Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016H0022

Kommissionens henstilling (EU) 2016/22 af 7. januar 2016 om forebyggelse og reduktion af ethylcarbamatforurening i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter og om ophævelse af henstilling 2010/133/EU (EØS-relevant tekst)

OJ L 6, 9.1.2016, p. 8–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2016/22/oj

9.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 6/8


KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2016/22

af 7. januar 2016

om forebyggelse og reduktion af ethylcarbamatforurening i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter og om ophævelse af henstilling 2010/133/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (EFSA) vedtog den 20. september 2007 en videnskabelig udtalelse om ethylcarbamat og hydrogencyanid i fødevarer og drikkevarer (1). Panelet konkluderede, at ethylcarbamat i alkoholholdige drikkevarer udgør et sundhedsproblem, navnlig for så vidt angår brændevin af stenfrugter, og anbefalede at iværksætte reducerende foranstaltninger for at nedbringe niveauerne af ethylcarbamat i disse drikkevarer. Da hydrogencyanid er en vigtig prækursor for dannelsen af ethylcarbamat i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter, konkluderede panelet, at sådanne foranstaltninger burde sætte fokus på hydrogencyanid og andre prækursorer for ethylcarbamat for at forebygge dannelsen af ethylcarbamat i disse varers holdbarhedstid.

(2)

Maksimumsindholdet af hydrogencyanid (kaldet »cyanbrinte« i forordningen) i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter er blevet fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (2). Ifølge denne forordning må indholdet af hydrogencyanid i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter ikke overstige 7 g/hl alkohol (100 % vol.) (70 mg/l).

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 (3) er der fastsat en maksimalgrænseværdi for hydrogencyanid på 35 mg/kg i alkoholholdige drikkevarer. Denne maksimalgrænseværdi gælder, uden at forordning (EF) nr. 110/2008 derved tilsidesættes.

(4)

I Kommissionens henstilling 2010/133/EU (4) er der fastlagt retningslinjer for god praksis med henblik på forebyggelse og reduktion af ethylcarbamatforurening i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter, og den henstillede til medlemsstaterne, at de træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at disse retningslinjer implementeres af alle berørte fødevarevirksomheder. Det skulle endvidere sikres, at alle passende foranstaltninger er truffet med henblik på at opnå ethylcarbamatniveauer i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter, der er så lave som muligt, og hvor målniveauet er 1 mg/l. Det blev også henstillet at overvåge ethylcarbamatniveauerne i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter i 2010, 2011 og 2012 for at vurdere virkningerne af retningslinjerne.

(5)

Resultaterne af disse overvågninger blev rapporteret i EFSA's tekniske rapport »Evaluation of monitoring data on levels of ethyl carbamate in the years 2010-2012 (5)«, som blev vedtaget den 28. marts 2014. Rapporten giver et overblik over ethylcarbamatniveauerne i brændevin af stenfrugter og brændevin af andre frugter end stenfrugter i de tre prøveudtagningsår 2010-2012. I ethylcarbamatdatasættet for 2010-2012 var over 80 % af analyseresultaterne for brændevin af stenfrugter og over 95 % af analyseresultaterne for brændevin af andre frugter end stenfrugter generelt under målværdien på 1 mg/l. Den gennemsnitlige forekomst for de samme fødevaregrupper var også under målet (omkring to tredjedele af målet for brændevin af stenfrugter og en tredjedel af målet for brændevin af andre frugter end stenfrugter).

