EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0788

Kommissionens forordning (EU) nr. 788/2014 af 18. juli 2014 om fastsættelse af detaljerede regler for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder og tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, jf. artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 EØS-relevant tekst

OJ L 214, 19.7.2014, p. 12–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 08/08/2014

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/788/oj

19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 788/2014

af 18. juli 2014

om fastsættelse af detaljerede regler for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder og tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, jf. artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (1), særlig artikel 14, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009 har Kommissionen beføjelse til at træffe afgørelse om at pålægge anerkendte organisationer som defineret i den nævnte forordnings artikel 2 bøder og tvangsbøder eller at tilbagekalde anerkendelsen af disse for derved at sikre håndhævelsen af de krav og forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordning, og navnlig fjerne alle potentielle trusler mod sikkerheden eller miljøet.

(2)

Af hensyn til gennemsigtigheden er det hensigtsmæssigt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009 at fastsætte en detaljeret forretningsorden for beslutningsproceduren og Kommissionens metode til beregning af bøder og tvangsbøder, således at de berørte organisationer kender dem på forhånd, bl.a. de specifikke kriterier, Kommissionen anvender til at vurdere overtrædelsernes grovhed, og i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen.

(3)

Indførelsen af muligheden for at pålægge bøder og tvangsbøder giver Kommissionen et supplerende redskab, så den kan reagere mere nuanceret, fleksibelt og afpasset på en anerkendt organisations overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 391/2009 end ved blot at tilbagekalde anerkendelsen.

(4)

Tvangsbøder bør være effektive, når det drejer sig om at sikre, at der straks og på hensigtsmæssig vis rettes op på situationen, hvis de forpligtelser og krav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 391/2009, ikke opfyldes. I medfør af forordning (EF) nr. 391/2009 får Kommissionen derfor beføjelse til at anvende tvangsbøder, når en anerkendt organisation ikke efter et rimeligt tidsrum har truffet de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som Kommissionen kræver, og indtil den pågældende anerkendte organisation har truffet de krævede foranstaltninger. I lyset af sagens omstændigheder kan den daglige tvangsbøde om nødvendigt gradvis forhøjes for derved at afspejle, hvor hastende de krævede foranstaltninger er.

(5)

En enkel måde at sikre, at bøder og tvangsbøder virker afskrækkende, men samtidig fortsat står i et rimeligt forhold til både sagens grovhed og den pågældende organisations økonomiske formåen i lyset af, at de anerkendte organisationer varierer i størrelse, er ved at beregne bøder og tvangsbøder som en andel af organisationens omsætning under hensyntagen til det loft, der er fastsat i forordning (EF) nr. 391/2009.

(6)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør det klart anføres, under hvilke omstændigheder det maksimale samlede bøde- og tvangsbødebeløb anvendes. Af samme årsager bør det også fastsættes, hvordan den samlede gennemsnitlige omsætning i de forudgående tre regnskabsår for aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 391/2009, beregnes for den enkelte anerkendte organisation.

(7)

Det er hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med en afgørelse om at tilbagekalde anerkendelsen af en organisation på grundlag af betingelserne i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009 tages hensyn til alle de faktorer, der er knyttet til det overordnede mål om at føre tilsyn med anerkendte organisationers virke og samlede arbejdsindsats, herunder hvor effektive allerede pålagte bøder og tvangsbøder for gentagne og grove overtrædelser af nævnte forordning er.

(8)

Der bør fastsættes en særlig procedure, der gør det muligt for Kommissionen på eget initiativ eller på en eller flere medlemsstaters anmodning at tilbagekalde anerkendelsen af en organisation i henhold til forordning (EF) nr. 391/2009, ud over Kommissionens beføjelser til at vurdere de anerkendte organisationer og pålægge bøder og tvangsbøder i henhold til de i nærværende forordning fastsatte procedurer.

(9)

Det er vigtigt, at en afgørelse om at pålægge bøder og tvangsbøder eller tilbagekalde en anerkendelse i henhold til denne forordning udelukkende tager udgangspunkt i de årsager, som den berørte anerkendte organisation har kunnet fremkomme med bemærkninger til.

(10)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig vedrørende retten til et forsvar og fortrolighedsprincippet og princippet om ne bis in idem i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols almene retsprincipper og retspraksis.

(11)

Afgørelser om bøder og tvangsbøder bør kunne tvangsfuldbyrdes i henhold til artikel 299 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og underkastes prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol.

(12)

Af billighedsgrunde og af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med gennemførelsen af proceduren er det nødvendigt at fastsætte detaljerede regler for beregningen af de frister, som Kommissionen fastsætter under proceduren, og de forældelsesfrister for pålæggelse og inddrivelse af bøder og tvangsbøder, som Kommissionen anvender, under hensyntagen til datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 391/2009.

