EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0163

2012/163/EU: Kommissionens afgørelse af 22. marts 2012 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Indien

OJ L 84, 23.3.2012, p. 36–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 127 P. 83 - 94

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/163(1)/oj

23.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/36


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 22. marts 2012

om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Indien

(2012/163/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) ("grundforordningen"), særlig artikel 9,

efter høring af det rådgivende udvalg og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 13. maj 2011 offentliggjorde Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) ("indledningsmeddelelsen") om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse skruer, bolte og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Indien ("den pågældende vare").

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af visse skruer, bolte og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Indien og indledte en separat undersøgelse.

(3)

Antidumpingproceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 31. marts 2011 af European Industrial Fasteners Institute (EIFI - "klageren") på vegne af producenter, der tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af visse skruer, bolte og lignende varer af rustfrit stål. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

1.2.   Parter, som er berørt af proceduren

(4)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kendte importører, brugere, som den vidste var berørt, og de indiske myndigheder om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

1.2.1.   Stikprøver af eksporterende producenter i Indien

(6)

På baggrund af det store antal eksporterende producenter i Indien blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(7)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksporterende producenter i Indien anmodet om at give sig til kende senest 15 dage fra datoen for indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare samt oplyse navnene på alle de med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i produktion og salg af den pågældende vare i perioden fra 1. april 2010 til 31. marts 2011 ("undersøgelsesperioden" eller "UP").

(8)

I alt fem eksporterende producenter, herunder en gruppe forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Indien, afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Disse samarbejdsvillige virksomheder oplyste om eksporten af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. En sammenligning mellem importoplysninger fra Eurostat og den eksportmængde til Unionen af den pågældende vare, som rapporteredes for undersøgelsesperioden af de fem samarbejdsvillige virksomheder, viste, at de indiske eksporterende producenters samarbejde var tæt på 100 %. Stikprøven blev således udtaget på grundlag af oplysningerne fra disse fem eksporterende producenter.

(9)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, baseredes udtagelsen af en stikprøve på den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På grundlag af oplysningerne fra de eksporterende producenter udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de tre eksporterende producenter med den største eksportmængde til Unionen. Ud fra stikprøveoplysningerne tegnede de udvalgte virksomheder eller grupper sig for 99 % af den samlede eksportmængde til Unionen af den pågældende vare i UP, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter indberettede. En sådan stikprøve anses derfor for at medvirke til at begrænse undersøgelsen til et antal eksporterende producenter, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed, samtidig med at der sikredes en høj grad af repræsentativitet.

1.2.2.   Udtagelse af stikprøven af samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien

(10)

De berørte parter og de indiske myndigheder blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, hørt i forbindelse med udtagelsen af stikprøven. De to eksporterende producenter uden for stikprøven insisterede på også at indgå i stikprøven. Men i betragtning af repræsentativiteten i forbindelse med den foreslåede stikprøve, som nævnt i betragtning 8 ovenfor, blev det konkluderet, at det ikke var nødvendigt at ændre eller udvide stikprøven.

1.2.3.   Individuel undersøgelse af de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven

(11)

To samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede om en individuel undersøgelse og besvarede antidumpingspørgeskemaet inden for tidsfristen.

(12)

I betragtning af den konklusion, at nærværende antidumpingprocedure bør afsluttes af de grunde, der er anført nedenfor, blev anmodningerne om individuelle undersøgelser ikke overvejet yderligere.

1.2.4.   Stikprøve af EU-producenter

(13)

På baggrund af det tilsyneladende store antal EU-producenter blev stikprøver i indledningsmeddelelsen nævnt som en mulighed for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 17.

(14)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den midlertidigt havde udvalgt en stikprøve af EU-producenter. Stikprøven bestod af fem virksomheder ud af de 15 EU-producenter, der var kendt forud for tidspunktet for indledningen af undersøgelsen, og som udvalgtes på grundlag af deres salgsmængde, størrelse og geografiske placering i EU. De tegnede sig for 37 % af den samlede anslåede EU-produktion i UP. Interesserede parter blev opfordret til at gøre sig bekendt med sagen og til at fremsætte bemærkninger om rimeligheden af dette valg inden for 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Ingen interesserede parter var imod den foreslåede stikprøve bestående af fem selskaber.

(15)

Efterfølgende trak en af de fem udtagne EU-producenter sig ud af samarbejdet. De resterende fire virksomheder i stikprøven tegnede sig for 31 % af den samlede anslåede EU-produktion i UP. Dermed blev stikprøven anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.2.5.   Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(16)

I betragtning af det potentielt store antal importører i forbindelse med proceduren påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. To importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det lave antal importører, der gav sig til kende, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver.

