This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022IP0075
European Parliament resolution of 10 March 2022 on a European Withholding Tax framework (2021/2097(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en europæisk ramme for kildeskat (2021/2097(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en europæisk ramme for kildeskat (2021/2097(INI))
EUT C 347 af 9.9.2022, p. 172–180
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 347 af 9.9.2022, p. 158–166
(GA)
|
9.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 347/172 |
P9_TA(2022)0075
En europæisk ramme for kildeskat
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en europæisk ramme for kildeskat (2021/2097(INI))
(2022/C 347/14)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 12, 45, 49, 58, 63, 64, 65, 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 11. november 2011 til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (COM(2011)0714), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (1) (»M/D-direktivet«), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (2), og Rådets direktiv (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande (3), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (4) (R/R-direktivet), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (5), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (6), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 25. oktober 2016 om et fælles selskabsskattegrundlag (COM(2016)0685) og af 25. oktober 2016 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2016)0683), pakken om digital beskatning (7) og Parlamentets holdning hertil, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede« (COM(2021)0251), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling af 11. september 2012 om forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (8), |
|
— |
der henviser til sine henstillinger af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvask af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (9), |
|
— |
der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger (10), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds rapport af 23. september 2020 om cum-ex, cum-cum og andre arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat (»cum/ex, cum/cum and withholding tax reclaim schemes«), |
|
— |
der henviser til Kommissionens henstilling af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser (11), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2011 om dobbeltbeskatning i det indre marked (COM(2011)0712), |
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2020 om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (COM(2020)0312), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan« (COM(2020)0590), |
|
— |
der henviser til Kommissionens adfærdskodeks vedrørende kildeskat fra 2017, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rapport af 11. maj 2020 om cum-ex, cum-cum og andre arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds endelige rapport af 23. september 2020 om MAR-revisionen, |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport af 24. marts 2017 om fremskyndelse af kapitalmarkedsunionen: tackling af nationale hindringer for kapitalstrømme (COM(2017)0147), |
|
— |
der henviser til EU-Skatteobservatoriets studie fra oktober 2021 med titlen »Revenue effects of the global minimum tax: country-by-country estimates«, |
|
— |
der henviser til EU-Skatteobservatoriets rapport af 22. november 2021 med titlen »New forms of Tax Competition in the European Union: An empirical investigation«, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (12), |
|
— |
der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 22. januar 2021 med titlen »Guidance to Member States — Recovery and Resilience Plans« (retningslinjer til medlemsstaterne om genopretnings- og resiliensplaner) (SWD(2021)0012), |
|
— |
der henviser til erklæringen af 1. juli 2021 fra G20/OECD’s inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) om en tosøjleløsning til håndtering af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, |
|
— |
der henviser til OECD-projektet Treaty Relief and Compliance Enhancement Group (TRACE), |
|
— |
der henviser til Kommissionens indledende konsekvensanalyse af 28. september 2021 om initiativet vedrørende et nyt EU-system til undgåelse af dobbeltbeskatning og forebyggelse af skattemisbrug inden for kildeskat, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (13), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (14), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om cum-ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning (15), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (16), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely (17), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om »gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes« (18), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 54, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0011/2022), |
