26.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/10

(1)

Tilsætningsstoffer kan kun godkendes til anvendelse i fødevarer, hvis de opfylder kravene i bilag II til Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (3).

(2)

Direktiv 95/2/EF (4) indeholder en liste over tilsætningsstoffer, det er tilladt at anvende i Fællesskabet, og betingelserne for deres anvendelse.

(3)

Direktiv 94/35/EF (5) indeholder en liste over sødestoffer, det er tilladt at anvende i Fællesskabet, og betingelserne for deres anvendelse.

(4)

Tilsætningsstoffer har undergået en teknisk udvikling, siden direktiv 95/2/EF og 94/35/EF blev vedtaget. Disse direktiver bør tilpasses for at tage hensyn til denne udvikling.

(5)

På grundlag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af 26. november 2003 ændres de eksisterende tilladelser for at opnå det lavest mulige nitrosaminniveau ved at begrænse mængden af nitrit og nitrat, der tilsættes til fødevarer, samtidig med at disses mikrobiologiske sikkerhed bibeholdes. EFSA anbefaler, at nitrit- og nitratværdierne reguleres i lovgivningen som »tilsat mængde«. EFSA er af den opfattelse, at den tilsatte mængde nitrit snarere end restmængden bidrager til at hæmme C. botulinum. De gældende bestemmelser bør ændres således, at maksimumsværdierne, jf. EFSA's bemærkninger, for indholdet i ikke-varmebehandlede og varmebehandlede kødprodukter samt i ost og fisk udtrykkes som tilsatte mængder. For visse traditionelt fremstillede kødprodukter bør der dog undtagelsesvis fastsættes maksimumsværdier for restmængder under forudsætning af, at produkterne er tilstrækkeligt angivet og identificeret. Værdierne bør sikre, at det acceptable daglige indtag (ADI) som fastsat af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i 1990 ikke overskrides. Produkter, der ikke nævnes specifikt i dette direktiv, men som er fremstillet traditionelt på lignende vis (og dermed er lignende produkter), kan eventuelt kategoriseres i overensstemmelse med artikel 5 og 6 i direktiv 95/2/EF. For ost bør værdien fastsættes som tilsat mængde i ostemælken. Hvis der anvendes en produktionsmetode, hvor nitrat først tilsættes efter fjernelse af valle og tilsætning af vand, bør mængden svare til den mængde, der ville være blevet opnået, hvis nitraten var blevet tilsat direkte til ostemælken.

(6)

Ved direktiv 2003/114/EF om ændring af direktiv 95/2/EF pålægges Kommissionen og EFSA at tage vilkårene for anvendelse af p‐hydroxybenzoaterne E 214-E 219 og deres natriumsalte op til revision inden den 1. juli 2004. Efter at have vurderet de foreliggende oplysninger om sikkerheden ved p‐hydroxybenzoater afgav EFSA udtalelse herom den 13. juli 2004. EFSA fastsatte et samlet acceptabelt dagligt indtag (ADI) på 0‐10 mg/kg legemsvægt for gruppen af methyl- og ethyl-p-hydroxybenzoesyreestere og deres natriumsalte. EFSA vurderede, at propylparaben ikke burde være omfattet af denne gruppe-ADI, fordi propylparaben i modsætning til methyl- og ethylparaben havde vist sig at have indvirkning på kønshormoner og hannernes kønsorganer hos unge rotter. Da der ikke fandtes et entydigt NOAEL-niveau (niveau uden observerede negative effekter), kunne EFSA derfor ikke anbefale en ADI for propylparaben. Det er nødvendigt at lade E 216 propyl-p-hydroxybenzoat og E 217 propyl‐p‐hydroxybenzoat, natriumsalt, udgå af direktiv 95/2/EF. Desuden må muligheden for at anvende p‐hydroxybenzoater i flydende kosttilskud fjernes.

(7)

Kommissionen suspenderede med beslutning 2004/374/EF (6) markedsføringen og importen af minibægre med gelé, der indeholder geldannende tilsætningsstoffer fremstillet af tang og visse typer gummi, på grund af den kvælningsrisiko, der er forbundet med disse produkter. Som følge af en ændring af denne beslutning må muligheden for at anvende visse geldannende tilsætningsstoffer i minibægre med gelé udelukkes.

(8)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet oplysningerne om sikkerheden ved erythritol og afgav udtalelse herom den 5. marts 2003. Komitéen konkluderede, at det er acceptabelt at anvende erythritol som tilsætningsstof. Komitéen noterer sig også, at erythritol kan virke afførende, men først efter indtagelse af en højere dosis af stoffet, end det er tilfældet med andre polyoler. Erythritol har ud over virkningen som sødestof også mange andre teknologiske egenskaber, som er af stor betydning i en lang række fødevarer, fra konfekture til mejeriprodukter. Stoffet fungerer blandt andet som smagsforstærker, bærestof, fugtighedsbevarende middel, stabilisator, fortykningsmiddel, fyldemiddel og kompleksdanner. Det må tillades at anvende erythritol i de samme fødevarer, som det er tilladt at anvende de nuværende tilladte polyoler i. Desuden må direktiv 94/35/EF ændres, idet erythritol i lighed med de andre polyoler, der allerede er tilladt, også kan anvendes som sødestof.