(13)

Håndhævelsen af denne forordning kræver et effektivt samarbejde mellem de berørte medlemsstater, Kommissionen og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur. Med henblik herpå er det nødvendigt at præcisere hver af disse parters rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de procedurer, der er fastsat i denne forordning for at sikre, at undersøgelses-, beslutnings- og opfølgningsprocedurerne bliver effektive, jf. artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der blev nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om Kommissionens gennemførelse af artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009.

Der fastsættes kriterier for beregningen af bødernes og tvangsbødernes størrelse og for beslutningsproceduren for pålæggelse af en bøde eller en tvangsbøde eller tilbagekaldelse af anerkendelsen af en anerkendt organisation på Kommissionens eget initiativ eller på en medlemsstats anmodning.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 391/2009 finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af denne forordning.

Derudover finder følgende definition anvendelse:

»berørt medlemsstat«: enhver medlemsstat, der har overdraget ansvaret for inspektion, syn og certificering af skibe, der fører deres flag, til en anerkendt organisation i overensstemmelse med internationale konventioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (3), herunder den medlemsstat, der har indgivet anmodningen om anerkendelse af den pågældende organisation til Kommissionen, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 391/2009.

KAPITEL II

BØDER OG TVANGSBØDER

Artikel 3

Påvisning af overtrædelser

1.   Kommissionen fastslår, at der er sket en overtrædelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009, hvis

a)

en anerkendt organisations alvorlige eller gentagne overtrædelse af forpligtelsen til at opfylde et af de minimumskriterier, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 391/2009, eller dets forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 4, og artikel 9, 10 og 11 i forordning (EF) nr. 391/2009 viser, at der er alvorlige mangler i en anerkendt organisations struktur, systemer, procedurer eller interne kontrol

b)

en anerkendt organisations arbejdsindsats bliver dårligere under hensyntagen til Kommissionens beslutning 2009/491/EF (4), og det viser, at der er alvorlige mangler i en anerkendt organisations struktur, systemer, procedurer eller interne kontrol

c)

en anerkendt organisation med forsæt har givet Kommissionen forkerte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger i forbindelse med dens vurdering eller på anden måde har lagt hindringer i vejen for denne vurdering.

2.   I alle overtrædelsessager i medfør af denne forordning påhviler bevisbyrden Kommissionen.

Artikel 4

Beregning af bøder

1.   Der pålægges først for hver overtrædelse, der er fastslået på grundlag af artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009, et bødegrundbeløb på 0,6 % af den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning, jf. artikel 9.

2.   Med henblik på beregningen af den individuelle bøde for hver overtrædelse øges eller mindskes de i stk. 1 omhandlede bødegrundbeløb på grundlag af overtrædelsens grovhed og følger, særlig i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen, jf. henholdsvis artikel 5 og 6.

3.   Den individuelle bøde kan højst udgøre 1,8 % af den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning.

4.   Når en anerkendt organisations handling eller undladelse alene udgør grundlaget for to eller flere overtrædelser i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 391/2009, som er fastslået i henhold til nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), bliver den heraf følgende individuelle bøde den højeste af de individuelle bøder beregnet for de bagved liggende overtrædelser

5.   Den samlede bøde, der pålægges en anerkendt organisation i en enkelt afgørelse, er summen af alle de individuelle bøder, der følger af anvendelsen af denne artikels stk. 1 til 4, uden at dette berører de maksimumslofter, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009 som specificeret i nærværende forordnings artikel 8.

Artikel 5

Vurdering af overtrædelsernes grovhed

Kommissionen tager ved vurderingen af de enkelte overtrædelsers grovhed hensyn til alle relevante skærpende eller formildende omstændigheder, navnlig følgende:

a)

hvorvidt organisationen har udvist uagtsomhed eller forsætlighed

b)

antallet af den anerkendte organisations handlinger eller undladelser, der giver anledning til overtrædelsen

c)

hvorvidt overtrædelsen påvirker enkelte afdelinger, geografiske områder eller hele organisationen

d)

hvorvidt det er den anerkendte organisations gentagelse af handlinger eller undladelser, som giver anledning til overtrædelsen

e)

overtrædelsens varighed

f)

en forkert beskrivelse af skibenes reelle stand i certifikater og overensstemmelsesdokumenter udstedt af den anerkendte organisation eller medtagelse af forkerte eller vildledende oplysninger heri

g)

tidligere sanktioner, herunder bødestraf, som er pålagt samme anerkendte organisation

h)

hvorvidt overtrædelsen skyldes en aftale mellem anerkendte organisationer eller samordnet praksis, som har til formål eller følge, at kravene og forpligtelserne i forordning (EF) nr. 391/2009 ikke opfyldes

i)

den anerkendte organisations omhyggelighed og samarbejdsvilje ved afdækningen af de relevante handlinger eller undladelser, og når Kommissionen fastslår, at der er tale om overtrædelser.