|
A. |
der henviser til, at medlemsstaterne vedbliver at miste skatteindtægter som følge af skadelig skattepraksis, og at skønnene over det indtægtstab, der er en følge af selskabers skatteundgåelse, varierer fra 36-37 mia. EUR (19) til 160-190 mia. EUR om året (20); |
|
B. |
der henviser til, at uafhængig forskning (21) tyder på, at EU-medlemsstaterne under ét mister flere selskabsskatteindtægter til andre EU-medlemsstater end til tredjelande; |
|
C. |
der påpeger, at når store strømme af royalties, renter eller udbytte går via en bestemt jurisdiktion, er det tegn på, at overskud omdirigeres med det ene formål at betale mindre i skat; |
|
D. |
der henviser til, at aggressive skatteplanlægningsstrukturer kan inddeles i tre primære kanaler: i) royaltybetalinger, ii) rentebetalinger og iii) interne afregningspriser (22), hvilket illustrerer den vigtige rolle, som strømmene af passiv indkomst spiller inden for skatteundgåelse og -unddragelse; |
|
E. |
der henviser til, at der i OECD/G20’s inklusive ramme om BEPS er indgået en aftale om de centrale elementer i en tosøjlebaseret reform af det internationale skattesystem med henblik på at tackle de udfordringer, der følger af digitaliseringen af økonomien, herunder indførelse af en effektiv selskabsskattesats på mindst 15 %; |
|
F. |
der henviser til, at EU-Skatteobservatoriet har anslået, at en implementering af OECD/G20-aftalens søjle II vil føre til en umiddelbar stigning i skatteindtægterne på 63,9 mia. EUR for de 27 medlemsstater; |
|
G. |
der påpeger, at beskatning ved kilden kan mindske risikoen for skatteunddragelse og -undgåelse, men også føre til dobbeltbeskatning; der henviser til, at en sådan skat udgør en indtægtskilde for medlemsstaterne til finansiering af offentlige udgifter og er et effektivt redskab til at sikre et nationalt skattegrundlag og bekæmpe overførsel af overskud til jurisdiktioner med lav beskatning; |
|
H. |
der henviser til, at ændringer af kildeskattesystemet på EU- og medlemsstatsplan bør integreres med eksisterende og kommende tiltag til bekæmpelse af skatteundgåelse såsom implementeringen af ovennævnte aftale fra OECD/G20's inklusive ramme om BEPS; |
|
I. |
der henviser til, at såvel cum-ex- som cum-cum-arrangementerne gik ud på at opnå refusioner af udbytteskat, som modtagerne ikke havde ret til, og anslås at have påført skatteyderne en samlet udgift på ca. 140 mia. EUR mellem 2000 og 2020; der henviser til, at de fleste af disse refusioner vurderes at have været ulovlige, og at afsløringen heraf udgør den største skattesvigsskandale nogensinde i Den Europæiske Union; |
|
J. |
der påpeger, at komplekse, langvarige, dyre og ikkestandardiserede refusionsprocedurer, som det er fremgået af cum-ex-sagerne, øger risikoen for skattesvigs- og skatteundgåelsesarrangementer, samtidig med at den administrative byrde for grænseoverskridende investeringer øges, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og detailinvestorer, og kan afskrække fra grænseoverskridende investeringer og skabe hindringer for markedsintegrationen og implementeringen af kapitalmarkedsunionen; |
|
K. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets holdning til kapitalmarkedsunionen er fastlagt i dets beslutning af 8. oktober 2020 om »den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen: bedre adgang til kapitalmarkedsfinansiering, navnlig for SMV'er, og yderligere fremme af detailinvestorers deltagelse« (23); der henviser til, at EU har forpligtet sig til at færdiggøre projektet om kapitalmarkedsunionen og til at fremme et ægte europæisk marked, der opmuntrer til grænseoverskridende transaktioner; der henviser til, at et af de centrale handlingspunkter, som Kommissionen nævner i sin meddelelse fra 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan«, går ud på at lempe den skattemæssige byrde i forbindelse med grænseoverskridende investeringer; |
|
L. |
der henviser til, at Kommissionen tidligere har indført ikkebindende foranstaltninger, der skulle gøre det lettere at få skat tilbagebetalt, herunder en adfærdskodeks for kildeskat og en henstilling om forenkling af procedurerne for opnåelse af grænseoverskridende kildeskattelettelser, som imidlertid kun har givet begrænsede resultater; der henviser til, at heller ikke OECD's TRACE-pakke (24) finder bred anvendelse; |
|
M. |
der henviser til, at Kommissionen har anslået de samlede omkostninger ved procedurerne for refusion af kildeskat til ca. 8,4 mia. EUR i 2016, som hovedsagelig bestod af uudnyttede skattelettelser, omkostninger ved refusionsprocedurerne og offeromkostninger (25), hvilket alt sammen gjorde perspektivet ved grænseoverskridende investeringer mindre tillokkende; |
