EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0192

Sag C-192/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd Prešov (Slovakiet) den 5. maj 2020 — Prima banka Slovensko a.s. mod HD

OJ C 329, 5.10.2020, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd Prešov (Slovakiet) den 5. maj 2020 — Prima banka Slovensko a.s. mod HD

(Sag C-192/20)

(2020/C 329/04)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd Prešov

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prima banka Slovensko a.s.

Sagsøgt: HD

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal direktiv 93/13 (1) om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, og særligt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, sammenholdt med fortolkningen anlagt af Den Europæiske Unions Domstol i de forenede sager C-96/16 og C-94/17 (ECLI:EU:C:2018:643), fortolkes således, at det er til hinder for lovgivning, såsom den beskyttende rammebestemmelse i § 54, stk. 1, i Občiansky zákonník (den civile lovbog), der ikke tillader, at forbrugeren stilles ringere ved aftale end stillingen efter de lovbestemmelser, der fastlægger følgende rettigheder for långiver i tilfælde af forbrugerens misligholdelse af tilbagebetaling af lån:

långivers ret til morarenter, hvis størrelse er begrænset ved lov;

långivers ret til andre sanktioner, som långiveren kan kræve iværksat i forhold til forbrugeren, og som med tillæg af morarenter størrelsesmæssigt er begrænset til det udestående lånebeløb;

långivers ret til erstatning i det tilfælde, at det tab, som långiveren har lidt, overstiger morarenterne, og dette under hensynstagen til det reelle tab.

2)

I tilfælde af et bekræftende svar på det første spørgsmål: er det høje forbrugerbeskyttelsesniveau i henhold til artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt artikel 4, stk. 2, og artikel 169, stk. 1, TEUF til hinder for, at forbrugeren ved betaling for forsinkelse med opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser betaler långiveren et fast beløb, og ikke erstatning, som modsvarer værdien af det faktiske tab, som långiveren har lidt, selv hvis det faktiske tab er mindre end det faste beløb?


(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).


Top