Artikel 6

Vurdering af følgerne af overtrædelser

Kommissionen tager ved vurderingen af følgerne af de enkelte overtrædelser, særlig i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen, hensyn til alle relevante skærpende eller formildende omstændigheder, navnlig følgende:

a)

arten og omfanget af de mangler, der reelt eller potentielt påvirker den flåde, der er certificeret af organisationen, hvilket nævnte organisation som følge af overtrædelsen ikke har opdaget eller ikke er i stand til at opdage eller ikke i tide har krævet eller kunnet kræve afhjulpet, under hensyntagen til navnlig kriterierne for tilbageholdelse af et skib som fastsat i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF (5) om havnestatskontrol

b)

andelen af den flåde, som organisationen har certificeret, der reelt eller potentielt er berørt

c)

alle andre omstændigheder, der udgør specifikke identificerbare risici såsom den type skib, der reelt eller potentielt er berørt.

Artikel 7

Tvangsbøder

1.   Kommissionen kan som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009 pålægge den pågældende organisation tvangsbøder, uden at det berører de bøder, der pålægges i medfør af artikel 3, for derved at sikre, at der træffes forebyggende og afhjælpende foranstaltninger som krævet af Kommissionen under dens vurdering af den anerkendte organisation.

2.   I forbindelse med afgørelsen om at pålægge bøder i henhold til artikel 3 kan Kommissionen også fastsætte de tvangsbøder, der skal pålægges den anerkendte organisation, hvis og så længe den ikke træffer afhjælpende foranstaltninger eller uden gyldig grund ikke bringer overtrædelsen til ophør.

3.   I afgørelsen om tvangsbøder fastsættes den frist, inden for hvilken den anerkendte organisation skal træffe de krævede foranstaltninger.

4.   Tvangsbøderne finder anvendelse fra dagen efter udløbet af den i stk. 3 fastsatte frist til den dag, hvor organisationen har truffet passende afhjælpende foranstaltninger, forudsat at Kommissionen anser de afhjælpende foranstaltninger for at være tilfredsstillende.

5.   De daglige tvangsbøder for hver overtrædelse udgør 0,0033 % af den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9. Med henblik på beregningen af det enkelte tvangsbødebeløb for hver overtrædelse tilpasses grundbeløbet på grundlag af overtrædelsens grovhed og under hensyntagen til, i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen, jf. artikel 5 og 6 i nærværende forordning.

6.   I lyset af sagens omstændigheder og navnlig på grundlag af, hvor meget det haster, at den pågældende organisation træffer afhjælpende foranstaltninger, kan Kommissionen forhøje den daglige tvangsbøde op til følgende loft:

a)

når den anerkendte organisation overskrider den frist, der er fastsat i medfør af stk. 3, med mere end 120 dage, fra den 121. dag til den 300. dag efter fristens udløb med 0,005 % pr. dag af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9

b)

når den anerkendte organisation overskrider den frist, der er fastsat i medfør af stk. 3, med mere end 300 dage, fra den 301. dag efter fristens udløb med 0,01 % pr. dag af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9.

7.   Den samlede tvangsbøde, der pålægges i medfør af denne artikel, individuelt eller sammen med bøder, må ikke overstige det loft, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009 som specificeret i nærværende forordnings artikel 8.

Artikel 8

Fastsættelse af det højeste samlede bøde- og tvangsbødebeløb

Det højeste samlede bøde- og tvangsbødebeløb, der kan pålægges en anerkendt organisation som fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009, fastsættes som følger:

a)

det samlede bødebeløb, der pålægges en anerkendt organisation i henhold til artikel 4 inden for et regnskabsår under hensyntagen til datoen for afgørelsen om pålæggelse af bøder og i tilfælde af mere end én afgørelse om at pålægge organisationen bøder, datoen for den første afgørelse om at pålægge organisationen en bøde, må ikke overstige 5 % af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9

b)

det samlede bødebeløb, der pålægges en anerkendt organisation i henhold til artikel 4 inden for et regnskabsår, og som beregnes i henhold til stk. 1, og de tvangsbøder, der pålægges i medfør af samme afgørelse, jf. artikel 7, stk. 2, og som forhøjes, så længe organisationen ikke træffer passende afhjælpende foranstaltninger, må ikke overstige 5 % af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9. Ved inddrivelsen af tvangsbøderne må Kommissionen ikke overstige loftet på 5 %, jf. dog artikel 21

c)

det samlede tvangsbødebeløb, der pålægges en anerkendt organisation i henhold til artikel 7, stk. 1, og som forhøjes, så længe organisationen ikke træffer passende forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, må ikke overstige 5 % af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9. Ved inddrivelsen af tvangsbøderne må Kommissionen ikke overstige loftet på 5 %, jf. dog artikel 21.

