Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer vedrørende funktionel sikkerhed med hensyn til bremseevne med henblik på godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer og systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er beregnet til sådanne køretøjer, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i forordning (EU) nr. 167/2013 finder anvendelse. Derudover finder følgende definitioner anvendelse:

1)   »Bremsesystem«: alle de dele, hvis funktion er at nedsætte et kørende køretøjs hastighed, bringe det til standsning eller holde det stationært, når det allerede er standset; bremsesystemet består af betjeningsanordningen, transmissionen og bremsen.

2)   »Driftsbremsesystem«: det bremsesystem, der giver føreren fuld kontrol over køretøjets bevægelser og mulighed for at standse køretøjet sikkert, hurtigt og effektivt, ved alle hastigheder og belastninger, som køretøjet er godkendt til at operere ved, og på nedad- eller opadskrånende grund uanset stigning.

3)   »Gradueret bremsning«: en bremsning hvorved — inden for bremsesystemets normale betjeningsområde, og både når bremserne aktiveres og slækkes:

a)	føreren til enhver tid ved påvirkning af betjeningsanordningen kan øge eller mindske bremsekraften

b)	bremsekraften er overensstemmende med påvirkningen af betjeningsanordningen (overensstemmende virkning)

c)	det er let at opnå en tilstrækkeligt fintmærkende graduering af bremsekraften.

4)   »Betjeningsanordning«: den anordning, der direkte aktiveres af føreren med henblik på at tilføre bremsetransmissionen den nødvendige energi til bremsning eller til kontrol af heraf. Denne energi kan hidrøre fra førerens muskelkraft, en anden energikilde styret af føreren eller eventuelt fra et påhængskøretøjs kinetiske energi eller fra en kombination af disse forskellige energiformer.

5)   »Transmission«: kombinationen af de komponenter, der findes mellem betjeningsanordningen og bremsen, undtagen kontrolledninger mellem traktorer og påhængskøretøjer og fødeledninger mellem traktorer og påhængskøretøjer, og som forbinder disses funktion mekanisk, hydraulisk, pneumatisk eller elektrisk eller ved en kombination af disse midler. Hidrører bremsekraften helt eller delvis fra en energikilde, der er uafhængig af føreren, anses energibeholdningen også for en del af bremsetransmissionen.

6)   »Betjeningstransmission«: kombinationen af de komponenter af transmissionen, som styrer bremsernes funktion, og de(n) nødvendige energibeholdning(er).

7)   »Energitransmission«: kombinationen af de komponenter, som tilfører bremserne den energi, der er nødvendig for deres funktion.

8)   »Friktionsbremse«: bremse, i hvilken bremsekraften udvikles ved friktion mellem to dele af køretøjet, som bevæger sig i forhold til hinanden.

9)   »Væskebremse«: bremse, i hvilken bremsekraften udvikles ved påvirkning af en væske, der befinder sig mellem to dele af køretøjet, som bevæger sig i forhold til hinanden. Væsken er flydende i tilfælde af en »hydraulisk bremse« og udgøres af luft i tilfælde af en »pneumatisk bremse«.

10)   »Motorbremse«: bremse, i hvilken bremsekraften hidrører fra en kontrolleret forøgelse af motorens bremsevirkning overført til hjulene.

11)   »Parkeringsbremse«: et system, der gør det muligt at holde køretøjet stationært på nedad- eller opadskrånende grund, også i førerens fravær.

12)   »Kontinuert bremsning«: bremsning af et vogntog ved hjælp af et bremsesystem med følgende kendetegn:

a)	en enkelt betjeningsanordning, ved hjælp af hvilken føreren fra sit førersæde udfører en tiltagende aktivering ved en enkelt bevægelse

b)	den energi, der bruges til bremsning af de køretøjer, der udgør vogntoget, hidrører fra en og samme energikilde

c)	bremseapparatet fremkalder samtidig eller korrekt forskudt bremsning af de enkelte med hinanden sammenkoblede køretøjer uanset deres indbyrdes position.

13)   »Semikontinuert bremsning«: bremsning af et vogntog ved hjælp af et bremsesystem med følgende kendetegn:

a)	en enkelt betjeningsanordning, ved hjælp af hvilken føreren fra sit førersæde udfører en tiltagende aktivering ved en enkelt bevægelse

b)	den energi, der bruges til bremsning af de køretøjer, der udgør vogntoget, hidrører fra to forskellige energikilder

c)	bremseapparatet fremkalder samtidig eller korrekt forskudt bremsning af de enkelte med hinanden sammenkoblede køretøjer uanset deres indbyrdes position.

14)   »Automatisk bremsning«: bremsning, hvor påhængskøretøjet/påhængskøretøjerne bremses automatisk, når de sammenkoblede køretøjer skilles, også ved brud på tilkoblingen, uden at bremsevirkningen for den resterende del af de med hinanden sammenkoblede køretøjer ophæves.

15)   »Påløbsbremsning«: bremsning ved udnyttelse af den kraft, der udvikles ved, at påhængskøretøjet bevæger sig frem mod traktoren.

16)   »Ikke-udløselig transmission« (»non-disengageable transmission«): transmission, hvortil der løbende overføres enten tryk eller kraft eller moment på ethvert tidspunkt under kørsel med køretøjet i fremdriftssystemet mellem køretøjets motor og hjul og i bremsesystemet mellem betjeningsanordningen og hjulene.

17)   »Belæsset køretøj«: køretøjet lastet til den teknisk tilladte totalmasse.

18)   »Hjulbelastning«: det lodrette statiske tryk fra vejbanen mod hjulets kontaktflade.

19)   »Akseltryk«: summen af de lodrette statiske tryk fra vejbanen mod kontaktfladen med akslens hjul.

20)   »Maksimal stationær belastning på hjul«: den stationære belastning på hjulene, når køretøjet er belæsset til den teknisk tilladte totalmasse.

21)   »Maksimalt stationært akseltryk«: det stationære akseltryk, når køretøjet er belæsset til den teknisk tilladte totalmasse.

22)   »Påhængskøretøj«: et påhængskøretøj som defineret i artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) nr. 167/2013 eller enhver form for udskifteligt trukket udstyr som defineret i artikel 3, stk. 10, i nævnte forordning.

23)   »Påhængskøretøj trukket ved trækstang«: et påhængskøretøj i klasse R eller S med mindst to aksler, hvoraf mindst én er en styret aksel, og som er udstyret med en trækanordning, som kan bevæges lodret i forhold til påhængskøretøjet, og som ikke overfører nogen statisk lodret belastning af betydning til traktoren.

24)   »Kærre«: et påhængskøretøj af klasse R eller S, hvor en eller flere aksler er anbragt nær ved køretøjets tyngdepunkt (når det er ensartet lastet), således at kun en mindre statisk lodret belastning på ikke over 10 % af den belastning, der svarer til påhængskøretøjets totalmasse, eller en belastning på højst 1 000 daN (idet den laveste værdi anvendes) overføres til traktoren.

25)   »Påhængskøretøj trukket ved stiv trækstang«: et påhængskøretøj i klasse R eller S med en aksel eller en akselgruppe udstyret med en trækstang, der på grund af sin konstruktion overfører en betragtelig statisk belastning til traktoren, og som ikke opfylder definitionen på en kærre; den kobling, der skal benyttes til et vogntog, må ikke bestå af hovedbolt og skammel; der kan forekomme små lodrette bevægelser på en stiv trækstang; en hydraulisk justerbar leddelt trækstang anses for en stiv trækstang.

26)   »Retardersystem«: et ekstra bremsesystem, der kan frembringe og opretholde en bremseeffekt over et langt tidsrum uden en væsentlig reduktion i bremsevirkningen, herunder betjeningsanordningen, der kan bestå af en enkelt anordning eller en kombination af flere anordninger, som hver kan have sin egen betjeningsanordning.

27)   »Elektronisk kontrolleret bremsesystem« (»EBS«): et bremsesystem, hvor kontrollen tilvejebringes og behandles som et elektronisk signal i betjeningstransmissionen, og elektronisk udgangssignaler for udstyr, der genererer aktiveringskræfter, er fremstillet på basis af opbevaret eller produceret energi.

28)   »Bremsefunktion med automatiske kommandoer«: en funktion i et avanceret elektronisk kontrolsystem, hvor aktiveringen af bremsesystemet(-erne) på visse aksler sker med henblik på frembringelse af en bremseeffekt med eller uden direkte indgriben fra føreren som følge af automatisk evaluering af signaler, der genereres i køretøjet.

29)   »Selektiv bremsefunktion«: en funktion i et avanceret elektronisk kontrolsystem, hvor aktiveringen af de enkelte bremser sker på automatisk vis, og hvor bremsningen af køretøjet underordnes ændringer af køretøjets opførsel.

30)   »Elektronisk kontrolledning«: den elektriske forbindelse mellem to køretøjer, som sørger for bremsekontrolfunktion for et påhængskøretøj i et vogntog. Den omfatter det elektriske ledningssystem og forbindelsesstik, herunder dele til datakommunikation og den elektriske energiforsyning til påhængskøretøjers betjeningstransmission.

31)   »Fjederkompressionsrum«: det rum, hvori den trykforandring, som medfører fjedersammenspændingen, fremkaldes.

32)   »Hydrostatisk transmission«: en type køretøjsfremdrift, der anvender det hydrostatiske transmissionskoncept med åbne eller lukkede kredsløb, hvori en væske cirkulerer som energimedie mellem en eller flere hydrauliske pumper og en eller flere hydrauliske motorer.

33)   »Komplekst elektronisk køretøjskontrolsystem«: elektronisk kontrolsystem, som er underlagt en kontrolrangfølge, hvor en kontrolleret funktion kan tilsidesættes af en elektronisk kontrolfunktion eller et elektronisk kontrolsystem på et højere niveau.

34)   »Blokeringsfrit bremsesystem«: en komponent i driftsbremsesystemet, som automatisk kontrollerer graden af slip i hjulets rotationsretning på et eller flere af køretøjets hjul under bremsning.

35)   »Direkte kontrolleret hjul«: et hjul hvis bremsekraft moduleres i overensstemmelse med data fra mindst dets egen føler.

36)   »Hydraulisk tilslutning af single-line-typen«: tilslutning af bremserne mellem traktoren og påhængskøretøjet ved en enkelt forbindelse med hydraulikvæske.

Artikel 3

Forskrifter for montering og demonstration med hensyn til bremseevne

Artikel 4

Forskrifter for konstruktion og montering af bremseanordninger og påhængskøretøjers bremsekoblinger

Prøvningsprocedurer og krav til konstruktion og montering af bremseanordninger og påhængskøretøjers bremsekoblinger gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag I.

Artikel 5

Forskrifter for prøvning og ydeevne for bremsesystemer og bremsekoblinger på påhængskøretøjer og for køretøjer, der er udstyret hermed

De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på bremsesystemer og påhængskøretøjers bremsekoblinger samt på køretøjer udstyret hermed, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 6

Forskrifter for måling af responstid

Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for responstiden for bremseanordninger og påhængskøretøjers bremsekoblinger gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 7

Forskrifter for energikilder og energioplagringsanordninger for bremsesystemer og påhængskøretøjers bremsekoblinger og på køretøjer, der er udstyret hermed

De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på energikilder og anordninger til energiopladning for bremsesystemer og påhængskøretøjers bremsekoblinger samt på køretøjer udstyret hermed, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag IV.

Artikel 8

Forskrifter for fjederbremser og køretøjer, der er udstyret hermed

De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på fjederbremser og på køretøjer udstyret hermed, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag V.

Artikel 9

Forskrifter for parkeringsbremsesystemer, der er udstyret med mekanisk bremsecylinderlåseanordning

Ydeevnekravene for parkeringsbremsesystemer udstyret med mekanisk bremsecylinderlåseanordning kontrolleres i overensstemmelse med bilag VI.

Artikel 10

Alternative forskrifter for prøvning af køretøjer, for hvilke type I-, type II- eller type III-prøvningerne ikke er obligatoriske

Artikel 11

Forskrifter for prøvning af påløbsbremsesystemer, bremseanordninger og bremsekoblinger på påhængskøretøjer og køretøjer, der er udstyret hermed

De procedurer og krav, der finder anvendelse på prøvning af påløbsbremsesystemer, bremseanordninger, påhængskøretøjers bremsekoblinger samt på køretøjer, der er udstyret hermed, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag VIII.

Artikel 12

Forskrifter for køretøjer med hydrostatisk transmission og deres bremseanordninger og bremsesystemer

Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for køretøjer med hydrostatisk transmission og disses bremseanordninger og bremsesystemer gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag IX.

Artikel 13

Forskrifter vedrørende sikkerhedsaspekter ved komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer

De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på fjederbremser og på sikkerhedsaspekter ved komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag X.

Artikel 14

Forskrifter og prøvningsprocedurer for blokeringsfri bremsesystemer og køretøjer udstyret hermed

De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på blokeringsfri bremsesystemer og på køretøjer udstyret hermed, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XI.

Artikel 15

Forskrifter for elektroniske bremsesystemer på køretøjer med trykluftsbremser eller køretøjer med datakommunikation via pol nr. 6 og 7 i ISO 7638-forbindelsesstikket og køretøjer udstyret med sådanne elektroniske bremsesystemer

De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på elektroniske bremsesystemer på køretøjer med trykluftsbremser eller køretøjer med datakommunikation via pol nr. 6 og 7 i ISO 7638-forbindelsesstikket og køretøjer udstyret med sådanne elektroniske bremsesystemer, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XII.

Artikel 16

Forskrifter for hydrauliske tilslutninger af single-line-typen og køretøjer udstyret hermed

Artikel 17

Typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder

I henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 167/2013 må de godkendende myndigheder med virkning fra den 1. januar 2016 ikke af grunde vedrørende funktionel sikkerhed med hensyn til bremseevne nægte at meddele EU-typegodkendelse for landbrugs- og skovbrugskøretøjstyper, der opfylder kravene i denne forordning.

Med virkning fra den 1. januar 2020 og i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 167/2013 og artikel 16 i nærværende forordning skal de typegodkendende myndigheder nægte at meddele typegodkendelse for køretøjstyper i klasse T og C, der er udstyret med hydrauliske tilslutninger af single-line-typen.

Med virkning fra den 1. januar 2018 skal de nationale myndigheder for så vidt angår nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013 og nærværende forordnings bestemmelser om funktionel sikkerhed med hensyn til bremseevne, forbyde tilgængeliggørelse på markedet, registrering og ibrugtagning af sådanne køretøjer.

Med virkning fra den 1. januar 2021 og for nye køretøjer i klasse T og C udstyret med hydrauliske tilslutninger af single-line-typen, jf. artikel 16, skal de nationale myndigheder forbyde tilgængeliggørelse på markedet, registrering og ibrugtagning af sådanne køretøjer.

Artikel 18

National typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder

Nationale myndigheder må ikke nægte at meddele national typegodkendelse til en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed af grunde vedrørende funktionel sikkerhed med hensyn til bremseevne i tilfælde, hvor køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, med undtagelse af de krav, der gælder for hydrauliske tilslutninger af single-line-typen.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2016.

