Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet«

(tillægsudtalelse)

(COM(2019) 652 final)

(2021/C 10/17)

Hovedordfører:

Judith VORBACH (1)

Præsidiets henvisning	28.5.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 1, og artikel 29, litra a), i gennemførelsesbestemmelserne til forretningsordenen
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	8.9.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	29.10.2020
Plenarforsamling nr.	555
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	148/9/21

Indledning

Denne udtalelse er den ene af to opfølgende udtalelser. I denne behandles henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet [COM(2019) 652 final] og i den anden den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 [COM(2019) 650 final]. Formålet er at opdatere og uddybe EØSU's tidligere forslag (2) ved at tage højde for den seneste udvikling, følgerne af og genopretningen efter covid-19 såvel som de forskellige rapporter og henstillinger, der er blevet offentliggjort i forbindelse med det igangværende europæiske semester. De to udtalelser udgør det europæiske civilsamfunds omfattende input vedrørende den økonomiske og sociale politik og miljøpolitikken til den næste europæiske semestercyklus, som forventes at blive indledt i november 2020. EØSU opfordrer Kommissionen og Rådet til at bruge inputtet til efterårspakken under det forestående europæiske semester og den deraf følgende interinstitutionelle beslutningsproces.

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det udefrakommende symmetriske chok, som covid-19 har udløst, har ramt euroområdets økonomi hårdt. Ifølge Kommissionens økonomiske forårsprognose 2020 »vil EU's økonomi opleve en recession af historiske proportioner« (3), mens dens økonomiske sommerprognose 2020 (4) forudsiger en »endnu dybere og mere uensartet recession«.

1.2.

Fuldførelsen af det indre marked og sikring af, at markedet kommer sig hurtigt og er fuldt funktionsdygtigt, bør fortsat være en af de vigtigste prioriteter. Dette er bl.a. ensbetydende med håndhævelse af de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

1.3.

Prognoserne viser, at arbejdsløsheden, fattigdommen og den sociale og økonomiske ulighed vil stige drastisk, og at et betydeligt antal virksomheder vil gå konkurs. Desuden har pandemien ramt alle medlemsstater i euroområdet, men med forskellige økonomiske og sociale konsekvenser. Af frygt for en dyb recession har både EU's borgere og investorer ageret med tilbageholdenhed og afventer sikrere prognoser. EØSU advarer desuden om yderligere systemiske risici ledsaget af en kraftig konjunkturnedgang, bl.a. ustabilitet i den finansielle sektor eller deflationstendenser.

1.4.

EØSU opfordrer til solidaritet mellem medlemsstaterne i euroområdet og mellem borgerne for at reducere uligheder i indkomst og velstand i samfundet. Pandemien forventes at få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet og de sociale forhold i euroområdet med stigende arbejdsløshed, ulige indkomstfordeling, fattigdom og social eksklusion til følge. Arbejdsløshedsprocenten i euroområdet ventes at stige til 9,6 % i 2020 og kun falde lidt til 8,6 % i 2021, igen med betydelige forskelle mellem medlemsstater, regioner og endda grupper af borgere. Der forventes endvidere en markant stigning i ungdomsarbejdsløsheden, som vil kunne afhjælpes med en effektiv ungdomsgaranti. Derudover følges uligheder i indkomst og velstand af uligheder i forventet levetid og adgangen til uddannelse og sundhedsydelser af høj kvalitet. Der må endvidere i fremtidige EU-politikker tages omhyggeligt hensyn til krisens konsekvenser for ugunstigt stillede grupper og personer med handicap.

1.5.

EØSU venter, at pandemien vil føre til en omstrukturering af vores økonomi, og at der vil blive udviklet nye forretningsmodeller. Europa er allerede frontløber inden for cirkulær økonomi, den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringer. En hurtig og effektiv udrulning af digitaliseringen vil øge tempoet i omstillingen til intelligent og grøn vækst. EU skal udnytte dette momentum til at styrke vores konkurrencefordele og sikre, at Europas mål er at være frontløber og indtager en førende rolle på vitale områder, nemlig den digitale sektor, kunstig intelligens, teknologi, dekarbonisering og bæredygtig cirkulær vækst. EØSU understreger, at det er nu, der skal handles, og ikke når covid-19-pandemien er ovre.

1.6.

EØSU bifalder Rådets afgørelse om EU's genopretningsplan, som skal spille en vigtig rolle i Europas økonomiske genopretning og hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe pandemien og sikre et hurtigt og bæredygtigt økonomisk opsving. Genopretningsplanerne bør kobles sammen med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og skal samtidig give et boost til bæredygtig og inklusiv vækst.

1.7.

Udvalget mener, at der i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) bør afsættes de nødvendige midler til at sikre bæredygtig og inklusiv vækst og nå EU's strategiske mål. EØSU bemærker derfor, at Det Europæiske Råd har reduceret FFR i forhold til Europa-Parlamentets og EØSU's ønsker. Desuden er de beløb, som var afsat under Next Generation EU til at kompensere for nedskæringerne i FFR, blevet fjernet eller kraftigt sat ned. EØSU er især betænkelig ved nedskæringerne i investeringer i innovation og forskning, digitalisering og Fonden for Retfærdig Omstilling samt frafaldet af kravet om respekt for retsstatsprincippet.