|
N. |
der henviser til, at både direktivet om renter og royalties (R/R) og direktivet om moder- og datterselskaber (M/D) fritager visse grænseoverskridende betalinger, der finder sted inden for EU og vedrører renter, royalties og udbytte, for kildeskat med henblik på at undgå dobbeltbeskatning; |
|
O. |
der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol den 26. februar 2019 afsagde dom i en række sager vedrørende den danske kildeskatteordning for så vidt angik udbytte og renter betalt af danske selskaber til selskaber i andre EU-medlemsstater med vidtrækkende konsekvenser for anvendelsen af R/R-direktivet og M/D-direktivet; der henviser til, at disse sager bekræfter betydningen af pålidelige oplysninger om reelt ejerskab og økonomisk substans for så vidt angår modtageren af passiv indkomst; |
|
P. |
der henviser til, at det i betragtning 3 i R/R-direktivet fastsættes, at »det må sikres, at renter og royalties beskattes én gang i en medlemsstat«; |
|
Q. |
der henviser til, at forhandlingerne om revisionen af R/R-direktivet har været blokeret i Rådet siden 2012 på grund af medlemsstaternes divergerende holdninger til spørgsmålet om indførelse af en effektiv minimumsskattesats for royalties og renter; der henviser til, at Kommissionen er af den opfattelse, at gennemførelsen i national ret af søjle II i den aftale, der er indgået af OECD/G20's inklusive ramme om BEPS, bør bane vejen for at få det blokerede forslag til omarbejdning af R/R-direktivet vedtaget (26); |
|
R. |
der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at foreslå et lovgivningsinitiativ til indførelse af et fælles, standardiseret, EU-dækkende system for kildeskattelettelser, ledsaget af en mekanisme til udveksling af information og samarbejde mellem skattemyndigheder (27); |
|
S. |
der påpeger, at høje standarder for samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende beskatning inden for traktaternes og EU-lovgivningens rammer fortsat er afgørende for at beskytte og bevare det indre markeds integritet; |
Stop for praksissen med overførsel af overskud
|
1. |
konstaterer, at systemet for indeholdelse af skat mellem medlemsstaterne trods vedvarende bestræbelser i det store og hele fortsat er fragmenteret med hensyn til satser og lettelsesprocedurer, hvilket har skabt smuthuller og juridisk uklarhed; bemærker endvidere, at det nuværende system misbruges til at overføre overskud, muliggør aggressiv skatteplanlægning og resulterer i uønsket dobbeltbeskatning ud over at skabe hindringer for grænseoverskridende investeringer i det indre marked; |
|
2. |
konstaterer med tilfredshed, at der er gjort betydelige fremskridt i kampen mod skadelig skattepraksis i de seneste år, både på EU-plan og internationalt plan, men understreger samtidig, at der er behov for en bedre anvendelse af eksisterende lovgivning, og at der i lyset af den stadig mere omfattende dokumentation for overførsel af overskud, skadelig skattekonkurrence og svig, navnlig efter cum-ex-afsløringerne, kan være behov for lovgivningsmæssige foranstaltninger sideløbende med bestræbelser på at tackle de beskatningsmæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer; |
|
3. |
bifalder den aftale, der er indgået af OECD/G20’s inklusive ramme om en tosøjlebaseret reform, herunder en global effektiv minimumssats for selskabsbeskatning; anser dette for at være et vigtigt skridt i retning af at sætte en stopper for praksissen med overførsel af overskud til lavskattejurisdiktioner, mindske skadelig skattekonkurrence mellem territorier og sikre, at selskaber betaler deres rimelige andel af skatten i hver jurisdiktion; bemærker dog, at aftalen indeholder fritagelsesklausuler og en »de minimis«-undtagelse, og at anvendelsesområdet er koncentreret om multinationale virksomheder med en global konsolideret omsætning på mindst 750 mio. EUR; |
|
4. |
glæder sig over, at 137 lande og jurisdiktioner har støttet OECD/G20-aftalen om en tosøjlebaseret reform; konstaterer med tilfredshed, at alle G20- og OECD-medlemmer samt alle EU's medlemsstater er en del af aftalen; hilser det velkommen, at Kommissionen fremsatte et lovgivningsforslag om implementering af søjle II i overensstemmelse med aftalen, kort efter at OECD havde vedtaget sine modelregler; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage forslaget, samtidig med at det tager hensyn til Parlamentets holdning, således at det kan træde i kraft i 2023; mener, at indførelse af en bundgrænse for skattekonkurrence er en del af implementeringen af den internationale aftale; |
|
5. |