BILAGSFORTEGNELSE

Bilagsnummer	Navn på bilag	Side
I	Forskrifter for konstruktion og montering af bremseanordninger og påhængskøretøjers bremsekoblinger	10
II	Forskrifter for prøvning og ydeevne for bremsesystemer og bremsekoblinger på påhængskøretøjer og køretøjer, der er udstyret hermed	27
III	Forskrifter for måling af responstid	49
IV	Forskrifter for energikilder og energioplagringsanordninger for bremsesystemer og påhængskøretøjers bremsekoblinger og på køretøjer, der er udstyret hermed	60
V	Forskrifter for fjederbremser og køretøjer, der er udstyret hermed	67
VI	Forskrifter for parkeringsbremsesystemer, der er udstyret med mekanisk bremsecylinderlåseanordning	70
VII	Alternative forskrifter for prøvning af køretøjer, for hvilke type I-, type II- eller type III-prøvningerne ikke er obligatoriske	71
VIII	Forskrifter for prøvning af påløbsbremsesystemer, bremseanordninger og bremsekoblinger på påhængskøretøjer og køretøjer, der er udstyret hermed	83
IX	Forskrifter for køretøjer med hydrostatisk transmission og deres bremseanordninger og bremsesystemer	98
X	Forskrifter vedrørende sikkerhedsaspekter ved komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer	104
XI	Forskrifter og prøvningsprocedurer for blokeringsfri bremsesystemer og køretøjer udstyret hermed	105
XII	Forskrifter for elektroniske bremsesystemer på køretøjer med trykluftsbremser eller køretøjer med datakommunikation via pol nr. 6 og 7 i ISO 7638-forbindelsesstikket og køretøjer udstyret med sådanne elektroniske bremsesystemer	121
XIII	Forskrifter for hydrauliske tilslutninger af single-line-typen og køretøjer udstyret hermed	136

BILAG I

Forskrifter for konstruktion og montering af bremseanordninger og påhængskøretøjers bremsekoblinger

1.   Definitioner

I dette bilag forstås ved:

1.1.   »styring af koblingskraft«: et system/en funktion til automatisk udligning af traktorens og påhængskøretøjets decelerationstal

1.2.   »nominel kravsværdi«: en specifikation for styring af koblingskraft, som udtrykker sammenhængen mellem signalet ved slangekoblingen og decelerationstallet, og som kan godtgøres ved typegodkendelsen inden for begrænsningerne for de i bilag II, tillæg 1, omhandlede kompatibilitetsintervaller

1.3.   »bælteruller«: det system, der overfører køretøjets og bælteundervognens vægt til jorden via kørebæltet, overfører drejningsmomentet fra køretøjets fremdriftssystem til kørebæltet og kan ændre kørselsretning for kørebæltet

1.4.   »bælteundervogn«: et system bestående af mindst to bælteruller anbragt i en nærmere angivet afstand i ét plan (in-line) med et sammenhængende metal- eller gummibælte omkring

1.5.   »kørebælte«: et sammenhængende, fleksibelt bælte, som kan optage trækkræfter i længderetningen.

2.   Konstruktions- og monteringsforskrifter

2.1.   Generelt

Den konstruktivt bestemte maksimalhastighed forudsættes i dette bilag at referere til fremadgående retning, medmindre andet udtrykkeligt er nævnt.

2.1.1.   Bremsekomponenter, separate tekniske enheder og dele

2.1.1.1.   Bremsekomponenter, separate tekniske enheder og dele skal være således konstrueret, udført og monteret, at køretøjet ved normal anvendelse trods de vibrationer, det kan blive udsat for, opfylder nedennævnte forskrifter.

2.1.1.2.   Navnlig skal bremsekomponenterne, de separate tekniske enheder og delene være konstrueret, udført og monteret således, at det kan modstå de korrosions- og ældningsfænomener, de udsættes for under driften.

2.1.1.3.   Bremsebelægninger må ikke indeholde asbest.

2.1.1.4.   Det er ikke tilladt at montere komponenter, separate tekniske enheder og dele (såsom ventiler), som gør det muligt for brugeren af køretøjet at ændre bremsesystemets ydeevne således, at det ved drift falder uden for kravene i denne forordning. Komponenter, separate tekniske enheder og dele, der kun kan betjenes af fabrikanten ved anvendelse af specialværktøj eller garantiforsegling eller begge, skal være tilladt, forudsat at brugeren af køretøjet ikke er i stand til at ændre disse komponenter, separate tekniske enheder eller dele, og at de håndhævende myndigheder umiddelbart kan identificere eventuelle ændringer foretaget af brugeren.

2.1.1.5.   Et påhængskøretøj skal være udstyret med en automatisk lastafhængig bremsekraftregulering, med undtagelse af følgende tilfælde:

2.1.1.5.1.

Hvis et påhængskøretøj med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 30 km/h af tekniske årsager ikke kan være udstyret med en anordning til automatisk lastafhængig bremsekraftregulering, kan det være forsynet med en anordning, som har mindst tre forskellige indstillinger til kontrol af bremsekraften.

2.1.1.5.2.

I det særlige tilfælde, at et påhængskøretøj er konstrueret således, at kun to forskellige belastningsforhold, »ubelæsset« og »belæsset«, kan realiseres, må køretøjet kun have to forskellige indstillinger til kontrol af bremsekraften.

2.1.1.5.3.

Køretøjer i klasse S, hvis maskineri ikke indeholder nogen anden belastning (heller ikke forbrugsmaterialer).

2.1.2.   Bremsesystemets funktioner

Bremsesystemet skal varetage følgende funktioner:

2.1.2.1.   Driftsbremsesystem

Det skal være muligt at graduere driftsbremsesystemets virkning. Føreren skal kunne frembringe denne bremsevirkning fra førersædet uden at flytte hænderne fra styreapparatets betjeningsanordning.

2.1.2.2.   Nødbremsesystem

Nødbremsen skal kunne standse køretøjet inden for en rimelig afstand, hvis driftsbremsen svigter. På traktorer skal det være muligt at graduere denne bremsefunktion. Føreren skal kunne frembringe denne bremsevirkning fra førersædet med mindst én hånd på styreapparatets betjeningsanordning. I forbindelse med disse krav er der taget udgangspunkt i den antagelse, at der ikke i driftsbremsesystemet kan optræde mere end én fejl samtidigt.

2.1.2.3.   Parkeringsbremsesystem

Parkeringsbremsen skal kunne holde køretøjet stationært på nedad- eller opadskrånende grund, også når føreren ikke er til stede, idet bremsesystemets virksomme komponenter fastholdes i bremsestilling ad rent mekanisk vej. Føreren skal kunne frembringe denne bremsevirkning fra førersædet, i tilfælde af påhængskøretøj under forbehold af bestemmelserne i punkt 2.2.2.11.

Det tillades, at påhængskøretøjets driftsbremsesystem (pneumatisk eller hydraulisk) og traktorens parkeringsbremsesystem kan betjenes samtidigt, forudsat at føreren til enhver tid kan kontrollere, om virkningen af parkeringsbremsesystemet på vogntoget opnået ad en rent mekanisk vej er tilstrækkelig.

2.1.3.   De relevante krav i tillæg 1 til bilag II finder anvendelse på køretøjer og deres bremsesystemer.

2.1.4.   Tilslutninger for trykluftsbremsesystemer mellem traktorer og påhængskøretøjer

2.1.4.1.   Tilslutningerne for trykluftbremsesystemer mellem traktorer og påhængskøretøjer skal være i overensstemmelse med punkt 2.1.4.1.1, 2.1.4.1.2 eller 2.1.4.1.3.

2.1.4.1.1.

en pneumatisk fødeledning og en pneumatisk kontrolledning

2.1.4.1.2.

en pneumatisk fødeledning, en pneumatisk kontrolledning og en elektronisk kontrolledning

2.1.4.1.3.

en pneumatisk fødeledning og en elektronisk kontrolledning. Indtil der er vedtaget ensartede tekniske standarder, der sikrer interoperabilitet og sikkerhed, er tilslutninger mellem traktorer og påhængskøretøjer, der er omfattet af bestemmelserne i dette punkt, ikke tilladt.

2.1.5.   Tilslutninger mellem traktorer og påhængskøretøjer med hydrauliske bremsesystemer.

2.1.5.1.   Tilslutningstype

2.1.5.1.1.   Hydraulisk kontrolledning: Dette er tilslutningsledningen med hanforbindelsesstik på traktoren og hunforbindelsesstik på påhængskøretøjet. Forbindelsesstikkene skal være i overensstemmelse med ISO 5676:1983.

2.1.5.1.2.   Hydraulisk ekstraledning: Dette er tilslutningsledningen med hanforbindelsesstik på traktoren og hunforbindelsesstik på påhængskøretøjet. Forbindelsesstikkene skal være i overensstemmelse med ISO 16028:2006, størrelse 10.

2.1.5.1.3.   ISO 7638:2003-forbindelsesstik (valgfrit). ISO 7638:2003-forbindelsesstikket kan alt efter behov anvendes til 5- eller 7-pol-applikationer.

Forbindelsesstikkene, jf. punkt 2.1.5.1.1 og 2.1.5.1.2, skal være anbragt på traktoren som vist i figur 1.

Figur 1

Hydrauliske tilslutningsledninger

Tekst af billedet

2.1.5.2.   Med motoren kørende og traktorens parkeringsbremse fuldt aktiveret:

2.1.5.2.1.

er der et tryk på 0 +100 kPa i ekstraledningen og/eller

2.1.5.2.2.

der genereres et tryk på mellem 11 500 kPa og 15 000 kPa i kontrolledningen.

2.1.5.3.   Med motoren kørende og traktorens parkeringsbremse helt slækket skal der være et tryk mellem værdierne i punkt 2.2.1.18.3 i ekstraledningen.

2.1.5.4.   Med motoren kørende og ingen betjeningsanordning på traktoren aktiveret (ved kørsel eller i standby-tilstand) skal trykket ved kontrolledningens slangekobling være det i punkt 2.2.1.18.2 fastsatte.

2.1.5.5.   Med motoren kørende og driftsbremsens betjeningsanordning på traktoren fuldt aktiveret skal der generes et tryk på mellem 11 500 kPa og 15 000 kPa i kontrolledningen. For at traktoren kan levere aktiveringstrykket i kontrolledningen, når driftsbremsen anvendes, skal traktoren overholde kravene i punkt 3.6 i bilag III.

2.1.6.   De bøjelige ledninger og kabler, der forbinder traktoren og påhængskøretøjet, skal være en del af påhængskøretøjet.

2.1.7.   Afbryderanordninger, der ikke aktiveres automatisk, er ikke tilladte.

2.1.8.   Trykprøvetilslutninger

2.1.8.1.   Med henblik på bestemmelse af bremsekræfterne på hver af køretøjets aksler ved bremsning med trykluftbremsesystem kræves der følgende lufttrykprøvetilslutninger:

2.1.8.1.1.

Der skal være monteret en trykprøvetilslutning i hver af de uafhængige kredse i bremsesystemet, så tæt som muligt ved den bremsecylinder, der med hensyn til responstid, jf. bilag III, er mest ugunstigt placeret.

2.1.8.1.2.

Der skal i et bremsesystem, der omfatter en anordning, som modulerer luft- eller hydrauliktrykket i bremsetransmissionen, jf. punkt 6.2 i tillæg 1 til bilag II, være monteret en trykprøvetilslutning i trykledningen oven- eller nedenfor denne anordning i trykkets retning på det mest tilgængelige sted. Hvis denne anordning er pneumatisk kontrolleret, kræves yderligere en prøvetilslutning til simulering af belæsset stand. I systemer, hvor der ikke er påmonteret en sådan anordning, skal der forefindes en enkelt trykprøvetilslutning svarende til ovennævnte tilslutning efter anordningen. Disse prøvetilslutninger skal være placeret på steder, der er lettilgængelige fra jorden eller inde fra køretøjet.

2.1.8.1.3.

Der skal være monteret en prøvetilslutning på det let tilgængelige sted, der er tættest muligt ved den mest ugunstigt placerede energioplagringsanordning, jf. punkt 2.4 i afsnit A i bilag IV.

2.1.8.1.4.

I hver af bremsesystemets uafhængige kredse skal der være monteret prøvetilslutninger, der gør det muligt at kontrollere indgangs- og udgangstrykket for hele transmissionsledningen.

2.1.8.1.5.

Prøvetilslutningerne skal være i overensstemmelse med paragraf 4 i ISO-standard 3583:1984.

2.2.   Krav til bremsesystemer

2.2.1.   Køretøjer i klasse T og C

2.2.1.1.   Alle køretøjets bremsesystemer skal opfylde de for driftsbremsen, nødbremsen og parkeringsbremsen gældende krav.

For at hjælpe føreren med at styre (med henblik på at muliggøre differentieret bremsning i marken) kan traktorens driftsbremse bestå af to uafhængige bremsekredse, som hver især er forbundet til en særskilt højre eller venstre bremsepedal.

Hvis den differentierede bremsefunktion er aktiveret, må det ikke være muligt at køre med en hastighed på over 40 km/h; ved hastigheder på over 40 km/h skal den differentierede bremsefunktion være deaktiveret. Disse to operationer skal være sikret ved automatisk virkende anordninger.

Hvis funktionsmåden med differentieret bremsning er aktiveret, kræves der ikke aktivering af påhængskøretøjets driftsbremsesystem ved en hastighed på indtil 12 km/h.

På traktorer, hvor de særskilte pedaler kan forbindes manuelt, skal føreren fra førersædet let kunne kontrollere, om disse pedaler er forbundne eller ej.

2.2.1.2.   Driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse kan have fælles komponenter, forudsat at de opfylder nedenstående forskrifter:

2.2.1.2.1.

Der skal være mindst to betjeningsanordninger svarende til hvert sit bremsesystem, som er uafhængige af hinanden, og som føreren let kan nå fra sin normale kørestilling. For alle klasser af køretøjer gælder det, at enhver bremsebetjeningsanordning (undtagen retardersystembetjeningsanordninger) skal være konstrueret således, at den returnerer til udgangspositionen, når den slippes. Dette krav gælder ikke for en parkeringsbremses betjeningsanordning (eller dennes del af en kombineret betjeningsanordning), når den er mekanisk låst i en aktiveret stilling eller benyttes til nødbremsning eller i begge tilfælde.

2.2.1.2.2.

Driftsbremsens betjeningsanordning skal være uafhængig af parkeringsbremsens betjeningsanordning.

2.2.1.2.3.

Har driftsbremsen og nødbremsen fælles betjeningsanordning, må forbindelsen mellem denne betjeningsanordning og transmissionens forskellige dele ikke svækkes efter en vis tids brug.

2.2.1.2.4.

Har driftsbremsen og nødbremsen fælles betjeningsanordning, skal parkeringsbremsen være således konstrueret, at den kan anvendes under kørsel. Dette krav finder ikke anvendelse, hvis køretøjets driftsbremse kan påvirkes — også delvist — ved en hjælpebetjeningsanordning.

2.2.1.2.5.

I tilfælde af brud på en hvilken som helst anden komponent end bremser eller de komponenter, der er specificeret i punkt 2.2.1.2.7, eller en anden fejl i driftsbremsesystemet (funktionssvigt, energibeholdningen helt eller delvis opbrugt), skal det være muligt at standse køretøjet under de for nødbremsning gældende betingelser ved brug af nødbremsen eller den del af driftsbremsen, der ikke er berørt af fejlen.

2.2.1.2.6.

Når nødbremsen og driftsbremsen har fælles betjeningsanordning og fælles transmission gælder især følgende: 2.2.1.2.6.1. Opnås driftsbremsens virkning ved førerens muskelkraft med hjælpekraft fra en eller flere energibeholdninger, skal nødbremsning, hvis denne hjælpekraft svigter, kunne foretages ved førerens muskelkraft, eventuelt med hjælpekraft fra energibeholdninger, der ikke er berørt af fejlen; aktiveringskraften må herunder ikke overskride de foreskrevne maksimumværdier. 2.2.1.2.6.2. Hidrører driftsbremsekraften og dens transmission udelukkende fra en af føreren styret energibeholdning, skal der forefindes mindst to af hinanden helt uafhængige energibeholdninger med hver sin ligeledes uafhængige transmission. Det tillades, at den enkelte energibeholdning kun virker på bremserne på to eller flere hjul, der er valgt således, at disse hjul for sig selv kan sikre nødbremsevirkningen under de foreskrevne betingelser, uden at køretøjets stabilitet under bremsningen forringes; hver enkelt af disse energibeholdninger skal desuden være udstyret med en advarselsanordning. Mindst én af trykluftbeholderne for hvert driftsbremsesystem skal indeholde en anordning til udluftning og tømning på et hertil egnet og tilgængeligt sted. 2.2.1.2.6.3. Hidrører driftsbremsekraften og dens transmission udelukkende fra anvendelsen af én energibeholdning, anses én energibeholdning for tilstrækkeligt, hvis den foreskrevne nødbremsevirkning opnås ved førerens muskelkraft, der virker på driftsbremsens betjeningsanordning, og kravene i punkt 2.2.1.5 er opfyldt.