1.8.

Pandemien har øget presset på de offentlige budgetter, og gældsniveauerne forventes at vokse i hele euroområdet. Samtidig er der indgået forpligtelser til at bekæmpe klimaforandringerne og fremme digitaliseringen, og investeringer af høj kvalitet, som kan skabe merværdi og kvalitetsjob, er afgørende for at sikre den økonomiske og sociale genopretning. EØSU er af den opfattelse, at det ikke kun er for at nå disse mål, men også for at sikre den økonomiske genopretning, at det er nødvendigt at øge presset for at tackle klimakrisen, fremme velbetalte job og bekæmpe fattigdom.

1.9.

EØSU mener, at aktiveringen af undtagelsesbestemmelsen var et nødvendigt initiativ, og advarer mod en for tidlig tilbagevenden til de gældende regler fra før pandemien, da det vil indebære besparelser i de hårdest ramte lande, som ikke vil kunne opvejes af en eventuel støtte fra Next Generation EU. Endvidere mener EØSU ikke, at de ajourførte budgetregler bør træde i kraft igen, før arbejdsløsheden er faldet markant. Desuden tilskynder EØSU til en omstilling til velstandsorienteret og solidaritetsbaseret økonomisk styring, f.eks. gennem indførelse af en gylden regel.

1.10.

Den fleksibilitet i anvendelsen af EU-midler, der hurtigt er blevet indført, idet det er blevet muligt for medlemsstaterne at foretage overførsler mellem fonde, regioner og politiske mål, er nødvendig og hensigtsmæssig. Men EØSU advarer om, at medlemsstaterne er nødt til at forbedre deres programkapacitet markant og samtidig sikre, at alle de mobiliserede midler udnyttes fuldt ud og effektivt, især til investeringer med øjeblikkelig positiv effekt for at overvinde recessionen og/eller investeringer i omstillingen til en bæredygtig, inklusiv og digitaliseret lavemissionsøkonomi.

1.11.

Det europæiske semester har for nylig fået en central placering i genopretnings- og resiliensfaciliteten. EØSU bemærker dog, at politiske organer såsom Europa-Parlamentet og nogle nationale parlamenter ikke eller kun i minimalt omfang er involveret i processen, hvilket betyder, at der ikke er tilstrækkelig demokratisk kontrol. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør desuden spille en endnu større rolle.

1.12.

EØSU forventer, at bankerne i euroområdet vil fungere som buffere under krisen ved at tilføre den nødvendige likviditet og kredit til privatpersoner. Bankunionen bør omgående fuldføres, hvilket også omfatter gennemførelse af den europæiske indskudsforsikringsordning. Fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen bør prioriteres lige så højt. I den henseende understreger EØSU, hvor vigtig effektiv regulering af de finansielle markeder er for at opnå stabilitet i den finansielle sektor.

1.13.

Gennemførelse af socialpolitikker på EU-plan og via det europæiske semester er afgørende for at rette op på markedssvigt eller understøtte markedsudviklingen på nationalt plan. EØSU fremhæver, at en forudsætning for opnåelse af økonomisk og social modstandsdygtighed er, at der sættes ind over for de enorme ubalancer mellem og i medlemsstaterne.

1.14.

Omfattende og hurtige offentlige og private investeringer i FoU og færdigheder må efter EØSU's opfattelse straks prioriteres, hvis EU ønsker at tackle udfordringen med en skrumpende og aldrende befolkning og fremme digitaliseringen. Regeringerne bør være villige til at fremme nye innovative idéer og finansiere eksperimenter i sektorer med højt vækstpotentiale.

1.15.

Der skal være støtte til de nationale sociale sikringssystemer. For at skabe modstandsdygtige og solidaritetsbaserede strukturer, der stabiliserer euroområdet i krisetider, bør der etableres en EU-arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at styrke de nationale systemer ved at gøre tilskud betinget af, at de nationale ordninger finansieres på en måde, der er robust.

1.16.

EØSU spekulerer på, hvordan medlemsstaterne i euroområdet ville reagere på et anderledes, asymmetrisk chok i efterdønningerne af den nuværende situation, hvis kun en eller to medlemsstater blev ramt af endnu en krise. EØSU mener, at medlemsstaterne i euroområdet er nødt til at samarbejde mere, og at de har behov for specifikke instrumenter til at forbedre deres modstandsdygtighed og evne til at absorbere symmetriske og asymmetriske chok.

1.17.

Skatteunddragelse, udhuling af skattegrundlaget, overførsel af overskud, hvidvaskning af penge og bekæmpelse af korruption er stadig følsomme og politisk vanskelige emner for mange medlemsstater. EØSU opfordrer til en fremskyndet tidsplan for reform af skattepolitikker, der endegyldigt lukker smuthuller og bekæmper unddragelse i hele Unionen, da dette nu er blevet endnu mere relevant. Der skal udformes en tidsvarende EU-skattedagsorden, som kan tackle fremtidens økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, samtidig med at den demokratiske tilgang forbedres. Udvalget støttede faktisk allerede sidste år fuldt ud indledningen af drøftelserne om en gradvis overgang til afstemning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure på skatteområdet, men anerkendte samtidig, at alle medlemsstater og EU's institutioner og organer til enhver tid skal have passende mulighed for at deltage i beslutningsprocessen EØSU efterlyser handling i forhold til Kommissionens forslag, så hurtigt som muligt og på den måde, som det er blevet anbefalet i tidligere EØSU-udtalelser (5).