Artikel 9

Beregning af omsætningen

1.   Med henblik på denne forordning er den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning en tredjedel af de beløb, der opnås ved over de tre regnskabsår, der går forud for Kommissionens afgørelse, at tilføje den samlede omsætning i den moderselskabsenhed, der er indehaver af anerkendelsen, og alle de retlige enheder, som anerkendelsen gælder for ved udgangen af hvert år.

2.   I tilfælde af en koncern med attesterede konsoliderede regnskaber medtages den i stk. 1 omhandlede omsætning, hvad angår moderselskabet og alle de retlige enheder, der indgår i koncernen, og som anerkendelsen gælder for ved udgangen af hvert regnskabsår, i disse enheders konsoliderede indtægter.

3.   I medfør af stk. 1 og 2 tages der kun hensyn til de aktiviteter, der falder ind under forordning (EF) nr. 391/2009.

KAPITEL III

TILBAGEKALDELSE AF ANERKENDELSE

Artikel 10

Tilbagekaldelse af anerkendelse

1.   I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a) til e), i forordning (EF) nr. 391/2009 kan Kommissionen på eget initiativ eller på en medlemsstats anmodning vedtage en afgørelse om at tilbagekalde en organisations anerkendelse.

2.   For at afgøre, om gentagne og grove tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskravene udgør en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, jf. artikel 7, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 391/2009, skal følgende elementer tages i betragtning:

a)

de oplysninger og omstændigheder, der henvises til i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009, navnlig i lyset af de omstændigheder, der er omhandlet i forordningens artikel 5 og 6

b)

de krav og eventuelt de tærskler, der er fastsat i beslutning 2009/491/EF.

3.   Når størrelsen af de bøder og tvangsbøder, der pålægges en anerkendt organisation, når det loft, der er fastsat i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009, og den anerkendte organisation ikke har truffet hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger, kan Kommissionen anse disse foranstaltninger for ikke at have opfyldt deres formål, nemlig at fjerne alle potentielle trusler mod sikkerheden eller miljøet.

Artikel 11

Procedure for tilbagekaldelse af anerkendelsen på en medlemsstats anmodning

1.   Hvis en medlemsstat anmoder Kommissionen om at tilbagekalde anerkendelsen af en organisation, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009, skal den gøre det skriftligt.

2.   Den anmodende medlemsstat forklarer årsagerne til anmodningen nærmere og om nødvendigt under henvisning til kravene i artikel 7, stk. 1, og de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009 og de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2 og 3, i nærværende forordning.

3.   Den anmodende medlemsstat sender Kommissionen al den dokumentation, der er nødvendig for at understøtte anmodningen, behørigt klassificeret og nummereret.

4.   Kommissionen anerkender modtagelsen af medlemsstatens anmodning skriftligt.

5.   Hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger, præciseringer eller dokumentation for at træffe afgørelse, informerer den den anmodende medlemsstat herom og opfordrer den til at supplere den allerede indsendte dokumentation inden for en fastsat frist, som ikke må være på under fire uger. Medlemsstatens anmodning anses ikke for fuldstændig, før alle nødvendige oplysninger er fremlagt.

6.   Hvis Kommissionen konkluderer, at medlemsstatens anmodning er begrundet, sender den inden et år fra modtagelsen af den fuldstændige anmodning den berørte organisation en klagepunktsmeddelelse, jf. artikel 12, med henblik på tilbagekaldelsen af anerkendelsen i henhold til denne forordning. I så tilfælde skal den anmodende medlemsstat gives den behandling og de rettigheder, som en berørt medlemsstat har ret til i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

Hvis Kommissionen inden for samme frist konkluderer, at medlemsstatens anmodning er uberettiget, informerer den den anmodende medlemsstat med angivelse af årsagerne hertil og opfordrer den til at fremkomme med sine bemærkninger inden for en fastsat frist, som ikke må være på under tre måneder. Inden seks måneder efter modtagelsen af disse bemærkninger bekræfter Kommissionen enten, at anmodningen er ubegrundet, eller udsteder en klagepunktsmeddelelse i henhold til dette stykkes første afsnit.

7.   Hvis Kommissionen konkluderer, at medlemsstatens anmodning er ubegrundet, eller den fortsat er ufuldstændig efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 5, kan Kommissionen vælge at medtage hele eller dele af anmodningen og den vedlagte dokumentation i den vurdering af den anerkendte organisation, der foretages i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 391/2009.

8.   Kommissionen rapporterer hvert år til USS om de anmodninger om tilbagekaldelse af anerkendelser, den har modtaget fra medlemsstaterne, samt om de igangværende tilbagekaldelsesprocedurer, som Kommissionens har iværksat.

KAPITEL IV

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 12

Klagepunktsmeddelelse

1.   Hvis Kommissionen finder, at der er grund til at pålægge en anerkendt organisation en bøde og tvangsbøder, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 391/2009, eller at tilbagekalde en organisations anerkendelse, jf. artikel 7 i nævnte forordning, sender den en klagepunktsmeddelelse til organisationen og informerer den berørte medlemsstat.