2.2.1.2.7.

Visse dele anses som sikre mod brud, forudsat at de er tilstrækkeligt dimensionerede, er let tilgængelige for vedligeholdelse og har sikkerhedskarakteristika, der mindst svarer til dem, der kræves for de øvrige vigtige køretøjsdele (som f.eks. styreapparatets dele); dette gælder således pedalen og dens ophæng, hovedcylinderen og dens stempel/stempler (hydrauliske systemer), bremseventilen (hydrauliske og/eller pneumatiske systemer), forbindelsen mellem pedal og hovedcylinder eller bremseventil, bremsecylindrene og deres stempler (hydrauliske og/eller pneumatiske systemer) og bremsearme/nøgler. Hvis den omstændighed, at en enkelt af disse dele svigter, umuliggør bremsning af køretøjet med en virkning, der er mindst lige så stor som den, der er foreskrevet for nødbremsning, skal den pågældende del være af metal eller et materiale med samme egenskaber, og den må ikke under bremsesystemets normale funktion kunne deformeres nævneværdigt.

2.2.1.3.   Hvis der er separat betjeningsanordning for driftsbremsen og nødbremsen, må samtidig aktivering af begge organer ikke medføre, at både driftsbremsen og nødbremsen sættes ud af funktion, hverken hvis begge bremsesystemer fungerer korrekt, eller hvis et af dem er defekt.

2.2.1.4.   Anvendes anden energikilde end førerens muskelkraft, kræves kun en enkelt energikilde (hydraulisk pumpe, kompressor osv.), men denne energikildes drivanordning skal være så sikker som muligt.

2.2.1.4.1.   Svigter en del af transmissionen for et køretøj med et bremsesystem, der består af to driftsbremsekredse, der opfylder kravene i punkt 2.2.1.25, skal der fortsat kunne leveres energi til den del, der ikke er berørt af svigtet, hvis dette er nødvendigt til bremsning af køretøjet med den for rest- og/eller nødbremsning foreskrevne virkning. Dette krav skal være opfyldt ved automatiske anordninger.

2.2.1.4.2.   Desuden skal oplagringsanordninger, der ligger efter denne anordning, være af en sådan beskaffenhed, at det, såfremt energiforsyningen svigter, efter fire fuldbremsninger med driftsbremsebetjeningsanordningen og ved de prøvningsbetingelser, der er anført i punkt 1.2 i del A, punkt 1.2 i del B eller punkt 1.2 i del C i bilag IV, alt efter type bremsesystem, ved den femte aktivering stadig er muligt at bringe køretøjet til standsning med den for nødbremsning krævede bremsevirkning.

2.2.1.4.3.   For hydrauliske bremsesystemer med energioplagring anses kravene i punkt 2.2.1.4.1 og 2.2.1.4.2 dog for opfyldt, når forskrifterne i punkt 1.2.2 i del C i bilag IV til denne forordning er overholdt.

2.2.1.4.4.   I tilfælde af et driftsbremsesystem bestående af kun én driftsbremsekreds kræves det, at det i tilfælde af en fejl eller manglende energitilførsel skal være muligt at bremse køretøjet med driftsbremsesystemets betjeningsanordning med den for nødbremsning krævede bremsevirkning.

2.2.1.5.   Kravene i punkt 2.2.1.2, 2.2.1.4 og 2.2.1.25 skal være opfyldt uden anvendelse af en automatisk virkende anordning, hvis manglende funktion ville kunne forblive ubemærket, fordi dele, der normalt er i hvilestilling, først bliver aktiveret ved en fejl i bremsesystemet.

2.2.1.6.   På køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 30 km/h skal driftsbremsesystemet virke på alle hjul på mindst én aksel. I alle andre tilfælde skal driftsbremsesystemet virke på alle køretøjets hjul. I tilfælde af køretøjer med én bremset aksel og automatisk indkobling i transmissionen af alle andre aksler under bremsning, anses alle hjul for bremsede.

For køretøjer i klasse C skal denne betingelse anses for at være opfyldt, hvis alle køretøjets bælteruller er bremsede. For køretøjer i klasse C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mindre end 30 km/h skal denne betingelse anses for at være opfyldt, hvis mindst én bælterulle i hver side af køretøjet er bremset.

På køretøjer udstyret med saddel og styr kan driftsbremsen virke enten på forakslen eller på bagakslen, forudsat at alle ydeevnekravene i punkt 2 i bilag II til denne forordning er opfyldt.

For knækstyrede traktorer i klasse Ta gælder det, at hvis en aksel bremses, og differentialet er anbragt mellem driftsbremsen og hjulene, skal alle hjulene på denne aksel betragtes som bremsede, hvis aktivering af driftsbremsen automatisk låser differentialet på denne aksel.

2.2.1.6.1.   Hydrauliske ledningers og slangers ydeevne i tilfælde af køretøjer med én bremset aksel og automatisk indkobling i transmissionen af alle andre aksler under bremsning

Ledninger i hydrauliske styretransmissioner skal kunne tåle et sprængtryk på mindst fire gange det af fabrikanten fastsatte sædvanlige maksimale driftstryk (T). Hydraulikslanger skal opfylde kravene i ISO-standard 1402:1994, 6605:1986 og 7751:1991.

2.2.1.7.   Hvis driftsbremsesystemet virker på alle køretøjets hjul eller bælteruller, skal virkningen være passende fordelt på akslerne. Hvis dette opnås ved hjælp af en anordning, som modulerer trykket i bremsetransmissionen, skal denne opfylde forskrifterne i punkt 6 i tillæg 1 til bilag II og i punkt 2.1.8.

2.2.1.7.1.   For køretøjer med mere end to aksler kan bremsekraften på visse aksler automatisk reduceres til nul ved transport af stærkt reducerede læs for at undgå blokering af hjulene eller glasering af bremsebelægningerne, forudsat at køretøjet opfylder alle de krav til virkningen, som er foreskrevet i bilag II.

2.2.1.8.   Driftsbremsens virkning skal på den enkelte aksel være fordelt symmetrisk mellem hjulene eller bælterullerne omkring køretøjets midterplan i længderetningen.

2.2.1.9.   Driftsbremsesystemet, nødbremsesystemet og parkeringsbremsesystemet skal virke på bremseflader, der er fast forbundet med hjulene ved hjælp af tilstrækkeligt solide dele. Ingen bremseflade må ved frakobling kunne skilles fra hjulene; imidlertid er en sådan frakobling tilladt for parkeringsbremsen, forudsat at det udelukkende sker fra førersædet ved hjælp af et system, der ikke kan aktiveres af en utæthed. Når mere end én aksel på køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 60 km/h normalt er udsat for bremsning, kan én aksel kobles fra, hvis aktivering af driftsbremsesystemet automatisk genindkobler denne aksel, og den automatiske genindkobling er sikret i tilfælde af svigt i energitilførslen eller ved svigt i genindkoblingskontrolanordningens betjeningstransmission.

2.2.1.10.   Det skal være muligt at udligne slid på driftsbremserne ved hjælp af et manuelt justeringssystem. På køretøjer i klasse Tb og Cb skal slid på driftsbremserne udlignes ved hjælp af et manuelt justeringssystem. Endvidere skal betjeningsanordningen og transmissionens og bremsernes dele have en sådan vandringsreserve og om nødvendigt passende kompenseringsanordninger, således at bremsekraften er sikret, uden at øjeblikkelig justering er påkrævet, når bremserne bliver varme, og når bremsebelægningerne har nået en vis grad af slid.

Køretøjer i klasse Ta og klasse Ca behøver ikke at være udstyret med et system, hvor slid på bremserne udlignes ved hjælp af et automatisk justeringssystem. Hvis køretøjer i disse klasser er udstyret med systemer, hvor slid på bremserne udlignes ved hjælp af et automatisk justeringssystem, skal dette system imidlertid opfylde de samme krav som dem, der gælder for køretøjer i klasse Tb og Cb.

2.2.1.10.1.   Automatiske slidjusteranordninger, skal — hvis de er monteret — efter opvarmning efterfulgt af afkøling have friløb som fastsat i bilag II, punkt 2.3.4, ifølge type I-prøvningen, som også er fastsat i punkt 1.3 i samme bilag.

Der skal være let adgang til at kontrollere dette slid på driftsbremsens belægninger — fra køretøjets yderside eller underside — udelukkende ved hjælp af det værktøj eller udstyr, der normalt leveres med køretøjet; dette kan f.eks. ske ved hjælp af passende inspektionsåbninger eller på anden måde. Subsidiært kan der accepteres akustiske eller optiske anordninger, som advarer føreren på førerpladsen, når det er nødvendigt at udskifte belægningen.

2.2.1.10.2.   Kravene i punkt 2.2.1.10 og 2.2.1.10.1 gælder ikke for bremser i oliebad, der er udformet for hele køretøjets levetid uden servicering.

2.2.1.11.   For bremsesystemer med hydraulisk transmission gælder følgende:

2.2.1.11.1.

Væskebeholderens påfyldningsåbninger skal være let tilgængelige; endvidere skal beholderne være således beskafne, at væskestanden nemt kan kontrolleres, uden at beholderne åbnes. Er sidstnævnte betingelse ikke opfyldt, skal det i punkt 2.2.1.29.1.1 omhandlede advarselssignal advare føreren i tilfælde af for lav væskestand, der kan medføre svigt af bremsesystemet.

2.2.1.11.2.

Svigt i hydrauliske transmissioner, hvor den foreskrevne virkning af driftsbremsen ikke kan opnås, skal tilkendegives over for føreren ved en kontrollampe, jf. punkt 2.2.1.29.1.1. Dog tillades det, at denne kontrollampe lyser, når væskestanden er under et bestemt niveau foreskrevet af fabrikanten.

2.2.1.11.3.

I bremsesystemer med hydraulisk transmission skal den væsketype, der skal anvendes, være angivet ved det anvendte symbol i figur 1 eller 2 efter ISO-standard 9128:2006. Symbolet skal anbringes inden for 100 mm fra væskebeholdernes påfyldningsåbninger i overensstemmelse med de krav, der er fastsat på basis af artikel 17, stk. 2, litra k), og artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 167/2013. Fabrikanten kan eventuelt anføre yderligere oplysninger. Dette krav gælder kun for køretøjer med særskilt påfyldningsåbning for bremsesystemets væske.

2.2.1.12.   Advarselsanordninger

2.2.1.12.1.   Ethvert køretøj med en driftsbremse, der aktiveres ved hjælp af en energibeholdning skal — hvis driftsbremsning med den for nødbremsning krævede virkning ikke er mulig uden hjælp fra energibeholdningen — foruden med et eventuelt manometer, være forsynet med en optisk eller akustisk advarselsanordning, der giver signal, når beholderenergien i en del af apparatet er faldet til en værdi, som uden genfyldning af energibeholdningen sikrer, at det under alle belæsningsforhold af køretøjet er muligt efter fire fulde aktiveringer af driftsbremsens betjeningsanordning at opnå endnu en femte bremsning med den for nødbremsen krævede virkning (uden fejl i driftsbremsens transmission og med tættest muligt justerede bremser). Denne advarselsanordning skal være direkte og permanent forbundet med bremsekredsen. Med motoren i gang under normale driftsbetingelser og fejlfrit bremsesystem må advarselsanordningen ikke give signal ud over den tid, der er nødvendig til genfyldning af energibeholderen (-beholderne), efter at motoren er startet.

2.2.1.12.1.1.   For køretøjer, som kun anses for at opfylde forskrifterne i punkt 2.2.1.4.1 i kraft af, at de opfylder forskrifterne i punkt 1.2.2 i bilag IV, del C, skal advarselsanordningen imidlertid bestå af et akustisk signal tillige med et optisk signal. Disse anordninger behøver ikke at fungere samtidigt, forudsat at hver af dem opfylder ovennævnte krav, og det akustiske signal ikke aktiveres før det optiske signal.

2.2.1.12.2.   Denne akustiske anordning kan gøres uvirksom, når parkeringsbremsen er trukket an og/eller, for automatgear, efter fabrikantens valg, når gearvælgeren er i parkeringsstilling.

2.2.1.13.   Uanset kravene i punkt 2.1.2.3 skal energibeholdningen, når en supplerende energikilde er nødvendig for et bremsesystems funktion, være afpasset således, at bremsevirkningen, hvis motoren går i stå, eller hvis der er en fejl i de anordninger, hvorved energikilden drives, er tilstrækkelig til at standse køretøjet som foreskrevet. Hvis førerens muskelkraft ved betjening af parkeringsbremsen også forstærkes af en hjælpekraft, skal aktiveringen af parkeringsbremsen, når hjælpekraften svigter, om nødvendigt sikres ved anvendelse af en energibeholdning, der er uafhængig af den normalt anvendte hjælpekrafts energibeholdning. Denne energibeholdning kan være driftsbremsens energibeholdning.

2.2.1.14.   I de tilfælde, hvor en traktor er godkendt til at trække et påhængskøretøj, hvis bremse betjenes af traktorens fører, skal traktorens driftsbremsesystem være udstyret med en anordning, som — hvis påhængskøretøjets bremsesystem svigter, eller der sker brud på fødeledningen (eller en anden anvendt tilslutning) mellem traktoren og påhængskøretøjet — gør det muligt stadig at bremse traktoren med den for nødbremsen foreskrevne virkning; det er derfor fastsat, at denne anordning skal være anbragt på traktorens driftsbremsesystem for at sikre, at traktoren fortsat kan bremses med driftsbremsen med en virkning som foreskrevet for nødbremsesystemet.

2.2.1.15.   Et køretøjs pneumatiske eller hydrauliske hjælpeudstyr skal automatisk forsynes med energi på en sådan måde, at det under aktiveringen kan yde den foreskrevne virkning, og således at aktiveringen af hjælpeudstyret ikke kan medføre, at bremsesystemets energibeholdning falder under den i punkt 2.2.1.12 fastsatte værdi, selv hvis energikilden svigter.

2.2.1.16.   En traktor, der er godkendt til at trække et påhængskøretøj i klasse R2, R3, R4 eller S2, skal opfylde følgende betingelser:

2.2.1.16.1.

Når traktorens driftsbremsesystem aktiveres, skal bremsevirkningen for påhængskøretøjet gradueres (se også punkt 2.2.1.18.4).

2.2.1.16.2.

Ved aktivering af traktorens nødbremse skal der ligeledes ske en gradueret bremsning af påhængskøretøjet. For så vidt angår traktorer i klasse Tb og Cb skal bremsevirkningen være graduerbar.

2.2.1.16.3.

Svigter traktorens driftsbremsesystem, og er dette opdelt i mindst to uafhængige kredse, skal den eller de kredse, der ikke er berørt af fejlen, kunne aktivere påhængskøretøjets bremser helt eller delvist. Dette krav gælder ikke, når de to uafhængige kredse består af én kreds, der bremser hjulene til venstre, og én kreds, der bremser hjulene til højre — en konstruktion, der tilsigter differentieret bremsning med henblik på foretagelse af sving i forbindelse med markkørsel. Hvis traktorens driftsbremsesystem svigter i sidstnævnte tilfælde, skal nødbremsesystemet være i stand til helt eller delvist at aktivere påhængskøretøjets bremser. Hvis denne funktion opnås med en ventil, som normalt befinder sig i hvilestilling, må der kun monteres en sådan ventil, hvis den let kan kontrolleres af føreren uden brug af værktøj, enten fra førerhuset eller udefra.

