Artikel 1

Denne forordning fastlægger de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union som anført i bilaget.

TSI'en i bilaget anvendes på delsystemet Drift og trafikstyring som anført i bilag II, punkt 2.5, til direktiv (EU) 2016/797.

Artikel 2

Medlemsstaterne anmelder følgende typer aftaler til Kommissionen senest den 1. januar 2020, forudsat at de ikke allerede er anmeldt i henhold til Kommissionens beslutning 2006/920/EF (6), Kommissionens beslutning 2008/231/EF (7), Kommissionens afgørelse 2011/314/EU (8) eller Kommissionens afgørelse 2012/757/EU:

a)	bilaterale eller multilaterale aftaler mellem en eller flere jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller sikkerhedsmyndigheder, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet

b)

internationale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere fra medlemsstaterne og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fra et tredjeland, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet.

Artikel 3

Som grundlag for vurdering af interoperabilitet, jf. artikel 13 i direktiv (EU) 2016/797, benyttes de gældende nationale forskrifter i den medlemsstat, hvor driften finder sted, i følgende situationer:

a)	i de specifikke situationer, der er omhandlet i punkt 7.2 i bilaget til denne forordning

b)	med hensyn til de forhold, der er opført som udestående punkter, og områder omfattet af nationale forskrifter, jf. tillæg I til bilaget.

Artikel 4

Senest den 1. juli 2019 offentliggør agenturet en vejledning om delsystemet Drift og trafikstyring (brugervejledning). Agenturet sørger for, at brugervejledningen er ajourført.

Artikel 5

Afgørelse 2012/757/EU ophæves med virkning fra den 16. juni 2021.

Tillæg A og C til bilaget til afgørelse 2012/757/EU kan imidlertid stadig finde anvendelse indtil den 16. juni 2024.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 16. juni 2021.

Dog finder afsnit 4.2.2.1.3.2 og 4.4 i bilaget anvendelse fra den 16. juni 2019.

Afsnit 4.2.2.5 og tillæg D1 til bilaget til denne forordning finder anvendelse fra den 16. juni 2019 i de medlemsstater, der ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797.

Afsnit 4.2.2.5 og tillæg D1 til bilaget til denne forordning finder anvendelse fra den 16. juni 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797.

Tillæg A og C til bilaget til denne forordning finder anvendelse fra senest den 16. juni 2024.

BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning

12

1.1.

Teknisk anvendelsesområde

12

1.2.

Geografisk anvendelsesområde

12

1.3.

Denne forordnings indhold

12

2.

Beskrivelse af anvendelsesområde

12

2.1.

Personale og tog

12

2.2.

Principper

13

2.3.

Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en

13

3.

Væsentlige krav

13

3.1.

Overholdelse af væsentlige krav

13

3.2.

Væsentlige krav — oversigt

13

4.

Delsystemets egenskaber

16

4.1.

Indledning

16

4.2.

Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

16

4.2.1.

Specifikationer for personale

17

4.2.1.1.

Generelle krav

17

4.2.1.2.

Dokumentation til lokomotivførerne

17

4.2.1.2.1.

Lokomotivførerens regelsæt

17

4.2.1.2.2.

Beskrivelse af strækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

18

4.2.1.2.2.1.

Udarbejdelse af strækningsoversigten

18

4.2.1.2.2.2.

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

19

4.2.1.2.2.3.

Tidstro information til lokomotivføreren

19

4.2.1.2.3.

Køreplaner

19

4.2.1.2.4.

Rullende materiel

19

4.2.1.3.

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

19

4.2.1.4.

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

19

4.2.1.5.

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

20

4.2.2.

Specifikationer for tog

20

4.2.2.1.

Kendings- og slutsignal

20

4.2.2.1.1.

Generelt krav

20

4.2.2.1.2.

Kendingssignal

20

4.2.2.1.3.

Slutsignal

21

4.2.2.1.3.1.

Passagertog

21

4.2.2.1.3.2.

Godstog

21

4.2.2.2.

Togets lydgiver

22

4.2.2.2.1.

Generelt krav

22

4.2.2.2.2.

Betjening

22

4.2.2.3.

Identifikation af køretøjer

23

4.2.2.4.

Passagerernes og lastens sikkerhed

23

4.2.2.4.1.

Lastens sikkerhed

23

4.2.2.4.2.

Passagerernes sikkerhed

23

4.2.2.5.

Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering

23

4.2.2.5.1.

Kompatibilitet mellem køretøj og strækning

23

4.2.2.5.2.

Oprangering

24

4.2.2.6.

Bremsning af tog

25

4.2.2.6.1.

Minimumskrav til bremsesystemet

25

4.2.2.6.2.

Bremseevne og tilladt maksimalhastighed

25

4.2.2.7.

Kontrol af togets driftstilstand

26

4.2.2.7.1.

Generelt krav

26

4.2.2.7.2.

Data før afgang

26

4.2.2.8.

Krav til observering af signaler og faste mærker langs strækningen

26

4.2.2.9.

Dødmandsanlæg

27

4.2.3.

Specifikationer for togdrift

27

4.2.3.1.

Køreplanlægning

27

4.2.3.2.

Identificering af tog

27

4.2.3.2.1.

Tognummerets format

27

4.2.3.3.

Togafgang

27

4.2.3.3.1.

Kontroller og test inden afgang

27

4.2.3.3.2.

Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

27

4.2.3.4.

Trafikstyring

27

4.2.3.4.1.

Generelle krav

27

4.2.3.4.2.

Rapportering af togets position

28

4.2.3.4.2.1.

Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position og forventet overdragelsestidspunkt

28

4.2.3.4.3.

Farligt gods

28

4.2.3.4.4.

Driftskvalitet

29

4.2.3.5.

Dataregistrering

29

4.2.3.5.1.

Registrering af overvågningsdata uden for toget

29

4.2.3.5.2.

Registrering af overvågningsdata i toget

29

4.2.3.6.

Uregelmæssig drift

30

4.2.3.6.1.

Underretning af andre brugere

30

4.2.3.6.2.

Underretning af lokomotivførerne

30

4.2.3.6.3.

Beredskab

30

4.2.3.7.

Håndtering af nødsituationer

30

4.2.3.8.

Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

31

4.3.

Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

31

4.3.1.

Grænseflader til TSI'en om infrastruktur (TSI INF)

31

4.3.2.

Grænseflader til TSI'en om togkontrol og kommunikation (TSI CCS)

32

4.3.3.

Grænseflader til TSI'erne om rullende materiel

32

4.3.3.1.

Grænseflader til TSI' en om lokomotiver og rullende materiel til passagertog (TSI LOC&PAS)

32

4.3.3.2.

Grænseflader til TSI'en om godsvogne (TSI WAG)

33

4.3.4.

Grænseflader til TSI'en om energi (TSI ENE)

34

4.3.5.

Grænseflader til TSI'en om sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT)

34

4.3.6.

Grænseflader til TSI'en om støj (TSI NOI)

34

4.3.7.

Grænseflader til forordning (EU) nr. 1300/2014, TSI'en om handicappede og bevægelseshæmmede (TSI PRM)

35

4.4.

Driftsregler

35

4.4.1.

Driftsprincipper og -regler for jernbanesystemet i Den Europæiske Union

35

4.4.2.

Nationale regler

35

4.4.3.

Acceptable metoder til efterlevelse

35

4.4.4.

Overgang fra anvendelse af nationale regler til gennemførelse af denne forordning

36

4.5.

Vedligeholdelsesregler

36

4.6.

Faglige kompetencer

36

4.6.1.

Faglig kompetence

36

4.6.2.

Sprogkompetence

36

4.6.2.1.

Principper

36

4.6.2.2.

Sprogbeherskelse

36

4.6.3.

Indledende og løbende evaluering af personalet

37

4.6.3.1.

Grundelementer

37

4.6.3.2.

Analyse og opdatering af uddannelsesbehov

37

4.6.4.

Hjælpepersonale

37

4.7.

Sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser

37

4.7.1.

Indledning

37

4.7.2.

Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

38

4.7.2.1.

Før ansættelsen

38

4.7.2.1.1.

Helbredsundersøgelsernes minimumsindhold

38

4.7.2.1.2.

Psykologisk vurdering

38

4.7.2.2.

Efter ansættelsen

39

4.7.2.2.1.

Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

39

4.7.2.2.2.

Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

39

4.7.2.2.3.

Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

39

4.7.3.

Helbredskrav

39

4.7.3.1.

Generelle krav

39

4.7.3.2.

Krav til synsevnen

39

4.7.3.3.

Krav til hørelsen

40

4.8.

Yderligere oplysninger om infrastruktur og køretøjer

40

4.8.1.

Infrastruktur

40

4.8.2.

Rullende materiel

40

5.

Interoperabilitetskomponenter

40

5.1.

Definition

40

5.2.

Liste over komponenter

40

6.

Vurdering af komponenternes overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed samt verifikation af delsystemet.

40

6.1.

Interoperabilitetskomponenter

40

6.2.

Delsystemet Drift og trafikstyring

41

6.2.1.

Principper

41

7.

Gennemførelse

41

7.1.

Principper

41

7.2.

Særtilfælde

41

7.2.1.

Indledning

41

7.2.2.

Liste over særtilfælde

41

7.2.2.1.

Permanent særtilfælde (P) for Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn og Slovakiet

41

7.2.2.2.

Permanent særtilfælde for Irland og Det Forenede Kongerige (kun Nordirland)

42

7.2.2.3.

Midlertidigt særtilfælde (T1) for Irland og Det Forenede Kongerige

42

7.2.2.4.

Permanent særtilfælde (P) for Finland

42

Tillæg A Driftsprincipper og -regler for ERTMS

43

Tillæg B Fælles driftsprincipper og -regler

44

Tillæg C Sikkerhedsrelateret kommunikationsmetodologi

49

Tillæg D Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og strækningsoversigt

56

Tillæg D1 Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte kørselsstrækning

56

Tillæg D2 Oplysninger, som infrastrukturforvalteren skal give jernbanevirksomheden til brug for strækningsoversigten

66

Tillæg E Sprog og kommunikationsniveau

86

Tillæg F Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog«

87

Tillæg G Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med klargøring af tog

89

Tillæg H Det europæiske køretøjsnummer og den dertil knyttede litrering på vognkassen

91

Tillæg I Liste over områder, for hvilke nationale forskrifter fortsat kan finde anvendelse i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2016/798

93

Tillæg J Ordliste

95

1.   INDLEDNING

1.1.   Teknisk anvendelsesområde

Denne tekniske specifikation for interoperabilitet (»TSI«) vedrører delsystemet Drift og trafikstyring, der er anført på listen i punkt 1 og defineret i punkt 2.5 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797.