2.   Klagepunktsmeddelelsen skal indeholde:

a)

en detaljeret beskrivelse af den anerkendte organisations foranstaltninger og undladelser, herunder en beskrivelse af de relevante fakta og angivelse af de bestemmelser i forordning (EF) nr. 391/2009, som Kommissionen mener, at den anerkendte organisation har overtrådt

b)

angivelse af den dokumentation, som de relevante resultater er baseret på, bl.a. under henvisning til inspektionsrapporter, vurderingsrapporter eller andre relevante dokumenter, som Kommissionen eller Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, der handler på Kommissionens vegne, tidligere har videreformidlet til den berørte organisation

c)

en meddelelse om, at Kommissionen kan pålægge bøder og tvangsbøder eller tilbagekalde anerkendelsen, jf. artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009.

3.   Ved fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen opfordrer Kommissionen den anerkendte organisation og de berørte medlemsstater til at fremkomme med skriftlige bemærkninger inden den fastsatte frist, som under ingen omstændigheder må være på under seks uger fra datoen for modtagelsen af klagepunktsmeddelelsen. Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn til indlæg modtaget efter fristens udløb, jf. dog bestemmelserne i artikel 24, stk. 4, i nærværende forordning.

4.   Fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen suspenderer ikke vurderingen af den berørte organisation. Kommissionen kan på et hvilket som helst tidspunkt forud for vedtagelsen af en afgørelse om at pålægge en bøde og tvangsbøder eller at tilbagekalde anerkendelsen i henhold til denne forordning, beslutte at foretage yderligere kontrol af organisationens kontorer og faciliteter, at besøge de skibe, som organisationen har certificeret, eller anmode den anerkendte organisation om skriftligt at fremlægge yderligere oplysninger vedrørende dens opfyldelse af kravene og forpligtelserne i henhold til forordning (EF) nr. 391/2009.

5.   Kommissionen kan på et hvilket som helst tidspunkt forud for vedtagelsen af en afgørelse om at pålægge en bøde og tvangsbøder eller at tilbagekalde anerkendelsen i henhold til denne forordning, ændre sin vurdering af den berørte anerkendte organisation. Hvis den nye vurdering er forskellig fra den vurdering, der gav anledning til klagepunktsmeddelelsen, fordi nye faktuelle oplysninger er kommet for dagen, eller fordi det er blevet fastslået, at der er sket nye overtrædelser eller er nye omstændigheder omkring overtrædelsens grovhed eller dens virkninger for sikkerheden og sundheden, udarbejder Kommissionen en ny klagepunktsmeddelelse.

Artikel 13

Anmodninger om oplysninger

For at få præciseret de faktuelle oplysninger med henblik på artikel 12 kan Kommissionen skriftligt anmode den anerkendte organisation om at fremkomme med skriftlige eller mundtlige forklaringer eller oplysninger eller dokumenter inden for en bestemt frist, som under ingen omstændigheder må være på under fire uger. I så tilfælde informerer Kommissionen den anerkendte organisation om de tvangsbøder og bøder, den kan pålægges for ikke at efterkomme anmodningen eller uden gyldig grund at forsinke fremsendelsen af oplysninger eller forsætligt at fremsende ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til Kommissionen.

Artikel 14

Mundtlig høring

1.   På anmodning af den anerkendte organisation, som klagepunktsmeddelelsen er blevet sendt til, giver Kommissionen den pågældende organisation mulighed for at fremsætte sine argumenter under den mundtlige høring.

2.   Kommissionen indkalder de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder og kan på eget initiativ eller på de berørte medlemsstaters anmodning indkalde alle andre personer med en legitim interesse i overtrædelserne til at deltage i den mundtlige høring. Kommissionen kan vælge at lade sig bistå af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur.

3.   Fysiske eller juridiske personer, der indkaldes til at deltage, møder enten frem personligt eller lader sig repræsentere af retlige eller bemyndigede repræsentanter. Medlemsstaterne repræsenteres af den pågældende medlemsstats embedsmænd.

4.   Den mundtlige høring er ikke offentlig. Hver enkelt person, der opfordres til at deltage, kan høres alene eller i overværelse af andre personer, der er indkaldt til at deltage, idet der tages hensyn til den legitime interesse, som den anerkendte organisation og andre parter måtte have i, at deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger beskyttes.

5.   Alle de hørte personers udtalelser føres til protokols. De personer, der deltog i høringen, og de berørte medlemsstater skal have adgang til at gøre sig bekendt med de registrerede udtalelser fra høringen, såfremt de anmoder herom.

