Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1125

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1125/2014 af 19. september 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have EØS-relevant tekst

OJ L 305, 24.10.2014, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2014/1125/oj

24.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1125/2014

af 19. september 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (1), særlig artikel 29, stk. 2, litra a), andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 29, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/17/EU skal kreditformidlere have en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de geografiske områder, hvor de tilbyder deres tjenesteydelser, eller en tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af faglig forsømmelighed.

(2)

Kravet om, at kreditformidlere i realkreditsektoren skal have en erhvervsansvarsforsikring eller en tilsvarende garanti er et nyt lovgivningskrav på EU-plan, men findes allerede på nationalt plan i nogle medlemsstater. De medlemsstater, der har erfaringer med krav vedrørende sådanne erhvervsansvarsforsikringer, har den største andel af realkreditlångivning gennem kreditformidlere i EU, en mangeårig høj grad af markedsindtrængning fra kreditformidleres side og følgelig også en mere specifik tilgang til regulering af sektoren. EU-bestemmelser om minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den tilsvarende garanti bør derfor være baseret på erfaringerne i disse medlemsstater, når det skal fastsættes, hvilken metode det er mest hensigtsmæssigt at anvende til beregning af dette minimumsbeløb.

(3)

Denne metode vil være egnet for Unionen som helhed, herunder for medlemsstater med mindre realkreditmarkeder. Det skyldes, at krav mod kreditformidlere ikke hænger sammen med den underliggende realkreditgæld, som kan variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, men er baseret på faglig forsømmelighed, og at den deraf følgende skade varierer langt mindre.

(4)

I henhold til artikel 29, stk. 2, litra a), tredje afsnit, i direktiv 2014/17/EU skal bestemmelserne om minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den tilsvarende garanti gennemgås med regelmæssige mellemrum. Det kan derfor tænkes, at der i fremtiden vil være andre muligheder eller metodologier, der er mere hensigtsmæssige til at fastslå størrelsen af disse forpligtelser for kreditformidlere, navnlig efterhånden som der bliver flere historiske data til rådighed, og der indhøstes flere erfaringer med tilsynspraksis i tilknytning erhvervsansvarsforsikringsordningerne, og hvordan de fungerer.

(5)

For at minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den tilsvarende garanti kan fastsættes klart, og for at sikre en mere harmoniseret tilgang i hele Unionen bør anvendelsen af dette minimumsbeløb fastsættes pr. krav og pr. år. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF (2) indeholder et krav om et minimumsbeløb for erhvervsansvarsforsikringen eller den tilsvarende garanti gældende pr. år og pr. krav. De fleste forsikringsformidlere, og deres forsikrere, er således bekendt med denne tilgang, og det er derfor hensigtsmæssigt at indføre en lignende ordning for kreditformidlere. De fleste medlemsstater, i hvis nationale lovgivning det kræves, at kreditformidlere har en erhvervsansvarsforsikring, anvender desuden en sådan tilgang. Der bør derfor i bestemmelserne om erhvervsansvarsforsikring for kreditformidlere være en sådan sondring pr. år og pr. krav.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(7)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have, jf. artikel 29, stk. 2, litra a), første afsnit, i direktiv 2014/17/EU, er:

a)

460 000 EUR pr. krav

b)

sammenlagt 750 000 EUR for alle krav i løbet af et kalenderår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. september 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).


Top