1.2.   Geografisk anvendelsesområde

Det geografiske anvendelsesområde for denne forordning er Unionens net som anført i afsnit 1 i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 og omfatter ikke de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797.

1.3.   Denne forordnings indhold

Som foreskrevet i artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797 fastlægger denne forordning følgende forhold:

a)	Den angiver anvendelsesområdet for delsystemet Drift og trafikstyring.

b)	Den fastsætter væsentlige krav til det berørte delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer.

c)	Den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som delsystemet og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde. Disse specifikationer kan, om nødvendigt, variere alt efter delsystemets anvendelse.

d)	Den fastlægger de interoperabilitetskomponenter og grænseflader, der er omfattet af europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det europæiske jernbanesystem.

e)	Den angiver i hvert enkelt behandlet tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes ved vurderingen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden af interoperabilitetskomponenterne.

f)	Den angiver strategien for anvendelsen af TSI'en. Navnlig præciseres det, hvilke faser der skal gennemføres, og hvilke elementer der kan benyttes, i den gradvise overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overholdelse af TSI'en skal være hovedreglen.

g)	Den angiver for det berørte personale, hvilke faglige kvalifikationer og hvilke sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen der er nødvendige for drift og vedligeholdelse af det pågældende delsystem og for gennemførelsen af TSI'en.

h)	Den angiver, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en, især ved opgradering og fornyelse, og i disse tilfælde de ændringer, der nødvendiggør en ansøgning om en ny tilladelse.

i)

Den angiver, hvilke parametre for køretøjerne og de faste delsystemer jernbanevirksomheden skal kontrollere, og hvilke fremgangsmåder der skal følges under denne kontrol, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, således at der sikres kompatibilitet mellem køretøjerne og de strækninger, de skal køre på.

I henhold til artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797 kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI.

2.   BESKRIVELSE AF ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.   Personale og tog

Punkt 4.6 og 4.7 gælder for personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med ledsagelse af tog.

Punkt 4.6.2 gælder for lokomotivførere uanset Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (1), bilag VI, punkt 8.

For så vidt angår personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med trafikdisponering og trafikstyring, gælder der gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af faglige kvalifikationer og sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser.

Punkt 4.6 finder anvendelse for personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af et tog før planmæssig grænsepassage, og som udfører arbejdet på den anden side af mindst én lokalitet, der er angivet som »grænselokalitet« i infrastrukturforvalterens netredegørelse og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse; gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne finder anvendelse for det samme personale for så vidt angår punkt 4.7. Toget anses ikke for at være i grænseoverskridende trafik, hvis det opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798.

2.2.   Principper

Denne forordning omfatter de komponenter i delsystemet Drift og trafikstyring, hvor der er driftsmæssige grænseflader mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, og hvor der især er mulighed for at fremme interoperabiliteten.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne fastsætter passende procedurer, der sikrer, at alle krav i regler og procedurer samt dokumentation opfyldes. Fastsættelsen af disse procedurer er en relevant del af jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternes sikkerhedsledelsessystem i henhold til direktiv (EU) 2016/798. Sikkerhedsledelsessystemet vurderes af den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, før der udstedes en sikkerhedsgodkendelse, og af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur eller den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, før der udstedes et sikkerhedscertifikat.

2.3.   Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en

De fleste af kravene i denne forordning vedrører processer og procedurer, men nogle af dem vedrører også fysiske elementer i køretøjer og infrastrukturen, der er vigtige for deres driftsmæssige funktion i forbindelse med denne forordning.

Disse fysiske komponenter er omhandlet i de strukturelt definerede TSI'er, der dækker andre delsystemer end delsystemet Drift og trafikstyring. De skal vurderes efter de procedurer, der er fastsat i disse TSI'er.

Ingen af bestemmelserne i denne forordning kan lægges til grund for anvendelsen af en national forskrift under en strukturelt defineret TSI.

3.   VÆSENTLIGE KRAV

3.1.   Overholdelse af væsentlige krav

I henhold til artikel 3 i direktiv (EU) 2016/797 skal Unionens jernbanesystem, delsystemerne og interoperabilitetskomponenterne opfylde de væsentlige krav, der er anført i direktivets bilag III.

3.2.   Væsentlige krav — oversigt

De væsentlige krav omfatter:

—

sikkerhed

—	driftssikkerhed og disponibilitet

—

sundhed

—	miljøbeskyttelse

—	teknisk kompatibilitet

—	tilgængelighed.

I henhold til direktiv (EU) 2016/797 består de væsentlige krav både af generelle krav, der gælder for hele Unionens jernbanesystem, og af særlige krav, der gælder for de enkelte delsystemer og deres komponenter.

Nedenstående tabel giver et overblik over forholdet mellem de væsentlige krav i bilag III til direktiv (EU) 2016/797 og denne forordning.

Punkt

Overskrift

Sikkerhed

Driftssikkerhed og disponibilitet

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

Tilgængelighed

Væsentlige krav, der gælder specifikt for drift og trafikstyring

1.1.1.

1.1.2.

1.1.3.

1.1.4.

1.1.5.

1.2

1.3.1.

1.3.2.

1.4.1.

1.4.2.

1.4.3.

1.4.4.

1.4.5.

1.5

1.6.1.

1.6.2.

2.6.1.

2.6.2.

2.6.3.

2.6.4.

4.2.1.2.

Dokumentation til lokomotivførerne

X

X

X

4.2.1.2.1.

Lokomotivførerens regelsæt

X

X

X

4.2.1.2.2.

Strækningsoversigt

X

X

4.2.1.2.2.1.

Udarbejdelse af strækningsoversigt

X

4.2.1.2.2.2.

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

X

X

4.2.1.2.2.3.

Tidstro information til lokomotivføreren

X

X

X

4.2.1.2.3.

Køreplaner

X

X

X

4.2.1.2.4.

Rullende materiel

X

X

X

4.2.1.3.

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

X

X

X

4.2.1.4.

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

X

X

X

4.2.1.5.

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

X

X

X

X

4.2.2.1.

Kendings- og slutsignal

X

X

X

4.2.2.1.1.

Generelt krav

X

X

X

4.2.2.1.2.

Kendingssignal

X

X

X

4.2.2.1.3.

Slutsignal

X

X

X

4.2.2.2.

Togets lydgiver

X

X

X

X

4.2.2.2.1.

Generelt krav

X

X

X

4.2.2.2.2.

Betjening

X

X

4.2.2.3.

Identifikation af køretøjer

X

X

X

4.2.2.4.

Passagerernes og lastens sikkerhed

X

4.2.2.5.

Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering

X

4.2.2.5.1.

Kompatibilitet mellem køretøj og strækning

X

4.2.2.5.2.

Oprangering

X

4.2.2.6.

Bremsning af tog

X

X

X

4.2.2.6.1.

Minimumskrav til bremsesystemet

X

X

X

4.2.2.6.2.

Bremseevne

X

X

X

4.2.2.7.

Kontrol af togets driftstilstand

X

X

X

4.2.2.7.1.

Generelt krav

X

X

4.2.2.7.2.

Data før afgang

X

X

4.2.2.8.

Krav angående observering af signaler og af faste mærker langs strækningen

X

X

4.2.2.9.

Dødmandsanlæg

X

4.2.3.1.

Køreplanlægning

X

X

X

4.2.3.2.

Identificering af tog

X

X

X

4.2.3.3.

Togafgang

X

X

4.2.3.3.1.

Kontroller og test inden afgang

X

X

X

X

4.2.3.3.2.

Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

X

X

X

X

4.2.3.4.

Trafikstyring

X

X

X

4.2.3.4.1.

Generelle krav

X

X

X

4.2.3.4.2.

Rapportering af togets position

X

X

X

4.2.3.4.2.1.

Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

X

X

4.2.3.4.2.2.

Forventet overdragelsestidspunkt

X

X

4.2.3.4.3.

Farligt gods

X

X

4.2.3.4.4.

Driftskvalitet

X

X

4.2.3.5.

Dataregistrering

X

X

4.2.3.5.1.

Registrering af overvågningsdata uden for toget

X

X

4.2.3.5.2.

Registrering af overvågningsdata i toget

X

X

4.2.3.6.

Uregelmæssig drift

X

X

X

4.2.3.6.1.

Underretning af andre brugere

X

X

4.2.3.6.2.

Underretning af lokomotivførerne

X

4.2.3.6.3.

Beredskab

X

X

X

4.2.3.7.

Håndtering af nødsituationer

X

X

X

4.2.3.8.

Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

X

4.4.

Driftsregler for ERTMS

X

X

4.6.

Faglige kvalifikationer

X

X

X

4.7.

Sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser

X

4.8.

Yderligere oplysninger om infrastruktur og køretøjer

X

4.8.1.

Infrastruktur

X

4.8.2.

køretøjer

X

4.   DELSYSTEMETS EGENSKABER

4.1.   Indledning

Infrastrukturforvalteren har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (2) det overordnede ansvar for at formulere alle de relevante krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til togkørsel på dennes net, og skal i den forbindelse tage hensyn til de geografiske karakteristika, der knytter sig til de enkelte banestrækninger, og til de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i dette kapitel.

4.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet Drift og trafikstyring omfatter:

—	specifikationer for personale

—	specifikationer for tog

—	specifikationer for togdrift.

4.2.1.   Specifikationer for personale

4.2.1.1.   Generelle krav

Dette punkt omhandler personale, som bidrager til delsystemets anvendelse ved at udføre sikkerhedskritiske opgaver, hvor der er en direkte grænseflade mellem en jernbanevirksomhed og en infrastrukturforvalter.

1)	Ansatte i jernbanevirksomheder, som: a) varetager fremføring af tog (»lokomotivfører«) og indgår i »togets personale« b) varetager andre opgaver i tog end fremføring og er en del af »togets personale« c) varetager klargøring af tog.

2)	Ansatte i infrastrukturforvalterens trafikstyring Specifikationerne omfatter følgende områder: — dokumentation — kommunikation.