2.   Indledning og generelle bemærkninger

2.1.

I februar 2020 vedtog EØSU med et stort flertal udtalelsen Den økonomiske politik i euroområdet 2020. Selv om der stadig var vækst i euroområdet, var der en bekymrende afmatning og eksterne og interne ubalancer i økonomien. Siden da har de økonomiske og sociale omstændigheder ændret sig dramatisk både i Europa og i hele verden, i takt med at covid-19-pandemien har spredt sig hurtigt og ramt alle medlemsstater. Dette udefrakommende ekstreme, symmetriske chok har ramt euroområdets økonomi med øget fattigdom og indkomstuligheder til følge. Ifølge Kommissionens økonomiske forårsprognose 2020 »vil EU's økonomi opleve en recession af historiske proportioner« i 2020. Den økonomiske sommerprognose 2020 bekræfter disse triste udsigter ved at forudsige en »endnu dybere og mere uensartet recession«.

2.2.

Europa er hjemsted for verdens største indre marked og for den anden mest anvendte valuta. Det fulde potentiale i en fælles valuta vil dog først blive nået, når den er indført i alle medlemsstater, og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) er fuldt gennemført. Selv om der i Kommissionen er en stigende interesse for at styrke euroens rolle i verden, kan dette kun realiseres, hvis recessionen afbødes mest muligt, og der sikres dynamisk og inklusiv vækst umiddelbart i kølvandet på recessionen. Derfor er det også nødvendigt at støtte medlemsstaterne ved hjælp af en sammenhængende og målrettet fælles EU-strategi. Eurogruppens formand anerkendte i sin tale den 11. juni, at koordinering, navnlig inden for euroområdet, er nøglen til at sikre, at vi undgår divergenser og akkumulering af ubalancer. Beskyttelse af den fælles valuta er lige så afgørende som beskyttelse af det indre marked. De er nemlig indbyrdes forbundne (6).

2.3.

Det indre marked er en af EU-projektets mest bemærkelsesværdige bedrifter. Det indre marked har muliggjort fri og gnidningsløs handel mellem medlemsstaterne og har dermed bidraget til den økonomiske velstand, fremgangen og nogle af de højeste levestandarder i verden. Fuldførelsen af det indre marked og sikring af, at markedet kommer sig hurtigt og er fuldt funktionsdygtigt, bør fortsat være hovedprioriteter i lyset af brexitforhandlingerne og de mulige konsekvenser deraf. Dette er bl.a. ensbetydende med en social dagsorden med foranstaltninger, der fremmer opadgående social konvergens for at sikre rimelige og bedre arbejdsforhold og en mere ligelig fordeling af indkomst og velstand. De 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder som f.eks. princippet om »lige løn for lige arbejde på den samme arbejdsplads« skal håndhæves korrekt med henblik på gennemførelsen af foranstaltningerne om social konvergens og opnåelse af bedre arbejdsforhold. Pandemiens negative indvirkninger på opfyldelsen af planen for FN's mål for bæredygtig udvikling bør ligeledes måles, og EU bør bestræbe sig på at fastholde de oprindeligt fastsatte tidsfrister.

2.4.

I forårsprognosen fremhævede Kommissionen, at »pandemien i alvorlig grad [har] påvirket forbruget, industriproduktionen, investeringer, handelen, kapitalstrømme og forsyningskæderne«, og at arbejdsmarkedet ventes at blive ramt hårdt. Kommissionen bemærkede desuden, at »Der er […] risiko for, at pandemien kan udløse mere drastiske og permanente holdningsændringer over for globale værdikæder og internationalt samarbejde«. Der er desuden efterfølgende risici som f.eks. pandemiens alvor, konkurser, krise i den finansielle sektor, likviditetsproblemer og vanskelige forhandlinger. Arbejdsmarkedet kan blive langvarigt trykket. Ifølge den økonomiske sommerprognose vil økonomien i euroområdet skrumpe med 8,7 % i 2020, mens EU's økonomi som helhed ventes at skrumpe med 8,3 %.

2.5.

