32023H0215(01)

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 32023H0215(01) - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 32023H0215(01)

Help

Kommissionens henstilling af 8. februar 2023 om Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed 2023/C 56/01

C/2023/400

EUT C 56 af 15.2.2023, p. 1–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 56/1

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 8. februar 2023

om Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed

(2023/C 56/01)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (1), særlig artikel 6, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

EU-civilbeskyttelsesmekanismen (»EU-mekanismen«), der blev oprettet ved afgørelse 1313/2013/EU, tager sigte på at styrke samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og at fremme koordinationen på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer mere effektiv.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 5, i afgørelse 1313/2013/EU skal Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne fastsætte og udvikle Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed på civilbeskyttelsesområdet og vedtage henstillinger for at fastlægge dem som et uforpligtende fælles udgangspunkt til at understøtte forebyggelses- og beredskabstiltag i tilfælde af katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne.

(3)	Det geografiske anvendelsesområde for Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed omfatter Unionen og dens medlemsstater og de stater, der deltager i EU-mekanismen (2), jf. artikel 4, nr. 4a og nr. 12, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

(4)

Unionen står over for hyppigere og mere alvorlige naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Klimaændringer og miljøforringelse forværrer Unionens risici ved at øge hyppigheden og intensiteten af vejrrelaterede hændelser, skadelig forurening, vandknaphed og tab af biodiversitet. Desuden har katastrofer i stigende grad virkninger på tværs af grænser og sektorer. Katastrofer medfører ud over tab af menneskeliv og påvirkning af menneskers sundhed, at den økonomiske velstand undermineres, og at miljøet, biodiversiteten og kulturarven lider uoprettelige tab. Katastrofemodstandsdygtigheden bør derfor styrkes på EU-plan og i medlemsstaterne. Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed skal bidrage til at styrke katastrofemodstandsdygtigheden og forbedre Unionens og dens medlemsstaters kapacitet til at modstå virkningerne af nuværende og fremtidige katastrofer. Det er afgørende at have omfattende og integrerede tilgange til katastroferisikostyring for at styrke modstandsdygtigheden.

(5)	Styrkelsen af katastrofemodstandsdygtigheden bør understøttes af specifikke horisontale principper og tilgange.

(6)	Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, der er knyttet som bilag til denne henstilling, er fastlagt i samarbejde med medlemsstaterne.

(7)	Der er lagt særlig vægt på sårbare gruppers specifikke behov i forbindelse med fastlæggelsen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed. Der bør tages hensyn til deres behov i forbindelse med gennemførelsen og revisionen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed.

(8)

Der bør tilstræbes synergier og komplementaritet med relevante internationale rammer for modstandsdygtighed såsom Sendairammen for katastrofeforebyggelse og andre sektorspecifikke EU-initiativer til opbygning af modstandsdygtighed i forbindelse med gennemførelsen og videreudviklingen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed for at forbedre Unionens og dens medlemsstaters samlede kapacitet til at modstå virkningerne af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(9)

Samarbejdet skal derfor uddybes og udvides til at omfatte nationale og relevante subnationale myndigheder uden for civilbeskyttelsesområdet samt leverandører af væsentlige tjenester, herunder transportsektoren, og interessenter i den private sektor, ikkestatslige organer, forskningssamfundet og kulturarvseksperter. En rettidig frigivelse af data på en tilgængelig, interoperabel og genanvendelig måde vil lette det tværsektorielle og grænseoverskridende samarbejde.

(10)	Et sådant samarbejde kan også omfatte civil-militært samarbejde i overensstemmelse med afgørelse 1313/2013/EU (3).

(11)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og de relevante EU-agenturer inden for deres respektive mandater bør være parate til at reagere på forskellige typer og omfang af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder industrielle, maritime og andre transportrelaterede ulykker, sundhedskriser og krisesituationer, der er kendetegnet ved usikkerhed, og forstyrrende hændelser, der kan udfordre civilbeskyttelsesoperationer eller driftskontinuitet.

(12)

I henhold til artikel 6, stk. 5, i afgørelse nr. 1313/2013/EU skal Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed baseres på nuværende og fremadskuende scenarier, herunder klimaændringernes indvirkning på katastroferisici, data om tidligere hændelser og tværsektorielle konsekvensanalyser med særligt fokus på sårbare grupper. Samtidig skal der i forbindelse med planlægning af katastroferisikostyring og opstilling af scenarier, jf. artikel 10 i afgørelse 1313/2013/EU, tages hensyn til det arbejde, der er udført i forbindelse med Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed. Udviklingen af mål og opstillingen af scenarier hænger derfor tæt sammen. Selv om der ved scenarier tilvejebringes dokumentation og risikospecifikke oplysninger, der kan understøtte formuleringen af mål, bør der i Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed også identificeres områder, der er vigtige for katastrofemodstandsdygtighed og dermed kan danne grundlag for opstilling af scenarier.