For det personale, der er omhandlet i punkt 2.1, fastsættes der i denne forordning desuden krav til:

—	kvalifikationer (se punkt 4.6 og tillæg G)

—	sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser (se punkt 4.7).

4.2.1.2.   Dokumentation til lokomotivførerne

Den jernbanevirksomhed, der har ansvaret for driften af tog, skal forsyne lokomotivføreren med alle de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sit arbejde. Disse kan udleveres elektronisk eller på papir.

Der skal oplyses om alle nødvendige aspekter med henblik på drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer for de strækninger, der arbejdes på, samt for det rullende materiel, der anvendes på disse strækninger.

4.2.1.2.1.    Lokomotivførerens regelsæt

»Lokomotivførerens regelsæt«, som er navnet på et dokument eller computermedie, skal give anvisninger på alle de procedurer, som lokomotivføreren har brug for.

Lokomotivførerens regelsæt skal indeholde kravene til alle de strækninger og alt det på disse strækninger benyttede rullende materiel, som lokomotivføreren kan komme ud for, under hensyntagen til situationer med normal og uregelmæssig drift og nødsituationer.

Lokomotivførerens regelsæt skal omfatte to særskilte områder:

—	et område, der beskriver de fælles regler og procedurer (under hensyntagen til indholdet af tillæg A, B og C)

—	og et andet område, der beskriver de særlige regler og procedurer, der i givet fald anvendes af hver enkelt infrastrukturforvalter.

Regelsættet skal mindst omfatte procedurer for følgende forhold:

—	personalets sikkerhed

—	togkontrol og kommunikation

—	betjening af toget, herunder drift under uregelmæssige driftsforhold

—	trækkraft og rullende materiel

—	hændelser og ulykker.

Jernbanevirksomheden er ansvarlig for lokomotivførerens regelsæt og skal sammenstille det på en sådan måde, at det er komplet og korrekt, og på en sådan måde, at lokomotivføreren sættes i stand til at anvende alle driftsbestemmelser.

Jernbanevirksomheden skal give lokomotivførerens regelsæt en ensartet udformning for hele den infrastruktur, dennes lokomotivførere skal køre på.

Det skal indeholde to tillæg:

—	Tillæg 1: Manual for kommunikationsprocedurer

—	Tillæg 2: Blanketsamling.

Standardmeddelelser og -blanketter skal udarbejdes på den eller de pågældende infrastrukturforvalteres »driftssprog«.

Jernbanevirksomhedens procedure for udarbejdelse og ajourføring af lokomotivførerens regelsæt skal omfatte følgende trin:

—	Infrastrukturforvalteren (eller den organisation, der har til opgave at udarbejde driftsreglerne) skal forsyne jernbanevirksomheden med de fornødne oplysninger på infrastrukturforvalterens driftssprog.

—	Jernbanevirksomheden skal udarbejde og ajourføre dokumentet.

—	Hvis jernbanevirksomheden har valgt at udarbejde lokomotivførerens regelsæt på et andet sprog end det, som de fornødne oplysninger er fremsendt på, påhviler det jernbanevirksomheden at sørge for en eventuel oversættelse og/eller indsætte forklarende tekst på et andet sprog.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplet og korrekt.

4.2.1.2.2.    Beskrivelse af strækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

Lokomotivførerne skal udstyres med en beskrivelse af de strækninger, de skal køre på, og de anlæg langs strækningerne, der er relevante for lokomotivførerens varetagelse af sin opgave. Disse oplysninger skal angives i et samlet dokument ved navn »strækningsoversigten«.

Strækningsoversigten skal mindst indeholde følgende oplysninger:

—	generelle driftsforhold

—	strækningens stigninger og fald

—	detaljeret diagram over strækningen.

4.2.1.2.2.1.   Udarbejdelse af strækningsoversigten

Strækningsoversigten skal udarbejdes på samme måde for alt infrastruktur, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.

Ansvaret for på grundlag af oplysningerne fra en eller flere infrastrukturforvaltere at sammenstille en komplet og korrekt strækningsoversigt påhviler jernbanevirksomheden. Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af strækningsoversigten er komplet og korrekt, herunder ved samling af ændringerne af oplysningerne i strækningsoversigten. Jernbanevirksomheden skal sikre, at strækningsoversigten behørigt beskriver de driftsbetingelser, der er forbundet med strækningsegenskaberne og køretøjsegenskaberne.

Infrastrukturforvalteren skal mindst stille de oplysninger til rådighed for jernbanevirksomheden, der er fastsat i tillæg D2, gennem RINF. Disse oplysninger skal omfatte relevante oplysninger, som skal tages i betragtning for at tilpasse togdriften til strækningsegenskaberne og køretøjsegenskaberne. Indtil RINF leverer de relevante parametre i henhold til artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 (3), skal infrastrukturforvalteren gratis og så hurtigt som rimeligt muligt levere disse oplysninger på anden måde inden for 15 dage for den første indsendelse, medmindre jernbanevirksomheden accepterer en længere frist.

Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af oplysningerne i strækningsoversigten gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at de oplysninger, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplette og korrekte. Til brug i nødsituationer eller for tidstro oplysninger skal infrastrukturforvalterens egnede alternative kommunikationsmidler sikre jernbanevirksomheden omgående adgang til oplysninger om tillæg D2.

4.2.1.2.2.2.   Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden om enhver permanent eller midlertidig ændring af oplysninger, der er givet i overensstemmelse med punkt 4.2.1.2.2.1.

Disse ændringer skal jernbanevirksomheden samle i et særskilt dokument eller på et computermedie, der har samme udformning for alt infrastruktur, som tog fra den pågældende jernbanevirksomhed kører på.

4.2.1.2.2.3.   Tidstro information til lokomotivføreren

Infrastrukturforvalteren skal underrette lokomotivførerne om enhver ændring af banestrækningen eller de relevante anlæg langs strækningerne, der ikke er meddelt som ændringer af oplysningerne til strækningsoversigten i henhold til punkt 4.2.1.2.2.2.

4.2.1.2.3.    Køreplaner

Oplysninger om køreplaner medvirker til, at togene kører præcist, og at der ydes en tilfredsstillende service.

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivførerne med de informationer, der er nødvendige for normal drift af toget, herunder mindst:

—

tognummer

—	togets køredage (hvis relevant)

—	standsningssteder og de aktiviteter, der skal udføres der

—	andre relevante steder

—	tidspunkter for ankomst/afgang/passage ved hvert af disse steder.

Disse informationer om togdriften skal bygge på de oplysninger, infrastrukturforvalteren leverer, og kan enten tilvejebringes elektronisk eller på papir.

Informationerne skal præsenteres for lokomotivførerne på en ensartet måde for alle de strækninger, jernbanevirksomheden betjener.

4.2.1.2.4.    Rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivføreren med alle oplysninger, der er relevante for kørsel med det rullende materiel under uregelmæssige driftsforhold (f.eks. når der skal ydes hjælp til togene). Der skal i denne dokumentation også fokuseres på den særlige grænseflade til infrastrukturforvalterens personale i disse tilfælde.

4.2.1.3.   Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

Jernbanevirksomheden skal forsyne alle de medarbejdere (uanset om de arbejder i togene eller ej), som udfører sikkerhedskritiske opgaver, der bringer dem i direkte kontakt med infrastrukturforvalterens personale, udstyr eller systemer, med de oplysninger om regler, procedurer, rullende materiel og banestrækninger, som den finder nødvendige for varetagelsen af disse opgaver. Oplysningerne skal kunne anvendes under både normal og uregelmæssig drift.

Disse oplysninger til togets personale skal med hensyn til struktur, form, indhold, udarbejdelse og ajourføring bygge på specifikationerne i afsnit 4.2.1.2.

4.2.1.4.   Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

Alle oplysninger, der er nødvendige for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem trafikstyringspersonalet og togets personale, skal angives i:

—	de dokumenter, der beskriver kommunikationsprincipperne (tillæg C)

—	blanketsamlingen.

Infrastrukturforvalteren skal udarbejde disse dokumenter på sit eget/sine egne driftssprog.

4.2.1.5.   Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

Den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale (jf. tillæg G) og trafikstyringspersonalet skal foregå på det driftssprog (defineret i tillæg J), som infrastrukturforvalteren anvender på den pågældende banestrækning.

Principperne for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale og trafikstyringspersonalet er anført i tillæg C.

Infrastrukturforvalteren har ifølge direktiv 2012/34/EU pligt til at oplyse, hvilket driftssprog dennes ansatte anvender i deres daglige arbejde.

Kræver lokal praksis, at der også benyttes et andet sprog, påhviler det infrastrukturforvalteren at fastlægge de geografiske grænser for anvendelsen af dette sprog.

4.2.2.   Specifikationer for tog

4.2.2.1.   Kendings- og slutsignal

4.2.2.1.1.    Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets for- og bagende.

4.2.2.1.2.    Kendingssignal

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at et tog, der nærmer sig, er klart synligt og genkendeligt som tog i kraft af tændte hvide frontlanterner i en bestemt form.

Det forreste køretøj i et tog skal på fronten have monteret tre lanterner arrangeret i en ligebenet trekant med spidsen opad som vist herunder. Lanternerne skal altid være tændt, når toget fremføres fra denne ende.

Kendingssignalet skal gøre det let at få øje på toget (identificeringslys), sikre, at lokomotivføreren har tilstrækkeligt udsyn (frontlanterner) om natten og ved nedsat sigtbarhed, og må ikke blænde lokomotivførere i modkørende tog.

Standarderne for afstanden mellem lanternerne, deres højde over sporet, diameter og lysstyrke samt den udsendte lyskegles dimensioner og form både ved kørsel i dagslys og i mørke er fastsat i TSI'en om rullende materiel — lokomotiver og rullende materiel til passagertog (TSI LOC&PAS).

Senest på de nedennævnte datoer for så vidt angår harmoniseringen af slutsignalet i henhold til afsnit 4.2.2.1.3.2, skal forlygternes lysstyrke være i overensstemmelse med punkt 5) i afsnit 4.2.7.1.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 (4) (TSI LOC&PAS), for at køretøjet kan få adgang til de strækninger, der er angivet i RINF, hvor der anvendes permissiv kørsel.

4.2.2.1.3.    Slutsignal

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets bagende. Slutsignalet må kun vises på bagenden af det bageste køretøj i toget. Det skal vises som illustreret nedenfor.