1.3.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre parter, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev således sendt spørgeskemaer til de stikprøveudvalgte eksporterende producenter i Indien, til EU-producenterne i stikprøven, til de samarbejdsvillige importører i Unionen og til alle brugere, om hvem det vidstes, at de var berørt af undersøgelsen.

(18)

Der blev modtaget besvarelser fra de stikprøveudvalgte eksporterende producenter og fra fire EU-producenter, der indgik i stikprøven. Ingen af importørerne eller brugerne besvarede spørgeskemaet.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, der blev indsendt af de interesserede parter, og som den anså for nødvendige med henblik på en fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(20)

En af parterne hævdede, at en af de eksporterende producenter havde fremsat alt for mange anmodninger om fortrolig behandling og ikke havde indsendt en tilstrækkeligt meningsfuld offentlig version af sin besvarelse af spørgeskemaet. Derfor burde de oplysninger, som denne virksomhed forelagde, ikke tages i betragtning, og den burde behandles som en ikkesamarbejdsvillig part i undersøgelsen.

(21)

Den ikkefortrolige version af besvarelsen fra denne eksporterende producent, som består af et indledende svar og en fuldstændig version udfyldt på grundlag af en mangelskrivelse, er imidlertid blevet vurderet endnu engang og fundet tilstrækkeligt fuldstændig til at kunne betragtes som en meningsfuld offentlig besvarelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(22)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende parter:

 

Producenter i Unionen:

Inox Viti di Cattinori Bruno & C.s.n.c, Grumello del Monte, Italien

Bontempi Vibo S.p.A., Rodengo Saiano, Italien

Ugivis S.A., Belley, Frankrig.

 

Eksporterende producenter i Indien:

Viraj Profiles Limited, Boisar, Dist. Thane, Maharashtra

Agarwal Fastners Pvt. Ltd., Vasai (East), Dist. Thane, Maharashtra

Raajratna Ventures Ltd., Ahmedabad, Gujarat.

1.4.   Undersøgelsesperiode

(23)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2010 til 31. marts 2011. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af UP (i det følgende benævnt "den betragtede periode").

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(24)

Den pågældende vare er skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål ("skruer mv.") med oprindelse i Indien, der for tiden henhører under KN-kode 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70.

2.2.   Samme vare

(25)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien, samt den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. De blev derfor anset for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   DUMPING

3.1.   Normal værdi

(26)

For så vidt angår fastsættelse af normal værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først, om de af stikprøven omfattede indiske eksporterende producenters hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af deres samlede eksportsalg til Unionen i UP.

(27)

I forbindelse med en af de eksporterende producenter i stikprøven konstateredes det, at vedkommende ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af samme vare. For denne eksporterende producent blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

3.1.1.   Samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven med et repræsentativt samlet hjemmemarkedssalg

(28)

For de eksporterende producenter i stikprøven med et repræsentativt samlet hjemmemarkedssalg udpegede Kommissionen efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af de eksporterende producenter, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(29)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(30)

Kommissionen undersøgte så, om de pågældende virksomheders salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(31)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i UP, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(32)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af udelukkende den varetype.

(33)

For varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. I dette øjemed blev salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger ("SA&G-omkostninger") og en rimelig fortjenstmargen lagt til eksportørens egne gennemsnitlige fremstillingsomkostninger pr. varetype i UP. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var procentdelen for SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen baseret på de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen ved salg i normal handel af den pågældende eksporterende producents samme vare.

3.1.2.   Samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven uden et repræsentativt samlet hjemmemarkedssalg

(34)

For den samarbejdende eksporterende producent uden repræsentativt hjemmemarkedssalg blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved til virksomhedens egne fremstillingsomkostninger for den samme vare at lægge SA&G-omkostningerne og en rimelig fortjenstmargen pr. varetype i UP. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, blev procentdelen for SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen baseret på de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen for den pågældende eksporterende producents salg i normal handel af hver varetype.

3.2.   Eksportpris

(35)

Eksportsalgspriserne blev fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.3.   Sammenligning

(36)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(37)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(38)

På denne baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, søfragt, forsikring, håndtering og lastning og hermed forbundne omkostninger samt for emballering, kreditter, dekorter, der ikke er nævnt på fakturaen, og provision, når dette var relevant og berettiget.

3.4.   Dumpingmargener

3.4.1.   For de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven

(39)

For de virksomheder, der indgik i stikprøven, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Unionen, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(40)

På grundlag af ovenstående metodologi udgør dumpingmargenerne følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

Virksomhed

Dumpingmargen

Viraj Profiles Ltd.