påpeger, at kildeskat kan være en defensiv foranstaltning, som medlemsstaterne træffer over for lande, der står på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; anmoder Kommissionen om at overveje at fremsætte et lovgivningsforslag, der styrker koordineringen af defensive foranstaltninger over for lande på listen, eftersom de enkelte medlemsstaters diskretionære anvendelse af sådanne har været mindre effektiv end forventet; understreger i den forbindelse, at der også skal tages hensyn til implementeringen af OECD/G20-aftalen, navnlig søjle II; |
|
6. |
gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et lovforslag om en EU-dækkende kildeskat med henblik på at sikre, at betalinger, der genereres inden for Unionen, beskattes mindst én gang, inden de forlader den (28); opfordrer indtrængende Kommissionen til i dette forslag at inkludere effektive foranstaltninger, der kan sikre mod misbrug; |
|
7. |
bemærker, at et enkelt, konsekvent og retfærdigt skattesystem er afgørende for at kunne styrke EU's konkurrenceevne; beklager, at udhulingen af skattegrundlag og flytningen af overskud stadig pågår og fremmes af manglen på en fælles kildeskat på udgående betalinger til tredjelande og manglen på fælles regler og procedurer, der mere effektivt kan sikre beskatning af strømmene af udbytte, royalties og renter inden for EU, herunder et eventuel minimumsniveau for den effektive skattesats; understreger, at håndtering af overførsel af overskud bør være en af EU's vigtigste opgaver i de kommende år; |
|
8. |
minder om, at Kommissionen i forbindelse med det europæiske semester og vurderingen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner konkluderede, at der er behov for flere reformer for at imødegå aggressiv skatteplanlægning i seks medlemsstater, hvor den manglende eller begrænsede opkrævning af skat på udgående betalinger inviterer til misbrug i form af aggressiv skatteplanlægning og treatyshopping; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at insistere på gennemførelse af henstillinger i forbindelse med det europæiske semester og på en vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner vedrørende aggressiv skatteplanlægning, navnlig i forbindelse med rente-, royalty- og udbyttebetalinger; |
|
10. |
understreger, at den eksisterende ordning under R/R- og M/D-direktivet i kombination med manglen på fælles regler og procedurer, der sikrer beskatning af strømmene af udbytte, renter og royalties inden for EU, skaber mulighed for at lede disse strømme ubeskattet ud af EU og ind i lavskattejurisdiktioner i tredjelande med betydelige indtægtstab til følge; understreger behovet for at løse dette problem, i det mindste gennem regler for bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en fælles og standardiseret ramme for kildeskat, der kan mindske kompleksiteten for investorer, dæmme op for treatyshopping og sikre, at alle udbytter, renter, kapitalgevinster, royaltybetalinger, betalinger for professionelle tjenesteydelser og relevante kontraktbetalinger, der genereres i EU, beskattes med en effektiv sats; |
|
12. |
minder om sin førstebehandlingsholdning, vedtaget den 11. september 2012, om revisionen af R/R-direktivet; beklager, at forhandlingerne om dette direktiv har været blokeret i Rådet siden 2012 på grund af medlemsstaternes divergerende holdninger til spørgsmålet om indførelse af en effektiv minimumsskattesats for royalties og renter; opfordrer indtrængende Rådet til på baggrund af EU's implementering af søjle II hurtigt at genoptage og afslutte forhandlingerne om R/R-direktivet; |
|
13. |
konstaterer, at manglen på en effektiv minimumsskattesats på udbyttebetalinger til aktionærer har skabt et miljø, der kan virke fremmende for skatteundgåelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette spørgsmål og fremkomme med en vurdering af de bedste lovgivningsmæssige løsningsmodeller, herunder muligheden for at revidere M/D-direktivet; |
|
14. |
minder om, at en nylig undersøgelse (29) har vist, at der er store forskelle i anvendelsen af kildeskat i EU's medlemsstater — satserne kan variere mellem 0 og 35 % — og at kildeskattesatser i skatteoverenskomster ofte er lavere end normalsatserne; |
|
15. |
opfordrer alle medlemsstater til at afslutte ratificeringen af den multilaterale konvention til gennemførelse af foranstaltninger vedrørende beskatningsoverenskomster for at forebygge udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (MLI); opfordrer Kommissionen til at inkludere disse MLI-standarder i reformen af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og dens kriterier; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at gennemgå alle gældende skatteoverenskomster med tredjelande, for at sikre, at de overholder de nye globale standarder; anmoder Kommissionen om at foreslå medlemsstaterne proportionale foranstaltninger vedrørende deres eksisterende bilaterale skatteoverenskomster for at sikre, at de indeholder generelle regler til sikring mod misbrug; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af udarbejdelse af EU-retningslinjer for forhandlingen af skatteoverenskomster mellem medlemsstater og udviklingslande i lyset af den »skattepligtsregel« (»Subject to Tax Rule«), der indgår i søjle II; |