4.2.2.1.3.1.   Passagertog

Slutsignalet på et passagertog skal bestå af to fast lysende røde lygter, som på en tværakse er placeret i samme højde over pufferne.

4.2.2.1.3.2.   Godstog

Slutsignalet på et godstog skal bestå af to reflekterende plader, som på en tværakse er placeret i samme højde over pufferne. Et tog, der er udstyret med to fast lysende røde lygter, skal også anses for at opfylde dette krav.

Reflekterende plader skal overholde tillæg E til TSI WAG og have følgende form med hvide trekanter i siden og en rød trekant øverst og nederst:

Pladerne skal på en tværakse være placeret i samme højde over pufferne.

Særtilfælde:

Belgien, Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige kan fortsat anvende anmeldte nationale forskrifter, der fastsætter, at godstog skal være udstyret med to fast lysende røde lygter som betingelse for at køre på strækningsafsnit i deres net, hvis dette er begrundet af allerede gældende driftspraksis og/eller nationale forskrifter, der er anmeldt inden udgangen af januar 2019.

Rapporter:

Senest den 30. september 2020 skal de berørte medlemsstater indgive en rapport til Kommissionen om deres anvendelse af reflekterende plader, hvori de angiver eventuelle alvorlige hindringer for den planlagte udfasning af nationale forskrifter.

Samarbejde med tilgrænsende tredjelande:

I mellemtiden foretager de berørte medlemsstater, navnlig på anmodning af jernbanevirksomhederne, en vurdering med henblik på at acceptere brugen af to reflekterende plader i et eller flere strækningsafsnit, hvis vurderingen udmønter sig i et positivt resultat, og fastsætte passende betingelser, som skal være baseret på en vurdering af risiciene og de driftsmæssige krav. Vurderingen skal fuldføres inden 6 måneder efter modtagelsen af jernbanevirksomhedens anmodning. Medlemsstaterne tillader brugen af reflekterende plader, medmindre de på behørig vis kan begrunde et afslag på grundlag af et negativt resultat af vurderingen.

Medlemsstaterne skal navnlig tilstræbe at tillade brug af reflekterende plader i godstogskorridorer, idet der gives prioritet til de nuværende flaskehalse. Disse strækninger og nærmere oplysninger om eventuelle tilknyttede betingelser skal registreres i RINF. Indtil oplysninger er indføjet i RINF, skal infrastrukturforvalteren sikre, at oplysningerne meddeles jernbanevirksomhederne med andre passende midler. Infrastrukturforvalteren skal udpege de strækningsafsnit, på hvilke der kræves to fast lysende røde lygter, i RINF.

Afvikling:

Senest den 31. marts 2021 reviderer Kommissionen på grundlag af en henstilling fra agenturet og under hensyntagen til resultaterne i de rapporter, som medlemsstaterne har forelagt, frister og specifikationer med henblik på at harmonisere slutsignalet, således at reflekterende plader tillades i hele Unionen, under hensyntagen til sikkerheds- og kapacitetshensyn samt omkostningerne under overgangen.

Medmindre andet fastsættes i forbindelse med den nævnte revision, gælder følgende frister for godkendelse af godstog, der er udstyret med to reflekterende plader:

1)	Fra den 1. januar 2022 på de godstogskorridorer, der er fastlagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (5).

2.	Fra den 1. januar 2026 i hele Den Europæiske Unions jernbanenet.

Kommissionen aflægger rapport til det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797, om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.

4.2.2.2.   Togets lydgiver

4.2.2.2.1.    Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene udstyres med en lydgiver, som kan advare om, at et tog nærmer sig.

4.2.2.2.2.    Betjening

Lokomotivføreren skal kunne aktivere lydgiveren fra alle betjeningspladser.

4.2.2.3.   Identifikation af køretøjer

Det enkelte køretøj skal tildeles et nummer, der klart adskiller det fra alle andre jernbanekøretøjer. Nummeret skal placeres på et iøjnefaldende sted og mindst være anført på begge langsider af køretøjet.

Køretøjets driftsmæssige begrænsninger skal også fremgå.

Der er fastsat yderligere krav i tillæg H.

4.2.2.4.   Passagerernes og lastens sikkerhed

4.2.2.4.1.    Lastens sikkerhed

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at godsvogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten.

4.2.2.4.2.    Passagerernes sikkerhed

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at passagertransporten foregår på en sikker måde ved afgang og under hele rejsen.

4.2.2.5.   Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering

4.2.2.5.1.    Kompatibilitet mellem køretøj og strækning

A)

Jernbanevirksomheden er ansvarlig for at sikre, at alle køretøjer i dens tog, er kompatible med de strækninger, som toget skal køres på. Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal omfatte en procedure, hvormed det kan sikres, at alle de køretøjer, jernbanevirksomheden anvender, er godkendt til, registreret til og kompatible med de strækninger, som toget skal køres på, herunder de krav, som personalet skal overholde. Proceduren for kompatibilitet mellem køretøj og strækning skal ikke være en gentagelse af de procedurer, der udføres i forbindelse med jernbanekøretøjsgodkendelsesprocessen i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (6) for at sikre den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og nettet. Parametre i tillæg D1, som allerede er verificeret og kontrolleret i forbindelse med godkendelsen af køretøjer eller andre lignende procedurer, må ikke tages op til fornyet vurdering i forbindelse med kontrol af strækningens kompatibilitet. For køretøjer, der er godkendt i henhold til direktiv (EU) 2016/797, skal de relevante køretøjsdata vedrørende de parametre i tillæg D1, der allerede er kontrolleret under godkendelsesprocessen, og som indgår i: — det dossier, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797, og — køretøjsomsætningstilladelsen, der er omhandlet i artikel 21, stk. 10, i direktiv (EU) 2016/797 fremlægges af ansøgeren som omhandlet i artikel 2, nr. 22, i direktiv (EU) 2016/797 eller ihændehaveren for jernbanevirksomheden efter anmodning, hvis disse oplysninger ikke findes i ERATV eller andre registre over jernbanekøretøjer. For køretøjer, der er godkendt før direktiv (EU) 2016/797, skal indehaveren af køretøjsomsætningstilladelsen eller ihændehaveren forelægge de relevante køretøjsdata vedrørende parametrene i tillæg D1 for jernbanevirksomheden, hvis disse oplysninger ikke findes i ERATV eller andre registre over jernbanekøretøjer. Procedurerne for kompatibilitet mellem køretøj og strækning i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal omfatte følgende kontroller, som kan foretages parallelt på et hvilket som helst passende tidspunkt eller i en hvilken som helst passende sekvens: — hvert køretøj er godkendt og registreret — hvert køretøj i toget er kompatibelt med strækningen — togets oprangering er kompatibel med strækningen og kanalen — klargøringen af toget med henblik på at sikre, at toget er korrekt sammensat og komplet.

B)

Infrastrukturforvalteren skal stille de oplysninger om kompatibilitet mellem køretøj og strækning, der er fastsat i tillæg D1, til rådighed gennem RINF. I tillæg D1 fastsættes de parametre, der skal anvendes i jernbanevirksomhedens procedure før første anvendelse af køretøjet eller oprangeringen med henblik på at sikre, at alle køretøjer i et tog er kompatible med de strækninger, som toget skal køres på, herunder, hvor det er relevant, omledningsstrækninger og strækninger til værksteder. Ændringer af strækningen og af infrastrukturens egenskaber skal tages i betragtning. Når en parameter i tillæg D1 er harmoniseret på netniveau i et anvendelsesområde, kan det antages, at ethvert køretøj, der er godkendt til det pågældende anvendelsesområde, er i overensstemmelse med den pågældende parameter. Nationale forskrifter eller yderligere nationale krav til netadgang med hensyn til kompatibilitet mellem køretøj og strækning anses i princippet for at være uforenelige med tillæg D1. Infrastrukturforvalteren må ikke kræve yderligere tekniske kontroller med henblik på kompatibilitet mellem køretøj og strækning ud over listen i tillæg D1. I overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2016/797 skal infrastrukturforvalteren, indtil RINF leverer alle de nødvendige oplysninger vedrørende de relevante parametre, gratis og så hurtigt som muligt levere disse oplysninger til jernbanevirksomheder, godkendte ansøgere om køreplanskanaler og, hvis det er relevant, ansøgere omhandlet i artikel 2, stk. 22, i direktiv (EU) 2016/797. Når infrastrukturforvalteren på anmodning af jernbanevirksomheden første gang leverer oplysninger om kompatibilitet mellem køretøj og strækning på anden måde end via RINF, skal det ske så hurtigt som rimeligt muligt og under alle omstændigheder inden for 15 dage, medmindre infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden når til enighed om en længere frist. Infrastrukturforvalteren skal sikre, at de oplysninger, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplette og korrekte. Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af strækningens egenskaber gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet. Til brug i nødsituationer eller for tidstro oplysninger skal infrastrukturforvalteren sikre, at jernbanevirksomheden modtager omgående information via egnede kommunikationsmidler.

C)

Yderligere elementer vedrørende kompatibilitet mellem køretøj og strækning skal kontrolleres, når det er relevant: — transport af farligt gods som omhandlet i punkt 4.2.3.4.3 — strækning med mindre støj som omhandlet i TSI'en om støj — usædvanlige transporter som omhandlet i tillæg I — betingelser for adgang til undergrundsstationer for diesel- og andre brændstofdrevne trækkraftsystemer som omhandlet i punkt 4.2.8.3 i TSI LOC&PAS.

4.2.2.5.2.    Oprangering

Kravene til togets oprangering skal være fastsat under hensyntagen til følgende forhold afhængigt af den tildelte køreplanskanal:

a)	Alle køretøjer i et tog, herunder deres last, — skal opfylde alle de krav, der gælder på de strækninger, toget skal køre på — skal være i stand til at køre med den maksimale hastighed, som det er planlagt, at toget skal køre med.

b)	Alle køretøjerne i toget skal være vedligeholdt inden for det foreskrevne vedligeholdelsesinterval (med hensyn til både tid og afstand) under den planlagte kørsel.

c)	Toget med køretøjer, herunder deres last, skal overholde de tekniske og driftsmæssige begrænsninger på den pågældende banestrækning og må ikke overskride den maksimale længde, der er fastsat for afsendelses- og bestemmelsesstederne.

d)	Det påhviler jernbanevirksomheden at sikre, at alle køretøjer i toget, herunder deres last, både før og under hele kørslen er teknisk i orden til den pågældende kørsel.

