This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31997R1436
Commission Regulation (EC) No 1436/97 of 23 July 1997 amending Regulation (EEC) No 584/92 laying down detailed rules for the application to milk and milk products of the arrangements provided for in the Europe Agreements between the Community and the Republic of Poland, the Republic of Hungary, the Czech Republic and the Slovak Republic
Kommissionens forordning (EF) nr. 1436/97 af 23. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 584/92 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i sektoren for mælk og mejeriprodukter af den ordning, der er fastsat i de Europaaftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik
Kommissionens forordning (EF) nr. 1436/97 af 23. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 584/92 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i sektoren for mælk og mejeriprodukter af den ordning, der er fastsat i de Europaaftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik
EFT L 196 af 24.7.1997, pp. 60–61
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1997
Kommissionens forordning (EF) nr. 1436/97 af 23. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 584/92 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i sektoren for mælk og mejeriprodukter af den ordning, der er fastsat i de Europaaftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik
EF-Tidende nr. L 196 af 24/07/1997 s. 0060 - 0061
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1436/97 af 23. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 584/92 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i sektoren for mælk og mejeriprodukter af den ordning, der er fastsat i de Europaaftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3491/93 af 13. december 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side (1), særlig artikel 1, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3492/93 af 13. december 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side (2), særlig artikel 1, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3296/94 af 19. december 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side (3), særlig artikel 1, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3297/94 af 19. december 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side (4), særlig artikel 1, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 af 22. december 1995 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for en række landbrugsprodukter og om en autonom og midlertidig tilpasning af visse landbrugsindrømmelser i Europaaftalerne for at tage hensyn til den landbrugsaftale, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2490/96 (6), særlig artikel 8, og ud fra følgende betragtninger: Ifølge artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/92 (7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1115/97 (8), kan licensansøgningerne kun indgives for kvartalet fra 1. juli til 30. september 1997, i løbet af en periode på ti dage med start den 15. juli; for at resultaterne af forhandlingerne om tillægsprotokollerne til Europaaftalerne kan blive anvendt fra 1. juli 1997 for landbrugssektorens vedkommende uden at afvente selve tillægsprotokollernes ikrafttræden, er det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 3066/95; Rådet har ikke taget stilling til ændringsforslaget inden den 1. juli 1997; i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder bør der for at sikre en korrekt forvaltning af ordningen ske en forlængelse af den periode, hvori der kan forelægges licensansøgninger for tredje kvartal af 1997, med yderligere 15 dage; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Artikel 4, stk. 1, sidste afsnit, i forordning (EØF) nr. 584/92 affattes således: »Dog kan licensansøgningerne for kvartalet fra 1. juli til 30. september 1997 først indgives i en periode på ti dage, der begynder den 1. august.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 319 af 21. 12. 1993, s. 1. (2) EFT nr. L 319 af 21. 12. 1993, s. 4. (3) EFT nr. L 341 af 30. 12. 1994, s. 14. (4) EFT nr. L 341 af 30. 12. 1994, s. 17. (5) EFT nr. L 328 af 30. 12. 1995, s. 31. (6) EFT nr. L 338 af 28. 12. 1996, s. 13. (7) EFT nr. L 62 af 7. 3. 1992, s. 34. (8) EFT nr. L 163 af 20. 6. 1997, s. 1.