(13)	Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed bør derfor løbende gennemgås og revideres i lyset af de fremskridt, der gøres med hensyn til deres udvikling og gennemførelse, nye omstændigheder og ændrede behov.

(14)	Rapporteringen i henhold til artikel 34, stk. 2, i afgørelse 1313/2013/EU bør give regelmæssige oplysninger om bl.a. de fremskridt, der gøres hen imod Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

GENSTAND OG FORMÅL

I medfør af artikel 6, stk. 5, i afgørelse 1313/2013/EU fastsættes i denne henstilling Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed på civilbeskyttelsesområdet samt generelle principper for gennemførelsen af målene, rapportering og revision.

Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed er et uforpligtende fælles udgangspunkt for at understøtte forebyggelses- og beredskabstiltag i tilfælde af katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne, med henblik på at forbedre Unionens og dens medlemsstaters kapacitet til at imødegå sådanne katastrofer og modstå deres virkninger. I målene identificeres prioriterede områder og dertil knyttede specifikke mål med henblik på at styrke EU-mekanismens og medlemsstaternes katastrofemodstandsdygtighed.

HORISONTALE PRINCIPPER OG TILGANGE, DER UNDERSTØTTER KATASTROFEMODSTANDSDYGTIGHED

Risikobilledet ændrer sig hurtigt. Konsekvenserne af hyppigere og intense naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer breder sig på tværs af grænser og sektorer og forårsager menneskelige og økonomiske tab. For at bevare civilbeskyttelsesaktørernes evne til effektivt at håndtere en bred vifte af fremtidige forstyrrende hændelser er det nødvendigt at styrke katastrofemodstandsdygtigheden.

Styrkelsen af katastrofemodstandsdygtigheden på civilbeskyttelsesområdet bør være:

a)	omfattende: ved at dække hele katastrofehåndteringsforløbet, forebyggelse, beredskab, indsats og genopretning

b)	foregribende: ved at mindske de underliggende katastroferisici, hvor det er muligt, og sikre et passende beredskab til at reagere effektivt på katastrofer

tværsektoriel og grænseoverskridende: ved at fremme en tilgang, hvor der tages hensyn til den indbyrdes afhængighed mellem flere risici, sikres sammenhæng mellem relevante politikområder og tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstater, der har fælles risici. Gennem samarbejde og koordination bør det tilstræbes at skabe større sammenhæng, optimere synergier og fremme en konsekvent indsats på tværs af sektorer, forvaltningsniveauer, herunder regioner, myndigheder og interessenter

baseret på viden og evidens: ved at basere sig på en solid forståelse af katastroferisici, herunder de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af katastrofer. Med henblik herpå bør forskning og innovation støttes, og videndeling, herunder resultater af god praksis fra forskning, dataudveksling, løbende evaluering og læring, bør fremmes

e)	inklusiv: ved at sikre, at ingen lades i stikken ved at tage hensyn til menneskers specifikke behov og årsager til sårbarhed såsom køn, alder, økonomisk, uddannelsesmæssig og social baggrund og handicap og geografisk eksponering for specifikke risici

bæredygtig: ved at tage hensyn til naturbaserede løsninger, klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på katastroferisici og forebyggelse og begrænsning af katastrofers indvirkning på miljøet, idet der lægges særlig vægt på at minimere civilbeskyttelsesoperationernes indvirkning på miljøet.

UNIONENS MÅL FOR KATASTROFEMODSTANDSDYGTIGHED

Styrkelse af katastrofemodstandsdygtigheden inden for civilbeskyttelse kræver handling på følgende områder:

a)	foregribelse – bedre risikovurdering, foregribelse og planlægning af katastroferisikostyring

b)	forberedelse – styrkelse af befolkningens risikobevidsthed og beredskab

c)	varsling – øget tidlig varsling

d)	indsats – styrkelse af EU-mekanismens indsatskapacitet

e)	sikring – sikring af et solidt civilbeskyttelsessystem.

Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, jf. punkt 5, er fastsat i bilaget til denne henstilling.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at træffe de nødvendige tiltag og foranstaltninger inden for rammerne af EU-mekanismen for at nå Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed. De opfordres til at fremme samarbejdet med nationale, regionale og internationale partnere, civilsamfundsorganisationer og interessenter i den private sektor.

De opfordres til at sikre synergier og komplementaritet med relevante internationale, europæiske eller nationale rammer, strategier, planer og programmer for modstandsdygtighed for yderligere at styrke Unionens og medlemsstaternes samlede kapacitet til at modstå virkningerne af katastrofer.