0 %

Agarwal Fasteners Pvt. Ltd.

37,6 %

Raajratna Ventures Ltd.

12,0 %

(41)

Det bør dog bemærkes, at den indiske eksporterende producent, om hvem det blev fastslået, at denne ikke foretog dumping, repræsenterede 87 % af Indiens eksport til Unionen.

(42)

Baseret på sine analyser af Kommissionens oplysningsdokument beregnede klageren en difference på 25 % mellem den normale værdi, der blev fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven, om hvem det konstateredes, at de foretog dumping, og den virksomhed, om hvilken det konstateredes, at den ikke foretog dumping. Klageren fremførte, at en sådan forskel ikke findes på et konkurrencepræget marked, og at den ikke er realistisk for sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål. Desuden hævdede klageren, at den eksporterende producent, om hvem det konstateredes, at han ikke havde foretaget dumping, indkøbte skrot af rustfrit stål fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder i EU, og at købspriserne for dette råmateriale derfor ikke var et pålideligt grundlag for fastsættelsen af produktionsomkostningerne.

(43)

Den normale værdi for den samarbejdsvillige eksportør, om hvem det konstateredes, at han ikke foretog dumping, er baseret på virksomhedens produktionsomkostninger pr. varetype, som er lavere end for de andre eksporterende producenter i stikprøven. Dette skyldes hovedsagelig, at førstnævnte virksomhed selv fremstiller rustfrit stål af skrot af rustfrit stål og derfor er fuldt integreret og drager fordel af stordrift, mens sidstnævnte virksomheder indkøber valsetråd af rustfrit stål, som er det vigtigste råmateriale til produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, på det åbne marked, herunder fra den samarbejdsvillige eksportør, om hvem det konstateredes, at han ikke foretog dumping.

(44)

Den normale værdi for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, om hvem det konstateredes, at de foretog dumping, er i de fleste tilfælde fastsat på grundlag af priser pr. varetype ved hjemmemarkedssalg. Der er kun begrænset konkurrence på Indiens hjemmemarked, og den samarbejdsvillige eksportør, om hvem det konstateredes, at han ikke foretog dumping, solgte kun mængder, der ikke var repræsentative, på hjemmemarkedet i UP.

(45)

Med hensyn til indkøbet af skrot af rustfrit stål foretaget af den eksporterende producent, om hvem det konstateredes, at han ikke havde foretaget dumping, viste undersøgelsen, at denne virksomhed havde erhvervet skrot fra både forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører, idet sidstnævnte repræsenterer mere end 70 % af de erhvervede mængder. Købsprisniveauerne for begge typer indkøb var sammenlignelige, også når skrottypens kvalitet tages i betragtning.

(46)

Som følge heraf bekræftes fastsættelselsen af den normale værdi for de eksporterende producenter i stikprøven, og klagerens påstand afvises.

3.4.2.   For alle andre samarbejdsvillige eksporterende producenter

(47)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6, beregnet på grundlag af de margener, der var opstillet for de eksporterende producenter i stikprøven, om hvem det konstateredes, at de foretog dumping. På dette grundlag blev den beregnede dumpingmargen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, fastsat til 24,6 % af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(48)

En samarbejdsvillig indisk eksporterende producent insisterede efter offentliggørelsen af Kommissionens hensigt om at afslutte proceduren på, at virksomhedens anmodning om individuel behandling burde godtages med henvisning til, at den dumpingmargen, der var oplyst for samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, ikke svarede til virksomhedens situation.

(49)

Anmodningen om individuel undersøgelse er ikke blevet vurderet af Kommissionen, da fastsættelsen af margenen ophører med at være et problem ved afslutning af proceduren.

3.4.3.   For de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter

(50)

For alle de andre indiske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i de samarbejdsvillige eksporterende producenters besvarelser af stikprøvespørgeskemaet, blev sammenlignet med den samlede import fra Indien ifølge Eurostats statistikker. Der kunne konstateres en samarbejdsprocent på 97. På grundlag heraf blev graden af samarbejde anset for at være høj. Det blev anset for passende at fastsætte dumpingmargenen for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter til et niveau svarende til den gennemsnitlige dumpingmargen, der blev fastsat for de samarbejdsvillige, stikprøveudvalgte eksporterende producenter. Faktisk tyder de foreliggende oplysninger på, at de ikke-samarbejdsvillige indiske eksportørers gennemsnitlige eksportpriser i UP var på linje med dem, der konstateredes for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Desuden er der intet, der tyder på andre normale værdier for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(51)

På dette grundlag blev dumpingniveauet for hele landet fastsat til 24,6 % af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

4.   EU-ERHVERVSGRENEN

4.1.   EU-produktionen

(52)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet fra EU-producenterne før og efter indledningen af undersøgelsen og de stikprøveudvalgte EU-producenters efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion.