Artikel 15

Tvangsbøder for manglende samarbejde

1.   Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse om at pålægge en anerkendt organisation tvangsbøder, jf. artikel 7, stk. 1, som ikke har truffet eller uden gyldig grund ikke rettidigt har truffet de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som Kommissionen har anmodet om, informerer den først den anerkendte organisation herom skriftligt.

2.   I Kommissionens meddelelse i henhold til stk. 1 skal der henvises til den specifikke forebyggende og afhjælpende foranstaltning, som den anerkendte organisation ikke har truffet, og dokumentationen herfor, og den anerkendte organisation skal informeres om de tvangsbøder, Kommissionen overvejer at pålægge den.

3.   Kommissionen fastsætter en frist, inden for hvilken den anerkendte organisation kan indgive skriftlige bemærkninger til Kommissionen. Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn til skriftlige bemærkninger, der modtages efter fristens udløb.

Artikel 16

Aktindsigt

1.   På anmodning af den anerkendte organisation, som klagepunktsmeddelelsen er blevet sendt til, giver Kommissionen aktindsigt i den sagsmappe, der indeholder dokumenter, bilag m.m. vedrørende den påståede overtrædelse, som Kommissionen har samlet.

2.   Kommissionen fastsætter datoen og træffer de relevante praktiske foranstaltninger til den anerkendte organisations aktindsigt, som kun kan gives i elektronisk form.

3.   Kommissionen stiller på anmodning en liste over alle de dokumenter, der er i sagsmappen, til rådighed for den berørte anerkendte organisation.

4.   Den berørte anerkendte organisation har ret til aktindsigt i de dokumenter og oplysninger, der er i sagsmappen. Når Kommissionen giver aktindsigt, tager den hensyn til forretningshemmeligheder, fortrolige oplysninger eller dokumenter af intern art, som den eller Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur har udarbejdet.

5.   Med henblik på anvendelsen af stk. 4 kan Kommissionens og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs interne dokumenter omfatte:

a)

dokumenter eller dele af dokumenter vedrørende interne drøftelser i Kommissionen eller dens tjenestegrene og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, herunder Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs udtalelser og henstillinger til Kommissionen

b)

dokumenter eller dele af dokumenter, der udgør en del af korrespondancen mellem Kommissionen og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur eller mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 17

Advokatbistand

Den anerkendte organisation har ret til juridisk bistand i alle faser af procedurerne i henhold til denne forordning.

Artikel 18

Tavshedspligt, fortrolighed og ret til ikke at udtale sig

1.   Procedurerne i henhold til denne forordning skal gennemføres på grundlag af principperne om fortrolighed og tavshedspligt.

2.   Kommissionen, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og medlemsstaternes myndigheder samt deres embedsmænd og øvrige ansatte og enhver anden person, der arbejder under deres tilsyn, må ikke videregive oplysninger, som de har indhentet eller udvekslet i medfør af denne forordning, og som er undergivet fortroligheds- og tavshedspligt.

3.   Alle anerkendte organisationer og personer, der afgiver oplysninger eller bemærkninger i henhold til denne forordning, skal klart angive, hvilket materiale der i givet fald betragtes som fortroligt, og begrunde dette samt levere en særskilt ikkefortrolig version heraf inden den af Kommissionen fastsatte dato.

4.   Kommissionen kan også kræve, at de anerkendte organisationer og andre berørte parter meddeler, hvilke dele af en rapport, en klagepunktsmeddelelse eller en kommissionsafgørelse, der i deres øjne indeholder forretningshemmeligheder.

5.   Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede oplysninger eller bemærkninger ikke angives, kan Kommissionen gå ud fra, at de pågældende dokumenter eller bemærkninger ikke indeholder fortrolige oplysninger.

6.   Anerkendte organisationer har ret til ikke at udtale sig i situationer, hvor de ellers ville være tvunget til at afgive svar, som kunne indebære en tilståelse af, at de er impliceret i en overtrædelse, jf. dog artikel 9 i forordning (EF) nr. 391/2009.

Artikel 19

Afgørelse

1.   En afgørelse om at pålægge bøder og tvangsbøder eller tilbagekalde en anerkendelse i henhold til denne forordning skal udelukkende tage udgangspunkt i de årsager, som den berørte anerkendte organisation har kunnet anføre i sine bemærkninger.

2.   I afgørelsen om at pålægge en bøde eller en tvangsbøde og fastsættelsen af et passende beløb skal der tages hensyn til principperne om, at sanktionen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3.   Når der træffes foranstaltninger i henhold til denne forordning, og der træffes afgørelse om grovheden og virkningerne af de relevante foranstaltninger eller undladelser for sikkerheden og miljøet, tager Kommissionen hensyn til de nationale foranstaltninger, der allerede er truffet på grundlag af de samme faktuelle oplysninger vedrørende den berørte anerkendte organisation, navnlig når organisationen allerede har været genstand for retssager eller retshåndhævelsesprocedurer.