Jernbanevirksomheden skal i nogle tilfælde tage hensyn til yderligere begrænsninger af hensyn til det enkelte togs bremsesystem eller trækkraft (se punkt 4.2.2.6).

4.2.2.6.   Bremsning af tog

4.2.2.6.1.    Minimumskrav til bremsesystemet

Alle køretøjer i toget skal tilsluttes det gennemgående automatiske bremsesystem, der er beskrevet i TSI LOC&PAS og TSI WAG.

Den automatiske bremse skal være virksom på forreste og bageste køretøj (herunder eventuelle trækkraftenheder) i toget.

Hvis toget ved et uheld deles i to, skal de to adskilte togdele automatisk bringes til standsning ved maksimal aktivering af bremsen.

4.2.2.6.2.    Bremseevne og tilladt maksimalhastighed

1)

Infrastrukturforvalteren skal for hver kørestrækning oplyse jernbanevirksomheden om alle relevante strækningsegenskaber gennem RINF: — signalafstande (fremskudte signaler, hovedsignaler), inklusive sikkerhedsmargener — stigninger/fald — tilladte maksimalhastigheder og — betingelser for anvendelse af bremsesystemer, der kan påvirke infrastrukturen, som f.eks. magnetskinnebremser, regenerative bremser og hvirvelstrømsbremser. Indtil RINF leverer de relevante parametre, skal infrastrukturforvalteren gratis og så hurtigt som rimeligt muligt levere disse oplysninger på anden måde inden for 15 dage for den første indsendelse, medmindre jernbanevirksomheden accepterer en længere frist. Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af strækningsegenskaberne gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet. Infrastrukturforvalteren skal sikre, at de oplysninger, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplette og korrekte.

2)

Infrastrukturforvalteren kan give følgende oplysninger: i) For tog med en maksimal kørehastighed på over 200 km/t: retardationsprofil og ækvivalent reaktionstid på plant spor. ii) For togsæt og fast oprangerede tog, der ikke kan opnå en kørehastighed på over 200 km/t: retardation (som ovenfor i nr. i) eller bremseprocent. iii) For andre tog (variabelt oprangerede tog, der ikke kan opnå en kørehastighed på over 200 km/t): bremseprocent. Hvis infrastrukturforvalteren leverer ovennævnte oplysninger, skal de stilles til rådighed for alle jernbanevirksomheder, der har til hensigt at fremføre tog på dennes banenet, på en ikkediskriminerende måde. De bremsetabeller, der allerede anvendes og er godkendt for eksisterende strækninger, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en, på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, skal også stilles til rådighed.

3)

Jernbanevirksomheden skal i planlægningsfasen bestemme togets bremseevne og den dertil svarende maksimale hastighed under hensyntagen til følgende: — De relevante strækningsegenskaber, jf. nr. 1), og i givet fald de oplysninger, som infrastrukturforvalteren har stillet til rådighed som anført i nr. 2). Og — Margener relateret til det rullende materiel afledt af bremsesystemets driftssikkerhed og disponibilitet. Derudover skal jernbanevirksomheden sikre, at hvert tog i drift mindst opnår den nødvendige bremseevne. Jernbanevirksomheden skal udarbejde og gennemføre regler herom og administrere dem i sit sikkerhedsledelsessystem. Jernbanevirksomheden skal især udarbejde regler for eventuelle situationer, hvor et tog ikke opnår den nødvendige bremseevne under drift. I sådanne tilfælde skal jernbanevirksomheden straks underrette infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren kan træffe foranstaltninger for at begrænse indvirkningen på den samlede trafik på banenettet.

4.2.2.7.   Kontrol af togets driftstilstand

4.2.2.7.1.    Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal fastsætte en procedure, der sikrer, at alt sikkerhedsrelateret indbygget udstyr i toget er fuldt funktionsdygtigt, og at toget kan fremføres sikkert.

Jernbanevirksomheden skal oplyse infrastrukturforvalteren om enhver ændring af togets egenskaber, som påvirker dets ydeevne, og om enhver ændring, der kan have betydning for togets evne til at benytte den tildelte kanal.

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal fastsætte og ajourføre krav til og procedurer for midlertidig togdrift under uregelmæssige forhold.

4.2.2.7.2.    Data før afgang

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at følgende data, som er nødvendige for en sikker og effektiv drift, stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren/-erne, inden toget afgår:

—

tognummer

—	identiteten af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget

—	togets faktiske længde

—	om toget medtager passagerer eller dyr, hvis ikke det er planlagt til at gøre det

—	eventuelle driftsmæssige begrænsninger og angivelse af det/de pågældende køretøjer (profil, hastighedsgrænser mv.)

—	oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods.

Jernbanevirksomheden skal underrette infrastrukturforvalteren/-erne, hvis toget ikke kommer til at benytte den tildelte køreplanskanal eller bliver aflyst.

4.2.2.8.   Krav til observering af signaler og faste mærker langs strækningen

Lokomotivføreren skal kunne observere signaler og faste mærker langs strækningen, og de skal være synlige for lokomotivføreren i alle situationer, hvor der er behov for det. Det samme gælder for andre former for markeringer langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.

Derfor skal signaler, mærker, markeringer og informationstavler udformes og placeres på en ensartet måde, der letter denne opgave for lokomotivføreren. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:

—	de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan opfatte informationerne ved hjælp af togets frontlanterner

—	når det er nødvendigt at belyse informationerne, skal belysningen være velegnet og tilstrækkelig kraftig

—	når der anvendes lysreflekterende belægning, skal reflektionsegenskaberne opfylde de relevante specifikationer, og mærkerne skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at aflæse informationerne ved hjælp af togets frontlanterner.

Førerrummene skal til enhver tid indrettes, så lokomotivføreren uden vanskeligheder kan se de informationer, der vises for lokomotivføreren.

4.2.2.9.   Dødmandsanlæg

Tog skal være udstyret med et system til overvågning af, at lokomotivføreren er opmærksom. Dette skal bringe toget til standsning, hvis lokomotivføreren ikke reagerer inden for et bestemt tidsrum, som er fastsat i TSI'erne om rullende materiel.

4.2.3.   Specifikationer for togdrift

4.2.3.1.   Køreplanlægning

I henhold til direktiv 2012/34/EU skal infrastrukturforvalteren oplyse, hvilke data der kræves, når der ansøges om en køreplanskanal til tog.

4.2.3.2.   Identificering af tog

Det enkelte tog skal identificeres ved hjælp af et tognummer. Tognummeret tildeles af infrastrukturforvalteren, når denne tildeler en køreplanskanal, og det skal kendes af jernbanevirksomheden og alle infrastrukturforvaltere, som står for togets drift. Tognummeret skal være entydigt for hvert net. Tognummeret bør ikke ændres undervejs.

4.2.3.2.1.    Tognummerets format

Tognummerets format er fastsat i TSI'en om togkontrol og kommunikation (»TSI CCS«, Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (7))

4.2.3.3.   Togafgang

4.2.3.3.1.    Kontroller og test inden afgang

Jernbanevirksomheden skal fastsætte, hvilke kontroller og test der skal foretages for at sikre, at afgangen foregår på en sikker måde (f.eks. døre, last og bremser).

4.2.3.3.2.    Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

Jernbanevirksomheden skal orientere infrastrukturforvalteren om, at et tog er klar til at få adgang til nettet.

Jernbanevirksomheden skal både før togets afgang og undervejs orientere infrastrukturforvalteren om enhver unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen.

4.2.3.4.   Trafikstyring

4.2.3.4.1.    Generelle krav

Formålet med trafikstyring er at skabe en sikker, effektiv og præcis jernbanedrift og at sætte effektivt ind mod driftsforstyrrelser.

Infrastrukturforvalteren skal fastsætte procedurer og metoder for:

—	tidstro overvågning og disponering af togenes kørsel

—	driftsforanstaltninger for at sikre, at infrastrukturen fungerer med størst mulig kapacitet i tilfælde af faktiske eller forventede forsinkelser eller hændelser, og

—	underretning af jernbanevirksomheden/-erne i sådanne tilfælde.

Hvis jernbanevirksomheden har behov for yderligere procedurer, som berører grænsefladen til infrastrukturforvalteren/-erne, kan disse indføres efter aftale med infrastrukturforvalteren/-erne.

4.2.3.4.2.    Rapportering af togets position

4.2.3.4.2.1.   Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position og forventet overdragelsestidspunkt

Infrastrukturforvalteren skal:

a)	fastsætte en metode til tidstro registrering af de tidspunkter, hvor togene afgår fra, ankommer til eller passerer bestemte foruddefinerede rapporteringspunkter på deres net, og af tidsafvigelser i forhold til togets køreplan

b)	have en procedure, der gør det muligt at oplyse om den forventede afvigelse i minutter fra plantiden for overdragelse af et tog fra en infrastrukturforvalter til en anden, herunder oplysninger om driftsforstyrrelser (beskrivelse af problemet og hvor det er opstået)

c)

tilvejebringe de specifikke data i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 (8) (trafiktelematik for godstrafikken — TAF TSI) og Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (9) (trafiktelematik for persontrafikken — TAP TSI), der kræves for at rapportere togets position. Disse oplysninger skal omfatte: 1) tognummer 2) identifikation af rapporteringspunkt 3) strækning, toget kører på 4) plantid ved rapporteringspunktet 5) faktisk tid ved rapporteringspunktet (og om det er afgangs-, ankomst- eller passagetid — ved mellemliggende rapporteringspunkter, hvor toget standser, skal der angives særskilte ankomst- og afgangstider) 6) antal minutter forud for tid eller forsinket ved rapporteringspunktet 7) den umiddelbare årsag til enhver forsinkelse, der er større end ti minutter, eller som krævet i regularitetsovervågningssystemet 8) forsinkelse af en rapportering og med hvor mange minutter 9) eventuelt tidligere tognummer 10) aflysning af toget over hele kørestrækningen eller en del af den.

4.2.3.4.3.    Farligt gods

Jernbanevirksomheden skal fastsætte procedurer for udførelse af transport af farligt gods.