(53)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 52 000 ton i UP. I dette tal indgår produktionen fra alle EU-producenter, som gav sig til kende, og den anslåede produktionsmængde for de producenter, som ikke gav sig til kende i forbindelse med proceduren.

(54)

Som anført i betragtning 13 ovenfor blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med undersøgelsen af EU-producenterne. Af de 15 EU-producenter, som forelagde oplysninger forud for indledningen af proceduren, blev der udtaget en stikprøve med fem selskaber. Som forklaret i betragtning 15 ovenfor besluttede en virksomhed efterfølgende ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. De resterende samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven tegnede sig for ca. 32 % af den samlede anslåede EU-produktion i UP, og de blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen.

4.2.   EU-erhvervsgrenen

(55)

Alle kendte EU-producenter, som er omtalt i betragtning 52 ovenfor, anses derfor for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og omtales herefter som "EU-erhvervsgrenen".

5.   SKADE

5.1.   Indledende bemærkninger

(56)

Relevante importstatistikker fra Eurostat samt oplysningerne i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter indledningen af undersøgelsen, herunder de stikprøveudvalgte EU-producenters efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet, blev også anvendt i evalueringen af de relevante skadesfaktorer.

(57)

Skadesanalysen for så vidt angår de makroøkonomiske oplysninger, f.eks. produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet, tager udgangspunkt i oplysninger om EU-erhvervsgrenen som helhed.

(58)

Skadesanalysen er for så vidt angår de mikroøkonomiske data, såsom transaktionspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evnen til at tilvejebringe kapital, lagerbeholdninger og lønninger, baseret på data fra EU-producenterne i stikprøven.

(59)

De fire EU-producenter i stikprøven blev også udtaget til at indgå i stikprøven for så vidt angår udløbsundersøgelsen i forbindelse med antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Kina og Taiwan, som blev afsluttet den 7. januar 2012 (4). I denne undersøgelse blev et andet selskab, der ikke indgik i stikprøven i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, medtaget i stikprøven. Da den periode, der er omfattet af skadesundersøgelsen, overlapper med udløbsundersøgelsen, er dataene for årene 2008 og 2009 identiske med undtagelse af en virksomhed. Ved at offentliggøre tallene for 2008 og 2009 ville det være muligt at udlede tallene for den virksomhed, der ikke indgik i stikprøven i denne sag. Derfor er mikroøkonomiske indikatorer, som f.eks. lagre, lønninger, investeringer, likviditet, investeringsafkast og rentabilitet, angivet med indekstal.

5.2.   EU-forbruget

(60)

EU-forbruget blev bestemt på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen som anført i klagen og krydskontrolleret i besvarelserne af spørgeskemaerne og de efterprøvede oplysninger fra producenterne i stikprøven. Desuden blev den importerede mængde baseret på data fra Eurostat for den betragtede periode ligeledes taget i betragtning.

(61)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

 

2008

2009

2010

UP

EU-forbrug (ton)

120 598

101 143

122 345

131 457

Indeks (2008 = 100)

100

84

101

109

Kilde: Eurostat, oplysninger i klagen og besvarelser af spørgeskemaet.

(62)

Det samlede forbrug på EU-markedet steg med 9 % i den betragtede periode. Mellem 2008 og 2009 var der en drastisk nedgang på 16 %, som angiveligt skyldtes de globale negative virkninger af den økonomiske krise på markedet, hvorefter forbruget igen steg med 21 % mellem 2009 og 2010 og med yderligere 7 % mellem 2010 og UP.

5.3.   Importen fra Indien

(63)

Importen til Unionen fra Indien udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

 

2008

2009

2010

UP

Importmængde fra Indien (ton)

14 546

18 883

21 914

24 072

Indeks (2008 = 100)

100

130

151

165

Markedsandel

12,1 %

18,7 %

17,9 %

18,3 %

Indeks (2008 = 100)

100

155

149

152

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser fra de eksporterende producenter.

(64)

Importen fra Indien steg betydeligt, med 65 %, i den betragtede periode. Denne stigning var stærkest mellem 2008 og 2009, hvor importen steg med 30 %, og forbruget faldt med 16 %. Fra år til år vedblev den indiske import med at stige i 2010 (+16 %) og i undersøgelsesperioden (+10 %).

5.4.   Importpriser og prisunderbud

Tabel 3

 

2008

2009

2010

UP

Gennemsnitlig pris (EUR/ton)

3 531

2 774

2 994

3 216

Indeks (2008 = 100)

100

79

85

91

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter.

