, udvidelse og fornyelse

g)

kapacitetskravene i forbindelse med internationale godstogskorridorer, jf. artikel 14 i forordning (EU) nr. 913/2010

h)

en forholdsmæssig, målrettet, gennemsigtig og retfærdig forvaltning af nettet samt tilføring af tilstrækkelige ressourcer hertil

i)

tidligere manglende udnyttelse af rammekapacitet, hvis dette er forekommet, samt grundene hertil, jf. artikel 11, stk. 2 og 3, i denne forordning

j)

de prioriteringskriterier, der gælder for kanaltildelingen i køreplansproceduren som omhandlet i artikel 47 i direktiv 2012/34/EU og erklæringer om overbelastet infrastruktur

k)

eventuelt behovet for at sikre langsigtede finansielle resultater i forbindelse med den offentlige transport, der leveres i medfør af en offentlig tjenesteydelseskontrakt.

Ud over litra a)-k) skal infrastrukturforvalteren offentliggøre de andre punkter, han har til hensigt at tage hensyn til, i netvejledningen.

2.   En rammeaftale skal indeholde følgende:

a)

bestemmelser, der giver mulighed for at ansøge om ændringer i rammekapaciteten i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 8-11 og artikel 13 i denne forordning

b)

bestemmelser, der giver mulighed for at ansøge om ændringer af rammekapaciteten i tilfælde af permanente ændringer af infrastrukturen, der er nødvendige for at sikre, at jernbaneinfrastrukturen udnyttes bedre

c)

bestemmelser, der gør det muligt at opgive eller overflytte rammekapacitet frivilligt.

Den må ikke indeholde bestemmelser, der forhindrer infrastrukturforvalteren i at give adgangsrettigheder til kapacitet til en anden ansøger i tilfælde, hvor der faktisk er kapacitet til rådighed på en eller flere linjer på infrastrukturforvalterens net.

3.   Ansøgere kan anmode om, at den rammekapacitet, der er blevet tildelt i overensstemmelse med rammeaftalen, stilles til rådighed på et hvilket som helst tidspunkt, dog ikke senere end fem år efter datoen for anmodningen. Infrastrukturforvalterne må ikke afvise sådanne anmodninger, hvis den tidsperiode, der er nødvendig, inden tjenesten sættes i drift, kan tilskrives en af følgende årsager:

a)

rammeaftalen er en forudsætning for finansiering af det rullende materiel, der er nødvendigt for den nye tjeneste

b)

det er nødvendigt med en godkendelse af det rullende materiel, der henvises til i litra a)

c)

den måde, hvorpå driftstart af afgangssteder og lasteterminaler eller åbning af et forbindelsesled i infrastrukturen planlægges

d)

der skal investeres i infrastruktur, hvor der endnu ikke er øget kapacitet til rådighed

e)

en bestemmelse i en allerede eksisterende offentlig tjenesteydelseskontrakt.

Infrastrukturforvalteren eller ansøgeren kan anmode den kompetente myndighed om at godkende en længere periode end den, der henvises til i første afsnit, første punktum. Den kompetente myndighed kan give sin godkendelse af andre grunde end dem, der er opstillet i første afsnit, litra a)-e). Den kapacitet, der er blevet tildelt i medfør af rammeaftalen, men som ikke er blevet udnyttet som følge af den tid, der var nødvendig, før tjenesten kunne gå i gang, skal fortsat være til rådighed for andre ansøgere.

4.   En ansøgning om rammeaftale må ikke afvises med henvisning til, at infrastrukturforvalteren modtog ansøgningen efter udløbet af den tidsfrist, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, men skal behandles ved den næste procedure på et ikkediskriminerende grundlag i overensstemmelse med artikel 5. Hvis infrastrukturforvalteren opfordrer til indsendelse af ansøgninger om rammeaftaler inden for en flerårig frist, og hvis han modtager sådanne ansøgninger efter denne frist, skal han behandle dem enten inden for en årlig frist i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.

Hvad angår ansøgninger, der overholder kriterierne i denne artikels stk. 3, tages der ikke hensyn til datoen for modtagelse af ansøgningen om en rammeaftale i forbindelse med fastsættelsen af løbetiden for rammeaftalen. Dette gælder ikke for ansøgere, der allerede er blevet tildelt anden rammekapacitet eller kanaler på den berørte linje.