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c), i afgørelse 1313/2013/EU skal medlemsstaterne navnlig tage hensyn til Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed og risiciene i forbindelse med katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne, når de videreudvikler og forbedrer planlægningen af katastroferisikostyring på nationalt eller det relevante subnationale niveau, herunder hvad angår grænseoverskridende samarbejde.

10.

Medlemsstaterne opfordres til at deltage i peerevalueringer af vurderingen af risikostyringskapaciteten, jf. artikel 6, stk. 1, litra e), i afgørelse 1313/2013/EU, for at støtte gennemførelsen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed.

11.

Kommissionen bør gennem EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse, der er oprettet i henhold til artikel 13 i afgørelse 1313/2013/EU, og andre foranstaltninger inden for rammerne af EU-mekanismen støtte gennemførelsen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed.

GENNEMGANG OG RAPPORTERING

12.

Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed bør løbende gennemgås og revideres i lyset af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen heraf, og som følge af nye omstændigheder og ændrede behov under hensyntagen til opstillingen af scenarier og planlægningen af katastroferisikostyring, jf. artikel 10, stk. 1, i afgørelse 1313/2013/EU.

13.

Med henblik på rapporteringen hvert andet år i henhold til artikel 34, stk. 2, i afgørelse 1313/2013/EU opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en metode til overvågning af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed. En sådan metode bør omfatte en analyse af status og udgangspunkter for hvert af de områder, der er omfattet af målene, og identificere passende indikatorer.

14.

Medlemsstaterne opfordres til at give Kommissionen relevante oplysninger om gennemførelsen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2023.

På Kommissionens vegne

Janez LENARČIČ

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924.

(2) I lyset af artikel 28, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU skal der ved henvisninger til medlemsstater også forstås de deltagende stater som defineret i artikel 4, nr. 12, i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Tyrkiet deltager i EU-mekanismen.

(3) Anvendelsen af militære midler under civil ledelse som en sidste udvej kan være et vigtigt bidrag til katastrofeindsats. Hvis det anses for hensigtsmæssigt at anvende militære kapaciteter til støtte for civilbeskyttelsesoperationer, bør samarbejdet med militæret følge de retningslinjer, procedurer og kriterier, der er fastlagt af Rådet eller dets kompetente organer, vedrørende EU-mekanismens adgang til militære kapaciteter, som er relevante for civil beskyttelse, og som bør være i overensstemmelse med de relevante internationale retningslinjer.

BILAG

Unionens mål nr. 1 for katastrofemodstandsdygtighed: Foregribelse – Bedre risikovurdering, foregribelse og planlægning af katastroferisikostyring

En god forståelse af eksisterende og nye risici er en forudsætning for at forebygge eller afbøde de negative konsekvenser af katastrofer. Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor fortsat forbedre deres kapacitet til at identificere og vurdere katastroferisici, navnlig risici med potentielle grænseoverskridende og tværsektorielle virkninger. Katastrofescenarier, der dækker hele Europa, bør forbedre Unionens kapacitet til at foregribe fremtidige kriser og risici for liv og helbred. Medlemsstaterne og Kommissionen bør også basere sig på sektorspecifikke og tværsektorielle risikovurderinger (1) . Medlemsstaterne og Kommissionen bør træffe foregribende foranstaltninger ved at vedtage konkrete forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger og risikostyringsplanlægning på EU-plan og nationalt og passende subnationalt plan. Medlemsstaterne bør anvende den støtte, der er til rådighed under EU-civilbeskyttelsesmekanismen (»EU-mekanismen«), og andre EU-midler (2) til at fremme intelligente investeringer i katastrofeforebyggelse for at beskytte borgerne mod katastrofer, tilpasse sig klimaændringer og fremme den grønne omstilling.

Mål: Senest i 2030 at forbedre Unionens og medlemsstaternes kapacitet til at identificere og vurdere relevante katastroferisici med potentielle grænseoverskridende og tværsektorielle virkninger og anvende disse oplysninger til at styrke katastrofeforebyggelses- og beredskabsaktiviteter, herunder strategier for risikoreduktion, foregribelse af katastrofer, risikostyringsplanlægning samt indsatsaktiviteter.

For at støtte og overvåge gennemførelsen af dette mål bør følgende specifikke mål forfølges:

Specifikke mål

1.1

At forbedre hele Unionens kapacitet til at opstille scenarier:

Inden udgangen af 2023 bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne afslutte udviklingen af centrale grænseoverskridende tværsektorielle scenarier, der dækker 16 af de væsentligste farer, som Unionen er udsat for.

Medlemsstaterne bør sikre, at deres katastrofescenarier indgår i scenarier, der dækker hele Europa.