(65)

De gennemsnitlige priser på importen fra Indien faldt samlet med 9 % i den betragtede periode. Dette forklarer stigningen i markedsandelen for Indien fra 12,1 % til 18,3 % i samme periode. Den største stigning indtraf mellem 2008 og 2009, da de indiske eksportører øgede deres markedsandel med mere end 6 procentpoint.

(66)

For at fastslå prisunderbuddet i UP blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet således som fastsat på cif-basis med passende justeringer for gældende told og omkostninger efter importen.

(67)

Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og efter fradrag af rabatter og dekorter. Resultatet af sammenligningen, udtrykt som en procentdel af de stikprøveudvalgte EU-producenters omsætning i UP, viste et prisunderbud på mellem 3 % og 13 %. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at den indiske eksporterende producent, der ikke havde foretaget dumping, havde den højeste underbudsmargen.

5.5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(68)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der er fastsat for EU-erhvervsgrenen i den analyserede periode.

5.5.1.   Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse

Tabel 4

 

2008

2009

2010

UP

Produktionsmængde (ton)

69 514

56 396

62 213

51 800

Indeks (2008 = 100)

100

81

89

75

Produktionskapacitet (ton)

140 743

127 200

128 796

111 455

Indeks (2008 = 100)

100

90

92

79

Kapacitetsudnyttelse

49 %

44 %

48 %

46 %

Indeks (2008 = 100)

100

90

98

94

Kilde: Hele EU-erhvervsgrenen.

(69)

Ovenstående tabel viser, at produktionen faldt betydeligt med 25 % i den betragtede periode. I forbindelse med vigende efterspørgsel faldt produktionen kraftigt med 19 % i 2009, hvorefter den igen steg med ca. 10 % i 2010. I UP faldt EU-produktionen igen med 17 % i forhold til det foregående år, selv om EU-forbruget steg med 7 %.

(70)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med ca. 21 % i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen faldt også i den betragtede periode og forblev hele tiden under 50 %.

5.5.2.   Salgsmængde og markedsandel

Tabel 5

 

2008

2009

2010

UP

Salgsmængde (ton)

56 042

44 627

45 976

48 129

Indeks (2008 = 100)

100

80

82

86

Markedsandel

46,5 %

44,1 %

37,6 %

36,6 %

Indeks (2008 = 100)

100

95

81

79

Kilde: Hele EU-erhvervsgrenen.

(71)

I forbindelse med et øget forbrug (+9 %), faldt salgsmængden for samme vare til den første uafhængige kunde i Unionen med 14 % i den betragtede periode. Som følge heraf faldt markedsandelen fra 46,5 % i 2008 til 36,6 % i UP. Efter et kraftigt fald i 2009 (–20 %) steg salgsmængden igen en smule i 2010 og i UP.

5.5.3.   Vækst

(72)

EU-forbruget steg med 9 % mellem 2008 og UP. EU-erhvervsgrenens salgsvolumen og markedsandel faldt dog i denne periode med henholdsvis 14 % og 21 %. Samtidig steg importen fra Indien betydeligt med 65 %.

5.5.4.   Beskæftigelse

Tabel 6

 

2008

2009

2010

UP

Antal ansatte

1 007

863

821

761

Indeks (2008 = 100)

100

86

82

76

Produktivitet (enhed/ansat)

Indeks (2008 = 100)

100

95

110

99

Kilde: Hele EU-erhvervsgrenen.

(73)

Som følge af en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen blev antallet af ansatte reduceret i overensstemmelse hermed, dvs. med 24 %, i den betragtede periode. Mellem 2008 og UP steg arbejdskraftomkostningerne pr. ansat med 6 %.

(74)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat udviste et beskedent fald på 1 % i den betragtede periode. Den nåede sit laveste niveau i 2009, hvorefter den begyndte at stige igen hen imod UP.

5.5.5.   Gennemsnitlige enhedspriser i Unionen

Tabel 7

 

2008

2009

2010

UP

Enhedspris i EU ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (EUR pr. ton)

4 336

2 792

3 914

4 244

Indeks (2008 = 100)

100

64

90

98

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra producenter i stikprøven.

(75)

De gennemsnitlige salgspriser faldt med 2 % i løbet af den betragtede periode. I 2009 var EU-erhvervsgrenen tvunget til at sænke sine salgspriser med 36 % i forbindelse med den økonomiske krise og et kraftigt fald i priserne for importen fra Indien (–21 %). I 2010 og UP steg EU-erhvervsgrenens salgspriser igen.