4.   En anerkendt organisations handlinger eller undladelser, på grundlag af hvilke der er truffet foranstaltninger i henhold til denne forordning, skal ikke være genstand for yderligere foranstaltninger. Der kan dog tages hensyn til disse foranstaltninger eller undladelser i forbindelse med efterfølgende afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordning, for derved at vurdere, om der sker gentagelser.

5.   En afgørelse om at pålægge tvangsbøder eller en afgørelse om at pålægge bøder eller tvangsbøder skal vedtages af Kommissionen i henhold til den procedure, der finder anvendelse i medfør af artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009.

6.   En afgørelse om at tilbagekalde en anerkendt organisations anerkendelse skal vedtages af Kommissionen i henhold til den procedure, der finder anvendelse i medfør af artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009.

Artikel 20

Retsmidler, informering og offentliggørelse

1.   Kommissionen informerer den berørte anerkendte organisation om de retsmidler, der står til dens rådighed.

2.   Kommissionen orienterer Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og medlemsstaterne om sin afgørelse.

3.   Når det er begrundet, navnlig af hensyn til sikkerheden eller miljøbeskyttelsen, kan Kommissionen offentliggøre sin afgørelse. Kommissionen tager ved offentliggørelsen af de nærmere oplysninger om sin afgørelse og informeringen af medlemsstaterne hensyn til den berørte anerkendte organisations og andre berørte personers legitime interesser.

Artikel 21

Inddrivelse af bøder og tvangsbøder

Kommissionen foretager inddrivelsen af bøder og tvangsbøder ved at etablere en indtægtsordre og udstede en debetnota stilet til den anerkendte organisation efter bestemmelserne i artikel 78 til 80 samt 83 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 (6) og artikel 80 til 92 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (7).

Artikel 22

Forældelsesfrister for pålæggelse af bøder og tvangsbøder

1.   Kommissionens ret til at pålægge en anerkendt organisation bøder og/eller tvangsbøder i henhold til denne forordning udløber efter fem år at regne fra datoen for den anerkendte organisations handling eller undladelse, som giver anledning til en overtrædelse, der er fastslået i henhold til nærværende forordnings artikel 3. Ved vedvarende eller gentagne handlinger eller undladelser, der giver anledning til overtrædelser, regnes fristen dog først fra den dag, hvor handlingen eller undladelsen bringes til ophør.

Kommissionens ret til at pålægge en anerkendt organisation tvangsbøder i henhold til denne forordnings artikel 15 udløber efter tre år at regne fra datoen for den anerkendte organisations handling eller undladelse, i forbindelse med hvilken Kommissionen anmodede om, at der blev truffet hensigtsmæssige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.

2.   Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur træffer med henblik på vurderingen eller overtrædelsesproceduren i forbindelse med den anerkendte organisations handling eller undladelse, afbryder den relevante forældelsesfrist, jf. stk. 1. Forældelsesfristen afbrydes med virkning fra den dag, hvor Kommissionens eller agenturets foranstaltning meddeles den anerkendte organisation.

3.   Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen må dog ikke overstige en periode svarende til to gange den oprindelige forældelsesfrist, medmindre forældelsesfristen suspenderes i henhold til stk. 4.

4.   Forældelsen for pålæggelse af tvangsbøder stilles i bero, så længe en sag om Kommissionens afgørelse verserer ved EU-Domstolen.

Artikel 23

Forældelsesfrister for inddrivelse af bøder og tvangsbøder

1.   Retten til at indlede en inddrivelsesprocedure i forbindelse med bøder og/eller tvangsbøder udløber et år efter, at afgørelsen i medfør af artikel 19 er blevet endelig.

2.   Den i stk. 1 omhandlede forældelsesfrist afbrydes ved ethvert skridt, der tages af Kommissionen eller af en medlemsstat på Kommissionens anmodning, med henblik på tvangsinddrivelse af bøder og/eller tvangsbøder.

3.   Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen forfra.

4.   Den i stk. 1 og 2 omhandlede forældelsesfrist suspenderes så længe:

a)

der er givet en betalingsfrist

b)

tvangsfuldbyrdelsen er stillet i bero i henhold til Den Europæiske Unions Domstols afgørelse.

Artikel 24

Anvendelse af frister

1.   Fristerne i denne forordning løber fra dagen efter modtagelsen af Kommissionens meddelelse eller afleveringen heraf på modtagerens adresse.

2.   I tilfælde af meddelelser, der sendes til Kommissionen, anses den relevante frist for at være opfyldt, hvis meddelelsen er sendt anbefalet inden udløbet af den relevante frist.

3.   Ved fastsættelsen af frister tager Kommissionen hensyn til både retten til en retfærdig rettergang og de specifikke omstændigheder omkring hver beslutningsprocedure i medfør af denne forordning.

