1)

Kan det i lyset af forordning nr. 1/2003 (1) fastslås, at de faktiske omstændigheder, som er blevet undersøgt og anses for godtgjort i en afgørelse truffet af en national konkurrencemyndighed i en EU-medlemsstat – når denne myndighed handler i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF inden for de beføjelser, som den er tillagt i henhold til førnævnte forordning, Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater og Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (2004/C 101/03) af 27. april 2004 – som efterfølgende bekræftes af den øverste retsinstans og bliver endelig, har fuld beviskraft og indebærer en betingende eller præjudiciel virkning for andre retsinstansers bedømmelse i efterfølgende sager, der vedrører de samme faktiske omstændigheder?

2)

Såfremt den nationale konkurrencemyndighed tager stilling til spørgsmålet, om der er sket en overtrædelse i forbindelse med et netværk af aftaler, kan det da, medmindre overtræderen beviser andet, antages, at alle de aftaler, som dette netværk består af, berøres af afgørelsens indhold? Med andre ord: bevirker afgørelser, der træffes om netværk af aftaler, at bevisbyrden vendes om?