Artikel 7

Enighed om tidsrammen

Infrastrukturforvalteren aftaler en tidsramme med ansøgeren fra sag til sag, og denne tidsramme skal så vidt muligt tilpassses kontrolperioden for at lette tildelingen af den relaterede rammekapacitet. Tidsrammen skal afspejle togtjenestens behov.

Tidsrammen skal være på op til 24 timer. I særlige tilfælde kan infrastrukturforvalteren på anmodning af ansøgeren og efter tilsynsorganets forhåndsgodkendelse give sit samtykke til en tidsramme, der er længere end 24 timer.

I tilfælde af en tidsramme på mere end to timer skal infrastrukturforvalteren tildele rammekapaciteten så tæt som muligt på en to-timers kontrolperiode.

Tidsrammerne i medfør af en rammeaftale eller forskellige rammeaftaler kan overlappe. Parterne i en rammeaftale kan aftale hyppigheden af afgange.

Artikel 8

Lofter for tildeling af rammekapacitet

1.   Infrastrukturforvalteren opdeler hver periode på 24 timer i kontrolperioder, der ikke overskrider to timer for hver periode. Når infrastrukturforvalteren tildeler rammekapacitet, fordeler han tidsrammerne på kontrolperioder.

2.   I tilfælde, hvor infrastrukturforvalteren tildeler rammekapacitet, der svarer til højst 70 % af maksimumkapaciteten i en given kontrolperiode på en linje, kan han beslutte ikke at anvende artikel 9, stk. 3-6, artikel 10 og artikel 11, stk. 1, for så vidt angår disse kontrolperioder. Maksimumkapaciteten beregnes på baggrund af den nuværende og planlagte togfart og det skønnede antal tog på den berørte linje. Infrastrukturforvalteren offentliggør i netvejledningen den metode, der er anvendt til beregning af maksimumkapacitet med henblik på dette stykke.

3.   I tilfælde, hvor det er nødvendigt med en forhåndsgodkendelse af rammeaftalerne fra tilsynsorganet, jf. artikel 42, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2012/34/EU, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende hele eller dele af stk. 2, og artikel 9, stk. 3-6, og artikel 10.

Artikel 9

Samordning i tilfælde af modstridende ansøgninger om rammeaftaler for ethvert tidsrum efter udløbet af den næste køreplansperiode

1.   Hvis infrastrukturforvalteren støder på konflikter mellem eksisterende rammeaftaler og ansøgninger om nye eller ændrede rammeaftaler eller mellem ansøgninger om nye rammeaftaler, skal principperne for samordningsproceduren for kanalansøgninger, jf. artikel 46, stk. 3 og 4, i direktiv 2012/34/EU, finde anvendelse.

2.   Ved den første samordning skal infrastrukturforvalteren søge at sikre det bedst mulige match mellem de modstridende ansøgninger eller mellem en ansøgning og eksisterende rammeaftaler.

3.   Hvis der efter første samordningsrunde ikke kan findes et kompromis mellem eksisterende rammeaftaler og ansøgninger om nye rammeaftaler eller ansøgninger om ændringer af aftaler, skal infrastrukturforvalteren, efter at de interesserede parter har afvist dennes løsning, vurdere disse ansøgninger, og hvis det er relevant, de eksisterende rammeaftaler, idet der tages hensyn til de kriterier, der er opstillet i artikel 10, stk. 2-4.

4.   På baggrund af vurderingen i henhold til stk. 3 gennemfører infrastrukturforvalteren en anden samordningsrunde. Hvis den anden runde ikke giver resultat, og hvis den rammeaftale, der ansøges om, giver mulighed for en bedre udnyttelse af infrastrukturen, anmoder infrastrukturforvalteren om ændring af den rammekapacitet, der er tildelt under de eksisterende rammeaftaler.

5.   Hvis den anden samordningsrunde viser sig ikke at give resultat, og hvis en rammeaftale, der ansøges om, ikke giver mulighed for at anvende infrastrukturen bedre end en eller flere af de eksisterende modstridende rammeaftaler, afviser infrastrukturforvalteren ansøgningen.