Scenarierne bør danne grundlag for Unionens og medlemsstaternes efterfølgende forebyggelse, beredskab, herunder strategier for katastroferisikoreduktion, foregribelse af katastrofer samt risikostyringsplanlægning og indsatsaktiviteter.

Efter 2023 bør scenarierne løbende opdateres og udvides efter behov.

1.2

At forbedre risikovurderingen:

Kommissionen bør yderligere forbedre Unionens oversigt over natur- og menneskeskabte katastroferisici i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1313/2013 (3) for at tilvejebringe et omfattende europæisk perspektiv for katastroferisici. Unionens oversigt over katastroferisici bør bygge på nationale, subnationale og grænseoverskridende risikovurderinger inden for civilbeskyttelse og relevante risikovurderinger på EU-plan (4) samt på sektorspecifikke og flersektorielle risikovurderinger, der foretages i overensstemmelse med EU-retten.

Risikovurderingen på EU-plan bør baseres på forbedret identifikation og tværsektoriel analyse af centrale og nye risici, deres kaskadevirkninger og særligt udsatte eller sårbare områder og grupper, og tage hensyn til områder i Unionen, der står over for lignende risici.

Medlemsstaterne bør, hvor det er relevant, yderligere forbedre risikovurderingen på nationalt og subnationalt plan og for grænseoverskridende risici. I forbindelse med risikovurderingerne i medlemsstaterne bør der følges en multirisikotilgang. Medlemsstaterne bør medtage en gennemgang af nye risici og en vurdering af grænseoverskridende risici, virkningerne af klimaændringer og kaskadevirkninger. De nationale, subnationale og grænseoverskridende risikovurderinger inden for civilbeskyttelse bør baseres på og understøtte de risikovurderinger, der er foretaget på relaterede politikområder.

1.3

At forbedre den foregribende kapacitet:

Medlemsstaterne og Kommissionen bør foruden opstilling af scenarier yderligere styrke fremsyns- og risikoforegribelsesaktiviteter såsom horisontafsøgning, analyse og forskning for at muliggøre tidlig identifikation af nuværende og nye risici og udfordringer og understøtte gennemførelsen af fleksible, forebyggende eller beredskabsmæssige foranstaltninger i forbindelse med umiddelbart forestående forstyrrende hændelser.

1.4

At forbedre risikostyringsplanlægningen:

Kommissionen bør sikre, at vurderingen af EU-mekanismens kapacitetsbehov og -mangler er baseret på tværsektorielle risikovurderinger og -scenarier, og at der følges en multirisikotilgang.

Medlemsstaterne bør sikre, at der i forbindelse med strategier, rammer eller risikostyringsplaner på nationalt og eventuelt subnationalt plan følges en multirisikotilgang. Strategierne, rammerne eller planerne bør baseres på relevante scenarier og grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde og bør sikre tilpasning, forebyggelse og beredskab.

Medlemsstaterne bør videreudvikle risikostyringsplaner for grænseoverskridende risici på grundlag af et forbedret samarbejde i grænseoverskridende områder.

Med henblik herpå bør Kommissionen og medlemsstaterne, hvor det er relevant, tage hensyn til virkningerne af klimaændringer, kaskadevirkningerne af katastrofer og sårbare gruppers specifikke behov.

1.5

At forbedre kapaciteten inden for civilbeskyttelse til at udforme forebyggende foranstaltninger:

Medlemsstaternes civilbeskyttelsesmyndigheder bør styrke deres forebyggende aktiviteter, herunder foranstaltninger med henblik på »bedre genopbygning« efter katastrofer (5) for at opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer.

Unionens mål nr. 2 for katastrofemodstandsdygtighed: Forberedelse – Styrkelse af befolkningens risikobevidsthed og beredskab

En risikobevidst og forberedt befolkning er et afgørende element i modstandsdygtigheden over for katastrofer, fordi enkeltpersoner og lokalsamfund ofte er de første, der rammes, og de første til at reagere på katastrofer. Hvis offentligheden er bevidst om risici og har tilstrækkelig viden om, hvordan man forebygger, forbereder sig på og reagerer på katastrofer, bidrager det i høj grad til at mindske de negative konsekvenser af katastrofer. Derfor bør offentlighedens kendskab til katastroferisici og forebyggende foranstaltninger øges, og de enkelte borgeres og lokalsamfundenes muligheder for at beskytte sig selv og deres, adfærd og beredskab med henblik på at reagere på katastrofer forbedres, samtidig med at man fremmer en kultur med risikoforebyggelse og tillid til civilbeskyttelsesmyndighederne. Med støtte fra Kommissionen bør medlemsstaterne intensivere den offentlige kommunikation for at bringe katastrofeforebyggelse og -beredskab ind i borgernes hverdag og fremme aktivt medborgerskab og frivillige initiativer inden for katastrofeforebyggelse og -beredskab. Medlemsstaterne bør, hvor det er relevant, samarbejde med lokale og regionale myndigheder og partnere, herunder den private sektor og civilsamfundsorganisationer, også i en grænseoverskridende kontekst.