Som følge af det uhørte, udefrakommende symmetriske chok, som covid-19-pandemien har udløst, peger prognoserne på, at arbejdsløsheden, fattigdommen og den sociale og økonomiske ulighed vil stige drastisk, og at et betydeligt antal virksomheder vil gå konkurs. Pandemien har ramt alle medlemsstater i euroområdet, men med forskellige økonomiske og sociale konsekvenser. I nogle EU-lande vil dette slag forværre de allerede eksisterende sociale problemer. BNP-prognoserne for 2020 varierer fra et fald på 4,6 % i Polen til en tilbagegang på 11,2 % i Italien, og det ventes, at følgerne af nedgangen vil give sig meget forskelligt udslag i medlemsstater og regioner. Forskelle i adgang til og omkostningerne ved låntagning fra medlemsstat til medlemsstat og den manglende koordinering af de økonomiske og sociale politikker og miljøpolitikken på EU-niveau kan påvirke medlemsstaternes evne til at håndtere krisen. Forskelle i evnen til at finansiere de nødvendige investeringer for at genstarte økonomierne kan også forvride konkurrencen i euroområdet. Desuden kan de vedvarende uligheder mellem medlemsstater og regioner føre til migration fra fattigere til rigere lande og dermed være årsag til en problematisk hjerneflugt og andre sociale problemer.

3.   Konsekvenserne af covid-19

3.1.

Selv i dag — adskillige måneder inde i pandemien — er situationen ustabil med prognoser, der ændrer sig fra måned til måned, og risikoen for en forværring. Endnu kan ingen forudsige, om vi står over for en »W«-formet recession med to bølger efterfulgt af et opsving eller en endnu mere vanskelig og langvarig recession efterfulgt af et senere og langsommere opsving. Af frygt for en dyb recession har både EU's borgere og investorer ageret med tilbageholdenhed og venter på mere sikre prognoser. EØSU peger på den vigtige rolle, som forventninger spiller for den makroøkonomiske efterspørgsel. Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB) har allerede påpeget, at der også bliver behov for større og længerevarende finanspolitisk støtte i 2021, da genåbningen vil ske langsommere end oprindeligt forventet, og forbrugerne formentlig vil spare op som en sikkerhedsforanstaltning. Når husholdninger og firmaer, såvel indenlandske som udenlandske, skærer ned på forbruget, er det offentlige forbrug, kombineret med en lempelig pengepolitik, den eneste måde at opretholde efterspørgslen på (7). EØSU bakker udtrykkeligt op om denne opfattelse og advarer om yderligere systemiske risici ledsaget af en kraftig konjunkturnedgang, bl.a. ustabile finansielle markeder eller deflationstendenser.

3.2.

Pandemien har øget presset på de offentlige budgetter, og gældsniveauerne forventes at vokse i hele euroområdet, men igen med store forskelle mellem medlemsstaterne. I nogle lande var gældsniveauet allerede højt, da pandemien ramte. Samtidig er der givet tilsagn om at bekæmpe klimaforandringerne og fremme digitaliseringen, og investeringer af høj kvalitet til at fremme merværdi og skabe kvalitetsjob kommer til at spille en vigtig rolle for den økonomiske og sociale genopretning. EU bør søge at udnytte de positive synergieffekter mellem offentlige og private investeringer og koordinere den fremtidige gennemførelse af strukturprogrammer.

3.3.

Efter sundhedskrisen er udbuddet og efterspørgslen faldet betydeligt i hele EU. I begyndelsen havde pandemien karakter af et udbudschok, men i anden omgang er der nu genereret et massivt akkumuleret efterspørgselschok. Den samlede virkning kommer til at afhænge af, hvilket af de to chok der bliver dominerende (8). Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er blevet ramt hårdest under pandemien, og uden konkrete og realistiske SMV-redningsplaner vil mange gå konkurs. EU har allerede handlet på centralt plan, men det er medlemsstaterne, der hurtigt og på koordineret vis skal anvende og omkanalisere de disponible midler derhen, hvor behovet er størst. Kommissionen bør derfor overvåge udnyttelsen af disse disponible midler tæt.

3.4.

Den nedlukning, som er blevet gennemtvunget i fleste medlemsstater, har blotlagt sårbarhederne i lange forsyningskæder og de negative konsekvenser af, at kritiske sektorer er afhængige af eksterne leverandører. Derfor er der brug for en klar og omhyggeligt udarbejdet strategisk plan på EU-niveau med offentlige investeringer, der kan stimulere private investeringer. Den private sektor har betydeligt rum til selv at bestemme sin grad af afhængighed gennem valg af leveringssted for råstoffer, menneskelige ressourcer, logistik osv. Den nye industristrategi bør bidrage til at mindske denne afhængighed. Ydermere bør der på EU-niveau og i medlemsstaterne være drøftelser vedrørende national produktion i visse væsentlige sektorer, først og fremmest sundhedssektoren.

3.5.

EØSU har allerede udtalt, at det er »nødvendigt at (gen-)opbygge integrerede industrielle værdikæder i EU med henblik på at styrke Europas strategiske autonomi og økonomiske robusthed« (9). Formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB) sagde den 13. juni, at viljen til at skabe mere robuste forsyningskæder kan blive den katalysator, vi skal bruge for endelig at gennemføre det indre marked fuldt ud (10). Det vil desuden hjælpe med at beskytte anstændige job, bistå virksomheder med at skabe merværdi, øge konkurrenceevnen, reducere afhængigheden, tackle uhensigtsmæssige demografiske tendenser og opnå opadgående konvergens.

3.6.