Disse procedurer skal omfatte:

—	bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU (11), alt efter hvad der er relevant

—	oplysning til lokomotivføreren om tilstedeværelsen og placeringen af farligt gods i toget

—	oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods

—	fastlæggelse af kommunikationsveje i samarbejde med infrastrukturforvalteren og planlægning af de særlige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, som er relateret til det pågældende gods.

4.2.3.4.4.    Driftskvalitet

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal iværksætte procedurer, der gør det muligt at overvåge, om jernbanedriften afvikles på en effektiv måde.

Overvågningsprocedurerne skal gøre det muligt at analysere data og identificere de underliggende tendenser, hvad angår både menneskelige fejl og systemfejl. Resultaterne af denne analyse skal anvendes til at iværksætte forbedringstiltag for at forhindre hændelser, der kan gøre driften af nettet mindre effektiv, eller for at begrænse følgerne af disse hændelser.

I tilfælde hvor sådanne forbedringstiltag vil være til gavn for hele nettet, dvs. også for andre infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, skal der informeres om dem på en passende måde, uden at forretningsoplysninger afsløres.

Hændelser, der har haft væsentlig indvirkning på driften, skal analyseres så hurtigt som muligt af infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren skal, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre den eller de jernbanevirksomheder, der er involveret i hændelsen, til at bidrage til analysen; det gælder især, hvor en af deres ansatte er berørt. Hvis resultatet af analysen udmøntes i anbefalinger til forbedring af nettet, som sigter mod at fjerne eller imødegå årsagerne til, at ulykker/hændelser indtræffer, skal alle de berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gøres bekendt med disse anbefalinger.

Disse procedurer skal dokumenteres og kontrolleres internt.

4.2.3.5.   Dataregistrering

Data om togkørslen skal registreres og opbevares med henblik på:

—	at sikre en systematisk sikkerhedsovervågning, der gør det muligt at forebygge hændelser og ulykker

—	at undersøge lokomotivførerens, togets og infrastrukturens præstationer i det tidsrum, der leder op til en hændelse eller ulykke og, hvis det er relevant, umiddelbart efter denne for at afdække årsager og vurdere grundlaget for nye eller ændrede foranstaltninger, der kan forhindre gentagelser

—	at registrere oplysninger om både lokomotivets/trækkraftenhedens og lokomotivførerens præstationer.

De registrerede data skal kunne henføres til:

—	dato og tidspunkt for registreringen

—	nøjagtig geografisk lokalisering af den registrerede hændelse

—

tognummer

—	lokomotivførerens identitet.

I ETCS/GSM-R skal de data registreres, der er fastsat i TSI CCS, og som er relevante på baggrund af kravene i punkt 4.2.3.5.

Dataene skal være forsvarligt forseglet og opbevares under betryggende forhold, og de skal være tilgængelige for bemyndigede organer, herunder undersøgelsesorganer, når de varetager deres opgaver i medfør af artikel 22 i direktiv (EU) 2016/798.

4.2.3.5.1.    Registrering af overvågningsdata uden for toget

Infrastrukturforvalteren skal mindst registrere data om:

—	fejl i de anlæg på banestrækningerne, som er knyttet til togenes kørsel (signaler, sporskifter mv.)

—	detektering af et overhedet akselleje, hvis dette udstyr er monteret

—	sikkerhedsrelateret kommunikation mellem lokomotivfører og trafikleder.

4.2.3.5.2.    Registrering af overvågningsdata i toget

Jernbanevirksomheden skal mindst registrere data om:

—	detektering af forbikørsel af signaler i stopstilling eller af endepunktet for tilladelsen til at køre

—	aktivering af nødbremsen

—	den hastighed, toget kører med

—	enhver udkobling eller overstropning af togets mobile togkontrolsystemer

—	aktivering af lydgiver

—	betjening af døre (frigivning, lukning), hvis dette udstyr er monteret

—	detekteringer fra eventuelle indbyggede alarmsystemer, der vedrører sikker drift af toget

—	identifikation af det førerrum, for hvilket der registreres data med henblik på kontrol.

Nærmere tekniske specifikationer for registreringsapparatet er fastsat i TSI LOC&PAS.

4.2.3.6.   Uregelmæssig drift

4.2.3.6.1.    Underretning af andre brugere

Infrastrukturforvalteren skal sammen med jernbanevirksomheden/-erne etablere en procedure for hurtig gensidig underretning i situationer, der forringer jernbanenettets eller det rullende materiels sikkerhed, præstation og/eller disponibilitet.

4.2.3.6.2.    Underretning af lokomotivførerne

Er der uregelmæssig drift på en infrastrukturforvalters område, skal infrastrukturforvalteren give lokomotivførerne udtrykkelige instrukser om, hvad de skal gøre for at håndtere situationen på en sikker måde.

4.2.3.6.3.    Beredskab

Infrastrukturforvalteren skal sammen med alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, og eventuelle naboinfrastrukturforvaltere fastsætte, bekendtgøre og tilvejebringe de fornødne beredskabsforanstaltninger samt klarlægge ansvarsfordelingen ud fra kravet om at mindske eventuelle negative virkninger af den uregelmæssige drift.

Planlægningskravene og reaktionen på sådanne hændelser skal stå i et rimeligt forhold til den pågældende funktionsforringelse og dens potentielle konsekvenser.

Foranstaltningerne skal under alle omstændigheder omfatte planer for genoprettelse af »normal« drift på nettet og desuden omhandle:

—	fejl ved det rullende materiel (f.eks. fejl, der kan resultere i alvorlige driftsforstyrrelser, og procedurer for hjælp til nedbrudte tog)

—	fejl ved infrastrukturen (f.eks. i forbindelse med strømsvigt eller i situationer, hvor togene kan blive omdirigeret til en anden kørestrækning end planlagt)

—	ekstreme vejrforhold.

Infrastrukturforvalteren skal indhente og ajourføre kontaktoplysninger vedrørende nøglepersonale hos infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden, som kan kontaktes i tilfælde af driftsforstyrrelser, der resulterer i uregelmæssig drift. Det skal oplyses, hvordan de pågældende kan kontaktes både i og uden for arbejdstiden.

Jernbanevirksomheden skal levere denne information til infrastrukturforvalteren og orientere infrastrukturforvalteren om ændringer i disse kontaktoplysninger.

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden/-erne om ændringer i sine kontaktoplysninger.

4.2.3.7.   Håndtering af nødsituationer

Infrastrukturforvalteren skal i samråd med:

—	alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, eller de eventuelle organer, som repræsenterer de jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur

—	naboinfrastrukturforvaltere

—	lokale myndigheder og organer på lokalt eller nationalt niveau, der repræsenterer beredskabstjenesterne (herunder brand- og redningstjenesterne)

udarbejde og bekendtgøre de forskrifter, der er nødvendige for at håndtere nødsituationer og genskabe normal drift på strækningen.

Disse forskrifter vil typisk skulle omhandle:

—	sammenstød

—	brand i toget

—	evakuering af tog

—	ulykker i tunneller

—	hændelser, der involverer farligt gods

—	afsporinger.

Jernbanevirksomheden skal give infrastrukturforvalteren de nødvendige oplysninger til brug i sådanne situationer, navnlig med hensyn til bjærgning eller sporsætning af deres tog.

Jernbanevirksomheden skal desuden fastsætte retningslinjer for underretning af passagererne om togets nød- og sikkerhedsprocedurer.

4.2.3.8.   Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal fastsætte passende procedurer for hjælpen til togets personale under uregelmæssige forhold med henblik på at forhindre eller reducere forsinkelser, der skyldes fejl af teknisk eller anden art ved det rullende materiel (f.eks. vedrørende kommunikationsveje og foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med evakuering af et tog).

4.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 i denne forordning gælder der følgende funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne:

4.3.1.   Grænseflader til TSI'en om infrastruktur (TSI INF)

Reference i denne forordning		Reference i TSI INF
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Bremseevne og tilladt maksimalhastighed	4.2.2.6.2	Sporets evne til at optage langsgående kræfter	4.2.6.2
Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten	4.2.1.2.2.2	Driftsregler	4.4
Uregelmæssig drift	4.2.3.6
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning	Tillæg D1	Konstatering af foreneligheden mellem infrastruktur og rullende materiel efter godkendelse af det rullende materiel	7.6

4.3.2.   Grænseflader til TSI'en om togkontrol og kommunikation (TSI CCS)

Reference i denne forordning		Reference i TSI CCS
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Lokomotivførerens regelsæt	4.2.1.2.1	Driftsregler (for normale og uregelmæssige forhold)	4.4
Driftsregler	4.4
Krav til observering af signaler og faste mærker langs strækningen	4.2.2.8	Faste togkontrol- og kommunikationselementers synlighed	4.2.15
Bremsning af tog	4.2.2.6	Bremseydeevne for toget og specifikationer herfor	4.2.2.
Lokomotivførerens regelsæt	4.2.1.2.1	Brug af sandingsudstyr Flangesmøringssystem installeret i rullende materiel Brug af kompositbremseklodser	4.2.10
Tognummerets format	4.2.3.2.1	ETCS DMI	4.2.12
		GSM-R DMI	4.2.13
Dataregistrering	4.2.3.5	Grænseflade for lovpligtig registrering af data (havarilog)	4.2.14
Kontrol af togets driftstilstand	4.2.2.7	Håndtering af nøgle	4.2.8.
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning	Tillæg D1	Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse	4.9

4.3.3.   Grænseflader til TSI'erne om rullende materiel

4.3.3.1.   Grænseflader til TSI' en om lokomotiver og rullende materiel til passagertog (TSI LOC&PAS)

Reference i denne forordning		Reference i TSI LOC&PAS
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Beredskab	4.2.3.6.3	Nødkobling	4.2.2.2.4
		Endekobling	4.2.2.2.3
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Akseltrykparameter	4.2.3.2.1
Bremsning af tog	4.2.2.6	Bremseevne	4.2.4.5.
Kendings- og slutsignal	4.2.2.1	Udvendige lygter	4.2.7.1
Togets lydgiver	4.2.2.2	Tyfon (lydsignalapparat)	4.2.7.2
Krav til observering af signaler og faste mærker langs strækningen	4.2.2.8	Udsyn	4.2.9.1.3
		Forrudens optiske egenskaber	4.2.9.2.2
		Indvendig belysning	4.2.9.1.8
Dødmandsanlæg	4.2.2.9	Kontrol med lokomotivførerens aktivitet	4.2.9.3.1
Registrering af overvågningsdata i toget	4.2.3.5.2	Registreringsapparat	4.2.9.6
Håndtering af nødsituationer	4.2.3.7	Løftediagram og –instrukser	4.2.12.5
		Beskrivelser vedrørende redning	4.2.12.6
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Dokumentation vedrørende drift	4.2.12.4
Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog«	Tillæg F
Sanding	Tillæg B	Egenskaber ved rullende materiel med hensyn til kompatibilitet med togdetekteringssystemer baseret på skinnestrømkredse — Isolering af emissioner	4.2.3.3.1.1
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning	Tillæg D1	Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse	4.9