Mål: Inden 2030 at øge EU-befolkningens bevidsthed om og beredskab over for katastroferisici betydeligt i de enkelte medlemsstater.

For at støtte og overvåge gennemførelsen af dette mål bør følgende specifikke mål forfølges:

Specifikke mål

2.1

At øge den generelle risikobevidsthed:

Medlemsstaterne bør videreudvikle strategier og intensivere indsatsen for at øge bevidstheden om risici med henblik på at sikre, at befolkningen bliver mere bevidst om regionale og centrale nationale risici. Strategier for at øge risikobevidstheden bør også, hvor det er relevant, omfatte personer med midlertidig bopæl i et land.

Kommissionen bør støtte medlemsstaternes tiltag for at øge risikobevidstheden og, hvor det er relevant, supplere dem med foranstaltninger for at øge risikobevidstheden på EU-plan.

—	Senest i 2030 bør 90 % af EU-befolkningen (6) være bevidste om katastroferisici i deres region.

2.2

At forbedre offentlighedens adgang til oplysninger om katastroferisici:

Unionens og medlemsstaternes myndigheder bør sikre, at befolkningen i Unionen let kan få adgang til oplysninger om katastroferisici og deres eventuelle følger.

Unionens og medlemsstaternes myndigheder bør tage hensyn til de specifikke behov og omstændigheder hos sårbare grupper og personer med handicap, når de giver oplysninger om katastroferisici.

2.3

At øge befolkningens bevidsthed om og indførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger:

Medlemsstaterne bør sikre, at befolkningen, herunder sårbare grupper og personer med handicap, bliver mere bevidste om risikoforebyggelsesforanstaltninger og om de foranstaltninger, de kan træffe i forbindelse med de mest almindelige katastrofer. Som følge heraf bør den andel af befolkningen, der har indført forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, blive større.

Kommissionen bør støtte medlemsstaternes risikoforebyggelses- og offentlige beredskabsforanstaltninger og supplere dem med relevante foranstaltninger på EU-plan.

2.4

Forbedring af risikoforebyggelseskulturen i befolkningen:

Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger:

(a)	for at sikre, at befolkningens viden om risikoforebyggelse og dens tillid og tiltro til de kompetente civilbeskyttelsesmyndigheder og forståelse af civilbeskyttelsesopgaven forbedres

(b)	for at sikre, at befolkningen kan vurdere pålideligheden af oplysninger om katastroferisici og bl.a. kan identificere autoritative kilder til sådanne oplysninger og varslinger

(c)	for at styrke offentlighedens engagement og frivillige deltagelse i civilbeskyttelse.

Kommissionen bør støtte medlemsstaternes foranstaltninger til forbedring af risikoforebyggelseskulturen og supplere dem med relevante foranstaltninger på EU-plan.

Unionens mål nr. 3 for katastrofemodstandsdygtighed: Varsling – Øget tidlig varsling

For at kunne foregribe og forberede sig på katastrofer er det afgørende med effektive systemer for tidlig varsling og overvågning. De bidrager til, at offentlige myndigheder og mennesker, der trues af katastrofer, kan handle i tide for at minimere personskader, tab af menneskeliv og skader på ejendom, miljø og kulturarv. Systemerne for tidlig varsling bør regelmæssigt vurderes og forbedres på EU-plan og i medlemsstaterne. De centrale funktioner i systemerne for tidlig varsling, såsom forudsigelse, opdagelse og overvågning af farer og deres indvirkning, og rettidig og letforståelig varsling af befolkningen, herunder sårbare grupper, bør styrkes. Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) bør proaktivt støtte medlemsstaterne og bistå civilbeskyttelsesmyndighederne med efter opfordring og hurtigt at tilvejebringe konsekvensanalyser i forbindelse med konstaterede eller forventede hændelser.

Mål: Senest i 2030 at øge effektiviteten og interoperabiliteten af systemerne for tidlig varsling i Unionen for at muliggøre en rettidig og effektiv katastrofeindsats og undgå eller mindske deres negative virkninger, idet der lægges særlig vægt på at styrke tidlig varsling af risici med virkninger for flere lande på tværs af grænserne og centrale nationale risici.