4.   Fristerne kan eventuelt forlænges, hvis der fremsættes en begrundet anmodning herom inden udløbet af den oprindelige frist.

Artikel 25

Samarbejde med de nationale kompetente myndigheder

Kommissionen må kun bruge oplysninger fra de nationale kompetente myndigheder, der er indsendt på Kommissionens anmodning, til følgende formål:

a)

til at udføre de opgaver, der er pålagt den, hvad angår anerkendelse af og tilsyn med anerkendte organisationer i medfør af forordning (EF) nr. 391/2009

b)

som dokumentation med henblik på beslutningstagning i medfør af denne forordning, jf. dog artikel 16 og 18 i nærværende forordning.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Anvendelse

Begivenheder, der indtræffer før datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 391/2009, ikke giver anledning til foranstaltninger i henhold til denne forordning.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11.

(2)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.

(3)  EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47.

(4)  EUT L 162 af 25.6.2009, s. 6.

(5)  EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57.

(6)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)  EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.


BILAG

I første kolonne i denne tabel henvises der til de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 391/2009 og bilag I hertil, som med henblik på denne forordning er opdelt i grupper af krav og forpligtelser, der hver især giver anledning til en overtrædelse. Hvad angår forpligtelser fastsat i den dispositive del af forordning (EF) nr. 391/2009, henvises der i første kolonne til den relevante artikel og det relevante stykke. Hvad angår kravene i bilag I til forordningen, henvises der i første kolonne til den relevante del, det relevante krav og delkrav og den relevante bestemmelse.

Den anden kolonne indeholder en generisk beskrivelse af hver gruppe udelukkende for at lette forståelsen.

Bestemmelser i forordning (EF) nr. 391/2009

De tilsvarende gruppers genstand

Artikel 8, stk. 4

Fremlæggelse af resultaterne af evalueringen af kvalitetsstyringssystemet

Artikel 9, stk. 1, og krav B.4

Adgang til oplysninger og skibsdokumenter

Artikel 9, stk. 2

Adgangen til skibe

Artikel 10, stk. 1, første del

Rådføring med henblik på ækvivalens og harmonisering af regler og procedurer samt en ensartet fortolkning af de internationale konventioner

Artikel 10, stk. 1, anden del

Gensidig anerkendelse

Artikel 10, stk. 3

Samarbejde med havnestaters kontrolmyndigheder

Artikel 10, stk. 4

Informering af Kommissionen, medlemsstaterne og andre berørte parter vedrørende bl.a. klassificeringen af flåden, overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klassen

Artikel 10, stk. 5

Flagstatens mulighed for at udtale sig om behovet for en indgående inspektion af skibe, som på grund af sikkerhedsmangler ved skibet er taget ud af klassen eller skifter klasse, inden organisationen udsteder myndighedscertifikater

Artikel 10, stk. 6

Krav i tilfælde af klasseoverførsel

Artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5

Iværksættelse af alle nødvendige foranstaltninger for at oprette og opretholde en uafhængig kvalitetsvurderings- og certificeringsenhed og sikre, at den fungerer effektivt i henhold til kravene i forordningen

Krav A.1

Krav om status som juridisk person og revision

Krav A.2

Dokumenteret hensigtsmæssig erfaring med vurdering af udformning og bygning af handelsskibe

Krav A.3, B.1 og B.7 g)

Tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt personale, verdensomspændende dækning, egne eksklusive tilsynsførende

Krav A.4 og B.7 a)

Fastsætte og opretholde et sæt egne omfattende regler og procedurer

Krav A.5

Skibsregister

Krav A.6

Uafhængighed, upartiskhed og interessekonflikter

Krav A.7, B.7 c), første del, og B.7 k)

Lovfæstede krav undtagen ISM

Krav B.2

Etiske regler

Krav B.3

Fortrolig behandling af de oplysninger, som myndighederne kræver

Krav B.5

Intellektuelle ejendomsrettigheder, der indehaves af skibsværfter, udstyrsleverandører eller redere

Krav B.6, B.7 b), anden del, B.7 c), anden del, B.7 i) og B.8

Kvalitetsstyringssystem, herunder registre

Krav B.7 b), første del

Gennemførelse af regler og procedurer vedrørende klasse

Krav B.7 d)

Ansvarsfordeling, beføjelser og personalets indbyrdes relationer

Krav B.7 e)

Fungere under kontrollerede forhold

Krav B.7 f)

Overvågning af det arbejde, der udføres af skibsinspektører og andet personale

Krav B.7 h)

Ordning med uddannelse af skibsinspektører

Krav B.7 j)

Et omfattende system for intern revision i alle organisationens hjemsteder

Krav B.7 l)

Ansvar for og kontrol med regionale kontorer og inspektører

Krav B.9

Direkte viden og vurdering

Krav B.10

ISM-koden

Krav B.11

De berørte parters deltagelse i udarbejdelsen af regler og procedurer


Top