Intensivering af kampen mod udbyttearbitrage
|
18. |
erindrer om, at en undersøgelse i oktober 2018 påviste, at 11 medlemsstater havde mistet op til 55,2 mia. EUR i skatteindtægter som følge af cum-ex- og cum-cum-arrangementer, mens det i en undersøgelse offentliggjort i oktober 2021 anslås, at tabet af offentlige indtægter i perioden 2000-2020 beløb sig til ca. 140 mia. EUR; finder det foruroligende, at disse arrangementer fortsat fungerer på bekostning af de offentlige finanser i EU; erfarer med bekymring, at der kan findes andre arrangementer med tilsvarende skadelig virkning, f.eks. cum-fake; konstaterer, at den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe i juli 2021 afsagde dom om, at cum-ex-arrangementer er ulovlige og derfor udgør skattesvig; |
|
19. |
noterer sig den undersøgelse og endelige rapport fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om cum-ex, cum-cum og arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat (»cum/ex, cum/cum and withholding tax reclaim schemes«), som Parlamentet havde anmodet om; opfordrer Kommissionen til at vurdere løsningsmodeller til imødegåelse af disse arrangementer, nærmere betegnet muligheden for at kæde refusionskrav sammen med den underliggende udlodning af udbytte, navnlig gennem en unik identifikator, og/eller ved at give en enkelt myndighed i hver medlemsstat ansvaret for at opkræve skatten og udstede den relevante skatteattest, så det sikres, at der ikke kan indgives mere end ét krav om refusion af skat på den samme udlodning, og at misbrug af refusionsprocedurer let kan opdages af skattemyndighederne; |
|
20. |
understreger, at cum-ex-afsløringerne har haft indvirkning på markedets integritet og investorernes tillid; opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser om konklusionerne i ESMA's endelige rapport om revision af markedsmisbrugsforordningen (MAR) for at vurdere, om forordningen er blevet overtrådt, og om der er behov for at ændre MAR i denne henseende; fremhæver vigtigheden af, at de europæiske myndigheder, herunder EBA og ESMA, lever op til deres tilsynsansvar; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om foranstaltninger med det formål at styrke samarbejdet og den gensidige bistand mellem skattemyndigheder, finansmarkedstilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, retshåndhævende organer med henblik på afsløring og retsforfølgning af arrangementer, der har til formål at opnå uberettiget refusion af kildeskat; fremhæver ESMA's henstilling (30) til Kommissionen om at fjerne de nuværende retlige begrænsninger for udvekslingen af oplysninger mellem finansmarkedstilsynsmyndigheder og skattemyndigheder; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe et retsgrundlag for udveksling af relevante oplysninger mellem disse myndigheder, navnlig for at advare om mistænkelige aktiviteter, i kommende lovgivningsforslag; |
|
22. |
deler ESMA's bekymring over, at arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat sjældent holder sig inden for EU's grænser (31), og understreger derfor vigtigheden af et fortsat internationalt samarbejde på dette område; |
|
23. |
fremhæver Kommissionens indsats og Parlamentets initiativer med henblik på at styrke skattesamarbejdet mellem medlemsstaterne, hvilket bl.a. Fiscalis-programmet er et eksempel på; |
|
24. |
understreger, at selv om Rådets direktiv 2014/107/EU har lettet informationsudvekslingen, findes der andre hindringer for afsløring af cum-ex- og cum-cum-arrangementer, herunder forsinkelser i afregningen af værdipapirtransaktioner, begrænsninger i informationsudvekslingen om kapitalgevinster og den utilstrækkelige spontane informationsudveksling; erindrer om de henstillinger, det afgav i sin beslutning af 16. september 2021 om »gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes«; |
|
25. |
understreger, at der bør tages hensyn til den rolle, der spilles af mellemmænd, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle passende foranstaltninger til at forhindre disse i at facilitere skattemisbrug og skatteundgåelse; erindrer om, at der med direktiv (EU) 2018/822 (DAC 6) blev indført en oplysningspligt i forbindelse med grænseoverskridende arrangementer, der skaber en forpligtelse for mellemmænd til at indberette potentielt skadelige skattearrangementer; opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang disse regler har bidraget til at afsløre skadelige skattearrangementer såsom cum-cum og cum-ex, og i hvilket omfang de har haft en afskrækkende virkning; |