6.   Infrastrukturforvalteren kan afvise en rammeaftale, der ansøges om, hvis den yderligere indkomst, der genereres ved indgåelse af den nye aftale, i det mindste ikke modsvarer mulige sanktioner som omhandlet i artikel 13, der i medfør af ændringen som nævnt i denne artikels stk. 4 kan pålægges.

7.   Hvis det ikke er muligt at imødekomme ansøgninger om rammeaftaler på grund af en faktisk eller forventet mangel på infrastrukturkapacitet, kan infrastrukturforvalteren erklære det pågældende afsnit af infrastrukturen for overbelastet, jf. artikel 47 i direktiv 2012/34/EU.

Artikel 10

Samordning af modstridende ansøgninger om kanaler inden for rammeaftaler under planlægningsproceduren

1.   Hvis ansøgninger om kanaler ikke kan imødekommes i overensstemmelse med planlægningen som omhandlet i artikel 45 i direktiv 2012/34/EU på grund af en konflikt med en eksisterende rammeaftale, skal infrastrukturforvalteren gennemføre en første samordningsrunde, jf. artikel 46 i direktiv 2012/34/EU. Denne samordning skal gennemføres, uanset om rammeaftalens parter frivilligt opgiver eller tilpasser deres tidsrammer. Hvis det ikke lykkes infrastrukturforvalteren at finde et kompromis mellem ansøgningerne, skal han vurdere rammeaftalerne og ansøgningerne om kanaler i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2 og 3.

Hvis de kanaler, der ansøges om, på baggrund af disse kriterier ville muliggøre en bedre udnyttelse af infrastrukturen, og hvis den yderligere indkomst, der genereres ved at tildele disse kanaler i det mindste ville modsvare de mulige sanktioner, jf. artikel 13, som følge af en ændring eller ophævelse af en eller flere eksisterende rammeaftaler, anmoder infrastrukturforvalteren om tilpasning af de eksisterende rammeaftaler i den næste køreplansperiode.

2.   Infrastrukturforvalteren tager højde for følgende kriterier:

a)

en ændring vil ikke påvirke gennemførligheden af den forretningsmodel, som drives af den ansøger, der råder over rammekapaciteten, eller den økonomiske model for en offentlig tjenesteydelseskontrakt

b)

en ændring vil ikke påvirke gennemførligheden af infrastrukturforvalterens forretningsmodel, hvis denne blot forvalter den berørte linje

c)

rammeaftalen giver ringere resultater, når den bliver målt med de prioriteringskriterier, der anvendes ved køreplansproceduren i overensstemmelse med reglerne for kapacitetstildeling som omhandlet i artikel 39 i direktiv 2012/34/EU, herunder reglerne i artikel 47 og 49 i direktiv 2012/34/EU

d)

den samlede kapacitet, som hver enkelt ansøger på linjen råder over eller har ansøgt om, er omfattende

e)

ansøgerens legitime forretningsmæssige behov i tilfælde, hvor ansøgeren har bevist, at han har til hensigt og er i stand til at anvende den kapacitet, der ansøges om i rammeaftalen

f)

rutens længde, herunder strækninger på andre net, der hører ind under en af de modstridende ansøgninger, er betydelig kortere end den anden

g)

Rammeaftalens eller forretningsplanens resterende løbetid er kort, og hele eller størstedelen af investeringen er afskrevet.

Medlemsstaterne kan opstille disse kriterier i prioriteret rækkefølge inden for rammerne af kapacitetstildelingen som omhandlet i artikel 39 i direktiv 2012/34/EU.

3.   Med forbehold af tilsynsorganets godkendelse kan infrastrukturforvalteren beslutte at indføre andre kriterier end dem, der findes i litra a)-g). Hvis infrastrukturforvalteren beslutter at give kriterierne forskellig vægt, skal afvejningen af kriterierne godkendes af tilsynsorganet.

4.   I forbindelse med grænseoverskridende trafik kan de berørte infrastrukturforvaltere tage en fælles beslutning om at anvende yderligere kriterier og ændre afvejningen af dem.