Pandemien vil også få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet og de sociale forhold i euroområdet. Covid-19-krisen ventes at forøge arbejdsløsheden, indkomstulighederne, fattigdommen og den sociale eksklusion markant. Ifølge forårsprognosen for 2020 ventes arbejdsløsheden i euroområdet at stige til 9,6 % i 2020 og kun falde lidt til 8,6 % i 2021, igen med betydelige forskelle mellem medlemsstater, regioner og endda grupper af borgere. Nogle sektorer som turisme, gastronomi, luftfart og kultur vil muligvis være mærket i lang tid. Trods de massive stabiliseringsforanstaltninger, der er blevet iværksat, vil manges indkomst stadig være svingende. De, der allerede før krisen var udsatte, vil sandsynligvis blive ramt hårdest. Mange af de job, der under krisen viste sig at være af vital betydning, er for en stor dels vedkommende underbetalte og undervurderede på arbejdsmarkedet. I de kommende EU-politikker skal der tages omhyggeligt højde for krisens følger for dårligt stillede grupper og personer med handicap. Endvidere forventes ungdomsarbejdsløsheden at stige markant, hvilket underbygger behovet for en effektiv og styrket ungdomsgaranti og programmer for beskæftigelsesfremme.

3.7.

EØSU venter, at pandemien vil føre til en omstrukturering af EU's økonomi, og at der vil blive udviklet nye forretningsmodeller. En analyse af de enkelte sektorer viser, at forandringerne allerede er mere eller mindre synlige. Hvis der i enhver krise også ligger en mulighed, må vi bruge denne krise til at styrke vores konkurrencefordele og sikre, at EU's mål er at være frontløber og indtager en førende rolle på vitale områder, nemlig den digitale sektor, kunstig intelligens, teknologi, dekarbonisering og bæredygtig cirkulær vækst og en inklusiv økonomi. Det kræver et stærkt fokus på investeringer i forskning og innovation samt i udvikling af kompetencer og færdigheder. Gennemskuelige og konkurrenceprægede politiske rammer er vigtige for at kunne tiltrække private investeringer. Alt i alt bør EU sørge for, at der er de rette betingelser for, at virksomhederne kan håndtere den digitale og den grønne omstilling, således at der skabes nye virksomheder og job og dermed også en række fordele.

3.8.

Pandemiens stigende dødstal og sociale og økonomiske eftervirkninger udgør en stor udfordring for det europæiske projekt. Mere end nogensinde tidligere er det nu, at euroområdet skal udvise solidaritet og komme stærkere ud på den anden side. EØSU efterlyser, at der skrides mere afgørende ind for at mindske ulighederne i indkomst og velstand i medlemsstaterne i lyset af sammenhængen med uligheder i forventet levetid og adgangen til uddannelse og sundhedspleje af høj kvalitet.

3.9.

En velkoordineret EU-sundhedspolitik vil være et vigtigt aktiv i kampen mod pandemien, idet medlemsstaterne så vil samarbejde og støtte hinanden. Ligelig fordeling af det medicinske udstyr, der anses for nyttigt og relevant for at bekæmpe spredningen af covid-19, bør være en prioritet for en EU-sundhedspolitik og et bevis for solidariteten mellem medlemsstaterne. Hvis vi ikke vinder over pandemien, kan vi glemme alt om en stærk og bæredygtig økonomisk genopretning.

4.   Økonomisk og social genopretning

4.1.

EØSU understreger, at det er nu, der skal handles, og ikke når covid-19-pandemien er ovre. Politiske tiltag og reformprocesser er nødt til at blive videreført i tider med meget stor usikkerhed. Helt konkret betyder det en snarlig genoptagelse af de forsinkede drøftelser om f.eks. evalueringen af den økonomiske styring og omlægningen af det europæiske semester, indledning af konferencen om Europas fremtid og gennemførelse af vigtige politikker som integration af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i de retlige rammer. Covid-19-krisen kan også ses som en mulighed, hvis ellers EU er modig nok til at gribe den.

4.2.

EØSU bifalder Rådets afgørelse om EU's genopretningsplan. Selv om de beløb, der er tale om, er beskedne i makroøkonomisk henseende, er det et overordentligt vigtigt skridt, fordi det styrker ECB's »whatever it takes«-holdning, der nu også er hele EU's. Next Generation EU, der gennemføres som led i FFR, skal spille en vigtig rolle i Europas økonomiske genopretning og hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe pandemien og sikre et hurtigt og bæredygtigt økonomisk opsving. Men der er stadig mangler, som skal afhjælpes. Det skal sikres, at der ikke er nogen risiko for negativ konditionalitet i de landespecifikke henstillinger og det europæiske semester, som i realiteten bliver mere bindende via deres rolle i genopretnings- og resiliensfaciliteten. Sigtet for genopretningsplanerne bør være at udbygge den bæredygtige og inklusive vækst gennem et forstærket fokus på verdensmålene og målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den socioøkonomiske situation i de enkelte medlemsstater bør også tages i betragtning.

4.3.

