Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0384

2006/384/EF: Kommissionens beslutning af 29. maj 2006 om ændring af beslutning 2006/135/EF for så vidt angår oprettelse af område A og B i visse medlemsstater som følge af udbrud af højpatogen aviær influenza (meddelt under nummer K(2006) 2090) (EØS-relevant tekst)

EUT L 148 af 2.6.2006, p. 53–55 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 118M af 8.5.2007, p. 823–825 (MT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/06/2006; stiltiende ophævelse ved 32006D0415

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/384/oj

2.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/53


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. maj 2006

om ændring af beslutning 2006/135/EF for så vidt angår oprettelse af område A og B i visse medlemsstater som følge af udbrud af højpatogen aviær influenza

(meddelt under nummer K(2006) 2090)

(EØS-relevant tekst)

(2006/384/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (3), særlig artikel 18,

under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (4), særlig artikel 66, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Danmark har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om et udbrud af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenza A-virus af subtype H5N1 hos fjerkræ på landets område og har truffet de relevante foranstaltninger, der er foreskrevet i Kommissionens beslutning 2006/135/EF af 22. februar 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Fællesskabet (5).

(2)

Danmark har efter udbruddet truffet de fornødne foranstaltninger i henhold til beslutning 2006/135/EF. Efter at Kommissionen har fået meddelt de pågældende foranstaltninger, har den set nærmere på dem i samarbejde med den berørte medlemsstat, og den finder det godtgjort, at område A og B, som den pågældende medlemsstat har oprettet, indebærer tilstrækkelig afstand til udbruddet hos fjerkræ. Det er derfor nødvendigt at oprette område A og B i Danmark og at fastlægge varigheden af denne regionalisering.

(3)

På grundlag af artikel 2, stk. 4, litra b) og c), i beslutning 2006/135/EF og en afsluttende evaluering af den epidemiologiske situation med hensyn til højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i visse dele af Sverige og Tyskland er foranstaltningerne i henhold til artikel 2, stk. 2, i beslutning 2006/135/EF vedrørende de pågældende områder ikke længere nødvendige.

(4)

Det er derfor nødvendigt at ændre del A og B i bilag I til beslutning 2006/135/EF i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I til beslutning 2006/135/EF erstattes af bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33). Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(3)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 590/2006 (EUT L 104 af 13.4.2006, s. 8).

(4)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(5)  EUT L 52 af 23.2.2006, s. 41. Senest ændret ved beslutning 2006/293/EF (EUT L 107 af 20.4.2006, s. 44).


BILAG

Bilag I til beslutning 2006/135/EF affattes således:

»BILAG I

DEL A

Område A, jf. artikel 2, stk. 1:

ISO-landekode

Medlemsstat

Område A

Anvendelsen ophører (dato)

Kode

Navn

DK

DANMARK

 

Kommunerne:

 

ÅRSLEV

 

KERTEMINDE

 

LANGESKOV

 

MUNKEBO

 

NYBORG

 

ODENSE

 

ØRBÆK

 

OTTERUP

 

RINGE

 

RYSLINGE

 

ULLERSLEV

28.6.2006

DEL B

Område B, jf. artikel 2, stk. 2:

ISO-landekode

Medlemsstat

Område B

Anvendelsen ophører (dato)

Kode

Navn

DK

DANMARK

ADNS

00700

Amt:

FYN«

28.6.2006


Top