2.2.1.17.   Yderligere krav for traktorer, der er godkendt til at trække et påhængskøretøj med trykluftbremser

2.2.1.17.1.   Ved svigt (f.eks. brud) på en af de pneumatiske tilslutningsledninger eller afbrydelse eller fejl på den elektroniske kontrolledning skal føreren dog — med mindre påhængskøretøjet som følge af fejlen bremses automatisk med den i bilag II, punkt 3.2.3, foreskrevne bremsevirkning — kunne aktivere påhængskøretøjets bremser helt eller delvist, enten ved anvendelse af driftsbremsens, nødbremsens eller parkeringsbremsens betjeningsanordning.

2.2.1.17.2.   Kravene til den i punkt 2.2.1.17.1 nævnte automatiske bremsning anses for opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

2.2.1.17.2.1.

Når den af de specifikke bremsebetjeningsanordninger, der er nævnt i punkt 2.2.1.17.1, aktiveres fuldt ud, skal trykket i fødeledningen falde til 150 kPa i løbet af de følgende to sekunder; når betjeningsanordningen slippes, skal fødeledningen desuden igen sættes under tryk.

2.2.1.17.2.2.

Når fødeledningen tømmes med en hastighed af mindst 100 kPa/s, skal den automatiske bremsning af påhængskøretøjet begynde at træde i funktion, inden trykket i fødeledningen falder til 200 kPa.

2.2.1.17.3.   I tilfælde af svigt på en af kontrolledningerne mellem to køretøjer, der er udstyret i henhold til punkt 2.1.4.1.2, skal den kontrolledning, der ikke er omfattet af svigtet, automatisk sikre den bilag II, punkt 3.2.3, foreskrevne bremsevirkning for påhængskøretøjet.

2.2.1.17.4.   I tilfælde af et pneumatisk driftsbremsesystem, der omfatter to eller flere uafhængige kredse, skal en eventuel lækage mellem disse kredse ved eller efter betjeningsanordningen uafbrudt udluftes til det fri.

2.2.1.18.   Yderligere krav for traktorer, der er godkendt til at trække påhængskøretøjer med hydrauliske bremsesystemer

2.2.1.18.1.   Trykket ved begge slangekoblinger skal, når motoren kører, altid være 0 kPa.

2.2.1.18.2.   Trykket ved kontrolledningens slangekobling skal, når motoren kører og ingen bremsebetjeningskraft udøves, være 0+200 kPa.

2.2.1.18.3.   Med motoren kørende skal det være muligt ved slangekoblingen for ekstraledningen at skabe et tryk på mindst 1 500 kPa og højst 3 500 kPa.

2.2.1.18.4.   Som en undtagelse fra forskrifterne i punkt 2.2.1.16.1 kræves der kun en gradueret bremsevirkning på påhængskøretøjet, når traktorens driftsbremsesystem aktiveres med motoren kørende.

2.2.1.18.5.   Ved svigt (f.eks. brud eller utæthed) på ekstraledningen skal føreren dog — med mindre påhængskøretøjet som følge af fejlen bremses automatisk med den i bilag II, punkt 3.2.3, foreskrevne bremsevirkning — kunne aktivere påhængskøretøjets bremser helt eller delvist, enten ved anvendelse af driftsbremsens eller parkeringsbremsens betjeningsanordning.

2.2.1.18.6.   Ved svigt (f.eks. brud eller utæthed) på kontrolledningen skal trykket i ekstraledningen falde til 1 000 kPa i løbet af to sekunder, efter at driftsbremsens betjeningsanordning er fuldt aktiveret; når driftsbremsens betjeningsanordning slippes, skal fødeledningen desuden igen sættes under tryk (se også punkt 2.2.2.15.3).

2.2.1.18.7.   Trykket i ekstraledningen skal falde fra sin højeste værdi til 0+300 kPa i løbet af et sekund, efter at parkeringsbremsens betjeningsanordning er fuldt aktiveret.

For at kontrollere tømningstiden forbindes ekstraledningen på påhængskøretøjssimulatoren i henhold til punkt 3.6.2.1 i bilag III til traktorens ekstraledning.

Simulatorens akkumulator oplades dernæst til den maksimale værdi frembragt af traktoren med motoren kørende og udluftningsanordningen (punkt 1.1 i tillæg 2 til bilag III) helt lukket.

2.2.1.18.8.   For at kunne forbinde og afbryde de hydrauliske tilslutningsledninger, også når motoren kører og parkeringsbremsesystemet er aktiveret, kan der monteres en hertil indrettet anordning på traktoren.

Denne anordning skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at trykket i tilslutningsledningerne er tilbage i hvileposition, senest når betjeningen (f.eks. knappen) af denne anordning automatisk udløses (f.eks. ventil, der automatisk vender tilbage til normal driftsstilling).

2.2.1.18.9.   Traktorer, der trækker et køretøj i klasse R eller S, og som kun kan være i overensstemmelse med kravene for driftsbremsesystemet og/eller parkeringsbremsesystemet og/eller det automatiske bremsesystem ved tilførsel af energi, der opbevares i en hydraulisk energioplagringsanordning, skal være udstyret med et ISO 7638:2003-forbindelsesstik med henblik på signalering af lavt niveau for opbevaret energi på påhængskøretøjet, modtaget af sidstnævnte som beskrevet i punkt 2.2.2.15.1.1 ved det separate advarselssignal via pol nr. 5 i det elektriske forbindelsesstik i overensstemmelse med ISO 7638:2003 som specificeret i punkt 2.2.1.29.2.2 (se også punkt 2.2.2.15.1). ISO 7638:2003-forbindelsesstikket kan alt efter behov anvendes til 5- eller 7-pol-applikationer.

2.2.1.19.   Hvis en traktor er godkendt til tilkobling af et påhængskøretøj i klasse R3, R4 eller S2, må påhængskøretøjets driftsbremsesystem kun aktiveres sammen med traktorens drifts-, nød- eller parkeringsbremse. Automatisk aktivering af påhængskøretøjets bremser alene er dog tilladt, hvis aktiveringen af påhængskøretøjets bremser indledes automatisk af traktoren udelukkende med stabilisering af køretøjet for øje.

2.2.1.19.1.   Uanset punkt 2.2.1.19 kan det med henblik på at forbedre vogntogets kørselsegenskaber ved at ændre koblingskraften mellem traktor og påhængskøretøj tillades, at påhængskøretøjets bremser anvendes automatisk op til en periode på 5 s uden anvendelse af driftsbremsen, nødbremsen eller parkeringsbremsen på traktoren.

2.2.1.20.   Hvis punkt 3.1.3 i bilag II kun kan opfyldes ved at overholde de betingelser, der er angivet i punkt 3.1.3.4.1.1 i bilag II:

2.2.1.20.1.

skal der i forbindelse med trykluftbremsesystemer, overføres et kontrolledningstryk (eller det hertil svarende digitale krav) på mindst 650 kPa ved fuld aktivering af én betjeningsanordning, som også omfatter traktorens parkeringsbremsesystem. Denne skal ligeledes gælde, når tændings-/startkontakten er afbrudt og/eller tændingsnøglen er taget ud

2.2.1.20.2.

skal der i forbindelse med hydrauliske bremsesystemer, når en enkelt betjeningsanordning er fuldt aktiveret, genereres et tryk på 0+100 kPa på ekstraledningen.

2.2.1.21.   Blokeringsfri bremsesystemer for traktorer i klasse Tb

2.2.1.21.1.   Traktorer i klasse Tb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h skal være udstyret med blokeringsfri bremsesystemer i kategori 1 i overensstemmelse med kravene i bilag XI.

2.2.1.21.2.   Traktorer i klasse Tb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h, men ikke over 60 km/h, skal være udstyret med blokeringsfri bremsesystemer i kategori 1 i overensstemmelse med kravene i bilag XI

a)	for nye køretøjstyper fra den 1. januar 2020 og

b)	for nye køretøjer fra den 1. januar 2021.

2.2.1.22.   Traktorer, der er godkendt til tilkobling af påhængskøretøjer, der er udstyret med blokeringsfrit bremsesystem, skal også være udstyret med et særligt elektrisk forbindelsesstik, der er i overensstemmelse med ISO 7638:2003, med henblik på elektronisk betjeningstransmission. ISO 7638:2003-forbindelsesstikket kan alt efter behov anvendes til 5- eller 7-pol-applikationer.

2.2.1.23.   Hvis traktorer, der ikke er nævnt under punkt 2.2.1.21.1 og 2.2.1.21.2, udstyres med blokeringsfri bremsesystemer, skal de opfylde kravene i bilag XI.

2.2.1.24.   Forskrifterne i bilag X finder anvendelse på sikkerhedselementer ved alle komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer, som udgør eller indgår i bremsefunktionens betjeningstransmission, herunder elementer, der udnytter bremsesystemet(-erne) til bremsefunktioner med automatiske kommandoer eller til selektive bremsefunktioner.

2.2.1.25.   For traktorer i klasse Tb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/t skal driftsbremsesystemet, uanset om det er forbundet med nødbremsesystemet, være således indrettet, at der i tilfælde af svigt i en del af transmissionen alligevel bremses et tilstrækkeligt antal hjul ved påvirkning af driftsbremsekontrolanordningen. Disse hjul skal være således valgt, at driftsbremsens restbremsevirkning opfylder kravene i punkt 3.1.4 i bilag II.

Den eller de enheder, der ikke er berørt af svigtet, skal være i stand til helt eller delvist at aktivere bremserne på påhængskøretøjet.

2.2.1.25.1.   Svigt af en del af et hydraulisk transmissionssystem skal tilkendegives over for føreren ved en advarselsanordning, jf. punkt 2.2.1.29.1.1. Dog tillades det, at denne kontrollampe lyser, når væskestanden er under et bestemt niveau foreskrevet af fabrikanten.

2.2.1.26.   Yderligere særlige forskrifter for parkeringsbremsesystemets elektriske transmission

2.2.1.26.1.   Traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h

2.2.1.26.1.1.   I tilfælde af svigt af den elektriske transmission skal enhver utilsigtet påvirkning af parkeringsbremsesystemet være udelukket.

2.2.1.26.1.2.   I tilfælde af elektrisk svigt i betjeningsanordningen eller brud på ledningerne i den elektroniske betjeningstransmission uden for den elektroniske betjeningsanordning (omfatter ikke energiforsyningen) skal parkeringsbremsesystemet fortsat kunne aktiveres fra førersædet og derved kunne holde det belæssede køretøj stationært på en skråning med 8 % hældning i begge retninger.

2.2.1.26.2.   Traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 60 km/h

2.2.1.26.2.1.   I tilfælde af elektrisk svigt i betjeningsanordningen eller brud på ledningerne i den elektroniske betjeningstransmission uden for betjeningsanordningen(-erne), undtagen energiforsyningen,

2.2.1.26.2.1.1.

skal enhver utilsigtet påvirkning af parkeringsbremsesystemet ved en kørehastighed på over 10 km/h forhindres

2.2.1.26.2.1.2.

skal det være muligt at anvende parkeringsbremsesystemet fra førersædet og derved kunne holde det belæssede køretøj stationært på en skråning med 8 % hældning i begge retninger.

2.2.1.26.3.   Som alternativ til kravene vedrørende parkeringsbremsens bremsevirkning i henhold til punkt 2.2.1.26.1.2 og 2.2.1.26.2.1 er automatisk aktivering af parkeringsbremsesystemet tilladt, hvis køretøjet holder stille, såfremt den ovenfor omhandlede bremsevirkning derved opnås, og parkeringsbremsesystemet, når først det er aktiveret, forbliver indkoblet uanset tændingskontaktens (startkontaktens) tilstand. I forbindelse med dette alternativ skal parkeringsbremsen automatisk slækkes, så snart føreren atter sætter køretøjet i bevægelse.

2.2.1.26.4.   Desuden skal parkeringsbremsen kunne slækkes, i givet fald ved anvendelse af værktøjer og/eller en ekstra enhed, som befinder sig i køretøjet eller er monteret i dette.

2.2.1.26.5.   Brud på ledningerne i den elektriske transmission eller elektrisk svigt i betjeningsanordningen for parkeringsbremsesystemet skal tilkendegives over for føreren ved den gule kontrollampe, jf. punkt 2.2.1.29.1.2. Når denne gule kontrollampe tændes som følge af brud på ledningerne i den elektroniske betjeningstransmission for parkeringsbremsesystemet, skal dette signal afgives, så snart bruddet indtræder, eller for traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 60 km/h, senest når føreren aktiverer den relevante betjeningsanordning. Et sådant elektrisk svigt i betjeningsanordningen eller et brud på ledningerne uden for den elektroniske betjeningsenhed (omfatter ikke energiforsyningen) skal desuden tilkendegives over for føreren ved, at kontrollampen, blinker, jf. punkt 2.2.1.29.1.1, så længe tændingskontakten (startkontakten) er i positionen »on« (kørselsposition) i en periode på mindst 10 sekunder herefter, og betjeningsanordningen er i positionen »on« (aktiveret).

Detekterer parkeringsbremsesystemet imidlertid korrekt klemning af parkeringsbremsen, kan kontrollampens blinken undertrykkes, og den ikke blinkende røde kontrollampe anvendes til at signalere »parkeringsbremse aktiveret«.

I tilfælde, hvor aktivering af parkeringsbremsen normalt signaleres ved et separat advarselssignal, der opfylder kravene i punkt 2.2.1.29.3, anvendes dette signal til opfyldelse af ovennævnte krav vedrørende rød kontrollampe.

2.2.1.26.6.   Hjælpeudstyr kan forsynes med energi fra parkeringsbremsesystemets elektriske transmission, hvis energiforsyningen er tilstrækkelig til at aktivere parkeringsbremsesystemet foruden køretøjets elektriske belastning under ikke-fejl-betingelser. Når denne energibeholdning også anvendes af driftsbremsesystemet, finder bestemmelserne i punkt 4.1.7 i bilag XII endvidere anvendelse.

2.2.1.26.7.   Når der er afbrudt for tændings-/startkontakten, som styrer strømforsyningen til bremsesystemet, og/eller tændingsnøglen er taget ud, skal parkeringsbremsen fortsat kunne aktiveres, men må ikke kunne slækkes.

Slækning af parkeringsbremsen er tilladt, hvis betjeningsanordningen skal låses op mekanisk, før parkeringsbremsen kan slækkes.

2.2.1.27.   Kravene i bilag XII skal anvendes på EBS-køretøjer eller køretøjer med »datakommunikation« via pol nr. 6 og 7 i ISO 7638:2003-forbindelsesstikket.

2.2.1.28.   Særlige forskrifter for styring af koblingskraft

2.2.1.28.1.   Styring af koblingskraft er kun tilladt i traktoren.

2.2.1.28.2.   Styringen af koblingskraften skal reducere forskellene mellem de dynamiske decelerationstal for traktoren og påhængskøretøjet. Styringens funktion skal kontrolleres i forbindelse med typegodkendelsen. Den metode, hvorved denne kontrol udføres, skal aftales mellem køretøjets fabrikant og den tekniske tjeneste, og bedømmelsesmetoden og resultaterne skal vedlægges køretøjets typegodkendelsesrapport.