For at støtte og overvåge gennemførelsen af dette mål bør følgende specifikke mål forfølges:

Specifikke mål

3.1

At forbedre kapaciteten med hensyn til forudsigelse, opdagelse og overvågning:

Kommissionen, navnlig ERCC, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne bør forbedre deres kapacitet til at forudsige, opdage og overvåge farer og virkninger, bl.a. gennem bedre koordination af risici, som er grænseoverskridende og berører flere lande på tværs af grænserne, og bedre integration og interoperabilitet mellem systemerne.

I de tilfælde hvor det er relevant, bør der i opdagelses- og prognosesystemer integreres klimaændrings- og miljøforringelseshensyn.

3.2

At forbedre den offentlige varsling:

Medlemsstaterne bør forbedre deres offentlige varslingssystemer for at muliggøre bedre risiko-, nød- og krisekommunikation om forventede virkninger og de foranstaltninger, der skal træffes. Koordinationen mellem de berørte myndigheder og tjenester bør fremmes. Der bør fastlægges klare informationsstrømme og ansvarsområder. Den offentlige varsling i medlemsstaterne bør baseres på forbedrede varslingsordninger i forbindelse med grænseoverskridende katastrofer.

Medlemsstaterne bør sikre, at der ved den offentlige varsling tages hensyn til befolkningens flersprogede behov, og at varslingen er inklusiv og tilpasset de specifikke behov hos sårbare grupper, herunder personer med handicap.

Varslinger bør nå ud til udsatte befolkningsgrupper på en rettidig og effektiv måde.

Medlemsstaterne bør sikre, at befolkningen klart forstår offentlige varslingssignaler og -meddelelser.

Unionens mål nr. 4 for katastrofemodstandsdygtighed: Indsats – Styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismens indsatskapacitet

Anmodninger om bistand bliver stadig hyppigere, og indsatsbehovene bliver stadig mere forskelligartede. EU-mekanismen bør være forberedt til at reagere på nye risici og en sandsynlig stigning i antallet af katastrofer i flere lande på tværs af grænserne. EU-mekanismen bør derfor styrkes med en passende type og mængde ressourcer for fortsat effektivt at støtte medlemsstaterne med henblik på at reagere på katastrofer, der overbelaster deres nationale kapacitet. EU-mekanismens indsatskapacitetsbehov bør regelmæssigt tages op til revision. Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne efter behov fortsat udvikle relevante indsatskapaciteter i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje og rescEU.

Mål: Senest i 2024 at videreudvikle EU-mekanismens indsatskapacitet med hensyn til indsatser over for naturbrande, oversvømmelser, eftersøgnings- og redningsbehov, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser (CBRN) og sundhedsmæssige nødsituationer. Desuden vil dette mål og de tilknyttede specifikke mål blive videreudviklet senest i 2024, og der vil blive tilføjet kapacitet på områder som f.eks. midlertidig indkvartering, nødforsyning af energi og transport.

For at støtte og overvåge gennemførelsen af dette mål bør følgende specifikke mål forfølges:

Specifikke mål (7)

4.1

Med hensyn til indsatser mod naturbrande (8):

EU-mekanismen bør som minimum være i stand til at dække behovet for kapacitet til bekæmpelse af skovbrande fra luften i seks medlemsstater samtidigt, hvis de nationale kapaciteter er overbelastet, i mindst 1 dag og højst 7 dage.

Ligeledes bør EU-mekanismen som minimum være i stand til at dække behovet for kapacitet til bekæmpelse af naturbrande på jorden i fire medlemsstater samtidigt, hvis de nationale kapaciteter er overbelastet, i mindst 7 dage og højst 14 dage.

Desuden bør EU-mekanismen være i stand til at indsætte rådgivnings- og vurderingshold, der kan yde taktisk rådgivning vedrørende brandbekæmpelse, i forbindelse med to samtidige anmodninger om bistand på grund af naturbrande.

4.2

Med hensyn til indsatser mod oversvømmelser:

EU-mekanismen bør som minimum være i stand til at sætte ind mod oversvømmelser, der berører mindst tre medlemsstater samtidigt, hvis de nationale indsatskapaciteter er overbelastet. En sådan indsats bør som minimum omfatte en samlet kapacitet til at pumpe mindst 20 000 m3 vand pr. time i op til 21 dage.

Desuden bør EU-mekanismen være i stand til at sikre oversvømmelsesbegrænsning, affaldshåndtering, dæmningsvurdering og eftersøgnings- og redningsoperationer i en oversvømmelsessituation.

4.3

Med hensyn til eftersøgnings- og redningsindsatser:

EU-mekanismen bør som minimum være i stand til at udføre eftersøgnings- og redningsoperationer i mindst fire medlemsstater samtidigt i forskellige miljøer og forskellige typer katastrofer. En sådan indsats omfatter operationer døgnet rundt i 7 dage under halvvanskelige eftersøgnings- og redningsforhold i byområder og i 10 dage under vanskelige eftersøgnings- og redningsforhold i byområder.