EØSU bifalder EU's og medlemsstaternes hurtige reaktion på covid-19-pandemien. Udvalget mener, at der under den næste flerårige finansielle ramme (FFR) må afsættes de nødvendige midler til, at EU kan sikre en bæredygtig og inklusiv vækst, fungere uproblematisk og nå sine strategiske mål. Dette indebærer tilstrækkelig finansiering til FoU, digitale teknologier og kampen mod klimaforandringer. FFR skal desuden fastsætte de rette prioriteter for at forbedre samhørigheden mellem medlemsstaterne og i EU som helhed. EØSU konstaterer, at FFR på rådstopmødet blev fastsat til 1,05 % af BNI for EU-27, hvilket er under de 1,3 % af BNI, som Europa-Parlamentet og EØSU ønskede, og endda under de 1,1 % af BNI for EU-27, som blev foreslået i maj 2018. Desuden er de beløb, som var afsat under Next Generation EU til at kompensere for nedskæringerne i FFR til bl.a. samhørighedspolitikken blevet endeligt fjernet eller sat kraftigt ned. EØSU er også betænkelig ved nedskæringerne i investeringer i innovation og forskning, digitalisering og Fonden for Retfærdig Omstilling samt frafaldet af kravet om respekt for retsstatsprincippet. Endelig opfordrer udvalget til, at der træffes hurtige og omgående skridt til at mobilisere yderligere egne indtægter.

4.4.

EØSU henstiller til, at der opretholdes en forsigtig balance mellem foranstaltningerne på udbudssiden og på efterspørgselssiden. Med hensyn til efterspørgslen er det vigtigt at huske på, at øgede investeringer i euroområdet til imødegåelse af klimakrisen, bekæmpelse af arbejdsløshed, fremme af velbetalte job og bekæmpelse af fattigdom ikke alene er mål i sig selv, men at de også har positive virkninger for den samlede efterspørgsel og derfor kan forstærke den økonomiske genopretning.

4.5.

Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) har de nødvendige redskaber til at håndtere et chok som covid-19. Den 9. april 2020 besluttede Eurogruppen at vedtage en stor pakke på 540 mia. EUR, som omfatter et låneinstrument på 240 mia. EUR (pandemikrisehjælp — PCS), der baseres på stabilitetsmekanismens kreditlinje med skærpede betingelser. Instrumentet skulle være for alle lande i euroområdet. Den 15. maj 2020 enedes styrelsesrådet for stabilitetsmekanismen om at gøre PCS tilgængelig for medlemsstaterne i euroområdet. Det er styrelsesrådet, der beslutter, om den støtte, det enkelte land beder om, skal tildeles eller ej, hvilket sker på baggrund af den vurdering, som Kommissionen udarbejder sammen med ECB og ESM (11).

4.6.

EØSU mener endvidere, at den hurtige aktivering af stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesbestemmelse var et nødvendigt initiativ. Men EØSU noterer sig EFB's anbefalinger om, at der bør foreligge præciseringer af tidspunktet og betingelserne for en udtræden eller gennemgang i foråret 2021. I den forbindelse advarer EØSU mod en for tidlig tilbagevenden til de gældende regler fra før pandemien, da det vil indebære besparelser i de hårdest ramte lande, som ikke vil kunne opvejes af en eventuel støtte fra Next Generation EU. Endvidere bør eventuelle nye budgetregler ikke træde i kraft igen, før arbejdsløsheden er faldet markant.

4.7.

EØSU tilskynder til en ændring hen imod velstandsorienteret og solidaritetsbaseret økonomisk styring. EØSU er enig med EFB i, at tendensen til at nedskære de offentlige investeringer, når de offentlige finanser kommer under pres, skal bekæmpes. Udvalget glæder sig over EFB's åbenhed over for at gennemføre en gylden regel og anbefalinger til at afhjælpe tidligere mangler i de finanspolitiske regler for at beskytte offentlige investeringer, herunder indførelse af en central finanspolitisk kapacitet (12). EØSU opfordrer Kommissionen til at gå videre med den igangværende evaluering for at fremskynde moderniseringen af rammen for den økonomiske styring. For eksempel har vi stadig truslen om deflation hængende over hovedet trods en meget ekspansiv pengepolitik.

4.8.

EU har aktivt prøvet at mobilisere alle tilgængelige midler, så medlemsstaterne kunne sætte omgående ind over for pandemien. EØSU bifalder den fleksibilitet i anvendelsen af EU-midler, der hurtigt er blevet indført, idet det er blevet muligt for medlemsstaterne at foretage overførsler mellem fonde, regioner og politiske mål. Samtidig mener EØSU, at medlemsstaterne er nødt til at forbedre deres programkapacitet markant og sikre, at alle de mobiliserede midler udnyttes fuldt ud og effektivt. Midlerne skal anvendes til investeringer med øjeblikkelig positiv effekt for at overvinde recessionen og/eller til investeringer i EU-medlemsstaternes omstilling til en bæredygtig, inklusiv og digitaliseret lavemissionsøkonomi. EØSU opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en struktureret oversigt over alle disponible ressourcer og midler.

4.9.