(6)

Det er hensigtsmæssigt at bibeholde retningslinjerne for god praksis med en målværdi for ethylcarbamat på 1 mg/l, men de bør opdateres med erfaringer og bringes i overensstemmelse på visse punkter med kodeksen for ethylcarbamatforurening i destillater af stenfrugter, som blev vedtaget i 2011 (Codex Code of Practice on ethyl carbamate contamination in stone fruit distillates, CAC/RCP 70-2011) —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Det anbefales, at medlemsstaterne

1.

træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at »Retningslinjer for god praksis med henblik på forebyggelse og reduktion af ethylcarbamatniveauet i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter«, jf. bilaget til denne henstilling, gennemføres af alle aktører, der beskæftiger sig med fremstilling, emballering, transport, opbevaring og lagring af brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter

2.

sikrer, at alle passende foranstaltninger er truffet med henblik på at opnå ethylcarbamatniveauer i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter, der er så lave som muligt, og hvor målniveauet er 1 mg/l.

Henstilling 2010/133/EU ophæves.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. januar 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  Udtalelse fra Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden efter anmodning fra Europa-Kommissionen om ethylcarbamat og hydrogencyanid i fødevarer og drikkevarer (EFSA Journal (2007) 551, s. 1-44. http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/Contam_ej551_ethyl_carbamate_en_rev.1,3.pdf

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

(4)  Kommissionens henstilling 2010/133/EU af 2. marts 2010 om forebyggelse og reduktion af ethylcarbamatforurening i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter og om overvågning af ethylcarbamatniveauerne i disse drikkevarer (EUT L 52 af 3.3.2010, s. 53).

(5)  Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, 2014, Evaluation of monitoring data on levels of ethyl carbamate in the years 2010-2012. EFSA supporting publication 2014:EN-578, 22 s. Findes på: http://www.efsa.europa.eu/en/supporting/doc/578e.pdf


BILAG

INDLEDNING

1.

Ethylcarbamat er en forbindelse, der optræder naturligt i gærede fødevarer og alkoholholdige drikkevarer som f.eks. brød, yoghurt, sojasauce, vin, øl og navnlig i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter, især dem på basis af kirsebær, blommer, mirabeller og abrikoser.

2.

Ethylcarbamat kan dannes ud fra en række forskellige stoffer i føde- og drikkevarer, herunder hydrogencyanid (eller cyanbrinte), urinstof, citrullin og andre N-carbamylforbindelser. Cyanat er sandsynligvis den ultimative prækursor i de fleste tilfælde, som reagerer med ethanol og danner ethylcarbamat.

3.

I destillater af stenfrugter (brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter) kan ethylcarbamat dannes ud fra cyanogene glycosider, der er naturlige bestanddele i stenene. Når frugten knuses, kan stenene gå i stykker, og cyanogene glycosider fra stenene kan komme i kontakt med enzymer i den knuste frugt. De cyanogene glycosider nedbrydes derefter til hydrogencyanid/cyanider. Hydrogencyanid kan også frigives fra intakte sten ved længere opbevaring af den gærede mæsk. Under destillationsprocessen kan hydrogencyanid blive beriget i alle fraktioner. Under indflydelse af lys oxideres cyanid til cyanat, der reagerer med ethanol og danner ethylcarbamat. Når først reaktionen er blevet igangsat, kan den ikke stoppes. Nogle miljømæssige forhold, så som lyseksponering, høje temperaturer og forekomsten af kobberioner, fremmer dannelsen af ethylcarbamat i destillatet.

4.

En større reduktion i koncentrationen af ethylcarbamat kunne opnås ved anvendelse af to forskellige tilgange: for det første ved at reducere koncentrationen af de vigtigste prækursorer, for det andet ved at reducere disse stoffers tendens til at reagere og danne cyanat. De faktorer, som har størst betydning, er koncentrationen af prækursorer (f.eks. hydrogencyanid og cyanider) og lagringsforhold som f.eks. lyseksponering og temperatur.

5.

Skønt der ikke hidtil er blevet påvist nogen stærk sammenhæng mellem niveauet af hydrogencyanid og ethylcarbamat, er det klart, at under bestemte forhold fører høje koncentrationer af hydrogencyanid til højere niveauer af ethylcarbamat. En potentiel stigning i dannelsen af ethylcarbamat er blevet kædet sammen med niveauer på eller over 1 mg/l hydrogencyanid i det endelige destillat (1)  (2). Det kan antages på grundlag af erfaringer, at der kan dannes op til 0,4 mg ethylcarbamat fra 1 mg hydrogencyanid i et ikke-ækvimolært forhold.

