EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003H0203

Kommissionens henstilling af 20. marts 2003 om harmonisering af vilkårene for at udbyde offentlig RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Det Europæiske Fællesskab (EØS-relevant tekst)

OJ L 78, 25.3.2003, p. 12–13 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/203/oj

32003H0203

Kommissionens henstilling af 20. marts 2003 om harmonisering af vilkårene for at udbyde offentlig RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Det Europæiske Fællesskab (EØS-relevant tekst)

EU-Tidende nr. L 078 af 25/03/2003 s. 0012 - 0013


Kommissionens henstilling

af 20. marts 2003

om harmonisering af vilkårene for at udbyde offentlig RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Det Europæiske Fællesskab

(EØS-relevant tekst)

(2003/203/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)(1), herefter benævnt "rammedirektivet", navnlig artikel 19, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Barcelona den 15.-16. marts 2002 til at fremme forskellige platforme for bredbåndsadgang til informationssamfundet og understregede, at det er vigtigt at styrke det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester.

(2) I overensstemmelse med rammedirektivets artikel 19, stk. 1, afgav Kommunikationsudvalget en positiv udtalelse den 24. januar 2003.

(3) Tilladelsesordningerne for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør være så lidt indgribende som muligt. Derfor kan udbud af sådanne net og tjenester i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)(2), herefter benævnt "tilladelsesdirektivet", kun gøres betinget af en generel tilladelse, dog med forbehold af de særlige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, eller brugsrettigheder omhandlet i artikel 5.

(4) I henhold til artikel 5, stk. 1, i tilladelsesdirektivet må medlemsstaterne ikke gøre brugen af radiofrekvenser afhængig af tildeling af individuelle brugsrettigheder, hvis det er muligt at undgå dette, og navnlig hvis der kun er ubetydelig risiko for skadelig interferens. Endvidere må medlemsstaterne ifølge artikel 2, stk. 1, og artikel 4 i Kommissionen direktiv 2002/77/EF(3) ikke indføre eller opretholde foranstaltninger, der begrænser antallet af virksomheder, der er godkendt til at udbyde tjenester eller bruge radiofrekvenser, medmindre foranstaltningerne er baseret på objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kriterier.

(5) I henhold til de politiske mål og tilsynsprincipper, der er fastlagt i artikel 8 i rammedirektivet, bør de nationale tilsynsmyndigheder træffe alle rimelige foranstaltninger for at fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertilhørende faciliteter og tjenester ved bl.a. at støtte innovation og tilskynde til en effektiv udnyttelse og sikre en effektiv forvaltning af radiofrekvenser. De nationale tilsynsmyndigheder bør også fjerne hindringer for udbud af elektroniske kommunikationsnet, dertilhørende faciliteter og tjenester samt elektroniske kommunikationstjenester på europæisk plan.

(6) RLAN-systemer (Radio Local Area Networks) er et innovativt middel til at etablere trådløs bredbåndsadgang til internettet og virksomheders intranet, ikke blot til privat brug, men også for offentligheden generelt på offentlige områder såsom lufthavne, banegårde og indkøbscentre.

(7) Hovedparten af medlemsstaterne tillader allerede RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på kommerciel eller ikke-kommerciel basis. I betragtning af RLAN-systemernes vigtige rolle som en alternativ platform for bredbåndsadgang til informationssamfundstjenester bør der nu tilstræbes en harmoniseret strategi for udbud af offentlig RLAN-adgang i hele Fællesskabet. Der må skelnes mellem udbud af tjenester og brug af radiofrekvenser. Udbud af RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på kommerciel basis bør tillades på de mindst muligt indgribende vilkår, dvs. så vidt muligt uden sektorspecifikke vilkår.

(8) RLAN-systemer må anvende, helt eller delvist, frekvensbåndet 2400,0-2483,5 MHz (herefter benævnt 2,4 GHz-båndet) eller frekvensbåndene 5150-5350 MHz og 5470-5725 MHz (herefter benævnt 5 GHz-båndene). I visse medlemsstater er en del af disse frekvensbånd muligvis ikke i dag til rådighed for RLAN. Det kan derfor være nødvendigt at gennemføre en yderligere harmonisering af disse frekvensbånd inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)(4).

(9) Risikoen for interferens i mellem de forskellige brugere, der deles om 2,4 GHz-båndet, og mellem sameksisterende RLAN-systemer accepteres af de involverede parter. For så vidt som RLAN-brugere ikke forårsager skadelig interferens for eventuelle beskyttede brugere i samme frekvensbånd, bør brugen af 2,4 GHz- og 5 GHz-båndene ikke gøres betinget af individuelle brugsrettigheder og så vidt muligt ej heller omfattes af generelle tilladelsesvilkår ud over dem, der er anført i punkt 17 i tilladelsesdirektivet. Hvis 5 GHz-båndet stilles til rådighed for offentlige RLAN-adgangstjenester, vil det også reducere presset på 2,4 GHz-båndet.

(10) For at minimere risikoen for skadelig interferens kan udbud af RLAN-tjenester eventuelt gøres betinget af generelle tilladelsesvilkår, hvor det er berettiget, og hvor midlet står i et rimeligt forhold til målet. Sådanne generelle tilladelser kan henvise til relevante krav i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (direktivet om radio- og teleterminaludstyr)(5). En harmonisering af disse krav kan gennemføres i henhold til frekvenspolitikbeslutningen og direktivet om radio- og teleterminaludstyr.

(11) I overensstemmelse med Fællesskabets konkurrenceregler fastsætter artikel 8, stk. 1, i rammedirektivet princippet om teknologineutral regulering; der bør således ikke diskrimineres mellem forskellige RLAN- og andre teknologier, der giver adgang til kommunikationsnet og -tjenester.

(12) Vilkårene for adgang til offentlig og privat ejendom for udbydere af offentlige RLAN-adgangstjenester er undergivet traktatens konkurrenceregler samt, hvor det er relevant, rammedirektivet.

(13) Sikkerhed og kommunikationshemmelighed reguleres i dag af artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren(6). Når dette direktiv ophæves, erstattes de nævnte bestemmelser fra og med den 1. november 2003 af artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(7),

HENSTILLER:

1) at medlemsstaterne, når de anvender de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme direktiv 2002/20/EF og direktiv 2002/21/EF, gør det muligt at udbyde offentlig RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i 2,4 GHz-båndet og 5 GHz-båndene, hvor disse bånd er til rådighed, så vidt muligt uden sektorspecifikke vilkår og under alle omstændigheder kun på grundlag af en generel tilladelse

2) at medlemsstaterne ikke gør brugen af 2,4 GHz-båndet eller 5 GHz-båndene til drift af RLAN-systemer afhængig af tildeling af individuelle brugsrettigheder

3) at medlemsstaterne ikke begrænser tjenesteudbyderne i deres valg af RLAN-udstyr, ud over at udstyret skal opfylde kravene i direktiv 1999/5/EF

4) at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på kravene i artikel 4 og 5 i direktiv 97/66/EF og de tilsvarende krav i direktiv 2002/58/EF, der regulerer sikkerhed og kommunikationshemmelighed i forbindelse med offentlige kommunikationsnet og -tjenester.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2003.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(2) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.

(3) Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21).

(4) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(5) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.

(6) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.

(7) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

Top