2.2.1.28.2.1.   Styringen af koblingskraften kan styre decelerationstallet TM/PM (punkt 2 i tillæg 1 til bilag II) og/eller bremsekravværdierne for påhængskøretøjet. For traktorer, der er udstyret med to kontrolledninger i henhold til punkt 2.1.4.1.2 i dette bilag, skal begge signaler underkastes de samme kontroljusteringer.

2.2.1.28.2.2.   Styringen af koblingskraften må ikke forhindre aktiveringen af maksimalt/maksimale bremsetryk.

2.2.1.28.3.   Køretøjet skal opfylde kompatibilitetskravene vedrørende belæsset stand i tillæg 1 til bilag II, men disse krav kan med henblik på opnåelse af målene i punkt 2.2.1.28.2 fraviges, når styringen af koblingskraften er i funktion.

2.2.1.28.4.   Fejl ved styring af koblingskraften skal detekteres og tilkendegives over for føreren ved gul kontrollampe, jf. punkt 2.2.1.29.1.2. Ved fejl skal de relevante forskrifter i tillæg 1 til bilag II være opfyldt.

2.2.1.28.5.   Når systemet til styring af koblingskraften foretager udligning, skal dette tilkendegives over for føreren ved gul kontrollampe, jf. punkt 2.2.1.29.1.2, hvis udligningen afviger mere end 150 kPa (for pneumatiske systemer) og 2 600 kPa (hydrauliske systemer) fra den nominelle kravsværdi og indtil en pm-grænse på henholdsvis 650 kPa (eller det hertil svarende digitale krav) og 11 500 kPa (hydrauliske systemer). Ved en værdi på over henholdsvis 650 kPa og 11 500 kPa (hydrauliske systemer) skal advarslen afgives, hvis udligningen bevirker, at funktionen ligger uden for de i tillæg 1 til bilag II specificerede kompatibilitetsintervaller for belæssede traktorer.

2.2.1.28.6.   Et system til styring af koblingskraften skal kun styre de koblingskræfter, der genereres af traktorens og påhængskøretøjets driftsbremsesystem. Koblingskræfter, der er resultatet af retardersystemers funktion, skal ikke udlignes ved driftsbremsesystemet i hverken traktoren eller påhængskøretøjet. Retardersystemer betragtes ikke som en del af driftsbremsesystemet.

2.2.1.29.   Advarselssignal ved svigt af eller fejl ved bremserne

Kravene vedrørende optiske advarselssignaler, som over for føreren skal tilkendegive visse specifikke svigt eller fejl i traktorens eller påhængskøretøjets bremsesystem, er beskrevet i punkt 2.2.1.29.1-2.2.1.29.6.3. Funktionen af disse signaler er bestemt til udelukkende at angive svigt eller fejl i bremseapparatet. Imidlertid kan det optiske advarselssignal, jf. punkt 2.2.1.29.6, også anvendes til at angive svigt eller fejl i løbeværket.

2.2.1.29.1.   Traktorer skal i tilfælde af bremsesvigt og bremsefejl kunne afgive optiske advarselssignaler som følger:

2.2.1.29.1.1.

Et rødt advarselssignal i overensstemmelse med kravene på grundlag af artikel 18, stk. 2, litra l), s) og q), og artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 167/2013, der angiver fejl ved køretøjets bremsesystem, som er specificeret i andre punkter i dette bilag og i bilag V, VII, IX og XIII, og som bevirker, at driftsbremsen ikke når den foreskrevne bremsevirkning, eller hindrer funktionen af mindst én af de to uafhængige driftsbremsekredse.

2.2.1.29.1.2.

Hvis det er relevant, et gult advarselssignal i overensstemmelse med kravene fastsat på grundlag af artikel 18, stk. 2, litra l), s), og q), og artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 167/2013, der angiver en elektronisk detekteret fejl i køretøjets bremsesystem, som ikke angives af det advarselssignal, der er nævnt i punkt 2.2.1.29.1.1 ovenfor.

2.2.1.29.2.   Traktorer, der er udstyret med elektronisk kontrolledning, og/eller som er godkendt til tilkobling af et køretøj, som er udstyret med en elektronisk betjeningstransmission, skal kunne levere et særskilt advarselssignal i overensstemmelse med kravene på grundlag af artikel 18, stk. 2, litra l), s) og q), og artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 167/2013 til angivelse af svigt i den elektroniske betjeningstransmission i påhængskøretøjets bremseudstyr. Signalet skal aktiveres fra påhængskøretøjet via pol nr. 5 i det elektriske forbindelsesstik (ISO 7638:2003), og det af påhængskøretøjet overførte signal skal vises uden nævneværdig forsinkelse og uden modificering af traktoren. Advarselssignalet må hverken lyse, når der er tilkoblet et påhængskøretøj uden elektronisk kontrolledning og/eller elektronisk betjeningstransmission, eller når der ikke er tilkoblet noget påhængskøretøj. Denne funktion skal være automatisk.

2.2.1.29.2.1.   Hvis en traktor er udstyret med en elektronisk kontrolledning, skal advarselssignalet jf. punkt 2.2.1.29.1.1, når traktoren er elektrisk forbundet med et påhængskøretøj, også anvendes til at signalere visse specifikke svigt i påhængskøretøjets bremseudstyr, når påhængskøretøjet leverer hertil svarende svigtmeldinger via datakommunikationsdelen i den elektroniske kontrolledning. Dette signal skal afgives foruden det advarselssignal, der er omhandlet i punkt 2.2.1.29.2. I stedet for at anvende det i punkt 2.2.1.29.1.1 angivne advarselssignal og det ledsagende advarselssignal nævnt ovenfor, kan et separat advarselssignal i overensstemmelse med kravene fastsat på grundlag af artikel 18, stk. 2, litra l), s) og q), og artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 167/2013 afgives i traktoren til indikering af et sådant svigt i påhængskøretøjets bremseapparat.

2.2.1.29.2.2.   Traktorer, der er udstyret med elektrisk forbindelsesstik (ISO 7638:2003) med henblik på signalering af lavt niveau for opbevaret energi på påhængskøretøjet i overensstemmelse med 2.2.2.15.1.1 og 2.2.2.15.2, skal aktivere den særskilte gule kontrollampe, der er nævnt i punkt 2.2.1.29.2, over for føreren, når advarselssignalet overføres til traktoren fra påhængskøretøjet via pol nr. 5 i det elektriske forbindelsesstik (ISO 7638:2003).

2.2.1.29.3.   Medmindre andet er angivet:

2.2.1.29.3.1.

skal svigt og fejl ved hjælp af ovennævnte advarselssignaler tilkendegives over for føreren, senest når føreren aktiverer den relevante bremsebetjeningsanordning

2.2.1.29.3.2.

skal advarselssignalerne forblive tændt(e), så længe svigtet eller fejlen er til stede, og tændingskontakten (startkontakten) er i positionen »on« (kørselsposition)

2.2.1.29.3.3.

skal kontrollampen lyse konstant (ikke blinke).

2.2.1.29.4.   Kontrollamperne skal være synlige, også i fuldt dagslys; føreren skal fra førersædet let kunne kontrollere, at de er funktionsdygtige; svigt af dele af advarselsanordningen må ikke kunne forringe bremsesystemets virkning.

2.2.1.29.5.   Ovennævnte kontrollamper skal lyse, når køretøjets elektriske udstyr (og bremsesystemet) forsynes med energi. Når køretøjet er standset, skal bremsesystemet efterprøve, at ingen af de ovenfor omhandlede svigt eller fejl gør sig gældende, før kontrollamperne slukker. Svigt eller fejl af den anførte art, som vil udløse ovennævnte advarselssignaler, men som under statiske betingelser ikke vil blive detekteret, skal registreres i det øjeblik, de detekteres, og skal vises i det øjeblik motoren startes, og så længe tændingskontakten er i positionen »on« (kørselsposition), og svigtet eller fejlen er til stede.

2.2.1.29.6.   Uspecificerede svigt eller fejl eller andre informationer om bremserne eller traktorens løbeværk kan tilkendegives ved signalet jf. punkt 2.2.1.29.1.2, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

2.2.1.29.6.1.

køretøjet holder stille

2.2.1.29.6.2.

bremsesystemet er forsynet med energi, og kontrollampen har angivet, at der i henhold til de procedurer, der er beskrevet i punkt 2.2.1.29.5, ikke er identificeret svigt (eller fejl) og

2.2.1.29.6.3.

uspecificerede fejl eller andre informationer indikeres kun ved blinkende kontrollampe. Kontrollampen skal dog slukke, når køretøjet første gang opnår en fart på over 10 km/h.

2.2.1.30.   Svigt af den elektriske betjeningstransmission må ikke resultere i en af føreren uønsket aktivering af bremserne.

2.2.1.31.   Traktorer udstyret med hydrostatisk transmission skal enten være i overensstemmelse med alle relevante bestemmelser i dette bilag eller i bilag IX.

2.2.2.   Køretøjer i klasse R og S

2.2.2.1.   Køretøjer i klasse R1a, R1b (hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 750 kg), S1a, S1B (hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 750 kg) behøver ikke at være udstyret med driftsbremsesystem. Er køretøjer i disse klasser imidlertid udstyret med driftsbremsesystem, skal dette system opfylde de samme krav som driftsbremsen for køretøjer i klasse R2 eller S2, alt efter hvad der er relevant.

2.2.2.2.   Køretøjer i klasse R1b og S1b (hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 750 kg) og R2 skal være udstyret med et driftsbremsesystem, der enten er en kontinuert eller semikontinuert bremse eller en påløbsbremse. Har køretøjer i disse klasser imidlertid et driftsbremsesystem, der er kontinuert eller semikontinuert, skal de opfylde de samme krav som dem, der gælder for klasse R3.

2.2.2.3.   Er påhængskøretøjet i klasse R3, R4 eller S2, skal driftsbremsesystemet være af kontinuert eller semikontinuert type.

2.2.2.3.1.   Uanset forskrifterne i punkt 2.2.2.3 kan et påløbsbremsesystem monteres i køretøjer i klasse R3a og S2a med en totalmasse på ikke over 8 000 kg på følgende betingelser:

2.2.2.3.1.1.

en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på ikke over 30 km/h, når bremserne ikke fungerer på alle hjul

2.2.2.3.1.2.

en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på ikke over 40 km/h, når bremserne fungerer på alle hjul

2.2.2.3.1.3.

en plade med varige egenskaber (150 mm i diameter), som angiver den konstruktivt bestemte maksimalhastighed, skal være monteret på bagenden af påhængskøretøjer i klasse R3A, der er forsynet med påløbsbremser. Denne skal alt efter forholdene bære angivelsen 30 km/h eller 40 km/h, eller 20 mph eller 25 mph i medlemsstater, hvor britiske enheder stadig er i brug.

2.2.2.4.   Driftsbremsesystemet:

2.2.2.4.1.

skal for påhængskøretøjer i klasse Rb og Sb mindst fungere på to hjul på hver aksel

2.2.2.4.2.

skal fordele sin virkning passende på akslerne

2.2.2.4.3.

skal i mindst én af trykluftbeholderne (såfremt sådanne er monteret) indeholde en anordning til udluftning og tømning på et hertil egnet og tilgængeligt sted.

2.2.2.5.   Ethvert driftsbremsesystems virkning skal fordeles mellem hjulene på hver aksel, symmetrisk i forhold til påhængskøretøjets midterplan i længderetningen.

2.2.2.5.1.   I tilfælde af køretøjer med markant forskellige hjulbelastninger i køretøjets venstre og højre side, kan bremsesystemets virkning afvige tilsvarende fra den symmetriske bremsekraftfordeling.

2.2.2.6.   Svigt af den elektriske betjeningstransmission må ikke resultere i en af føreren uønsket aktivering af bremserne.

2.2.2.7.   De til opnåelse af den krævede bremsevirkning nødvendige bremseflader skal være i konstant kontakt med hjulene eller forbundet med disse ved tilstrækkeligt brudsikre dele.

2.2.2.8.   Slid på bremserne skal let kunne udlignes ved anvendelse af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning. Endvidere skal transmissionens og bremsernes betjeningsanordning og øvrige dele have en sådan vandringsreserve og om nødvendigt passende udligningsanordning, at bremsekraft er sikret, når bremserne bliver varme, og når bremsebelægningerne har nået en vis grad af slid, uden at dette kræver øjeblikkelig justering.

2.2.2.8.1.   For driftsbremserne skal udligning af slid ske automatisk. Montering af automatiske justeringsanordninger er imidlertid valgfrit for køretøjer i klasse R1, R2, R3a, S1 og S2a. Bremser udstyret med automatiske justeringsanordninger skal efter opvarmning efterfulgt af afkøling af bremserne have friløb som defineret i bilag II, punkt 2.5.6, og efter type I-eller type III-prøvningen, som også er defineret i dette bilag.

2.2.2.8.1.1.   For påhængskøretøjer i klasse:

—	R3a, R4a, S2a og

—	R3b, R4b, S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 10 000 kg,

skal ydelseskravene i punkt 2.2.2.8.1 anses for at være opfyldt, hvis forskrifterne i punkt 2.5.6 i bilag II er overholdt. Indtil der er vedtaget ensartede tekniske forskrifter for korrekt bedømmelse af automatiske bremsejusteringsanordninger, skal kravet om friløb anses for opfyldt, hvis friløb tilgodeses ved alle de for det pågældende påhængskøretøj foreskrevne bremseprøvninger.

2.2.2.8.1.2.   For påhængskøretøjer i klasse R3b, R4b og S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 10 000 kg, skal ydelseskravene i punkt 2.2.2.8.1 anses for opfyldt, hvis kravene i punkt 2.5.6 i bilag II er opfyldt.

2.2.2.9.   Bremsesystemet skal være udformet således, at påhængskøretøjet bremses automatisk i tilfælde af, at koblingen adskilles under kørslen.

2.2.2.9.1.   Køretøjer i klasse R1 og S1 uden bremsesystem skal foruden hovedkoblingsanordningen være udstyret med en sekundær kobling (kæde, kabel osv.), som, i tilfælde af at hovedkoblingen frakobles, forhindrer, at påhængskøretøjets trækstang rører jorden, og opretholder en vis styring af påhængskøretøjet.

2.2.2.9.2.   Køretøjer i klasse R1, R2, R3a, S1 og S2a, hvor et påløbsbremsesystem er monteret, skal være udstyret med en anordning (kæde, kabel osv.), der, i tilfælde af at koblingen frakobles, kan aktivere påhængskøretøjets bremser.

2.2.2.9.3.   På påhængskøretøjer med hydrauliske bremsesystemer skal tilslutningsledningerne jf. punkt 2.1.5.1.1 og 2.1.5.1.2 frakoble på traktoren eller påhængskøretøjet med ubetydelig lækage i tilfælde af frakobling af koblingen. Den kraft, der er nødvendig for at afbryde en enkelt ledning, må ikke overstige de værdier, der er angivet i ISO 5675:2008. Til forskel fra de værdier, som foreskrives i paragraf 4.2.4 af denne standard, må den kraft, der er nødvendig for at afbryde begge ledninger ikke overstige 2 500 N.

2.2.2.10.   For alle påhængskøretøjer, der skal være udstyret med driftsbremsesystem, skal parkeringsbremsning kunne opnås, også når påhængskøretøjet er adskilt fra traktoren. Parkeringsbremsen skal kunne aktiveres af en person, der befinder sig på jorden.

2.2.2.11.   Hvis påhængskøretøjet er udstyret med en anordning, som tillader aktivering af det bremsesystem, der skal frakobles — undtagen parkeringsbremsen — skal denne anordning være således indrettet, at den automatisk, og senest når påhængskøretøjet på ny forsynes med trykluft eller hydraulikolie, vender tilbage til udgangsstillingen.

