EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CN0637

Sag C-637/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea Hovrätt – Patent- och marknadsöverdomstolen (Sverige) den 27. august 2019 – BY mod CX

OJ C 372, 4.11.2019, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea Hovrätt – Patent- och marknadsöverdomstolen (Sverige) den 27. august 2019 – BY mod CX

(Sag C-637/19)

(2019/C 372/21)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea Hovrätt - Patent- och marknadsöverdomstolen

Parter i hovedsagen

Appellant: BY

Appelindstævnte: CX

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal udtrykket »almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (1) af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet anses for at have den samme betydning?

2)

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal en domstol så anses som almenheden som omhandlet i disse artikler?

3)

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende,

a)

skal en domstol så anses som almenheden, hvis nogen overfører et ophavsretligt beskyttet værk til domstolen?

b)

Skal en domstol anses som almenheden, hvis nogen spreder et ophavsretligt beskyttet værk til domstolen?

4)

Har det nogen betydning for bedømmelsen af, hvorvidt indgivelsen af et ophavsretligt beskyttet værk til en domstol udgør en overføring eller spredning til almenheden, at der i national ret findes regler om aktindsigt, som indebærer, at dokumenter, der indgives til en domstol, som udgangspunkt, med mindre de er omfattet af fortrolighed, er tilgængelige for enhver, som anmoder om dem?


(1)  EFT 2001, L 167, s. 10.


Top