(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(2)

Som forberedelse på muligheden for, at Det Forenede Kongerige kunne udtræde af Unionen uden en aftale den 30. marts 2019, blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/501 (3), der har til formål at sikre basal konnektivitet i gods- og passagertransport ad vej mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/502 (4), der har til formål at sikre basale luftfartsforbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, vedtaget den 25. marts 2019.

(3)

Efter at have indvilliget i en første forlængelse den 22. marts 2019 vedtog Det Europæiske Råd den 11. april 2019 afgørelse (EU) 2019/584 (5), hvori det efter endnu en anmodning fra Det Forenede Kongerige indvilligede i at forlænge den frist, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, til den 31. oktober 2019. Medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, eller Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter for tredje gang at forlænge den frist, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, udløber den i artikel 50, stk. 3, i TEU fastsatte frist den 31. oktober 2019.

(4)

Forordning (EU) 2019/501 ophører med at finde anvendelse den 31. december 2019, og forordning (EU) 2019/502 ophører med at finde anvendelse den 30. marts 2020. Med henblik på at håndtere konsekvenserne af forlængelsen på syv måneder af den i artikel 50, stk. 3, i TEU fastsatte frist bør anvendelsesperioden for de nævnte forordninger forlænges, idet der tages hensyn til de centrale principper for beredskabsforanstaltningerne og de nævnte forordningers oprindeligt påtænkte anvendelsesperiode.

(5)

Eftersom den i artikel 50, stk. 3, i TEU fastsatte frist blev forlænget med syv måneder, bør anvendelsesperioden for forordning (EU) 2019/501 forlænges med syv måneder til den 31. juli 2020 med henblik på at fastholde en anvendelsesperiode på ni måneder fra Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, som det oprindeligt var hensigten, og sikre, at nævnte forordnings mål om midlertidigt at opretholde vejkonnektiviteten for så vidt angår dennes anvendelsesperiode, når Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen, opfyldes.

(6)

Det er nødvendigt at sikre, at passagerer kan medtages og afsættes i grænseregionen i Irland i forbindelse med international rutekørsel og speciel rutekørsel mellem Irland og Nordirland i den samme seksmåneders periode som oprindelig tilsigtet. Derfor bør den i artikel 2, nr. 3), litra d), i forordning (EU) 2019/501 nævnte frist ændres med en henvisning til en periode på seks måneder efter nævnte forordnings anvendelsesdato.

(7)

For at sikre kontinuitet i medtagningen og afsætningen af passagerer i grænseregionen i Irland i forbindelse med international rutekørsel og speciel rutekørsel mellem Irland og Nordirland bør gyldigheden af de i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/501 omhandlede tilladelser, der er udstedt til busselskaber fra Det Forenede Kongerige, også tilpasses den nye dato, på hvilken nævnte forordning ophører med at finde anvendelse.

(8)

Den i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/501 omhandlede periode, hvor Kommissionen kan udøve beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, bør tilpasses den nye dato, på hvilken nævnte forordning ophører med at finde anvendelse.

(9)

Henset til forlængelsen med syv måneder af den i artikel 50, stk. 3, i TEU fastsatte frist ville forordning (EU) 2019/502, hvis der ikke foretages nogen justeringer, finde anvendelse i mindre end halvdelen af den oprindeligt tænkte periode, hvis den ophørte med at finde anvendelse den 30. marts 2020. Det ville i høj grad begrænse den periode, i hvilken luftfartselskaber fra Det Forenede Kongerige kan forestå flyvninger til Unionen. For at afspejle den oprindeligt påtænkte anvendelsesperiode bør anvendelsesperioden for forordning (EU) 2019/502 derfor forlænges med syv måneder. For at afstemme denne med den sidste dag i IATA-sommersæsonen 2020 bør forordning (EU) 2019/502 ophøre med at finde anvendelse senest den 24. oktober 2020.

(10)

I betragtning af den tidsnød, som følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(11)

Denne forordning bør træde i kraft snarest muligt, på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, og bør finde anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige. Den bør dog ikke finde anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft senest på denne dato —