|
26. |
opfordrer Kommissionen til at udvide den obligatoriske informationsudveksling til også at omfatte udbyttearbitrageordninger og alle oplysninger om kapitalgevinster, herunder om refusion af skat på udbytter og kapitalgevinster; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere virkningen af at udvide oplysningspligten til grænseoverskridende arrangementer for forvaltning af aktiver tilhørende kunder, der er fysiske personer, under hensyntagen til den administrative byrde, dette ville medføre; fremhæver i den forbindelse vigtigheden af nøjagtige og udtømmende oplysninger om reelt ejerskab; |
Fjernelse af hindringer for grænseoverskridende investeringer i det indre marked
|
27. |
konstaterer med stor tilfredshed, at det er Kommissionens hensigt inden udgangen af 2022 at fremsætte et forslag om et fælles, standardiseret system for kildeskat, ledsaget af en mekanisme for informationsudveksling og samarbejde mellem skattemyndighederne i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til med fuld respekt for EU's kompetencer også at bestræbe sig på at tackle forskellene på kildeskatområdet i EU; |
|
28. |
anmoder om, at et sådant forslag adresserer behovet for en harmoniseret implementering, der bør erstatte skatteoverenskomster mellem medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for overenskomstbestemmelser, som medlemsstaterne kan benytte i deres bilaterale aftaler med tredjelande; |
|
29. |
erindrer om, at Kommissionen har forpligtet sig til at færdiggøre kapitalmarkedsunionen; anmoder Kommissionen om i den forbindelse og inden udgangen af 2022 at fremlægge en konsekvensanalyse af implementeringen af foranstaltningerne i handlingsplanen fra 2019; |
|
30. |
konstaterer, at Kommissionens henstilling om at implementere velfungerende procedurer for skattelettelser ved kilden eller, hvor dette ikke er muligt, at etablere hurtige og standardiserede refusionsprocedurer, der blev fremsat som en del af dens henstilling af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser, endnu ikke er blevet implementeret på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne; |
|
31. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en fælles, standardiseret EU-procedure for refusion af kildeskat for alle medlemsstater; fremhæver, at en sådan harmonisering navnlig vil være til gavn for detailinvestorer, som ofte afskrækkes fra at gå igennem refusionsproceduren på grund af det uforholdsmæssigt store besvær, de tidligere nævnte divergenser afstedkommer, og dermed vil bidrage til at sikre lige vilkår; |
|
32. |
opfordrer Kommissionen til som led i denne harmonisering bl.a. at indføre regler om fritagelser og fradrag og standardisering af formatet og proceduren for refusionsansøgninger og til at adressere den nuværende mangel på en ensartet definition af »reel ejer«, manglen på harmonisering af fristerne for ansøgning og refusion samt problemet med sprogbarrierer; understreger betydningen af at forebygge muligheden for svig inden for den nye ramme; |
|
33. |
antager, at tilbagebetaling af kildeskat stadig i overvejende grad er en papirbaseret proces, som ikke kun er langsommere og mere besværlig for skatteyderne, men også mere sårbar over for svig; understreger, at velfungerende, letanvendelige, hurtige, standardiserede og digitale procedurer for refusion af kildeskat og et forbedret samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder kan lette den administrative byrde og mindste usikkerheden omkring grænseoverskridende investeringer samt skatteunddragelsen og samtidig fremskynde sagsbehandlingen til gavn for såvel investorer som skattemyndigheder, altså en forbedring i forhold til status quo; |
|
34. |
er meget opmærksom på det potentiale, som distributed ledger-teknologien (DLT) rummer for ikke blot at gøre kildeskattesystemet mere effektivt i de enkelte lande, men også fremme en smidig samordning af de forskellige nationale systemers procedurer og forebygge svig; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at tage hensyn til de eksisterende digitale løsninger i medlemsstaterne, til at vurdere, hvordan blockchainteknologier kan udnyttes til at forhindre skatteunddragelse og -undgåelse, samtidig med at EU's databeskyttelsesregler respekteres fuldt ud, og til at overveje at iværksætte et pilotprojekt; understreger imidlertid, at teknologi alene ikke fuldt ud kan løse de problemer, der udspringer af manglen på en fælles ramme; |
|
35. |
påpeger, at M/D-direktivet og R/R-direktivet gradvist har afskaffet kildeskat på udbytte-, rente- og royaltybetalinger mellem associerede virksomheder i EU, som når op på visse tærskler, med det formål at mindske risikoen for dobbeltbeskatning; konstaterer, at kildeskatten fortsat opkræves af investorer under disse tærskler, og at procedurerne for skattefritagelse eller -lettelse i dette tilfælde reguleres af dobbeltbeskatningsoverenskomster; |