Det europæiske semester er for EU et vigtigt planlægnings-, overvågnings- og styringsredskab, og det har for nylig fået en central placering i genopretnings- og resiliensfaciliteten. EØSU anerkender den bebudede reform af den europæiske semesterproces og forslaget om, at det europæiske semester som noget nyt skal koordinere genopretningsforanstaltningerne med fuld respekt for principperne i den europæiske grønne pagt (13), den europæiske søjle for sociale rettigheder (14) og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (15). EØSU bemærker dog, at politiske organer såsom Europa-Parlamentet og nogle nationale parlamenter ikke eller kun i minimalt omfang er involveret i processen, hvilket betyder, at der ikke er tilstrækkelig demokratisk kontrol. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør desuden spille en endnu større rolle.

4.10.

Udvalget mener, at det ville være en stor hjælp, hvis EU-budgettet kunne anvendes mere fleksibelt til at håndtere negative chok, navnlig når disse ikke er af økonomisk oprindelse. EØSU anbefaler, at EU sigter på at indføre politikker til omgående forbedring af medlemsstaternes samarbejde i krisetider. Bedre protokoller og øget samarbejde vil muliggøre en hurtig og koordineret europæisk reaktion på enhver form for katastrofe.

4.11.

Bankerne var til gengæld bedre rustede til denne krise, end de var til den finansielle krise i 2008. EØSU forventer, at bankerne i euroområdet vil fungere som buffere i forbindelse med krisen ved at tilføre den nødvendige likviditet og kredit til privatpersoner og virksomheder. Bankunionen bør fuldføres så hurtigt som muligt, hvilket også omfatter gennemførelse af den europæiske indskudsforsikringsordning. Desuden bør fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen prioriteres lige så højt. EØSU understreger endvidere, hvor vigtig effektiv regulering af de finansielle markeder er for at opnå stabilitet i den finansielle sektor.

4.12.

EØSU peger på, at bekæmpelsen af interne og eksterne ubalancer og ulighed er ensbetydende med på den ene side at gennemføre socialpolitikker på EU-niveau og via det europæiske semester for at rette op på markedssvigt eller understøtte markedsudviklingen på nationalt niveau. På den anden side bør der i forbindelse med alle EU's økonomipolitiske foranstaltninger — fra regulering af de finansielle markeder til bekæmpelse af klimakrisen og covid-19-krisen — være en overvejelse af foranstaltningernes fordelingsmæssige virkninger. Desuden afhænger husholdningernes velfærd mere og mere af europæiske faktorer, f.eks. ensidige budgetpolitikker, en svag social dimension og forsinkelser i udbygningen af ØMU'en. EØSU fremhæver, at en forudsætning for opnåelse af økonomisk og social modstandsdygtighed er, at der sættes ind over for de enorme ubalancer mellem og i medlemsstaterne.

5.   Vejen frem

5.1.

Omfattende og hurtige offentlige og private investeringer i FoU og færdigheder må efter EØSU's opfattelse prioriteres, hvis EU ønsker at tackle udfordringen med en skrumpende og aldrende befolkning og fremme digitaliseringen. EØSU har allerede udtalt, at »De europæiske arbejdstagere skal tilbydes uddannelse, omskoling, opkvalificering og livslang læring for fuldt ud at kunne drage fordel af den teknologiske udvikling« (16). Regeringerne bør være villige til at fremme nye innovative idéer og finansiere eksperimenter i sektorer med højt vækstpotentiale.

5.2.

For at undgå massiv nød er det nødvendigt at understøtte de nationale sociale sikringssystemer. For at skabe modstandsdygtige og solidaritetsbaserede strukturer, der stabiliserer euroområdet i krisetider og understøtter den sociale beskyttelse i medlemsstaterne, bør der indføres en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning. Som med andre arbejdsløshedssystemer vil den fungere som en automatisk stabiliseringsmekanisme og tillige i tilfælde af større recessioner understøtte de nationale arbejdsløshedsforsikringssystemer. Ordningen vil desuden styrke de nationale systemer ved at gøre tilskuddene betinget af, at de nationale ordninger finansieres på en robust og solidaritetsbaseret måde. SURE-instrumentet, dvs. EU's instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation, er et skridt i den rigtige retning, men der bør gøres mere.

5.3.

Kommissionens estimater fra slutningen af maj 2020 viser, at det for at gennemføre den grønne og den digitale omstilling er nødvendigt, at EU investerer mindst 595 mia. EUR om året (17). EØSU mener, at den økonomiske genopretning skal være i fuld overensstemmelse med principperne i den europæiske grønne pagt og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Europa er allerede frontløber inden for cirkulær økonomi, den grønne omstilling og bekæmpelsen af klimaforandringer. EØSU mener, at en hurtig og effektiv udrulning af digitaliseringen vil øge tempoet i omstillingen til intelligent og grøn vækst.

5.4.

EØSU har gentagne gange advaret om, at »så længe den nuværende sparepolitik ikke ledsages af en effektiv investeringsplan, vil Europas velstand være i farezonen«, og om at »der klart mangler en strategisk vision for fremtiden og kapacitet til at reagere hensigtsmæssigt på andre økonomiske og finansielle kriser«. Desuden pegede udvalget i begyndelsen af 2018 på behovet »for at udvikle nye finansielle instrumenter til kriseforebyggelse og til modvirkning af konjunkturforstærkende foranstaltninger« (18). Igen efterlyser EØSU særlige foranstaltninger for at mindske presset på de offentlige finanser og skabe mere manøvrerum til at reagere over for udefrakommende chokpåvirkninger.