(9)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet oplysningerne om sikkerheden ved sojabønnehemicellulose og afgav udtalelse herom den 4. april 2003. Komitéen konkluderede, at det er acceptabelt at anvende sojabønnehemicellulose i visse mængder i visse af de fødevarer, der var anmodet om tilladelse for. Anvendelse i overensstemmelse hermed bør derfor tillades til visse formål. Af hensyn til allergikere bør en sådan anvendelse imidlertid ikke være tilladt for uforarbejdede fødevarer, hvori der ikke forventes sojabønner. Under alle omstændigheder bør forbrugerne informeres, når produkter indeholder hemicellulose fra sojabønner i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (7).

(10)

EFSA har vurderet oplysningerne om sikkerheden ved ethylcellulose og afgav udtalelse herom den 17. februar 2004. Autoriteten besluttede at medtage ethylcellulose i gruppe-ADI'en »ikke-specificeret« for modificerede celluloser som fastsat af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Ethylcellulose anvendes primært i kosttilskud og indkapslede aromaer. Der bør således gives tilladelse til anvendelse af ethylcellulose på lige fod med andre celluloser.

(11)

EFSA har vurderet oplysningerne om sikkerheden ved pullulan og afgav udtalelse herom den 13. juli 2004. Autoriteten finder anvendelsen af pullulan acceptabel til dragering af kosttilskud i kapsel- eller tabletform samt til film til at give frisk ånde. Disse anvendelsesformer bør derfor tillades.

(12)

EFSA har vurderet oplysningerne om sikkerheden ved tertiær butylhydroquinon (TBHQ) og afgav udtalelse herom den 12. juli 2004. Autoriteten fastsatte ADI til 0-0,7 mg/kg legemsvægt for denne antioxidant og fandt dens anvendelse acceptabel i visse fødevarer i visse tilsatte mængder. Dette tilsætningsstof bør derfor tillades.

(13)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet oplysningerne om sikkerheden ved stivelsealuminiumoctenylsuccinat og afgav udtalelse herom den 21. marts 1997. Komitéen konkluderede, at anvendelse af dette tilsætningsstof som bestanddel i mikroindkapslede vitaminer og carotenoider kan anses for acceptabel. Denne anvendelsesform bør derfor tillades.

(14)

Ved fremstilling af surmælksost tilsættes E 500ii natriumhydrogencarbonat til den pasteuriserede mælk for at bufre surhedsgraden, der skyldes mælkesyren, til en passende pH-værdi og derved skabe de nødvendige vækstbetingelser for modningskulturerne. Det bør derfor tillades at anvende natriumhydrogencarbonat i surmælksost.

(15)

Det er i dag tilladt at anvende en blanding af sorbater (E 200, E 202 og E 203) og benzoater (E 210 til E 213) til kogte rejer i konserveringsøjemed. Denne tilladelse bør udvides til at omfatte anvendelse til alle kogte krebsdyr og bløddyr.

(16)

E 551 siliciumdioxid er tilladt som bærestof for farvestoffer, idet den tilladte maksimumsmængde er 5 %. Det bør tillades også at anvende siliciumdioxid som bærestof for farvestofferne E 171 titandioxid og E 172 jernoxider og jernhydroxider, med et loft på 90 % i forhold til pigmentet.

(17)

Ved direktiv 95/2/EF begrænses anvendelsen af tilsætningsstoffer på listen i direktivets bilag I i traditionelt fransk brød, »Pain courant français«. Den samme begrænsning bør gælde for tilsvarende traditionelt ungarsk brød. Desuden bør anvendelse af ascorbinsyre (E 300), natriumascorbat (E 301) og calciumdinatrium-EDTA (E 385) tillades i ungarske leverpostejer.

(18)

Det er nødvendigt at ajourføre de nuværende bestemmelser vedrørende anvendelse af sulfitter (E 220 til E 228) til kogte krebsdyr, druer og litchiblommer.

(19)

Efter anmodning fra en medlemsstat og i overensstemmelse med udtalelse af 5. marts 2003 fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør 4‐hexylresorcinol, som blev tilladt på nationalt plan i henhold til direktiv 89/107/EØF, tillades på EF-plan.

(20)

De betegnelser, der anvendes i direktiv 95/2/EF, bør tilpasses for at tage hensyn til Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (9) samt Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål (10).

(21)

Direktiv 95/2/EF og 94/35/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 3, litra c), affattes således:

2)

I artikel 3, stk. 2, erstattes »overgangskost« med »forarbejdede fødevarer baseret på cerealier samt babymad«.

3)

Bilagene ændres som anført i bilag I til dette direktiv.

a)

tillade handel med og anvendelse af produkter, der opfylder kravene i dette direktiv, senest den 15. februar 2008

b)

forbyde handel med og anvendelse af produkter, der ikke opfylder kravene i dette direktiv, senest den 15. august 2008.