5.   Som en fravigelse fra bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 kan infrastrukturforvalteren beslutte, at i tilfælde af modstridende kanalansøgninger vil reglerne for kapacitetstildeling som omhandlet i artikel 39 i direktiv 2012/34/EU, herunder de prioriteringskriterier, der gælder for den årlige køreplansprocedure i henhold til artikel 47 og 49 i direktiv 2012/34/EU, finde anvendelse både for kanalansøgninger i medfør af en rammeaftale og for alle andre kanalansøgninger. Hvis infrastrukturforvalteren beslutter dette, og hvis der ikke kan findes en løsning for så vidt angår de modstridende ansøgninger efter den første samordningsrunde som omhandlet i stk. 1, anvendes ligeledes de kapacitetsfordelingsregler, der fremgår af artikel 39 i direktiv 2012/34/EU, herunder prioriteringskriterierne som fastsat i artikel 47 og 49 i direktiv 2012/34/EU. Hvis infrastrukturforvalteren beslutter at anvende dette stykke, skal det fremgå klart af den indgåede rammeaftale.

Artikel 11

Tilpasning af rammekapacitet i rammeaftalen

1.   Infrastrukturforvalteren reviderer jævnligt rammeaftalen sammen med ansøgeren med henblik på at tage stilling til rammekapaciteten. Ansøgerne skal så hurtigt som muligt informere infrastrukturforvalteren om en eventuel permanent intention om ikke at anvende hele eller dele af rammekapaciteten.

2.   Hvis ansøgeren ved den årlige planlægning ikke anmoder om kanaler på baggrund af rammeaftalen, jf. artikel 44, stk, 3, i direktiv 2012/34/EU, reducerer infrastrukturforvalteren rammekapaciteten tilsvarende for indeværende årlige køreplansperiode. Dette sker, medmindre ansøgeren omgående begrunder den manglende anmodning om kanaler og årsagerne hertil er uden for ansøgerens kontrol.

3.   Infrastrukturforvalteren fastsætter og offentliggør kravene vedrørende den andel af rammekapaciteten, der skal anvendes af parterne i rammeaftalerne, i netvejledningen. Denne andel skal være rimelig, idet der tages højde for den kapacitet, der anvendes på linjen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan den kompetente myndighed anmode om, at andelen bliver tilpasset.

Hvis den kontraherende part ikke har til hensigt at anvende sin andel af rammekapaciteten i en periode, der er længere end en måned, skal denne omgående og mindst en måned i forvejen give infrastrukturforvalteren meddelelse herom.

Hvis den kontraherende part ikke anvender hele eller dele af rammekapaciteten i en periode, der overstiger en måned, og ikke har informeret infrastrukturforvalteren om sin intention om ikke at anvende den mindst en måned i forvejen, reducerer infrastrukturforvalteren den kapacitet, som denne part er blevet tildelt for indeværende køreplansperiode, medmindre den manglende anvendelse af kapacitet kan tilskrives årsager, der er uden for ansøgerens kontrol. Infrastrukturforvalteren kan reducere den kapacitet, som denne part er blevet tildelt, i en periode efter indeværende køreplansperiode.

Infrastrukturforvalteren skal tilbyde rammekapaciteten til en ansøger, uanset om en part i rammeaftalen muligvis har ret til at anmode om denne kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne om ad hoc-ansøgninger, jf. artikel 48, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU.

4.   Når en infrastrukturforvalter tilbyder ny rammekapacitet til en ansøger, overvejer han eventuelle mangler for så vidt angår brug af rammekapacitet eller ansøgninger om kanaler på baggrund af en rammeaftale samt årsagerne hertil.

Artikel 12

Samarbejde for så vidt angår tildeling af rammekapacitet på mere end et net

1.   De infrastrukturforvaltere, der beskæftiger sig med en togtjeneste, der krydser mere end et net i Unionens jernbanesystem, skal så vidt muligt sikre følgende:

a)

hvis der er indgået en eller flere rammeaftaler for en sådan togtjeneste, skal de tidsrammer, der er ansøgt om, matche dem, der er aftalt eller ansøgt om i medfør af rammeaftalen, og den rammekapacitet, der forventes at være til rådighed til rammeaftalerne, skal matche

b)

kanalerne matcher hinanden, når de planlægges.

Når der ansøges om en rammeaftale, eller når en sådan anvendes på en togtjeneste, der krydser mere end et net, udpeger de berørte infrastrukturforvaltere på ansøgerens anmodning en af de berørte infrastrukturforvaltere med henblik på at samordne ansøgningerne om rammeaftaler eller ansøgningerne om ændringer af rammeaftaler.

