EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0389

Kommissionens forordning (EF) nr. 389/2005 af 8. marts 2005 om fravigelse af Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 800/1999 for så vidt angår visse former for sukker, der anvendes i visse forarbejdede frugter og grøntsager, som udføres til andre tredjelande end Schweiz og Liechtenstein

OJ L 62, 9.3.2005, p. 12–13 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 11 Volume 039 P. 45 - 46
Special edition in Romanian: Chapter 11 Volume 039 P. 45 - 46

No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2007; ophævet ved 32007R1568

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/389/oj

9.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 62/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 389/2005

af 8. marts 2005

om fravigelse af Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 800/1999 for så vidt angår visse former for sukker, der anvendes i visse forarbejdede frugter og grøntsager, som udføres til andre tredjelande end Schweiz og Liechtenstein

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 18, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 16 og 18 i forordning (EF) nr. 2201/96 og Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (2) finder anvendelse på udførsel af visse forarbejdede frugter og grøntsager, hvori der er anvendt visse former for sukker.

(2)

Det er i artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2201/96 fastsat, at hvis der er tale om en differentieret restitution, betales restitutionen, når det er godtgjort, at produkterne har nået den destination, der er anført i licensen, eller en anden destination, for hvilken der har været fastsat en restitution. Det foreskrives endvidere, at der kan fastsættes undtagelser fra denne bestemmelse, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

(3)

I artikel 3 i forordning (EF) nr. 800/1999 bestemmes det, at retten til eksportrestitution opstår ved indførslen til et bestemt tredjeland, når der gælder en differentieret restitutionssats for det pågældende tredjeland. I artikel 14, 15 og 16 i nævnte forordning fastsættes betingelserne for udbetaling af differentieret restitution, særlig hvilke dokumenter der skal fremlægges som bevis for varens ankomst til destinationen.

(4)

Hvis restitutionen er differentieret, er det fastsat i artikel 18, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 800/1999, at en del af restitutionen, der beregnes ved anvendelse af den laveste restitutionssats, udbetales på eksportørens anmodning, når der er ført bevis for, at produktet har forladt Fællesskabets toldområde.

(5)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972 for så vidt angår bestemmelserne om forarbejdede landbrugsprodukter (3), som blev undertegnet i oktober 2004, finder midlertidig anvendelse fra den 1. februar 2005 i henhold til Rådets afgørelse 2005/45/EF (4) om indgåelse og midlertidig anvendelse af denne aftale.

(6)

I henhold til afgørelse 2005/45/EF kan der ikke længere ydes eksportrestitutioner for sukker (KN-kode 1701, 1702 og 1703), der anvendes ved fremstillingen af visse forarbejdede landbrugsprodukter, som udføres til Schweiz og Liechtenstein fra den 1. februar 2005.

(7)

Den aftale, der blev godkendt ved afgørelse 2005/45/EF, indfører særlige bestemmelser om administrativt samarbejde for at bekæmpe uregelmæssigheder og svig i forbindelse med told og eksportrestitutioner.

(8)

I betragtning af disse bestemmelser og for at undgå, at erhvervsdrivende påføres unødige omkostninger i deres handel med andre tredjelande, bør forordning (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 800/1999 fraviges, for så vidt som der skal føres bevis for indførsel, hvis der er tale om differentierede restitutioner. Desuden bør der, når der ikke er fastsat eksportrestitutioner for de pågældende destinationslande, ikke tages hensyn til dette forhold ved fastsættelsen af den laveste restitutionssats.

(9)

De foranstaltninger, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund, der blev godkendt ved afgørelse 2005/45/EF, anvendes fra den 1. februar 2005, og denne forordning bør derfor anvendes fra samme dato.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2201/96 og artikel 16 i forordning (EF) nr. 800/1999 kræves der, hvis differentieringen af restitutionen kun er en følge af, at der ikke er fastsat restitution for Schweiz eller Liechtenstein, ikke bevis for afslutning af toldformaliteterne ved indførsel for at få udbetalt restitutionen for visse former for sukker henhørende under den fælles markedsordning for sukker, der anvendes i visse forarbejdede frugter og grøntsager, som er omfattet af forordning (EF) nr. 2201/96 og anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972.

Artikel 2

Ved fastsættelsen af den laveste restitutionssats som defineret i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/1999 tages der ikke hensyn til, at der ikke er fastsat eksportrestitution ved udførsel til Schweiz eller Liechtenstein for visse former for sukker henhørende under den fælles markedsordning for sukker, der anvendes i visse forarbejdede frugter og grøntsager, som er omfattet af forordning (EF) nr. 2201/96 og anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. februar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).

(2)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 671/2004 (EUT L 105 af 14.4.2004, s. 5).

(3)  EUT L 23 af 26.1.2005, s. 19.

(4)  EUT L 23 af 26.1.2005, s. 17.


Top