2.2.2.12.   På alle påhængskøretøjer, der er udstyret med et hydraulisk driftsbremsesystem, skal bremsesystemet være konstrueret således, at parkerings- eller driftsbremsesystemet, når ekstraledningen frakobles, aktiveres automatisk.

2.2.2.13.   Køretøjer i klasse R3, R4 og S2 skal opfylde betingelserne i henholdsvis punkt 2.2.1.17.2.2 for trykluftbremsesystemer eller punkt 2.2.2.15.3 for hydrauliske bremsesystemer.

2.2.2.14.   Hvis hjælpeudstyret får sin energiforsyning fra driftsbremsesystemet, skal driftsbremsesystemet være beskyttet med henblik på at sikre, at trykket i driftsbremsens energibeholder(-e) opretholdes ved et tryk på mindst 80 % af trykkravet fra kontrolledningen eller et hertil svarende digitalt krav som specificeret i henholdsvis punkt 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i bilag II.

2.2.2.15.   Ud over ovenstående skal påhængskøretøjer med hydraulisk bremsesystem opfylde følgende krav:

2.2.2.15.1.

Hvis et påhængskøretøj kun opfylder kravene for driftsbremsesystemet og/eller parkeringsbremsesystemet og/eller for automatisk bremsning med bistand af lagret energi i hydrauliske energioplagringsanordninger, skal påhængskøretøjet automatisk aktivere bremserne eller forblive bremset, når det ikke er elektrisk tilsluttet (traktorens tænding er tændt) energiforsyningen fra ISO 7638:2003-forbindelsesstikket (se også punkt 2.2.1.18.9). ISO 7638:2003-forbindelsesstikket kan alt efter behov anvendes til 5- eller 7-pol-applikationer. 2.2.2.15.1.1. Når trykket i den hydrauliske energioplagringsanordning falder til under et tryk som angivet af køretøjsfabrikanten i typegodkendelsesattesten, hvor den foreskrevne bremsevirkning ikke er sikret, skal dette lave tryk tilkendegives over for føreren ved det separate advarselssignal i punkt 2.2.1.29.2.2 via pol nr. 5 i det elektriske forbindelsesstik (ISO 7638:2003). Dette pres må ikke overstige 11 500 kPa.

2.2.2.15.2.

Når trykket i ekstraledningen er faldet til et tryk på 1 200 kPa, skal den automatiske bremsning af påhængskøretøjet indledes (se også punkt 2.2.1.18.6).

2.2.2.15.3.

Der kan på påhængskøretøjet monteres en anordning til midlertidig slækning af bremserne i tilfælde af, at ingen egnede traktorer foreligger. Ekstraledningen skal være tilsluttet denne anordning til dette midlertidige formål. Når den supplerende ledning er adskilt fra denne anordning skal bremserne automatisk vende tilbage til den anvendte tilstand igen.

2.2.2.16.   Påhængskøretøjer i klasse R3b, R4b og S2b med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h skal være udstyret med et blokeringsfrit bremsesystem, jf. bilag XI. Hvis køretøjernes største teknisk tilladte totalmasse desuden overstiger 10 t, er kun et blokeringsfrit bremsesystem i kategori A tilladt.

2.2.2.17.   Hvis påhængskøretøjer, der ikke er nævnt under punkt 2.2.2.16, udstyres med blokeringsfri bremsesystemer, skal de opfylde kravene i bilag XI.

2.2.2.18.   Påhængskøretøjer, der er udstyret med elektronisk kontrolledning, og påhængskøretøjer i klasse R3b eller R4b, der er udstyret med blokeringsfrit bremsesystem, skal være udstyret med et særlig elektrisk forbindelsesstik til bremsesystemet og det blokeringsfri bremsesystem i overensstemmelse med ISO 7638:2003. De i ISO 7638:2003 beskrevne tværsnit for påhængskøretøjets ledere kan reduceres, hvis påhængskøretøjet er forsynet med egen uafhængig sikring. Sikringen skal være af en sådan størrelse, at kredsløbets mærkestrøm ikke overskrides. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på påhængskøretøjer, der er udstyret til at trække et andet påhængskøretøj. Advarselssignaler om svigt, som i henhold til denne forordning kræves fra påhængskøretøjet, skal aktiveres via ovennævnte forbindelsesstik. De forskrifter, der anvendes på påhængskøretøjer med hensyn til transmission af advarselssignaler ved svigt, skal være de for traktorer gældende, som er fastsat i punkt 2.2.1.29.3, 2.2.1.29.4, 2.2.1.29.5 og 2.2.1.29.6.

Disse køretøjer skal på uudslettelig måde være mærket i overensstemmelse med kravene fastsat i artikel 17, stk. 2, litra k), og artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 167/2013 med en angivelse af bremsesystemets funktion, når ISO 7638:2003-forbindelsen er sluttet, og når den er frakoblet. Mærkningen skal være anbragt således, at den er synlig ved den pneumatiske og elektriske grænseflade.

2.2.2.18.1.   Det er tilladt at forbinde bremsesystemet med en strømforsyning foruden den, der er tilgængelig via ovennævnte ISO 7638:2003-forbindelsesstik. Når der er adgang til supplerende strømforsyning, skal følgende forskrifter være opfyldt:

2.2.2.18.1.1.

Strømforsyningen via ISO 7638:2003-forbindelsesstikket er under alle omstændigheder bremsesystemets primære strømforsyning, uanset om der er tilsluttet supplerende strømforsyning. Den supplerende strømforsyning skal fungere som backup i tilfælde af svigt i ISO 7638:2003-strømforsyningen.

2.2.2.18.1.2.

Den supplerende strømforsyning må ikke have negativ indvirkning på bremsesystemets funktion i normale funktionsmåder og i fejlfunktionsmåder.

2.2.2.18.1.3.

Ved svigt i ISO 7638:2003-strømforsyningen, må bremsesystemets energiforbrug ikke overstige den til rådighed stående effekt i den supplerende strømforsyning.

2.2.2.18.1.4.

Påhængskøretøjet må ikke være forsynet med mærkning, der angiver, at det er udstyret med supplerende strømforsyning.

2.2.2.18.1.5.

Svigtadvarselsanordninger på påhængskøretøjet med henblik på advarsel i tilfælde af svigt i påhængskøretøjets bremsesystem er ikke tilladt, når bremsesystemet forsynes med strøm fra den supplerende strømforsyning.

2.2.2.18.1.6.

Når der forefindes supplerende strømforsyning, skal det være muligt at efterprøve bremsesystemets funktion ved anvendelse af denne strømkilde.

2.2.2.18.1.7.

I tilfælde af svigt i strømforsyningen via ISO 7638:2003-forbindelsesstikket finder forskrifterne i bilag XII, punkt 4.2.3, og bilag XI, punkt 4.1, om advarselssignaler ved svigt anvendelse, uanset om bremsesystemet drives fra den supplerende strømforsyning.

2.2.2.19.   Ud over kravene i punkt 2.2.1.17.2.2 og 2.2.1.19 skal påhængskøretøjets bremser kunne aktiveres automatisk, når denne aktivering er indledt af påhængskøretøjets bremsesystem efter processering af information genereret i køretøjet.

3.   Prøvninger

Den bremseprøvning, som skal foretages af køretøjer, som indgives til godkendelse, samt den foreskrevne bremsevirkning, er beskrevet i bilag II.

BILAG II

Forskrifter for prøvning og ydeevne for bremsesystemer og bremsekoblinger på påhængskøretøjer og køretøjer, der er udstyret hermed

1.   Definitioner

I dette bilag forstås ved:

1.1.   »akselgruppe«: flere aksler, hvor afstanden mellem en aksel og den nærmeste anden aksel er lig med eller mindre end 2,0 m. Hvor afstanden mellem en aksel og den nærmeste anden aksel er større end 2,0 m, skal hver enkelt aksel betragtes som en uafhængig akselgruppe.

1.2.   »kurver over udnyttet friktionskoefficient«: for et køretøj, kurver, som for hver aksel viser den udnyttede friktion som funktion af køretøjets decelerationstal under givne belæsningsforhold.

2.   Bremseprøvninger

2.1.   Generelt

Den konstruktivt bestemte maksimalhastighed forudsættes i dette bilag at referere til fremadgående retning, medmindre andet udtrykkeligt er nævnt.

2.1.1.   Den virkning, der foreskrives for bremsesystemer, baseres på bremselængden og/eller den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration eller kun på én af disse to størrelser. Et bremsesystems virkning bedømmes ved, at man måler bremselængden i forhold til køretøjets begyndelseshastighed, og/eller ved, at man måler den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration under prøvningen, eller kun i forhold til én af disse to størrelser. Både bremselængde og gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration eller kun én af disse skal fastlægges og måles efter den prøvning, der skal udføres.

2.1.2.   Bremselængden er den afstand, køretøjet tilbagelægger fra det øjeblik, føreren begynder at påvirke betjeningsanordningen, indtil køretøjet står stille; begyndelseshastigheden v1 er køretøjets hastighed i det øjeblik, hvor føreren begynder at aktivere bremsesystemets betjeningsanordning; begyndelseshastigheden må ikke være mindre end 98 % af den hastighed, der er foreskrevet for den pågældende prøvning. Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration (dm) beregnes som decelerationens gennemsnit over den tilbagelagte strækning mellem hastighederne vb og ve efter nedenstående formel:

hvor

v1	=	begyndelseshastighed beregnet som beskrevet i første afsnit
vb	=	køretøjets hastighed ved 0,8 v1 i km/h
ve	=	køretøjets hastighed ved 0,1 v1 i km/h
sb	=	tilbagelagt afstand mellem v1 og vb i meter
se	=	tilbagelagt afstand mellem v1 og ve i meter

Hastighed og afstand bestemmes med instrumenter, hvis nøjagtighed er ± 1 % ved den foreskrevne prøvningshastighed. Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration kan bestemmes på anden måde end ved måling af hastighed og afstand; i så fald skal dm's nøjagtighed være ± 3 %.

2.1.3.   Ved typegodkendelse af et køretøj måles bremsevirkningen ved prøvninger på vej; disse prøvninger foretages under følgende betingelser:

2.1.3.1.

Køretøjets belæsningstilstand skal være som foreskrevet for hver type prøvning; oplysning om belæsningstilstanden skal gives i prøvningsrapporten.

2.1.3.2.

Prøvningen foretages ved de hastigheder, der er angivet for hver type prøvning; er køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed lavere end den foreskrevne prøvningshastighed, udføres prøvningen ved køretøjets maksimalhastighed.

2.1.3.3.

Ved prøvningerne må den kraft, hvormed betjeningsanordningen aktiveres for at opnå den krævede virkning, ikke overskride 600 N (fodbetjent betjeningsanordning) eller 400 N (håndbetjent betjeningsanordning).

2.1.3.4.

Medmindre andet er fastlagt, skal prøvestrækningen have en overflade, der giver god friktion.

2.1.3.5.

Prøvningerne må kun finde sted, når der ikke er vind, som kan påvirke resultaterne.

2.1.3.6.

Ved prøvningens begyndelse skal dækkene være kolde og oppumpet til det tryk, der foreskrives for den faktiske statiske belastning af hjulene.

2.1.3.7.

Den foreskrevne bremsevirkning skal opnås, uden at køretøjet afviger fra sin kørselsretning, uden at der forekommer unormale vibrationer og uden blokering af hjulene. Blokering af hjulene er tilladt, når det er specielt anført.

2.1.4.   Køretøjets opførsel under bremsningen

2.1.4.1.   Ved bremseprøvningerne, særligt ved høj hastighed, skal køretøjets generelle reaktioner under bremsningen kontrolleres.

2.1.4.2.   Køretøjets reaktioner ved bremsning på vejbane med nedsat friktion.

Reaktionerne hos køretøjer i klasse Tb, R2b, R3b, R4b og S2b på vejbane med nedsat friktion skal opfylde forskrifterne i tillæg 1 samt, hvis køretøjet er udstyret med ABS, i bilag XI.

2.2.   Type 0-bremseprøvning (normal prøvning af bremsevirkning med kolde bremser)

2.2.1.   Generelt

2.2.1.1.   Bremserne skal være kolde. En bremse anses for at være kold, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

2.2.1.1.1.

Temperaturen målt på skiven eller på ydersiden af tromlen er mindre end 100 °C.

2.2.1.1.2.

Temperaturen ved fuldstændig indbyggede bremser, herunder bremser i oliebad, målt på ydersiden af huset er mindre end 50 °C.

2.2.1.1.3.

Bremserne har ikke været benyttet i en time før prøvningen.

2.2.1.2.   Under bremseprøvningen må ikke-afbremsede aksler, såfremt disse kan frakobles, ikke være tilsluttet de afbremsede aksler. I tilfælde af traktorer med én bremset aksel og automatisk indkobling i transmissionen af alle andre aksler under bremsning, anses alle hjul for bremsede.

2.2.1.3.   Prøvningen foretages under følgende betingelser:

2.2.1.3.1.

Køretøjet skal være belæsset til sin totalmasse som angivet af fabrikanten og med en ubremset aksel belastet med det maksimalt tilladte akseltryk. Den afbremsede aksel hjul skal være monteret med dæk med den største diameter, som i henhold til fabrikanten er beregnet til den pågældende køretøjstype, når den er lastet til største tilladte totalmasse. For køretøjer med bremsning på alle hjul skal den forreste aksel være belastet til den teknisk tilladte totalmasse.

2.2.1.3.2.

Prøvningen skal gentages med ubelæsset køretøj; for traktorer kun med føreren og eventuelt en person til at følge prøvningens resultater.

2.2.1.3.3.

De krævede mindstepræstationer ved prøvningerne, der gælder såvel for ubelæsset som for belæsset køretøj, er for de enkelte køretøjsklasser anført i det følgende; køretøjet skal opfylde både den foreskrevne bremselængde og den foreskrevne gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration for den pågældende køretøjsklasse, men en egentlig måling af begge parametre vil ikke altid være påkrævet.

2.2.1.3.4.

Prøvestrækningen skal være vandret.

2.2.2.   Type 0-prøvning for køretøjer i klasse T og C

2.2.2.1.   Prøvningen udføres ved køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed, med motoren frakoblet. Denne hastighed kan være genstand for visse tolerancer. Under alle omstændigheder skal den foreskrevne minimale bremseeffektivitet opnås. Den foreskrevne maksimale bremselængde (ved bremselængdeformlen) beregnes med den faktiske prøvningshastighed.

2.2.2.2.   For at kontrollere overensstemmelsen med forskrifterne i bilag I, punkt 2.2.1.2.4, udføres en type 0-prøvning med frakoblet motor med en begyndelseshastighed på ikke mindre end 98 % af køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed. Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved anvendelse af parkeringsbremsesystemets betjeningsanordning eller ved anvendelse af hjælpebetjeningsanordningen, der tillader mindst delvis aktivering af driftsbremsesystemet, og decelerationen umiddelbart før køretøjet stopper, må ikke være mindre end 1,5 m/s2 ved indtil 30 km/h og 2,2 m/s2 ved over 30 km/h. Prøvningen udføres med belæsset køretøj. Kraften på betjeningsanordningen må ikke overskride de foreskrevne værdier.

2.2.2.3.   I tilfælde af køretøjer med styr og saddel eller køretøjer, som er udstyret med rat og bænkesæder eller skålsæder i en eller flere rækker, og som også er udstyret med transmission, der ikke kan kobles fra, da dette kan påvises af fabrikanten ved bremseprøvningen, skal køretøjet gennemføre type 0-prøvningen med tilkoblet motor.

2.2.3.   Type 0-prøvning for køretøjer i klasse R og S

2.2.3.1.   Påhængskøretøjets bremsevirkning kan beregnes enten på grundlag af decelerationstallet for traktoren plus påhængskøretøjet og den målte koblingskraft eller, i visse tilfælde, på grundlag af decelerationstallet for traktoren plus påhængskøretøjet, når kun påhængskøretøjet bremses. Traktorens motor skal være frakoblet under bremseprøvningen.