2.   Hvis det ikke er muligt at matche tidsrammerne og kanalerne, skal de berørte infrastrukturforvaltere sikre samordning for at finde et passende alternativ eller udarbejde en skriftlig begrundelse, hvis der ikke kan findes et passende alternativ. Ansøgeren informerer de infrastrukturforvaltere, der har modtaget ansøgningen, om en eventuel mulig eller faktisk ansøgning om endnu en rammeaftale vedrørende den samme togtjeneste.

Ved samordningen skal infrastrukturforvalterne tage højde for kapacitetsbegrænsninger, som f.eks. kan forårsages af vedligeholdelsesarbejde, så snart de er bekendt med dem.

3.   De berørte infrastrukturforvaltere samarbejder, jf. artikel 40 i direktiv 2012/34/EU, med henblik på at gennemføre denne forordning, også når en eller flere af dem ikke foreslår rammeaftaler, og når de slår sig sammen med henblik på kapacitetsfordeling.

Artikel 13

Sanktioner

1.   Hvis en af parterne anmoder om, at der foreskrives sanktioner i rammeaftalen, jf. artikel 42, stk. 4, i direktiv 2012/34/EU, må denne part ikke afvise lignende sanktioner, som den anden part måtte anmode om.

2.   Rammeaftalen fastsætter ikke sanktioner, der overstiger de rimelige omkostninger, direkte tab og udgifter (herunder tab af indkomst), der afholdes, eller som det med rimelighed kan forventes, at den skadesløsholdte part afholder som følge af en ændring eller ophævelse af aftalen. Den skadesløsholdte part skal tage rimelige skridt til at forhindre eller mindske ændringen af aftalen eller til at forhindre dens ophævelse eller konsekvenserne heraf og til at inddrive omkostninger, tab og udgifter eller på anden måde mindske omkostninger, direkte tab (herunder tab af indkomst) og udgifter.

3.   Infrastrukturforvalteren anmoder ikke om pålæggelse af bøder, der overstiger de administrative omkostninger i forbindelse med ændring eller ophævelse af rammeaftalen i følgende tilfælde:

a)

årsagen til ændringen eller ophævelsen lå uden for ansøgerens kontrol, og infrastrukturforvalteren var blevet informeret herom så hurtigt som muligt

b)

ansøgeren fik afvisning på en supplerende ansøgning om rammekapacitet, uden hvilken den planlagte togtjeneste ikke var levedygtig

c)

infrastrukturforvalteren kan omfordele kanalerne og rammekapaciteten på en måde, så de tab, der skyldtes ændringen eller ophævelsen af rammeaftalen, allerede er dækket.

4.   Rammeaftalen må ikke indeholde en bestemmelse, der ophæver en sanktion i tilfælde, hvor en ansøger indgiver en separat ansøgning om anden kapacitet end den, der er annulleret. Der anmodes ikke om sanktioner, hvis en tilpasning kun indebærer en marginal ændring af den aftalte kapacitet.

5.   På foranledning af tilsynsorganet skal infrastrukturforvalteren bevise, at bøderne er blevet betalt i tide.

Artikel 14

Fravigelse

Hvis en infrastrukturforvalter ikke tilbyder rammeaftaler og ikke har sådanne aftaler i kraft, finder artikel 1-11 og artikel 13 ikke anvendelse på dennes net. Der offentliggøres en erklæring herom i netvejledningen.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 1-11 på rammeaftaler, der indgået før den 15. marts 2003.

Artikel 15

Ikkeanvendelse af visse bestemmelser

Ved rammeaftaler, der er indgået før den 28. april 2016, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende artikel 6, stk, 2, artikel 7, 8, 9, 10, 11 og 13 i en periode på højst fem år fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato.

Uanset stk. 1 har medlemsstaterne ikke den mulighed, der er nævnt i første punktum, for så vidt angår ændringer af rammeaftaler, der indgås efter den 28. april 2016, og som vil indebære en stigning i den tildelte rammekapacitet eller en forlængelse af rammeaftalens løbetid.

Artikel 16

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur (EUT L 75 af 15.3.2001, s. 29).


Top