(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at landet har til hensigt at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den 21. marts 2019 nåede Det Europæiske Råd til enighed om en forlængelse af perioden omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU indtil den 22. maj 2019 under forudsætning af, at Det Forenede Kongeriges Underhus godkender aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«). Det Europæiske Råd nåede til enighed om en forlængelse indtil den 12. april 2019, såfremt Det Forenede Kongeriges Underhus ikke godkender udtrædelsesaftalen.

(2)

I henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (3) har unionsborgere ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder ret til indrejse på medlemsstaternes område uden visum eller tilsvarende formaliteter.

(3)

Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil traktaterne og direktiv 2004/38/EF tillige med retten til indrejse i medlemsstaternes område uden visum eller tilsvarende formaliteter ophøre med at gælde for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere. Det er derfor nødvendigt at medtage Det Forenede Kongerige i et af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 (4). Bilag I indeholder en liste over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, og bilag II indeholder en liste over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.

(4)

Gibraltar er ikke en del af Det Forenede Kongerige. EU-retten har fundet anvendelse på Gibraltar i det omfang, der er fastsat i tiltrædelsesakten af 1972, udelukkende i medfør af artikel 355, stk. 3, i TEUF. Tilføjelsen af Det Forenede Kongerige i del 1 i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 vil ikke omfatte statsborgere i de britiske oversøiske territorier (British overseas territories citizens), der har opnået statsborgerskab på grund af en tilknytning til Gibraltar. Gibraltar bør derfor opføres på listen sammen med andre britiske oversøiske territorier i del 3 i bilag II til forordning (EU) 2018/1806.

(5)

De kriterier, der bør tages hensyn til, når det på grundlag af en vurdering fra sag til sag besluttes, hvilke tredjelandes statsborgere er visumpligtige eller fritaget for visumpligt, er fastsat i artikel 1 i forordning (EU) 2018/1806. Disse kriterier omfatter ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, og Unionens eksterne forbindelser med de relevante tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed.

(6)

Under hensyntagen til samtlige kriterier i artikel 1 i forordning (EU) 2018/1806 er det hensigtsmæssigt, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, fritages for visumpligt ved indrejse på medlemsstaternes område. I betragtning af den geografiske nærhed, forbindelsen mellem økonomierne, mængden af handel og omfanget af kortvarige personbevægelser mellem Det Forenede Kongerige og Unionen i forretnings- eller turistøjemed eller med andre formål bør visumfri rejse fremme turisme og økonomisk aktivitet og derved skabe fordele for Unionen.

(7)

Det Forenede Kongerige bør derfor medtages i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 for så vidt angår britiske borgere.

(8)

Denne forordning er baseret på en forventning om, at Det Forenede Kongerige med henblik på at opretholde tætte forbindelser vil indrømme statsborgere fra alle medlemsstater fuld visumgensidighed. I tilfælde af at Det Forenede Kongerige i fremtiden indfører visumpligt for statsborgere fra mindst én medlemsstat, bør gensidighedsmekanismen i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/1806 finde anvendelse. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne bør straks tage skridt til at anvende gensidighedsmekanismen. Kommissionen bør løbende overvåge overholdelsen af princippet om gensidighed og omgående underrette Europa-Parlamentet og Rådet om enhver udvikling, der kan bringe overholdelsen af dette princip i fare.

(9)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6).

(10)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8).

(11)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10).

(12)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (11); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(13)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (12); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(14)

Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(15)

Denne forordning bør træde i kraft dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

(16)

Forordning (EU) 2018/1806 bør derfor ændres —

1)

Artikel 6, stk. 2, litra d), affattes således:

2)

I bilag II, del 1, indsættes følgende:

»Det Forenede Kongerige (bortset fra britiske statsborgere som omhandlet i del 3)«.

3)

I bilag II, del 3, affattes overskriften således:

»BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE ER BRITISKE BORGERE«.

4)

I bilag II, del 3, tilføjes følgende efter ordene »British overseas territories citizens (BOTC)«:

»Disse territorier omfatter Anguilla, Bermuda, Det Britiske Antarktiske Territorium, Det Britiske Territorium i Det Indiske Ocean, De Britiske Jomfruøer, Caymanøerne, Falklandsøerne, Gibraltar (*1), Montserrat, Pitcairn, Saint Helena, Ascension og Tristan da Cunha, Sydgeorgien og Sydsandwichøerne samt Türks- og Caicosøerne.

(*1)  Gibraltar er en koloni under den britiske krone. Der er en uenighed mellem Spanien og Det Forenede Kongerige om suveræniteten over Gibraltar, et territorium, der skal findes en løsning for i lyset af De Forenede Nationers Generalforsamlings relevante resolutioner og beslutninger.« "