(76)

Undersøgelsen viste, at nedgangen i salgspriserne i 2009 afspejlede faldet i omkostningerne, som faldt med 18 % i forhold til 2008. Dette fald i omkostningerne skyldtes hovedsagelig faldet i priserne på råmaterialer, navnlig nikkel, som har en ustabil prisdynamik. Men EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine salgspriser mere end faldet i omkostningerne på baggrund af den udvidede lavprisimport fra Indien i 2009.

5.5.6.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital

Tabel 8

 

2008

2009

2010

UP

Rentabilitet ved EU-salget (% af nettosalget)

Indeks (2008 = 100)

– 100

– 442

–74

–24

Likviditet

Indeks (2008 = 100)

– 100

–1 827

–40

– 171

Investeringer (EUR)

Indeks (2008 = 100)

100

29

59

6

Afkast af investeringer

Indeks (2008 = 100)

– 100

– 284

–59

–28

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven

(77)

Undersøgelsen viste, at selv om faldet i salgspriser delvis afspejlede et fald i omkostningerne, var EU-erhvervsgrenens priser under pres fra importen af skruer mv. fra Indien. EU-erhvervsgrenens rentabilitet var negativ fra begyndelsen af den pågældende periode. Især i 2009 var EU-erhvervsgrenen nødt til at sænke sine salgspriser mere, end omkostningerne var faldet, på baggrund af den udvidede lavprisimport fra Indien. Dette førte til en betydelig forværring af rentabiliteten i det pågældende år. I 2010 og i UP forbedredes rentabiliteten imidlertid, men den forblev negativ.

(78)

Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, fulgte samme tendens som rentabiliteten. Den nåede sit laveste niveau i 2009, hvorefter den viste en stigende tendens og blev positiv i UP.

(79)

Efter at der i 2008 var foretaget investeringer i fremstilling af skruer mv., faldt investeringerne i den betragtede periode med ca. 94 %. Afkastet af investeringerne viste en tilsvarende negativ udvikling i tråd med de negative resultater, som EU-erhvervsgrenen havde opnået i den betragtede periode, og det forblev negativt.

(80)

Udviklingen i rentabiliteten og likviditeten og de lave investeringer peger på, at EU-producenterne i stikprøven kan have haft vanskeligheder med at rejse kapital.

5.5.7.   Lagerbeholdninger

Tabel 9

 

2008

2009

2010

UP

EU-erhvervsgrenens slutlagre

Index (2008 = 100)

100

92

100

103

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven

(81)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven steg med 3 % i løbet af den betragtede periode. I 2009 faldt slutlagrene med 8 %; senere, i 2010 og i UP, steg de med henholdsvis 8 % og 3 %.

5.5.8.   Den faktiske dumpingmargens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(82)

Der mindes om, at det om den største indiske eksporterende producent, som tegnede sig for 87 % af den indiske eksport til Unionen i UP, blev fastslået, at denne ikke foretog dumping. Derfor tegnede dumpingimporten sig for 13 % af det samlede salg af skruer mv. eksporteret fra Indien til Unionen. I betragtning af mængden, markedsandelen og priserne på dumpingimporten fra Indien kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen anses for at være ubetydelige.

5.6.   Konklusion om skade

(83)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer, såsom produktion (– 25 %), kapacitetsudnyttelse (– 6 %), salgsmængde (– 14 %), markedsandel (– 21 %) og beskæftigelse (– 24 %) forværredes i den betragtede periode. På baggrund af et øget forbrug faldt både salgsmængde og markedsandel. Salgsmængden steg i sammenligning med 2009 en smule i 2010 og i UP; men EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at genvinde sin tabte markedsandel på baggrund af den udvidede indiske import, som voksede støt i den betragtede periode, til priser, der konstant underbød EU-erhvervsgrenens.

(84)

Ydermere blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, som f.eks. likviditet og rentabilitet, påvirket i alvorlig grad. Dette betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blev undermineret.

(85)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

6.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

6.1.   Indledning

(86)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgtes det, om dumpingimporten med oprindelse i Indien havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne være skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(87)

Det skal erindres, at det for den største indiske eksporterende producent, som er omhandlet i betragtning 40 og 41, og som i UP tegnede sig for 87 % af Indiens eksport til EU, blev fastslået, at producenten ikke foretog dumping. Derfor fandt blot 13 % af Indiens eksport af den pågældende vare til Unionen i UP sted til dumpingpriser. Denne dumpingimport havde en markedsandel på 2 % i UP.

6.2.   Dumpingimportens virkninger

(88)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget steg med 9 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 14 %, og markedsandelen faldt med 21 %.