4.3.3.2.   Grænseflader til TSI'en om godsvogne (TSI WAG)

Reference i denne forordning		Reference i TSI WAG
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Slutsignal	4.2.2.1.3	Fastgørelsesanordninger til togets slutsignal	4.2.6.3
Godstog	4.2.2.1.3.2	Slutsignal	Tillæg E
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Profilbestemmelse	4.2.3.1
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Kompatibilitet med strækningsklasser	4.2.3. 2
Beredskab	4.2.3.6.3	Enhedens styrke — løftning og hævning	4.2.2.2
Bremsning af tog	4.2.2.6	Bremse	4.2.4
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning	Tillæg D1	Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse	4.9

4.3.4.   Grænseflader til TSI'en om energi (TSI ENE)

Reference i denne forordning		Reference i TSI ENE
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Maksimal togstrøm	4.2.4.1
Udarbejdelse af strækningsoversigten	4.2.1.2.2.1
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Sektioner til:
Udarbejdelse af strækningsoversigten	4.2.1.2.2.1	faseadskillelse	4.2.15
		systemadskillelse	4.2.16
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning	Tillæg D1	Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse	7.3.5

4.3.5.   Grænseflader til TSI'en om sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT)

Reference i denne forordning		Reference i TSI SRT
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Kontrol af togets driftstilstand	4.2.2.7	Beredskabsforskrifter	4.4.1
Togafgang	4.2.3.3
Uregelmæssig drift	4.2.3.6
Håndtering af nødsituationer	4.2.3.7	Tunnelberedskabsplan	4.4.2
		Tunnelberedskabsøvelser	4.4.3
		Underretning af passagererne om togets sikkerheds- og nødprocedurer	4.4.5
Faglig kompetence	4.6.1	Togpersonalets og andre ansattes særlige kompetence hvad angår tunneller	4.6.1

4.3.6.   Grænseflader til TSI'en om støj (TSI NOI)

Reference i denne forordning		Reference i TSI NOI
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Supplerende bestemmelser om anvendelsen af denne TSI på eksisterende godsvogne	7.2.2.
Køreplanlægning	4.2.3.1	Strækninger med mindre støj	Tillæg D
Beredskab	4.2.3.6.3	Særlige regler for driften af godsvogne på strækninger med mindre støj i tilfælde af uregelmæssig drift	4.4.1.

4.3.7.   Grænseflader til forordning (EU) nr. 1300/2014 (12) , TSI'en om handicappede og bevægelseshæmmede (TSI PRM)

Reference i denne forordning		Reference i TSI PRM
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Faglig kompetence	4.6.1.	Delsystemet Infrastruktur	4.4.1.
Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog«	Tillæg F
Faglig kompetence	4.6.1.	Delsystemet Rullende materiel	4.4.2.
Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog«	Tillæg F
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering	4.2.2.5	Delsystemet Rullende materiel	4.4.2.

4.4.   Driftsregler

4.4.1.   Driftsprincipper og -regler for jernbanesystemet i Den Europæiske Union

Driftsprincipper og -regler, der finder anvendelse i jernbanesystemet i Den Europæiske Union, er anført i tillæg A (driftsprincipper og -regler for ERTMS) og B (fælles driftsprincipper og -regler).

4.4.2.   Nationale regler

Nationale regler er ikke forenelige med denne TSI, jf. dog tillæg I, som indeholder en liste over områder, hvor der ikke findes fælles driftsprincipper og -regler, og som fortsat kan være underlagt nationale regler. I overensstemmelse med afgørelse (EU) 2017/1474 samarbejder agenturet med den eller de berørte medlemsstater om at vurdere listen over udestående punkter med henblik på at:

a)	yderligere harmonisere kravene i denne forordning ved at fastsætte nærmere bestemmelser eller acceptable metoder til efterlevelse, eller

b)	lette integrationen af sådanne nationale bestemmelser i jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternes sikkerhedsledelsessystemer, eller

c)	bekræfte, at der er behov for nationale regler.

4.4.3.   Acceptable metoder til efterlevelse

Agenturet kan ved en teknisk udtalelse fastlægge acceptable metoder til efterlevelse, der formodes at sikre overholdelse af bestemte krav i denne forordning, og garantere sikkerheden i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/798.

Kommissionen, medlemsstaterne eller de berørte interessenter kan anmode agenturet om at fastlægge acceptable metoder til efterlevelse i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 (13). Agenturet hører medlemsstaterne og de berørte interessenter og forelægger den tekniske udtalelse for det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797, inden den vedtages.

Senest den 16. juni 2021 afgiver agenturet tekniske udtalelser, hvori der fastlægges acceptable metoder til efterlevelse, der som minimum dækker følgende områder:

—	lastens sikkerhed (se punkt 4.2.2.4.1);

—	passagerernes sikkerhed (se punkt 4.2.2.4.1);

—	kontroller og test inden afgang, herunder bremser og kontroller under drift (se 4.2.3.3.1)

—	togafgang (se 4.2.3.3)

—	uregelmæssig drift (jf. 4.2.3.6).

Hvis en medlemsstat og eller berørt interessent mener, at en bestemt national regel skal tages i betragtning med henblik på at fastlægge en acceptabel metode til efterlevelse på ovennævnte områder, forelægger vedkommende inden den 15. oktober 2019 nærmere oplysninger herom for agenturet, som handler i overensstemmelse med procedurerne i punkt 4.4.3.

4.4.4.   Overgang fra anvendelse af nationale regler til gennemførelse af denne forordning

I forbindelse med overgangen fra anvendelsen af nationale regler til gennemførelsen af denne forordning tager jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere deres sikkerhedsledelsessystemer op til revision med henblik på vedvarende at garantere sikker drift. Om nødvendigt ajourfører de deres sikkerhedsledelsessystemer.

I tilfælde af mangler finder proceduren i artikel 6 i direktiv (EU) 2016/797 anvendelse.

4.5.   Vedligeholdelsesregler

Ikke relevant

4.6.   Faglige kompetencer

4.6.1.   Faglig kompetence

Jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens personale skal være i besiddelse af den faglige kompetence, der kræves for at varetage alle nødvendige sikkerhedskritiske opgaver under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. Denne kompetence omfatter faglig viden og evne til at anvende denne viden i praksis.

Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne udføre de enkelte opgaver, er anført i tillæg F og G.

4.6.2.   Sprogkompetence

4.6.2.1.   Principper

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal sørge for, at det relevante personale er i stand til at benytte de kommunikationsprotokoller og -principper, der er fastlagt i tillæg C.

Hvis infrastrukturforvalteren benytter et andet driftssprog end det, jernbanevirksomhedens personale plejer at anvende, er det vigtigt, at jernbanevirksomheden fokuserer på undervisning i sprog og kommunikation i sit overordnede kompetencestyringssystem.

De af jernbanevirksomhedens ansatte, der i forbindelse med deres arbejde er nødt til at kommunikere med infrastrukturforvalterens ansatte om sikkerhedskritiske forhold, skal, uanset om der er tale om normale eller uregelmæssige driftsforhold eller nødsituationer, have tilstrækkeligt kendskab til infrastrukturforvalterens driftssprog.

4.6.2.2.   Sprogbeherskelse

Kendskabet til infrastrukturforvalterens driftssprog skal ligge på et tilstrækkeligt højt niveau, til at det kan bruges om sikkerhedsmæssige forhold.

a)	Lokomotivføreren skal som et minimum være i stand til: — at afgive og forstå alle de meddelelser, der er angivet i tillæg C — at kommunikere effektivt under normal og uregelmæssig drift og i nødsituationer — at udfylde de blanketter, der er knyttet til anvendelsen af blanketsamlingen.

b)	Andet personale i toget, der i forbindelse med sit arbejde kommunikerer med infrastrukturforvalteren om sikkerhedsmæssige forhold, skal som et minimum være i stand til at afgive og forstå informationer, der beskriver toget og dets driftsstatus.

Togets personale ud over lokomotivføreren skal mindst have sprogkundskaber på niveau 2 som beskrevet i tillæg E.

4.6.3.   Indledende og løbende evaluering af personalet

4.6.3.1.   Grundelementer

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal fastsætte en fremgangsmåde til vurdering af deres personale, som opfylder kravene i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 (14) eller Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 (15) og (EU) nr. 1169/2010 (16).

4.6.3.2.   Analyse og opdatering af uddannelsesbehov

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal analysere behovet for uddannelse hos det berørte personale og fastlægge en procedure for revurdering og ajourføring af den enkelte ansattes uddannelsesbehov, således at kravene i delegeret forordning (EU) 2018/762 eller forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 opfyldes.

Analysen skal klarlægge både omfang og kompleksitet og tage hensyn til de risici, der er forbundet med driften af tog, trækkraft og rullende materiel. Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togets personale skaffer sig viden om de strækninger, der køres på, og hvordan denne viden vedligeholdes. Det skal ske:

—	på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og

—	i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1.

For opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog« og »klargøring af tog« er de forhold, der skal tages i betragtning, anført i tillæg F hhv. tillæg G. Uddannelsen af personalet skal i nødvendigt omfang tage hensyn til disse forhold.

Det er muligt, at den driftsform, en jernbanevirksomhed påtænker, eller karakteren infrastrukturforvalterens banenet indebærer, at nogle af elementerne i tillæg F og G ikke er relevante. Analysen af uddannelsesbehovene skal klarlægge, hvilke elementer der ikke anses for relevante, og hvorfor.

4.6.4.   Hjælpepersonale

Jernbanevirksomheden skal sikre sig, at det hjælpepersonale (f.eks. catering- og rengøringspersonale), der ikke er en del af togets personale, ud over deres grundlæggende uddannelse også instrueres i, hvordan de skal reagere på anvisninger fra fuldt uddannede medlemmer af togets personale.