Der bør kunne indsættes yderligere kapacitet i forbindelse med specifikke eftersøgnings- og redningsoperationer i bjerg- og huleområder samt eksperter inden for vulkanologi, seismologi, dæmningsvurdering og bygningsteknik.

4.4

Med hensyn til CBRN-indsatser:

EU-mekanismen bør som minimum være i stand til imødekomme anmodninger fra tre medlemsstater samtidigt om behov for dekontaminering i mindst 14 dage i træk for i alt 500 personer, herunder 50 tilskadekomne, 15 000 m2 udendørs overflader og 200 m2 indendørs overflader pr. time, under den antagelse, at dekontamineringen kan udføres med vand, herunder med kapacitet til at dekontaminere kritisk udstyr eller beviser.

Desuden bør EU-mekanismen som minimum være i stand til at imødekomme anmodninger fra to medlemsstater samtidigt om radiologisk og nuklear strålingsovervågning i mindst 10 dage i træk for i alt 100 personer, 10 køretøjer, 10 000 2 udendørs overflade og 1 000 m2 indendørs overflade pr. time.

Desuden bør EU-mekanismen sikre, at den har kapacitet til at yde specifik CBRN-relateret rådgivning gennem udsendelse eller reachback.

4.5

Med hensyn til indsatser i sundhedsmæssige nødsituationer (9):

EU-mekanismen bør som minimum være i stand til imødekomme anmodninger fra tre medlemsstater samtidigt for at dække behovet for i mindst 2 uger at behandle i alt 800 ambulante patienter pr. dag via medicinske nødhjælpshold type 1 (EMT1): Moduler for akut ambulant behandling, etablering af operationsområder for i alt 60 indlagte patienter via medicinske nødhjælpshold type 2 (EMT2): Moduler for kirurgisk akutbehandling på hospitaler. En sådan indsats omfatter som minimum kapacitet til at foretage 45 mindre kirurgiske operationer pr. dag i 2 uger.

EU-mekanismen bør som minimum være i stand til imødekomme anmodninger fra fem medlemsstater samtidigt om behov for medicinsk evakuering med en samlet kapacitet på 24 intensivpatienter og 200 ikkeintensivpatienter pr. dag samt seks patienter med meget smitsomme sygdomme pr. dag i højst 14 dage.

EU-mekanismen bør som minimum være i stand til imødekomme anmodninger fra tre medlemsstater samtidigt om mobile laboratorieanalyser, herunder potentielle CBRN-kapaciteter, med en samlet kapacitet på 150 prøver om dagen i en periode på højst 14 dage.

Desuden bør EU-mekanismen i samarbejde med Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) sikre tilgængeligheden af og adgangen til kritiske medicinske modforanstaltninger, navnlig behandling og medicinsk udstyr, for at imødegå alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Endvidere bør EU-mekanismen kunne yde specifik folkesundhedsmæssig og epidemiologisk rådgivning gennem lokalt udsendte relevante eksperter og ved behov reachback-ekspertise.

Unionens mål nr. 5 for katastrofemodstandsdygtighed: Sikring – Sikring af et solidt civilbeskyttelsessystem

Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) og civilbeskyttelsesmyndighederne i medlemsstaterne bør fortsat styrke deres driftskontinuitet. Samtidig bør de tilpasse deres driftskontinuitetsplanlægning til tværsektorielle grænseoverskridende katastrofer. Med henblik herpå bør ERCC og civilbeskyttelsesmyndighederne i medlemsstaterne sikre tværsektorielt og grænseoverskridende samarbejde og fremme partnerskaber med partnere som f.eks. den private sektor, civilsamfundet og frivillige organisationer. EU-mekanismen bør støtte gennemførelsen af stresstest for at teste driftskontinuiteten i nødhjælpscentre og samarbejde med medlemsstaterne om opfølgning på indhøstede erfaringer og anbefalinger.

Mål: Senest i 2027 at sikre driftskontinuiteten hos ERCC og civilbeskyttelsesmodparter i medlemsstaterne og opretholde deres centrale funktioner, herunder i alvorlige tilfælde af katastrofescenarier med tværsektorielle og grænseoverskridende kaskadevirkninger, samtidige og tilbagevendende katastrofer, langvarige nødsituationer og nye former for katastroferisici,

For at støtte og overvåge gennemførelsen af dette mål bør følgende specifikke mål forfølges:

Specifikke mål

5.1

For at forbedre kapaciteten inden for driftskontinuitetsplanlægning:

ERCC og modparterne i medlemsstaterne bør regelmæssigt revidere planer og procedurer for at gøre dem mere fleksible og lettere at tilpasse til de forventede konsekvenser af nuværende og fremtidige katastrofer. De pågældende planer og procedurer bør baseres på scenarier og konsekvensanalyser. De bør, hvor det er relevant, omfatte spørgsmål som f.eks.: personaleledelse, regelmæssig uddannelse og træning, forsyningskædestyring og udstyrsbehov, lageropbygning, redundans, modstandsdygtighed og sikkerhed i informations- og kommunikationsteknologisystemer (IKT).