|
36. |
påskønner Kommissionens forslag om eventuelt at etablere et fuldt udbygget, fælles EU-system for skattelettelser ved kilden, som kunne være en holdbar løsning på lang sigt; fremhæver, at et skridt i retning af et sådant system ikke må være til skade for bekæmpelsen af skattemisbrug eller direkte eller indirekte fremme overførsel af overskud til lavskattejurisdiktioner eller dobbelt ikkebeskatning; understreger, at bestemmelsesmedlemsstatens overholdelse af den EU-lovgivning, der implementerer OECD/G20-aftalen, under alle omstændigheder skal være en forudsætning for skattelettelser ved kilden; |
|
37. |
minder om OECD's princip om, at erhvervsaktiviteten skal beskattes der, hvor den finder sted; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge andre muligheder såsom et alternativt system med »skattelettelse ved bopælen« (»relief at residence«), hvorved alle kildeskatter betalt til kildemedlemsstaten kompenseres gennem skattefradrag i den bopælsmedlemsstat, hvor indkomsten er selvangivet, hvorved dobbeltbeskatning udelukkes, og risikoen for misbrug begrænses; |
|
38. |
er opmærksom på OECD's TRACE-initiativ, som gør det muligt for befuldmægtigede mellemmænd at ansøge om refusion af kildeskat på porteføljeinvesteringer; påpeger, at kun én medlemsstat har implementeret TRACE; tilskynder de øvrige medlemsstater til at bedømme resultaterne med hensyn til såvel mindskelsen af de administrative byrder som virkningen på skatteindtægterne og risikoen for svig; |
o
o o
|
39. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8.
(2) EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1.
(3) EUT L 144 af 7.6.2017, s. 1.
(4) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49.
(5) EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1.
(6) EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1.
(7) Pakken består af Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 med titlen »Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi« (COM(2018)0146), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148) og Kommissionens henstilling af 21. marts 2018 om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)1650).
(8) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 196.
(9) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.
(10) Den fælles opfølgning af 16. marts 2016 på beslutningen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og TAXE 1-beslutningen, opfølgningen af 16. november 2016 på beslutningen om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, opfølgningen fra april 2018 på PANA-henstillingen, opfølgningen af 26. marts 2019 på beslutningen om cum-ex-skandalen og opfølgningen af 27. august 2019 på TAX3-beslutningen.
(11) EUT L 279 af 24.10.2009, s. 8.
(12) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(13) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.
(14) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.
(15) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 102.
(16) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.
(17) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 177.
(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0392.
(19) Kommissionens rapport af 18. maj 2021 med titlen »Annual Report on Taxation 2021«.
(20) Dover, R. et al., »Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union, Part I: Assessment of the magnitude of aggressive corporate tax planning«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Enheden for Europæisk Merværdi, september 2015.
(21) Thomas Tørsløv, Ludvig Wier and Gabriel Zucman, »The Missing Profits of Nations«, arbejdspapir 24701, juni 2018, kan findes på: https://www.nber.org/papers/w24701.
(22) https://ec.europa.eu/taxation_customs/system/files/2018-03/taxation_papers_71_atp_.pdf
(23) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 89.
(24) Oplæg af Paul Gisby, Accountancy Europe, ved den offentlige høring i FISC-underudvalget i Europa-Parlamentet den 27. oktober 2021.
(25) Kommissionens rapport af 24. marts 2017 om fremskyndelse af kapitalmarkedsunionen: tackling af nationale hindringer for kapitalstrømme (COM(2017)0147).
(26) Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede« (COM(2021)0251).
(27) Kommissionens handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien.
(28) Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning.
(29) Van ’t Riet, M. and Lejour, A., »A Common Withholding Tax On Dividend, Interest And Royalties In The European Union«, 2020.
(30) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds endelige rapport af 23. september 2020 om MAR-revisionen, punkt 624.
(31) Ibid., punkt 617.