(89)

Med hensyn til priserne konstateredes det, at de gennemsnitlige priser på dumpingimporten lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. Men de var ca. 12 % højere end priserne hos den indiske virksomhed, om hvilken det blev fastslået, at den ikke foretog dumping.

(90)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at den begrænsede mængde af dumpingimporten fra Indien til priser, der var højere end den ikke-dumpede import, kun kan har spillet en meget begrænset rolle, om nogen, i forværringen af EU-erhvervsgrenens situation.

6.3.   Andre faktorers indvirkning

6.3.1.   Ikke-dumpet import fra Indien

(91)

Den samlede importmængde fra Indien steg drastisk med 65 % i den betragtede periode, idet dens markedsandel steg fra 12,1 % til 18,3 %. Men som anført ovenfor repræsenterede den ikke-dumpede import 87 % af den samlede indiske eksportmængde i UP, svarende til en markedsandel på 15 % i UP, i modsætning til den markedsandel på 2 %, som dumpingimporten fra Indien havde i samme periode.

(92)

Priserne for importen fra Indien faldt samlet set med 9 % i den betragtede periode, og de forblev hele tiden lavere end priserne for importen fra resten af verden og EU-erhvervsgrenens salgspriser. Det bemærkes imidlertid, at det som omhandlet i betragtning 89 om de gennemsnitlige priser for den ikke-dumpede import konstateredes, at de underbød EU-erhvervsgrenens priser mere end priserne på dumpingimporten.

6.3.2.   Import fra andre tredjelande

Tabel 10

 

2008

2009

2010

UP

Importmængde fra andre tredjelande (ton)

50 010

37 633

54 454

59 255

Indeks (2008 = 100)

100

75

109

118

Markedsandel for importerede varer fra andre tredjelande

41,5 %

37,2 %

44,5 %

45,1 %

Indeks (2008 = 100)

100

90

107

109

Gennemsnitspris for importen fra andre tredjelande i EUR/ton

5 380

5 236

5 094

5 234

Indeks (2008 = 100)

100

97

95

97

Importmængde fra Malaysia (ton)

13 712

9 810

9 611

9 966

Markedsandel for importen fra Malaysia

11,4 %

9,7 %

7,9 %

7,6 %

Gennemsnitspris for importen fra Malaysia i EUR/ton

4 203

2 963

3 324

3 633

Importmængde fra Filippinerne (ton)

7 046

5 406

15 576

18 149

Markedsandel for importen fra Filippinerne

5,8 %

5,3 %

12,7 %

13,8 %

Gennemsnitspris for importen fra Filippinerne i EUR/ton

4 645

3 474

3 714

3 912

Importmængde fra Folkerepublikken Kina (ton)

2 332

2 452

3 217

3 288

Markedsandel for importen fra Folkerepublikken Kina

1,9 %

2,4 %

2,6 %

2,5 %

Gennemsnitlig pris på importen fra Folkerepublikken Kina i EUR/ton

4 004

4 561

5 272

5 648

Importmængde fra Taiwan (ton)

4 304

3 703

6 451

6 640

Markedsandel for importen fra Taiwan

3,6 %

3,7 %

5,3 %

5,1 %

Gennemsnitspris for importen fra Taiwan i EUR/ton

5 092

4 719

4 755

4 943

Kilde: Eurostat

(93)

Ifølge tal fra Eurostat steg mængden af importen til Unionen af skruer mv. med oprindelse i andre tredjelande med 18 % i den betragtede periode. Samtidig faldt de gennemsnitlige importpriser med omkring 3 % i den betragtede periode, og markedsandelen for denne import steg med omkring 9 %.

(94)

Der har været antidumpingforanstaltninger i kraft vedrørende importen af skruer mv. fra Kina og Taiwan siden den 19. november 2005. På trods af foranstaltningerne er importen fra disse to lande steget betydeligt i den betragtede periode, mens markedsandelen forblev temmelig beskeden med henholdsvis 2,5 % og 5,1 % i UP. Andre vigtige importkilder er Malaysia og Filippinerne. Importen fra især Filippinerne steg betydeligt i den betragtede periode, og dens markedsandel steg fra 5,8 % i 2008 til 13,8 % i UP.

(95)

For så vidt angår Malaysia var der en faldende tendens i den betragtede periode, men denne import tegnede sig stadig for en markedsandel på 7,6 % i UP. Importmængden fra Filippinerne steg betydeligt i den betragtede periode. Som det imidlertid fremgik af undersøgelsen, var den gennemsnitlige pris for importen fra Filippinerne meget højere, nemlig ca. 20 % over den gennemsnitlige pris for indiske skruer mv.

