Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022CN0377

Sag C-377/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 10. juni 2022 — LR mod Ministero dell’istruzione, Ufficio scolastico regionale per la Lombardia og Ufficio scolastico regionale Friuli Venezia Giulia

EUT C 359 af 19.9.2022, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 359/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 10. juni 2022 — LR mod Ministero dell’istruzione, Ufficio scolastico regionale per la Lombardia og Ufficio scolastico regionale Friuli Venezia Giulia

(Sag C-377/22)

(2022/C 359/34)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LR

Sagsøgte: Ministero dell’istruzione, Ufficio scolastico regionale per la Lombardia og Ufficio scolastico regionale Friuli Venezia Giulia

Præjudicielt spørgsmål

Uden at det berører muligheden for i overensstemmelse med EU-retten at medregne de tjenesteperioder, som sagsøgeren har tilbagelagt i Det Forenede Kongerige, til trods for denne stats udtræden af EU, skal artikel 45, stk. 1 og 2, TEUF samt artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 492/2011 (1) da fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse såsom artikel 1, stk. 6, i lovdekret nr. 126/2019, som ændret og ophøjet til lov nr. 159/2019, ifølge hvilken der i forbindelse med adgang til en ekstraordinær udvælgelsesprøve med henblik på fastansættelse af undervisere i italienske sekundære skoler kun tages hensyn til ansøgernes tjenesteperioder i nationale statslige sekundære skoler, og ikke også på institutioner på tilsvarende niveau i andre europæiske lande, henset til procedurens særlige mål om at modvirke usikkerhed i jobbet inden for den nationale offentlige sektor, og — såfremt Domstolen ikke finder, at den italienske lovgivning på et abstrakt plan er i strid med EU-retten — kan foranstaltningerne i den omhandlede lovgivning da konkret anses for forholdsmæssige i forhold til det nævnte forfulgte mål af almen interesse?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.4.2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT 2011, L 141, s. 1).


Top