Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22010D0092

    Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 92/2010 af 2. juli 2010 om ændring af bilag XVIII (Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og ligebehandling af mænd og kvinder) og protokol 37 til EØS-aftalen

    EUT L 277 af 21.10.2010, p. 46–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/92(2)/oj

    21.10.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 277/46


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

    Nr. 92/2010

    af 2. juli 2010

    om ændring af bilag XVIII (Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og ligebehandling af mænd og kvinder) og protokol 37 til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    Under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98 og 101, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag XVIII til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 54/2010 af 30. april 2010 (1).

    (2)

    Protokol 37 til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 159/2009 af 4. december 2009 (2).

    (3)

    Kommissionens afgørelse 2009/17/EF af 19. december 2008 om nedsættelse af et ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere (3) bør indarbejdes i aftalen.

    (4)

    Hvis aftalen skal fungere ordentligt, skal protokol 37 til aftalen ændres, så den kommer til at omfatte det ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, der blev nedsat ved afgørelse 2009/17/EF, og bilag XVIII skal ændres for at fastsætte procedurerne for samarbejdet med denne gruppe —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende punkt indsættes efter punkt 30 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF) i bilag XVIII til aftalen:

    »30a.

    32009 D 0017: Kommissionens afgørelse 2009/17/EF af 19. december 2008 om nedsættelse af et ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 26).

    Vilkår for EFTA-staternes deltagelse i henhold til aftalens artikel 101:

    Hver EFTA-stat kan i henhold til artikel 3 i Kommissionens afgørelse 2009/17/EF udnævne to personer, som kan deltage som observatører i ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere.«

    Artikel 2

    Følgende punkt indsættes i protokol 37 til aftalen (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste):

    »33.

    Ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere (Kommissionens afgørelse 2009/17/EF).«

    Artikel 3

    Den islandske og den norske udgave af beslutning 2009/17/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

    Artikel 4

    Denne afgørelse træder i kraft den 3. juli 2010, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

    Artikel 5

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2010.

    På vegne af Det Blandede EØS-udvalgs

    Stefán Haukur JÓHANNESSON

    Formand


    (1)  EUT L 181 af 15.7.2010, s. 22.

    (2)  EUT L 62 af 11.3.2010, s. 65.

    (3)  EUT L 8 af 13.1.2009, s. 26.

    (4)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top