(96)

Med hensyn til importpriserne forblev de samlede gennemsnitlige priser for importen fra andre tredjelande relativt stabile i den betragtede periode og lå hele tiden over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og den gennemsnitlige pris for importen fra Indien.

(97)

På denne baggrund blev det konkluderet, at importen fra andre tredjelande ikke var årsag til den væsentlige skade, der var påført EU-erhvervsgrenen.

6.3.3.   Den økonomiske krise

(98)

Den økonomiske krise forklarer til dels faldet i EU-forbruget i 2009. Det er imidlertid værd at bemærke, at trods nedgangen på 16 % i forbruget i 2009 steg mængden af indisk import med 30 %.

(99)

I 2010 og i UP steg EU-forbruget på linje med den generelle økonomiske genopretning. Men EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg kun marginalt med 3 % i 2010 og med 4,7 % i UP. Dette skal sammenlignes med en årlig stigning i importen fra Indien på henholdsvis 16 % og 10 %.

(100)

Under normale økonomiske forhold uden et kraftigt pristryk og øget import fra Indien ville EU-erhvervsgrenen muligvis have haft svært ved at klare nedgangen i forbruget og stigningen i de faste omkostninger pr. enhed på grund af den reducerede kapacitetsudnyttelse, den har haft. Men lavprisimporten fra Indien, om hvilken det for størstedelens vedkommende konstateredes, at den ikke var dumpingimport, har øget virkningerne af den økonomiske afmatning og EU-erhvervsgrenen har ikke, selv i forbindelse med den generelle økonomiske genopretning, været i stand til at rejse sig og genvinde den markedsandel, der tabtes til den indiske import.

(101)

Selv om den økonomiske krise i 2008-2009 kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens ringe resultater, kan den derfor ikke anses for at have haft en væsentlig indvirkning på den skadelige situation, EU-erhvervsgrenen har befundet sig i.

6.3.4.   Eksportresultater hos EU-producenterne i stikprøven

Tabel 12

 

2008

2009

2010

UP

Eksportsalg i ton

967

689

933

884

Indeks (2008 = 100)

100

71

97

91

Salgspris pr. enhed i euro

4 770

3 060

4 020

4 313

Indeks (2008 = 100)

100

64

84

90

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven

(102)

I løbet af den betragtede periode faldt mængden af eksportsalget hos EU-producenterne i stikprøven med 9 %, mens de gennemsnitlige eksportpriser faldt med 10 %. Selv om det ikke kan udelukkes, at den negative tendens for eksporten kan have haft yderligere negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, blev denne virkning, i betragtning af den lave eksportmængde i forhold til salget på EU-markedet, ikke anset for væsentlig med hensyn til den konstaterede skade.

6.4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(103)

Ovenstående analyse har vist, at der i den betragtede periode var en kraftig stigning i mængder og markedsandele for importen fra Indien til lave priser. Det blev også konstateret, at denne import konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet.

(104)

Men i lyset af det forhold, at den største indiske eksporterende producent, der tegnede sig for 87 % af den indiske eksport til EU i UP, ikke eksporterede skruer mv. til Unionen til dumpingpriser, konkluderes det, at årsagssammenhængen mellem dumpingimporten, som tegnede sig for blot 13 % af den samlede mængde, der blev eksporteret fra Indien, og den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, ikke var tilstrækkelig. I betragtning af den dumpede indiske eksports begrænsede mængde og meget lille markedsandel (2 %) og den omstændighed, at dens priser i gennemsnit var 12 % højere end priserne for den ikke-dumpede import, kan det ikke hævdes, at denne import kunne være årsag til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(105)

Analysen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, herunder den ikke-dumpede import, importen fra andre tredjelande, den økonomiske krise og eksportresultaterne for EU-producenterne i stikprøven, viste, at den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, øjensynligt skyldes virkningerne af den ikke-dumpede import fra Indien, som repræsenterede 87 % af Indiens samlede eksport til Unionen i UP, og som fandt sted til betydeligt lavere priser end dumpingimporten.

7.   AFSLUTNING AF ANTIDUMPINGPROCEDUREN

(106)

I mangel af en væsentlig årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, findes antidumpingforanstaltningerne unødvendige, og derfor bør nærværende antidumpingprocedure afsluttes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 2.

(107)

Klageren og alle andre interesserede parter blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. De indkomne bemærkninger ændrede ikke ved den konklusion, at nærværende antidumpingprocedure bør afsluttes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Antidumpingproceduren vedrørende importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70, afsluttes.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT C 142 af 13.5.2011, s. 30.

(3)  EUT C 142 af 13.5.2011, s. 36.

(4)  EUT L 5 af 7.1.2012, s. 1.


Top