4.7.   Sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser

4.7.1.   Indledning

Personale, der som beskrevet i punkt 4.2.1 udfører sikkerhedskritiske opgaver i henhold til punkt 2.1, skal opfylde egnethedskrav, der gør det muligt at sikre, at de generelle drifts- og sikkerhedsnormer efterleves.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal tilrettelægge og dokumentere de procedurer, de iværksætter som led i deres sikkerhedsledelsessystem for at opfylde de medicinske, psykologiske og helbredsmæssige krav, der stilles til deres personale.

De helbredsundersøgelser, der er anført i punkt 4.7.2, skal foretages og eventuelle afgørelser om den enkelte ansattes egnethed træffes af en læge.

Personalet må ikke varetage sikkerhedskritiske opgaver, hvis deres årvågenhed er nedsat efter indtagelse af stoffer som alkohol, narkotika eller psykofarmaka. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal derfor iværksætte procedurer, der kan håndtere risikoen for, at ansatte kommer på arbejde, når de er påvirket af sådanne stoffer, eller at de indtager sådanne stoffer under arbejdet.

Indtagelsen af de nævnte stoffer er underlagt restriktionerne i de nationale forskrifter, der gælder i den medlemsstat, hvor togdriften finder sted.

4.7.2.   Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

4.7.2.1.   Før ansættelsen

4.7.2.1.1.    Helbredsundersøgelsernes minimumsindhold

Helbredsundersøgelserne skal omfatte:

—	en generel lægeundersøgelse

—	en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans)

—	en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

—	en screening for stofmisbrug.

4.7.2.1.2.    Psykologisk vurdering

Formålet med den psykologiske vurdering er at hjælpe jernbanevirksomheden med at ansætte og lede personale, der har de kognitive, psykomotoriske, adfærdsmæssige og personlighedsmæssige egenskaber, som gør dem egnede til at udføre deres opgaver uden risiko.

Ved fastsættelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal psykologen som minimum tage hensyn til følgende kriterier, som er relevante for de enkelte sikkerhedsfunktioner:

a)	Kognitive egenskaber: — opmærksomhed og koncentration — hukommelse — opfattelsesevne — dømmekraft — kommunikation.

b)	Psykomotoriske egenskaber: — reaktionshastighed — koordinering af bevægelser.

c)	Adfærds- og personlighedsmæssige egenskaber: — følelsesmæssig selvkontrol — adfærdsmæssig pålidelighed — selvstændighed — samvittighedsfuldhed.

Hvis et af ovennævnte kriterier udelades, skal beslutningen herom begrundes og dokumenteres af en psykolog.

Ansøgerne skal godtgøre deres psykologiske egnethed ved en undersøgelse foretaget af eller under tilsyn af — efter medlemsstatens afgørelse — en psykolog eller en læge.

4.7.2.2.   Efter ansættelsen

4.7.2.2.1.    Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

Der skal foretages en helbredsundersøgelse mindst:

—	hvert femte år for personale i alderen indtil 40 år

—	hvert tredje år for personale, der er mellem 41 og 62 år

—	hvert år for personale, der er over 62 år.

Lægen skal tilrettelægge hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det.

4.7.2.2.2.    Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

Hvis den ansatte opfylder kriterierne ved den undersøgelse, der foretages, før han påbegynder arbejdet, skal de periodiske undersøgelser mindst indeholde:

—	en generel lægeundersøgelse

—	en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans)

—	en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

—	screening for stofmisbrug, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det.

4.7.2.2.3.    Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

Ud over den periodiske helbredsundersøgelse skal der udføres en særlig supplerende helbredsundersøgelse og/eller psykologisk vurdering, hvis der er rimelig grund til at betvivle den ansattes fysiske eller psykologiske egnethed, eller der foreligger begrundet mistanke om stofmisbrug eller indtagelse af alkohol i større mængder end tilladt. Det vil navnlig være tilfældet efter en hændelse eller en ulykke, som skyldes menneskelige fejl begået af den pågældende.

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal fastlægge systemer, der kan medvirke til at sikre, at der foretages de supplerende undersøgelser og vurderinger, der måtte være behov for.

4.7.3.   Helbredskrav

4.7.3.1.   Generelle krav

Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage:

—	pludselig bevidstløshed

—	nedsat opmærksomhed eller koncentration

—	pludseligt tab af arbejdsevnen

—	nedsat balance- eller koordinationsevne

—	betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

Der stilles følgende krav til synsevnen og hørelsen:

4.7.3.2.   Krav til synsevnen

—	Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje — målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje.

—	Maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5/nærsynethed – 8. Lægen kan i særlige tilfælde tillade værdier, der ligger uden for dette interval, efter at have indhentet en udtalelse fra en øjenlæge.

—	Synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion.

—	Kontaktlinser er tilladt.

—	Normalt farvesyn: Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis det kræves.

—	Synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres).

—	Syn på begge øjne: fyldestgørende.

—	Binokulært syn: fyldestgørende.

—	Kontrastfølsomhed: god.

—	Ingen fremadskridende øjensygdom.

—	Øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som lægen fastsætter.

4.7.3.3.   Krav til hørelsen

Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved toneaudiogram, dvs.:

—	Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiomeldinger.

—	Brug af høreapparat er tilladt.

4.8.   Yderligere oplysninger om infrastruktur og køretøjer

4.8.1.   Infrastruktur

Kravene til de data vedrørende delsystemet Drift og trafikstyring, der skal stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne gennem RINF, er angivet i tillæg D.

Indtil RINF er tilgængelig, skal infrastrukturforvalteren gratis og så hurtigt som rimeligt muligt levere disse oplysninger på anden måde inden for 15 dage for den første indsendelse, medmindre jernbanevirksomheden accepterer en længere frist.

Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af data vedrørende infrastrukturen gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at dataene er korrekte.

Til brug i nødsituationer eller for tidstro oplysninger skal infrastrukturforvalterens egnede alternative kommunikationsmidler sikre jernbanevirksomheden omgående adgang til oplysninger.

4.8.2.   Rullende materiel

Følgende data vedrørende rullende materiel skal stilles til rådighed for infrastrukturforvaltere:

—	hvorvidt køretøjet er konstrueret af materialer, der kan være farlige i forbindelse med ulykker eller brand (f.eks. asbest); ihændehaveren har ansvaret for, at dataene er korrekte

—	køretøjets samlede længde over pufferne/koblingerne; jernbanevirksomheden har ansvaret for, at dataene er korrekte.

5.   INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.   Definition

Interoperabilitetskomponenter er defineret i artikel 2, stk. 7, i direktiv (EU) 2016/797.

5.2.   Liste over komponenter

Der er ingen interoperabilitetskomponenter i delsystemet Drift og trafikstyring.

6.   VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED SAMT VERIFIKATION AF DELSYSTEMET

6.1.   Interoperabilitetskomponenter

Da der endnu ikke er specificeret interoperabilitetskomponenter i denne forordning, er der ikke truffet bestemmelser om vurderingen heraf.

6.2.   Delsystemet Drift og trafikstyring

6.2.1.   Principper

Delsystemet Drift og trafikstyring er et funktionelt defineret delsystem, jf. bilag II til direktiv (EU) 2016/797.

I henhold til artikel 9 og 10 i direktiv (EU) 2016/798 skal jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne påvise, at de opfylder kravene i denne forordning inden for deres sikkerhedsledelsessystem, når de ansøger om nye eller ændrede sikkerhedscertifikater eller -godkendelser.

I henhold til de fælles sikkerhedsmetoder til vurdering af kravoverholdelse og de fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer skal de nationale sikkerhedsmyndigheder indføre en ordning for tilsyn med og overvågning af den daglige overholdelse af sikkerhedsledelsessystemet for alle TSI'er. Det bemærkes, at det ikke kræves, at elementer i denne forordning vurderes særskilt af et bemyndiget organ.

De krav i denne forordning, der angår strukturelt definerede delsystemer, og som er anført under grænsefladerne (punkt 4.3), vurderes efter de pågældende TSI'er for strukturelt definerede delsystemer.

7.   GENNEMFØRELSE

7.1.   Principper

I overensstemmelse med artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798 skal jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere sikre, at denne forordning overholdes i deres sikkerhedsledelsessystem.

7.2.   Særtilfælde

7.2.1.   Indledning

Følgende særlige bestemmelser er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde.

Disse særtilfælde falder inden for to kategorier:

a)	bestemmelserne gælder enten på permanent basis (»P«-tilfælde) eller midlertidigt (»T«-tilfælde).

b)	I midlertidige tilfælde skal medlemsstaterne indføre det relevante delsystem inden 2024 (T1-tilfælde).

7.2.2.   Liste over særtilfælde

7.2.2.1.   Permanent særtilfælde (P) for Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn og Slovakiet

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 kan tog, der udelukkende kører på Estlands, Letlands. Litauens, Polens, Ungarns og Slovakiets jernbanenet med sporvidde 1 520 mm, anvende følgende slutsignal på togene.

Den reflekterende skive skal have en diameter på 185 mm med en rød cirkel med en diameter på 140 mm.

7.2.2.2.   Permanent særtilfælde for Irland og Det Forenede Kongerige (kun Nordirland)

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 skal tog, der udelukkende kører på Irlands og Nordirlands jernbanenet med sporvidde 1 600 mm, anvende to fast lysende røde lygter som slutsignal på togene.

7.2.2.3.   Midlertidigt særtilfælde (T1) for Irland og Det Forenede Kongerige

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.3.2.1 benytter Irland og Det Forenede Kongerige alfanumeriske numre i de eksisterende systemer. Medlemsstaterne fastsætter kravene til og tidsplanen for overgangen fra alfanumeriske tognumre til numeriske tognumre i det endelige system.

7.2.2.4.   Permanent særtilfælde (P) for Finland

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 og gennemførelsen af den fælles driftsregel 5 i tillæg B anvender Finland ikke noget slutsignal for godstog. De midler til at angive togets slutsignal for godstog, der er anført i punkt 4.2.2.1.3.2, accepteres også i Finland.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (se side 312 i denne EUT).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22.september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).

(7)  Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1).

(8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438).

(9)  Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).

(12)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).

(14)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26).

(15)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 af 9. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 326 af 10.12.2010, s. 11).

(16)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2010 af 10. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 13).