EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0585

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/585 af 18. december 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om præcisering af margenrisikoperioder EØS-relevant tekst

OJ L 98, 15.4.2015, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2015/585/oj

15.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/585

af 18. december 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om præcisering af margenrisikoperioder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 304, stk. 5, fjerde afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rammerne for beregning af de margenrisikoperioder, som clearingmedlemmerne anvender til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod deres kunder, bør være egnede både til institutter, der anvender metoden med interne modeller, og til institutter, der anvender standardmetoderne. De bør også afspejle ændringer i markedsvilkårene for at kunne udgøre en tilsynsmæssigt sund tilgang, uden at institutterne samtidig pålægges en overdreven operationel byrde.

(2)

Selv om definitionen på likvidationsperioder, som anvendes af centrale modparter (CCP'er), ikke er den samme som definitionen på margenrisikoperioder, der anvendes af clearingmedlemmer for at beregne kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod deres kunder, minder de indholdsmæssigt meget om hinanden. Likvidationsperioder afspejler ændringer i markedsvilkårene og tager højde for afviklingsperioderne for kontrakter og transaktioner. CCP'ernes skøn over likvidationsperioderne bør derfor fungere som en tilnærmet værdi for margenrisikoperioderne til clearingmedlemmernes beregning af deres kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod deres kunder.

(3)

Anvendelse af likvidationsperioder sikrer også en omfattende dækning af alle typer af produkter og transaktioner, jf. artikel 301, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, der cleares af CCP'er, og har den yderligere fordel, at det ikke er nødvendigt at ajourføre denne delegerede forordning, hver gang en CCP begynder at cleare en ny produkt- eller transaktionstype.

(4)

I modsætning til margenrisikoperioder omfatter de likvidationsperioder, der oplyses af CCP'er, undertiden yderligere perioder for at muliggøre nyordning af positioner til et ikke-misligholdende clearingmedlem. Da disse yderligere perioder specifikt vedrører likvidationsperioder og ikke afspejler nogen forskel i risiciene for clearingmedlemmerne, er det ikke nødvendigt at lægge dem til den margenrisikoperiode, som institutterne kan anvende til beregningen af kapitalgrundlagskravene for deres eksponeringer mod en kunde, når de fungerer som clearingmedlemmer.

(5)

For at sikre, at sådanne skøn er underlagt tilsynsmyndighedernes godkendelse, bør kun likvidationsperioder anslået af kvalificerende centrale modparter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013 kunne anvendes som tilnærmede værdier for margenrisikoperioderne for clearingmedlemmers beregning af eksponeringer mod deres kunder.

(6)

Da margenrisikoperioden skal tage højde for ændringer i markedsværdien af en nettinggruppe af transaktioner i tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for den pågældende nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktionerne er afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket, og eftersom markeder kan være lukkede på bestemte kalenderdage, bør margenrisikoperioder udtrykkes i arbejdsdage. Det vil sikre, at kapitalgrundlagskravet for sådanne transaktioner fuldstændigt afspejler de risici, som instituttet er eksponeret mod i løbet af margenrisikoperioden. Det bør derfor fastsættes, at minimumsgrænsen for margenrisikoperioder med henblik på artikel 304, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 er på 5 arbejdsdage, dvs. længere end minimumsgrænsen på 5 dage i henhold til den nævnte artikel. Minimumsgrænsen for margenrisikoperioder vil således også være i overensstemmelse med bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, i forordning (EU) nr. 575/2013 om kravene for anvendelsen af metoden med interne modeller.

(7)

I overensstemmelse med artikel 304, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 finder de kortere margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende ved beregningen af kapitalgrundlagskravet for deres eksponeringer mod en kunde, kun anvendelse, hvis institutterne fungerer som clearingmedlemmer. Regler om de margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende i henhold til nævnte bestemmelser, finder derfor ikke anvendelse, når institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod en kunde, men ikke fungerer som clearingmedlemmer for eksponeringerne. Dette gælder, uanset om sådanne institutter anvender metoden med interne modeller eller ej, og uanset om de relevante eksponeringer mod kunder cleares centralt eller ej.

(8)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De margenrisikoperioder for en nettinggruppe, som institutterne kan anvende med henblik på artikel 304, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsættes overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2.   Hvis den relevante nettinggruppe omfatter transaktioner, der cleares af en kvalificerende central modpart som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013, er de margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende, den længste af følgende:

a)

fem arbejdsdage

b)

den længste likvidationsperiode for de kontrakter eller transaktioner, der indgår i nettinggruppen, som oplyst i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra b), nr. vi), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 (3) af den kvalificerende centrale modpart, med hvem de pågældende kontrakter eller transaktioner cleares.

Med henblik på første afsnit, litra b), gælder det, at hvis den oplyste likvidationsperiode omfatter en yderligere periode med henblik på nyordning af positioner til et ikke-misligholdende clearingmedlem, omfatter den periode, institutterne skal anvende som margenrisikoperiode, ikke den yderligere periode.

3.   Hvis den relevante nettinggruppe omfatter transaktioner, der ikke cleares af en kvalificerende central modpart som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal de margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende, være på mindst ti arbejdsdage.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 41).


Top