6.

I del I gives en detaljeret beskrivelse af fremstillingsprocessen. Del II indeholder specifikke henstillinger på grundlag af god fremstillingspraksis.

I.   BESKRIVELSE AF FREMSTILLINGSPROCESSEN

7.

Fremstillingsprocessen for brændevin af frugter og brændevin af presserester af frugter omfatter knusning og gæring af hele frugten efterfulgt af destillation. Processen forløber typisk i nedenstående etaper:

knusning af hele den modne frugt

gæring af mæsken i tanke af rustfrit stål eller andre egnede gæringsbeholdere

omstikning af den gærede mæsk til destillationsapparatet, ofte et kobberkar

opvarmning af den gærede mæsk ved hjælp af en passende opvarmningsmetode for langsomt at inddampe alkoholen

afkøling af alkoholdampene i en passende kolonne (f.eks. af rustfrit stål), hvor de kondenserer og opsamles

adskillelse af tre forskellige alkoholfraktioner: »hoved«, »hjerte« og »hale«.

8.

Det første destillat, der opsamles, er hovedet. Det kan normalt genkendes på sin lugt af opløsningsmiddel eller lak. Denne fraktion er normalt udrikkelig og bør kasseres.

9.

Det andet destillat (»hjertet«) indeholder den vigtigste alkohol i al spiritus ethylalkohol (ethanol). Dette destillat, hvori indholdet af flygtige stoffer — bortset fra ethanol — er lavest, og hvori de reneste frugtaromakomponenter findes, gemmes altid.

10.

Det næste destillat er »halen«, og det indeholder eddikesyre og fuselolier, som ofte kan genkendes på deres ubehagelige eddikeagtige og vegetabilske aromaer. Det kasseres også, men kan udsættes for en ekstra destillation, fordi der uvægerligt er en del ethanol tilbage i halen.

II.   ANBEFALET PRAKSIS PÅ GRUNDLAG AF GOD FREMSTILLINGSPRAKSIS

Råvarer og fremstilling af frugtmæsk

11.

Råvarerne og fremstillingen af frugtmæsk bør være af en sådan art, at man undgår, at der frigives hydrogencyanid, som er en prækursor for ethylcarbamat.

12.

Stenfrugterne bør være af høj kvalitet, ikke mekanisk beskadiget og ikke mikrobiologisk fordærvet, da beskadiget og fordærvet frugt kan indeholde mere frit cyanid.

13.

Frugten skal helst udstenes.

14.

Hvis frugten ikke er udstenet, skal den knuses forsigtigt for at undgå, at stenene går i stykker. Om muligt bør stenene fjernes fra mæsken.

Gæring

15.

Udvalgte gærstammer til fremstilling af alkohol tilsættes den knuste frugt ifølge brugervejledningen.

16.

Der skal anvendes høje hygiejnestandarder i forbindelse med knust, gæret frugt, og lyseksponeringen skal minimeres. Gæret frugtmæsk, som indeholder sten, bør opbevares så kort som muligt før destillation, da intakte sten også kan afgive hydrogencyanid ved længere opbevaring af mæsk.

Destillationsudstyr

17.

Destillationsudstyret og destillationsprocessen skal være af en sådan art, at de sikrer, at hydrogencyanid ikke finder vej til destillatet.

18.

Destillationsudstyret bør omfatte automatiske skylleanordninger og kobberkatalysatorer. De automatiske skylleanordninger holder klarepanderne rene, mens kobberkatalysatorerne binder hydrogencyanid for at undgå, at det finder vej til destillatet.

19.