2.2.3.2.   Hvis påhængskøretøjet er monteret med trykluftsbremsesystem, må trykket i fødeledningen ikke overstige 700 kPa under bremseprøvningen, og signalværdien i kontrolledningen må ikke overstige følgende værdier alt efter installation:

2.2.3.2.1.

650 kPa i den pneumatiske kontrolledning

2.2.3.2.2.

En digital kravsværdi svarende til 650 kPa (som defineret i ISO 11992:2003, inklusive ISO 11992-2:2003 med ændring 1:2007) i den elektroniske kontrolledning.

2.2.3.3.   Hvis et påhængskøretøj er monteret med et hydraulisk bremsesystem:

2.2.3.3.1.

Den foreskrevne minimale bremsevirkning skal opnås med et tryk ved kontrolledningens slangekobling på højst 11 500 kPa

2.2.3.3.2.

Maksimumtrykket ved kontrolledningens slangekobling må ikke overstige 15 000 kPa.

2.2.3.4.   Med undtagelse af de i punkt 2.2.3.5 og 2.2.3.6 nævnte tilfælde er det for bestemmelse af påhængskøretøjets decelerationstal nødvendigt at måle decelerationstallet for traktoren plus påhængskøretøjet samt koblingskraften. Traktoren skal opfylde kravene i tillæg 1 med hensyn til relationen mellem forholdet TM/FM og trykket pm,

hvor

TM	=	summen af bremsekræfter målt ved hjulomkredsen af alle traktorens hjul
FM	=	samlet normal statisk reaktionskraft fra vejbelægningen på alle traktorens hjul
pm	=	tryk i kontrolledningen målt ved slangekoblingen

Decelerationstallet for påhængskøretøjet beregnes på grundlag af følgende formel:

zR = zR + M + D/FR

hvor

zR	=	påhængskøretøjets decelerationstal
zR + M	=	decelerationstal for traktoren og påhængskøretøjet
D	=	koblingskraft (trækkraft D > 0; trykkraft D < 0)
FR	=	samlet normal statisk reaktionskraft fra vejbelægningen på alle påhængskøretøjets hjul

2.2.3.5.   Hvis et påhængskøretøj har et kontinuert eller semikontinuert bremsesystem, hvor trykket i bremsecylinderen ikke ændres under bremsningen på trods af den dynamiske forskydning af akselbelastningen, tillades påhængskøretøjet afbremset alene. Decelerationstallet zR for påhængskøretøjet beregnes på grundlag af følgende formel:

hvor

R	=	rullemodstandstal — 0,02 for køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 40 km/h — 0,01 for køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h
FM	=	samlet normal statisk reaktionskraft fra vejbelægningen på alle traktorens hjul
FR	=	samlet normal statisk reaktionskraft fra vejbelægningen på alle påhængskøretøjets hjul

2.2.3.6.   Subsidiært kan bestemmelsen af påhængskøretøjets decelerationstal ske ved bremsning af påhængskøretøjet alene. I så fald skal det anvendte tryk være det samme som det, der måles i bremsecylinderen under bremsningen af vogntoget.

2.3.   Type I-prøvning (fadingprøvning)

Denne type prøvning skal udføres efter forskrifterne i punkt 2.3.1 eller 2.3.2, alt efter hvad der er relevant.

2.3.1.   Med gentaget bremsning

Traktorer i klasse T og C underkastes type I-prøvningen med gentaget bremsning.

2.3.1.1.   Driftsbremsesystemet for traktorer, som er omfattet af denne forordning, skal afprøves ved successivt at aktivere og løsne bremsen et antal gange. Køretøjet skal være fuldt belæsset og skal prøves i overensstemmelse med de i følgende tabel anførte betingelser:

Køretøjsklasse	Betingelser
	v1 [km/h]	v2 [km/h]	Δt (sek.)	n
T, C	80 % vmax	v1	60	20

hvor

v1	=	hastighed ved påbegyndelse af bremsning
v2	=	sluthastighed efter bremsning
vmax	=	køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed
n	=	antal bremsninger
Δt	=	varigheden af en bremsecyklus (tidsrummet mellem påbegyndelsen af en bremsning og påbegyndelsen af den følgende bremsning).

2.3.1.1.1.   For traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på under 40 km/h kan, som alternativ til de prøvningsbetingelser, der fremgår af tabellen i punkt 2.3.1.1, betingelserne i den følgende tabel anvendes:

Køretøjsklasse	Betingelser
	v1 [km/h]	v2 [km/h]	Δt (sek.)	n
T, C	80 % vmax	0,05 v1	60	18

2.3.1.2.   Tillader et køretøjs egenskaber ikke, at den for Δt foreskrevne varighed overholdes, kan denne øges; der skal i alle tilfælde ud over den tid, der kræves til bremsning og acceleration af køretøjet, være 10 sekunder til rådighed under hver bremsecyklus til stabilisering af hastigheden v1.

2.3.1.3.   Ved disse prøvninger skal aktiveringskraften på betjeningsanordningen afpasses således, at der ved den første bremsning opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3 m/s2. Denne kraft skal være den samme under alle følgende bremsninger.

2.3.1.4.   Under bremsningerne skal motoren hele tiden være tilkoblet i transmissionens højeste gear (undtagen overgear og lign.).

2.3.1.5.   Ved den fornyede acceleration efter bremsningen skal gearkassen anvendes på en sådan måde, at hastigheden v1 opnås på kortest mulig tid (den maksimale acceleration, som motor og gearkasse gør mulig).

2.3.1.6.   Hvis et køretøj er udstyret med automatiske bremsejusteringsanordninger, skal justeringen af bremserne forud for den ovenfor nævnte type I-prøvning alt efter behov foretages ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

2.3.1.6.1.

Ved køretøjer, der er udstyret med trykluftbremser, skal bremserne justeres således, at den automatiske bremsejusteringsanordning kan fungere. I dette øjemed justeres stempelvandringen til: so ≥ 1,1 × sre-adjust (dog ikke over en af fabrikanten angivet maksimalværdi) hvor S re-adjust er den i fabrikantens specifikationer fastsatte vandring, hvor den automatiske bremsejusteringsanordning begynder at justere på bremsens spillerum, når trykket i bremsecylinderen er 15 % af bremsesystemets driftstryk, dog mindst 100 kPa. Hvis den tekniske tjeneste er enig i, at det ikke er praktisk muligt at måle stempelvandringen, fastsættes startværdien efter aftale med den tekniske tjeneste. Fra ovennævnte udgangspunkt aktiveres bremsen 50 gange med et bremsetryk på 30 % af bremsesystemets driftstryk, dog mindst 200 kPa. Derefter aktiveres bremsen én gang med et tryk på > 650 kPa.

2.3.1.6.2.

For køretøjer med hydrauliske skivebremser er der ingen krav med hensyn til indstilling.

2.3.1.6.3.

På køretøjer med hydrauliske tromlebremser justeres bremserne som specificeret af fabrikanten.

2.3.2.   Med kontinuerlig bremsning

2.3.2.1.   Driftsbremsesystemet på køretøjer i klasse R1, R2, S1, R3a, R4a, S2a og R3b, R4b, S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk ikke overstiger 10 000 kg for de tre sidste køretøjsklasser.

Hvis ovennævnte køretøjer i klasse R3a, R4a, S2a og R3b, R4b og S2, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 10 000 kg for de sidste tre køretøjsklasser, ikke alternativt har bestået type III-prøvningen ifølge punkt 2.5, prøves de på en sådan måde, at energitilførslen til bremserne med belæsset køretøj svarer til den, der ville fremkomme i samme tidsrum ved et belæsset køretøj, der køres med en konstant hastighed på 40 km/h ned ad en bakke med 7 % hældning over en strækning på 1,7 km.

2.3.2.2.   Prøvningen kan udføres på en vandret strækning, idet påhængskøretøjet trækkes af et landbrugskøretøj; under prøvningen skal kraften på betjeningsanordningen afpasses således, at der opretholdes en konstant trækmodstand fra påhængskøretøjet (7 % af den maksimale stationære belastning på påhængskøretøjets aksler). Er det trækkende køretøjs trækkraft utilstrækkelig, kan prøvningen foretages ved en lavere hastighed over en tilsvarende længere strækning som følger:

Hastighed (km/h)	Afstand (i m)
40	1 700
30	1 950
20	2 500
15	3 100

2.3.2.3.   På påhængskøretøjer med automatisk bremsejusteringsanordning skal bremserne indstilles efter fremgangsmåden i punkt 2.5.4 ovenfor inden nedennævnte type I-prøvning.

2.3.3.   Bremsevirkning med varme bremser

2.3.3.1.   Ved afslutningen af type I-prøvningen (prøvningen, der er beskrevet i punkt 2.3.1 eller punkt 2.3.2) måles driftsbremsesystemets bremsevirkning med varme bremser under samme betingelser (især ved en konstant aktiveringskraft, der ikke er større end den faktisk anvendte gennemsnitskraft) som ved type 0-prøvningen med frakoblet motor (idet der dog kan optræde andre temperaturbetingelser).

2.3.3.2.   For traktorer må bremsevirkningen med varme bremser ikke ligge under 80 % af den bremsevirkning, der kræves for den pågældende klasse, og ikke under 60 % af den værdi, der er målt ved type 0-bremseprøvningen med frakoblet motor.

2.3.3.3.   For påhængskøretøjer skal bremsekraften ved varme bremser ved hjulenes omkreds ved prøvning ved 40 km/h imidlertid ikke være mindre end 36 % (for påhængskøretøjer med vmax > 30 km/h) eller 26 % (for påhængskøretøjer med vmax ≤ 30 km/h) af den kraft, der svarer til den maksimale stationære belastning på hjulene, og ikke under 60 % af den værdi, der er målt ved type 0-bremseprøvningen ved samme hastighed.

2.3.4.   Friløbsprøvning

I tilfælde af traktorer med automatisk bremsejusteringsanordning afkøles bremserne efter prøvningerne i punkt 2.3.3 ovenfor til en temperatur, der er repræsentativ for en kold bremse (dvs. ≤ 100 °C), og det kontrolleres, at køretøjet har friløb, idet det skal opfylde én af følgende betingelser:

2.3.4.1.

Hjulene skal dreje frit rundt (dvs. kunne drejes rundt med hånden).

2.3.4.2.

Hvis den asymptotiske temperaturstigning i tromle/skive ved kørsel med konstant hastighed v = 60 km/h og ikke-aktiverede bremser er på højst 80 °C, anses restbremsemomentet for acceptabelt.

2.4.   Type II-prøvning (køretøjets opførsel ved kørsel ned ad bakke)

Ud over type I-prøvningen skal traktorer i klasse Tb og Cb med en teknisk tilladt totalmasse på over 12 t desuden underkastes type II-prøvningen.

2.4.1.   Den belæssede traktor prøves på en sådan måde, at energiomsætningen svarer til den, der ville fremkomme i samme tidsrum ved en belæsset traktor, der med en gennemsnitshastighed af 30 km/h kører ned ad en bakke med 6 % hældning over en strækning på 6 km med benyttelse af retardersystem, hvis køretøjet er udstyret med et sådant. Gearet skal vælges således, at motoromdrejningstallet (min-1) ikke overskrider den af fabrikanten foreskrevne maksimalværdi.

2.4.2.   For køretøjer, hvor energien kun omsættes i en motorbremse, er en tolerance på ± 5 km/h tilladt for gennemsnitshastigheden; herved skal det gear benyttes, der giver en jævn hastighed så nær ved 30 km/h som muligt ved kørsel ned ad en bakke med 6 % hældning. Bestemmes motorbremsevirkningen ved decelerationsmåling, er det tilstrækkeligt, når den gennemsnitlige deceleration udgør mindst 0,5 m/s2.

2.4.3.   Ved prøvningens afslutning måles under samme betingelser som type 0-prøvningen (om end ved andre temperaturer) driftsbremsens bremsevirkning med varme bremser med motoren frakoblet. Denne bremsevirkning med varme bremser skal give en bremselængde, der ikke ligger over følgende værdier, og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der ikke ligger under følgende værdier, idet der benyttes en aktiveringskraft på ikke over 60 daN:

0,15 v + (1,33 v2/115)

(andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3,3 m/s2)

2.5.   Type III-prøvning (fadingprøvning) for belæssede køretøjer i følgende klasser:

2.5.1.   R3b, R4b, S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 10 000 kg

eller alternativt i klasserne

2.5.2.   R3a, R4a, S2a, når disse køretøjer ikke er prøvet i henhold til punkt 2.3.2.

2.5.3.   R3b, R4b, S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 10 000 kg.

2.5.4.   Prøvning på bane

2.5.4.1.   Inden nedenstående type III-prøvning justeres bremserne efter følgende fremgangsmåder, alt efter hvad der er relevant:

2.5.4.1.1.

Ved påhængskøretøjer, der er udstyret med trykluftbremser, skal bremserne justeres således, at den automatiske bremsejusteringsanordning kan fungere. I dette øjemed justeres stempelvandringen til: so ≥ 1,1 × sre-adjust (dog ikke over en af fabrikanten angivet maksimalværdi) hvor sre-adjust er den i fabrikantens specifikationer fastsatte vandring, hvor den automatiske bremsejusteringsanordning begynder at justere på bremsens spillerum, når trykket i bremsecylinderen er 100 kPa. Hvis den tekniske tjeneste er enig i, at det ikke er praktisk muligt at måle stempelvandringen, fastsættes startværdien efter aftale med den tekniske tjeneste. Fra ovennævnte udgangspunkt aktiveres bremsen 50 gange med et bremsetryk på 200 kPa. Derefter aktiveres bremsen én gang med et tryk på mindst 650 kPa.

2.5.4.1.2.

For påhængskøretøjer med hydrauliske skivebremser er der ingen krav med hensyn til indstilling.

2.5.4.1.3.

På påhængskøretøjer med hydrauliske tromlebremser justeres bremserne som specificeret af fabrikanten.

2.5.4.2.   Ved prøvningen på vej gælder følgende:

Antal bremsninger	20
Varigheden af en bremsecyklus:	60 s
Begyndelseshastighed før bremsning	60 km/h
Bremsninger	Ved disse prøvninger skal aktiveringskraften på betjeningsanordningen afpasses således, at der ved den første bremsning opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3 m/s2 ved massen PR for påhængskøretøjet. Denne kraft skal være den samme under alle følgende bremsninger.

Påhængskøretøjets decelerationstal beregnes efter formlen i dette bilags punkt 2.2.3.5:

Sluthastighed efter bremsning:

hvor

zR	=	påhængskøretøjets decelerationstal
zR + M	=	vogntogets decelerationstal (traktoren og påhængskøretøjet)
R	=	rullemodstandstal = 0,01
FM	=	samlet normalt statisk reaktionskraft mellem vejbane og hjul for traktoren (N)
FR	=	samlet normalt statisk reaktionskraft mellem vejbane og hjul for påhængskøretøjet (N)
F1	=	normal statisk reaktionskraft fra den del af påhængskøretøjets masse, som bæres af den/de ubremsede aksel/aksler (N)
F2	=	normal statisk reaktionskraft fra den del af påhængskøretøjets masse, som bæres af den/de bremsede aksel/aksler (N)
PR	=	PR = FR/g
v1	=	begyndelseshastighed (km/h)
v2	=	sluthastighed (km/h).