5.2

For at forbedre kapaciteten inden for tværsektoriel koordination:

ERCC og modparterne i medlemsstaterne bør:

(a)

styrke det tværsektorielle samarbejde og interoperabiliteten mellem procedurer for at muliggøre en hurtig og effektiv opskalering af indsatsforanstaltninger fra kompetente civilbeskyttelsesmyndigheders, andre relevante tjenesters og partneres side, herunder udbydere af væsentlige tjenester, civilsamfundsorganisationer, frivillige og den akademiske verden, alt efter hvad der er relevant

(b)	opretholde og skabe tværsektorielle netværk og ordninger mellem myndigheder og med relevante partnere i perioder mellem katastrofer.

5.3

For at forbedre kapaciteten inden for grænseoverskridende koordination:

ERCC og modparterne i medlemsstaterne bør:

(a)	styrke det grænseoverskridende samarbejde og interoperabiliteten mellem procedurer, systemer og værktøjer for at muliggøre en effektiv informationsudveksling, lette operationel beslutningsstøtte og støtte fra værtsnationen

(b)	opretholde og skabe grænseoverskridende ordninger mellem civilbeskyttelsesmyndigheder og andre relevante tjenester.

5.4

For at forbedre kapaciteten inden for kommunikations- og informationsstyring om katastroferisici:

ERCC og modparterne i medlemsstaterne bør:

(a)	forbedre interoperabiliteten mellem de systemer og procedurer, der understøtter civilbeskyttelsesindsatsen, og koordinationen af indsatsforanstaltninger mellem de forskellige relevante myndigheder og partnere

(b)	sikre, at kommunikations- og informationsstyringssystemer og -procedurer understøtter en sammenhængende risiko-, nød- og krisekommunikation mellem relevante myndigheder og med relevante eksterne partnere.

5.5

For at forbedre kapaciteten inden for evaluering efter katastrofer:

ERCC og modparterne i medlemsstaterne bør:

(a)

gøre systematisk brug af de erfaringer, der er indhøstet efter en katastrofe. Sådanne erfaringer bør omfatte hele katastrofehåndteringsforløbet (forebyggelse, beredskab, indsats og genopretning). Erfaringerne bør omfatte civilbeskyttelsesmyndigheder og, hvor det er relevant, andre relevante myndigheder, tjenester og partnere, der er involveret i håndteringen af den vurderede katastrofe

(b)	sikre, at erfaringerne videregives og implementeres efter behov i hele katastrofehåndteringscyklussen.

(1) Risikovurderinger på forskellige forvaltningsniveauer og af forskellige aktører alt efter omstændighederne er f.eks. indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

(2) Relevante EU-midler er f.eks. midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, fondene under samhørighedspolitikken, Fonden for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, instrumentet for teknisk støtte, Horisont Europa og Life-programmet.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(4) Risikovurderinger på EU-plan omfatter f.eks. den europæiske klimarisikovurdering i forlængelse af punkt 14 i »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (COM(2021) 82 final af 24. februar 2021).

(5) »Bedre genopbygning« efter en katastrofe indebærer, at der tages hensyn til eventuel forebyggelse, katastroferisikoreduktion, forgrønnelse og andre principper for bæredygtig udvikling og udformning i stedet for blot at genopbygge på samme måde som før katastrofen.

(6) På grundlag af befolkningsdefinitionen i Eurobarometer-undersøgelser inden for civilbeskyttelse: En medlemsstats indbyggere over 15 år.

(7) Fastlæggelsen af de specifikke mål er baseret på de tekniske minimumskrav til indsatskapaciteter på de givne områder som defineret i Kommissionens relevante gennemførelsesafgørelser samt på operationelle erfaringer og medlemsstaternes eksperters feedback om deployeringen af disse kapaciteter.

(8) På grund af produktionsproblemer forventes det, at kapaciteten til bekæmpelse af skovbrande fra luften først vil nå op på fuld kapacitet i 2030.

(9) Målene for indsatser i sundhedsmæssige nødsituationer omfatter ikke rescEU-kapaciteten i forbindelse med EMT2, som er under udvikling og forventes at blive fuldt operationel efter 2024.

Top

Choose the experimental features you want to try