Automatiske skylleanordninger er ikke nødvendige ved diskontinuerlig destillation. Destillationsudstyret bør rengøres ved systematiske og grundige rengøringsprocedurer.

20.

I tilfælde af at der ikke anvendes kobberkatalysatorer eller andre specifikke cyanidseparatorer, bør der tilsættes kobberagenser til den gærede frugtmæsk før destillation. Formålet med at tilsætte kobberagenser er, at de binder hydrogencyanid. Kobberagenser sælges i specialforretninger og bør anvendes med omhu, jf. fabrikantens anvisninger. Præparaterne indeholder kobber(I)ioner, som binder hydrogencyanid. Kobber(II)ioner har ingen virkning og bør ikke anvendes.

21.

Selv om kobberioner kan hindre dannelsen af prækursorer for ethylcarbamat i mæsken og i klarepanden, kan de aktivere dannelsen af ethylcarbamat i destillatet. Derfor vil anvendelsen af en kondensator af rustfrit stål til destillationen frem for en kondensator af kobber begrænse forekomsten af kobber i destillatet og reducere omfanget af dannelsen af ethylcarbamat.

Destillationsproces

22.

Sten, der har bundfældet sig i den gærede mæsk, bør ikke pumpes ind i destillationsapparatet.

23.

Destillationen bør foregå på en sådan måde, at alkoholen inddampes langsomt (f.eks. ved at bruge damp i stedet for en direkte flamme til opvarmning).

24.

De første fraktioner af destillatet (»hovedet«) bør omhyggeligt udskilles.

25.

Den midterste fraktion (»hjertet«) bør derefter indsamles og lagres mørkt. Når alkoholindholdet når op på 50 % vol. i beholderen, bør indsamlingen af »halen« indledes, således at ethylcarbamat, som måtte være opstået, udskilles i halefraktionen.

26.

Halen, der kan indeholde ethylcarbamat, bør indsamles, og hvis den anvendes til gendestillation, bør den gendestilleres separat. For at reducere ethylcarbamatkoncentrationen, er det dog bedst at kassere halen.

Kontrol af destillatet, gendestillation og lagring

Hydrogencyanid:

27.

Destillaterne bør jævnligt kontrolleres for deres indhold af hydrogencyanid. Bestemmelsen bør foretages ved hjælp af egnede test, enten med udstyr til hurtig test af niveauet af hydrogencyanid eller af et speciallaboratorium.

28.

Hvis koncentrationen af hydrogencyanid i destillatet ligger over et niveau på 1 mg/l, anbefales i givet fald gendestillation med katalysatorer eller kobberagenser (jf. punkt 18 og 20).

29.

Destillater med et niveau af hydrogencyanid tæt på 1 mg/l burde ideelt set også gendestilleres eller, hvis dette ikke er muligt, lagres i lystætte flasker eller kasser så kort tid som muligt og ikke ved højere temperaturer for at undgå dannelse af ethylcarbamat.i

Ethylcarbamat:

30.

Ethylcarbamattest anbefales for destillater, hvori forbindelsen allerede kan være opstået (f.eks. destillater med uvis oprindelse, høje cyanidniveauer, lagring i lys eller ved høje temperaturer). Ethylcarbamatniveauet kan kun testes i et speciallaboratorium.

31.

Hvis ethylcarbamatkoncentrationen i destillatet ligger over målniveauet på 1 mg/l, bør destillatet i givet fald gendestilleres.


(1)  Christoph, N., Bauer-Christoph C., Maßnahmen zur Reduzierung des Ethylcarbamatgehaltes bei der Herstellung von Steinobstbränden (I), Kleinbrennerei 1998; 11: 9-13.

(2)  Christoph, N., Bauer-Christoph C., Maßnahmen zur Reduzierung des Ethylcarbamatgehaltes bei der Herstellung von Steinobstbränden (II), Kleinbrennerei 1999; 1: 5-13.


Top