22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/35

(1)

I et brev, som blev registreret hos Kommissionen den 20. juni 2006, meddelte Republikken Litauen, at den havde til hensigt at benytte en nedsat momssats for fjernvarme.

(2)

Litauen vil benytte den nedsatte sats (5 %) for fjernvarme, mens standardsatsen (18 %) stadig gælder for naturgas og elektricitet. Denne satsforskel betyder ikke, at forbruget af elektricitet eller naturgas til opvarmning omlægges til fjernvarme. Den skyldes fortrinsvis, at de nationale prisfastsættelsesregler for naturgas, elektricitet og fjernvarme er ret forskellige, og at disse produkter fra et teknisk-teknologisk synspunkt kun kan erstatte hinanden til opvarmningsformål. Desuden benyttes elektricitet i Litauen normalt kun til opvarmningsformål af husstande, der ikke har tekniske muligheder for at bruge gas eller for at blive tilsluttet fjernvarmenettet. De husstande, der nu benytter elektricitet, vil derfor ikke gå over til fjernvarme, da de ikke er tilsluttet fjernvarmenettet. De, der benytter naturgas til opvarmning, vil næppe heller gå over til fjernvarme, da fjernvarmeprisen, ifølge de litauiske myndigheders oplysninger, uden moms er højere end prisen på gasopvarmning. Under alle omstændigheder kan de kun gøre det, hvis de får mulighed for tilslutning til fjernvarmenettet.

(3)

Da der desuden i princippet ikke er nogen grænseoverskridende handel med fjernvarme, er der ikke nogen risiko for konkurrenceforvridning i den betydning, der benyttes i artikel 12, stk. 3, litra b), i det sjette momsdirektiv, hverken når det gælder fjernvarme, som leveres af leverandører i Litauen til private forbrugere i andre medlemsstater, eller når det drejer sig om fjernvarme, der leveres af leverandører i udlandet til private forbrugere i Litauen.

(4)

Den planlagte foranstaltning er en generel foranstaltning for anvendelse af nedsat momssats for fjernvarme i henhold til artikel 12, stk. 3, litra b) i det sjette momsdirektiv.

(5)

Da foranstaltningen er en generel foranstaltning uden undtagelsesbestemmelser, kan risikoen for konkurrenceforvridning ikke anses for at eksistere. Da betingelserne i artikel 12, stk. 3, litra b), i det sjette direktiv således er opfyldt, bør Litauen kunne anvende den pågældende foranstaltning, så snart denne beslutning er blevet bekendtgjort —