2.5.5.   Bremsevirkning med varme bremser

Ved afslutningen af prøvningen i henhold til punkt 2.5.4 måles driftsbremsens bremsevirkning med varme bremser under samme betingelser som ved type 0-prøvningen, dog med andre temperaturbetingelser og en begyndelseshastighed på 60 km/h. Bremsekraften med varme bremser ved hjulenes omkreds må på dette tidspunkt ikke være mindre end 40 % af den kraft, der svarer til den maksimale stationære belastning på hjulene, og ikke under 60 % af den værdi, der er målt ved type 0-prøvningen ved samme hastighed.

2.5.6.   Friløbsprøvning

Efter prøvningerne i punkt 2.5.5 ovenfor afkøles bremserne til en temperatur, der er repræsentativ for en kold bremse (dvs. < 100 °C), og det kontrolleres, at køretøjet har friløb, idet det skal opfylde én af følgende betingelser:

2.5.6.1.

Hjulene skal dreje frit rundt (dvs. kunne drejes rundt med hånden).

2.5.6.2.

Hvis den asymptotiske temperaturstigning i tromle/skive ved kørsel med konstant hastighed v = 60 km/h og ikke-aktiverede bremser er på højst 80 °C, anses restbremsemomentet for acceptabelt.

3.   Bremsesystemernes ydeevne

3.1.   Køretøjer i klasse T og C

3.1.1.   Driftsbremsesystemer

3.1.1.1.   Ved type 0-betingelser prøves driftsbremsesystemet under de betingelser, der er angivet i nedenstående tabel:

	vmax ≤ 30 km/h	vmax > 30 km/h
v	= vmax	= vmax
s (meter)	≤ 0,15 v + v2/92	≤ 0,15 v + v2/130
dm	≥ 3,55 m/s2	≥ 5 m/s2
F (fodbetjent styring)	≤ 600 N	≤ 600 N
F (håndbetjent styring)	≤400 N	≤ 400 N

hvor

vmax	=	køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed
v	=	foreskrevet prøvningshastighed
s	=	standselængde
dm	=	gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration
F	=	kraft på betjeningsanordning

3.1.1.2.   For en traktor, der er godkendt til at trække påhængskøretøjer i klasse R eller S uden bremser, skal der med det pågældende påhængskøretøj koblet til traktoren og belæsset til den af fabrikanten opgivne totalmasse, opnås den mindste bremsevirkning, der kræves for den tilsvarende traktor (ved type 0-prøvning med frakoblet motor).

Vogntogets bremsevirkning efterprøves ved beregning på grundlag af den faktisk opnåede største bremsevirkning af traktoren alene ved type 0-prøvning med frakoblet motor med belæsset og ubelæsset traktor (eventuelt også delvist belæsset som defineret af traktorfabrikanten), ved følgende formel (ingen prøvning med tilkoblet påhængskøretøj uden bremser er påkrævet):

hvor

dM+R	=	beregnet gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration af traktoren med tilkoblet påhængskøretøj uden bremser, i m/s2
dM	=	gennemsnitlig maksimal fuldt udviklet deceleration af traktoren alene, opnået under type 0-prøvningen med motor frakoblet, i m/s2
PM	=	massen af traktoren (hvis relevant, herunder eventuel ballast og/eller supplerende belastning)
PM_laden	=	traktorens masse (belæsset)
PM_par_laden	=	traktorens masse (delvist belæsset)
PM_unladen	=	traktorens masse (ubelæsset)
PR	=	en del af den maksimale masse, der bæres af akslen (akslerne) på et påhængskøretøj uden driftsbremse, der kan tilkobles (som angivet af fabrikanten)
»PM + R«	=	vogntogets masse (massen »PM« + opgivet masse for påhængskøretøj uden bremser PR)

3.1.1.2.1.   Krævet minimal bremsevirkning for vogntog

Vogntogets minimale bremsevirkning må ikke være mindre end 4,5 m/s2 for traktorer med vmax > 30 km/h og ikke mindre end 3,2 m/s2 for traktorer med vmax ≤ 30 km/h i belæsset og ubelæsset stand. På foranledning af traktorfabrikanten kan yderligere en type 0-prøvning udføres af den tekniske tjeneste med en delvist belæsset masse for traktoren, der er angivet af fabrikanten, for at fastlægge den maksimalt tilladte trukne masse uden bremser, der opfylder den krævede minimale bremsevirkning for en sådan »vogntogsmasse«.

De målte værdier af »dm« for ovennævnte belæsningstilstande og de tilsvarende beregnede værdier »dM+R« skal registreres i prøvningsrapporten.

Den maksimale angivne værdi for massen for påhængskøretøjer uden bremser må ikke være over 3 500 kg.

3.1.2.   Nødbremsesystem

Ved anvendelse af nødbremsesystemet skal der, også når den betjeningsanordning, der aktiverer den, er bestemt til andre bremsefunktioner, opnås en bremselængde, der ikke ligger over følgende værdier, og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der ikke ligger under følgende værdier:

Traktorer med vmax ≤ 30 km/h:	0,15 v + (v2/39)
(andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på dm = 1,5 m/s2)

Traktorer med vmax > 30 km/h:	0,15 v + (v2/57)
(andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på dm = 2,2 m/s2)

Den foreskrevne bremsevirkning skal opnås ved anvendelse af en betjeningsanordning med en kraft på højst 600 N (fodbetjent betjeningsanordning) eller 400 N (håndbetjent betjeningsanordning). Betjeningsanordningen skal være placeret således, at den nemt og hurtigt kan anvendes af føreren.

3.1.3.   Parkeringsbremsesystem

3.1.3.1.   Parkeringsbremsesystemet skal, også når det er kombineret med en af de andre bremseanordninger, kunne holde det belæssede køretøj stationært på en skråning med 18 % hældning i begge retninger. Dette krav skal også være opfyldt under afkølingsperioden. Afkølingsperioden anses for afsluttet, når bremserne har nået en temperatur på 10 °C over den omgivende temperatur.

3.1.3.2.   For køretøjer i klasse T4.3 skal parkeringsbremsesystemet, også når det er kombineret med en af de andre bremseanordninger, kunne holde en belæsset traktor stationær på en skråning med 40 % hældning i begge retninger. Dette krav skal også være opfyldt under afkølingsperioden. Afkølingsperioden anses for afsluttet, når bremserne har nået en temperatur på 10 °C over den omgivende temperatur.

3.1.3.3.   Prøvning af parkeringsbremsevirkning med varme og kolde bremser

Med henblik på at kontrollere, at parkeringsbremsen kan holde en belæsset traktor på en op- eller nedadgående hældning som krævet i punkt 3.1.3.1 og 3.1.3.2 skal målingerne foretages under følgende betingelser:

—	Opvarmning af bremserne til en temperatur på ≥ 100 °C (målt på skivens friktionsflade eller på tromlens yderside)

—	Varm statisk prøvning af parkeringsbremsesystemet ved en temperatur på ≥ 100 °C

—	Kold statisk prøvning af parkeringsbremsesystemet ved en temperatur på ≤ omgivende temperatur + 10 °C.

I tilfælde af bremser i oliebad, skal den metode, hvorved denne prøvning udføres, aftales mellem køretøjets fabrikant og den tekniske tjeneste. Bedømmelsesmetoden og resultaterne vedlægges typegodkendelsesrapporten.

3.1.3.4.   For traktorer, til hvilke det er tilladt at koble påhængskøretøjer, skal traktorens parkeringsbremsesystem kunne holde vogntoget med den tilladte maksimale masse som foreskrevet af traktorfabrikanten stationært på en skråning med 12 % hældning i begge retninger.

I tilfælde, hvor dette krav ikke kan opfyldes på grund af fysiske begrænsninger (f.eks. for begrænset friktion mellem dæk og vej til, at der kan skabes tilstrækkelig bremsekraft), anses dette krav for at være opfyldt, når de alternative krav i punkt 3.1.3.4 sammenholdt med punkt 2.2.1.20 i bilag I er opfyldt.

3.1.3.4.1.   Kravet i punkt 3.1.3.4 anses for opfyldt, når betingelserne i punkt 3.1.3.4.1.1 eller 3.1.3.4.1.2 nedenfor er opfyldt:

3.1.3.4.1.1.

Selv uden at traktorens motor kører, forbliver vogntoget med den maksimalt tilladte masse stationært på den foreskrevne hældning, når føreren fra førersædet ved anvendelse af en enkelt betjeningsanordning har aktiveret traktorens parkeringsbremsesystem og påhængskøretøjets driftsbremsesystem eller kun ét af disse to bremsesystemer.

3.1.3.4.1.2.

Traktorens parkeringsbremsesystem kan holde traktoren stationært tilsluttet til et ikke-bremset påhængskøretøj med en masse svarende til den højeste »vogntogsmasse PM+R« opgivet i prøvningsrapporten. »PM+R« = vogntogets masse (massen »PM« + den angivne masse for påhængskøretøjer uden bremse PR) i henhold til punkt 3.1.1.2 og prøvningsrapporten. »PM« = massen af traktoren (hvis relevant, herunder eventuel ballast og/eller supplerende belastning eller begge).

3.1.3.5.   Et parkeringsbremsesystem, som skal aktiveres flere gange, før det opnår den foreskrevne effektivitet, er tilladt.

3.1.4.   Restbremsevirkning efter svigt i bremsetransmissionen

3.1.4.1.   For traktorer i klasse Tb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h, skal restbremsevirkningen i driftsbremsesystemet i tilfælde af svigt i en del af dets transmission medføre en bremseafstand, der ikke overstiger følgende værdier, og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der ikke ligger under følgende værdier, idet der benyttes en aktiveringskraft på ikke over 70 daN ved en type 0-prøvning med motoren frakoblet på grundlag af følgende begyndelseshastigheder for den pågældende køretøjsklasse:

v [km/h]	Bremselængde, BELÆSSET — [m]	dm [m/s2]	Bremselængde, UBELÆSSET — [m]	dm [m/s2]
40		1,3		1,3

Dette krav må ikke ses som en afvigelse fra kravene vedrørende nødbremsning.

3.1.4.2.   Prøvningen af restbremseeffektiviteten sker ved at simulere de faktiske fejlmuligheder i driftsbremsesystemet.

3.2.   Køretøjer i klasse R og S

3.2.1.   Driftsbremsesystem

3.2.1.1.   Forskrifter for prøvning af køretøjer i klasse R1 eller S1

Hvis påhængskøretøjer i klasse R1 eller S1 er udstyret med et driftsbremsesystem, skal dettes bremsevirkning opfylde forskrifterne for køretøjer i klasse R2 eller S2.

3.2.1.2.   Forskrifter for prøvning af køretøjer i klasse R2

Er driftsbremsesystemet kontinuert eller semikontinuert, skal den samlede bremsekraft, der virker langs de bremsende hjuls omkreds, andrage mindst X % af den kraft, der svarer til den maksimale stationære belastning af hjulene.

X	=	50 for påhængskøretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 30 km/h
X	=	35 for påhængskøretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 30 km/h

Hvis påhængskøretøjet er monteret med trykluftsbremsesystem, må trykket i kontrolledningen ikke være over 650 kPa (og/eller den tilsvarende digitale kravsværdi som defineret i ISO 11992:2003, inklusive ISO 11992-2:2003 med ændring 1:2007 i den elektroniske kontrolledning) og trykket i fødeledningen ikke overstige 700 kPa under bremseprøvningen.

Hvis påhængskøretøjet er monteret med trykluftbremsesystem, må trykket i kontrolledningen ikke være over 11 500 kPa, og trykket i fødeledningen skal være mellem 1 500 kPa og 1 800 kPa under bremseprøvningen.

Prøvningshastigheden er 60 km/h eller påhængskøretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed, alt efter hvilken værdi der er lavest.

Er bremsesystemet udført som påløbsbremse, skal det opfylde forskrifterne i bilag VIII.

3.2.1.3.   Forskrifter for prøvning af køretøjer i klasse R3, R4 eller S2

Den samlede bremsekraft, der virker langs de bremsende hjuls omkreds, skal andrage mindst X % af den kraft, der svarer til den maksimale stationære belastning af hjulene.

X	=	50 for påhængskøretøjer i klasse R3, R4 og S2 med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 30 km/h
X	=	35 for påhængskøretøjer i klasse R3a, R4a og S2a med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 30 km/h

Hvis påhængskøretøjer er monteret med trykluftbremsesystem, må trykket i kontrolledningen ikke være over 650 kPa og i trykket i fødeledningen ikke over 700 kPa under bremseprøvningen.

Prøvningshastigheden er 60 km/h eller påhængskøretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed, alt efter hvilken værdi der er lavest.

Hvis påhængskøretøjet er monteret med trykluftbremsesystem, må trykket i kontrolledningen ikke være over 11 500 kPa, og trykket i fødeledningen skal være mellem 1 500 kPa og 1 800 kPa under bremseprøvningen.

3.2.1.4.   Inden for en akselgruppe er blokering af hjulene på en aksel ved type 0-prøvningsproceduren tilladt. Denne forskrift skal ikke opfattes som en undtagelse fra forskriften i punkt 6.3.1 i bilag XI om blokering af direkte kontrollerede hjul.

3.2.2.   Parkeringsbremsesystem

3.2.2.1.   Et påhængskøretøjs parkeringsbremsesystem skal, når køretøjet er frakoblet traktoren, kunne holde det belæssede påhængskøretøj stationært på en skråning med 18 % hældning i begge retninger.

3.2.2.2.   Kravene i punkt 3.2.2.1 skal være opfyldt, selv under afkølingsperioden. Afkølingsperioden anses for afsluttet, når bremserne har nået en temperatur på 10 °C over den omgivende temperatur.

3.2.2.3.   Prøvning af parkeringsbremsevirkning med varme og kolde bremser

Prøvningsforskriften som specificeret i punkt 3.1.3.3 finder tilsvarende anvendelse.

3.2.3.   Automatisk bremsesystem

Bremsevirkningen af det automatiske bremsesystem i tilfælde af svigt, som beskrevet i punkt 2.2.1.17 og 2.2.1.18 i bilag I, ved prøvning af det belæssede køretøj ved en hastighed på 40 km/h eller 0,8 vmax (alt efter hvilken værdi er lavest), må ikke være mindre end 13,5 % af den maksimale stationære belastning af hjulene. Blokering af hjulene ved en bremsevirkning på over 13,5 % er tilladt.

3.3.   Responstid for køretøjer i klasse T, C, R og S

3.3.1.   For alle køretøjer, hvor driftsbremsen helt eller delvist er afhængig af en anden energikilde end førerens muskelkraft, skal følgende betingelser være opfyldt:

3.3.1.1.

Ved katastrofeopbremsning må der højst forløbe 0,6 sekunder fra det øjeblik, hvor påvirkningen af betjeningsanordningen påbegyndes, til det øjeblik, hvor bremsekraften ved den mest ugunstigt placerede aksel når en værdi svarende til den foreskrevne bremsevirkning.

3.3.1.2.

For så vidt angår køretøjer, der er monteret med trykluftbremser, påhængskøretøjer med hydrauliske bremsesystemer eller traktorer med hydrauliske kontrolledninger, anses kravene i punkt 3.3.1 for opfyldt, hvis køretøjet opfylder forskrifterne i bilag III.

3.3.1.3.

For traktorer med hydraulisk bremsesystem anses kravene i punkt 3.3.1 ovenfor for opfyldt, hvis under en katastrofeopbremsning køretøjets deceleration eller trykket ved den mindst gunstigt placerede bremsecylinder inden for 0,6 sekunder når en værdi svarende til den foreskrevne bremsevirkning.

3.3.1.4.

Når der er tale om traktorer med én bremsende aksel og automatisk indkobling af drev for alle andre aksler under bremsning, anses kravene i punkt 3.3.1 for opfyldt, hvis traktoren opfylder både den foreskrevne bremselængde og den foreskrevne gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration for den pågældende køretøjsklasse i henhold til punkt 3.1.1.1, men i dette tilfælde er det nødvendigt at måle begge parametre.