5.5.

EØSU spekulerer på, hvordan medlemsstaterne i euroområdet ville reagere på et anderledes, asymmetrisk chok i efterdønningerne af den nuværende situation og den ventede vanskelige genopretning og i lyset af den usikkerhed, der stadig præger euroområdet. Ville EU reagere lige så hurtigt og omgående, hvis kun en eller to medlemsstater i euroområdet blev ramt af endnu en krise? EØSU mener på ingen måde, at et sådant asymmetrisk chok er ønskeligt, men er af den opfattelse, at det ville være en afgørende test af solidariteten i Unionen og af projektet som helhed. Derfor mener EØSU, at medlemsstaterne i euroområdet er nødt til at samarbejde mere, og at de har behov for specifikke instrumenter til at forbedre deres modstandsdygtighed og evne til at absorbere symmetriske og asymmetriske chok. Ud over at styrke den økonomiske robusthed skal der også oparbejdes robusthed på arbejdsmarkedet og socialt. En af de centrale faktorer for at nå dette mål er øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i alle processer på nationalt plan og EU-niveau (19).

5.6.

I takt med at underskuddene og gældsniveauerne vokser i hele EU, er vi nødt til at genoverveje indstillingen til skatter og alle elementer, der påvirker skatter. Skatteunddragelse, udhuling af skattegrundlaget, overførsel af overskud, hvidvaskning af penge og bekæmpelse af korruption har været politisk vanskelige emner for mange medlemsstater, men EU kan ikke længere tillade sig den luksus at lade som ingenting. EØSU opfordrer til en reform af skattepolitikker, der endegyldigt lukker smuthuller og bekæmper unddragelse i hele Unionen. Derudover efterlyser EØSU en velkoordineret finanspolitik med henblik på at forbedre den monetære situation, bæredygtigheden af de offentlige finanser og modstandsdygtigheden over for chok i euroområdet. EØSU minder desuden om sine anbefalinger til medlemsstaterne og EU-institutionerne om at fremskynde bekæmpelsen af skatteundgåelse og skatteunddragelse, idet de nu er blevet endnu mere relevante. Der skal udformes en tidsvarende EU-skattedagsorden, som kan tackle fremtidens økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, samtidig med at den demokratiske tilgang forbedres. Udvalget støttede faktisk allerede sidste år fuldt ud indledningen af drøftelserne om en gradvis overgang til afstemning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure på skatteområdet, men anerkendte samtidig, at alle medlemsstater og EU's institutioner og organer til enhver tid skal have passende mulighed for at deltage i beslutningsprocessen EØSU anmoder om, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger vedrørende de relevante forslag fra Kommissionen i henhold til de betingelser, der anbefales i tidligere udtalelser fra EØSU (20).

---

(1)  Denne udtalelse blev udarbejdet under EØSU's mandatperiode 2015-2020 af Mihai Ivașcu som ordfører og Judith Vorbach som medordfører. Udtalelsen blev fremlagt på den første plenarforsamling i EØSU's mandatperiode 2020-2025 i oktober 2020 af Judith Vorbach som hovedordfører.

(2)  Se EØSU's udtalelser om »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020« — (EUT C 120 af 14.4.2020, s. 1) og om »Den økonomiske politik i euroområdet« — (EUT C 120 af 14.4.2020, s. 7).

(3)  Økonomisk prognose forår 2020: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_799.

(4)  Økonomisk prognose sommer 2020: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_20_1269.

(5)  Jf. EØSU's udtalelser »På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik« — (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 90) og »Fremme af en bæredygtig økonomisk vækst i hele EU« — (EUT C 364 af 28.10.2020, s. 29).

(6)  Bemærkninger fra Mário Centeno efter Eurogruppens videokonference den 11. juni 2020, https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2020/06/11/remarks-by-mario-centeno-following-the-eurogroup-videoconference-of-11-june-2020/.

(7)  Vurdering af den rette finanspolitiske kurs for euroområdet i 2021: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/2020_06_25_efb_assessment_of_euro_area_fiscal_stance_en.pdf.

(8)  The European Central Bank in the COVID-19 crisis: whatever it takes, within its mandate.

(9)  Jf. EØSU's udtalelse om »Industristrategi« — (EUT C 364 af 28.10.2020, s. 108).

(10)  The path out of uncertainty.

(11)  https://www.esm.europa.eu/content/europe-response-corona-crisis

(12)  Vurdering af den rette finanspolitiske kurs for euroområdet i 2021: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/2020_06_25_efb_assessment_of_euro_area_fiscal_stance_en.pdf.

(13)  En europæisk grøn pagt.

(14)  Den europæiske søjle for sociale rettigheder, (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).

(15)  FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

(16)  EUT C 228 af 5.7.2019, s. 57.

(17)  SWD(2020) 98 final.

(18)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 28.

(19)  Se EØSU's udtalelse »En mere robust og bæredygtig europæisk økonomi« — (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 23).

(20)  Se fodnote 5.