Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CN0244

Sag C-244/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 21. marts 2019 — GB mod Decker KFZ-Handels u. -Reparatur GmbH und Volkswagen AG

OJ C 182, 27.5.2019, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 21. marts 2019 — GB mod Decker KFZ-Handels u. -Reparatur GmbH und Volkswagen AG

(Sag C-244/19)

(2019/C 182/29)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GB

Sagsøgt: Decker KFZ-Handels u. -Reparatur GmbH und Volkswagen AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 (1) af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer fortolkes således, at en anordning i en bil, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 715/2007, er ulovlig, såfremt ventilen i udstødningsgassens retursystem (herefter »EGR-ventil«), dvs. en komponent, der med sandsynlighed vil påvirke emissionen, er konstrueret således, at den andel af udstødningsgassen, som føres tilbage, reguleres på en sådan måde, at den kun mellem 15 og 33 grader Celsius og kun under 1 000 m højde sikrer et lavt emissionsniveau, og uden for dette temperaturvindue i løbet af 10 grader Celsius og over 1 000 m højde i løbet af 250 m højde lineært reduceres til 0, hvorved der sker en forøgelse af NOx-emissionen over grænseværdierne i forordning nr. 715/2007?

2)

Har det betydning for bedømmelsen af første spørgsmål, om den i første spørgsmål nævnte anordning i køretøjet er nødvendig for at beskytte motoren mod beskadigelse?

3)

Har det endvidere betydning for bedømmelsen af andet spørgsmål, om den del af motoren, der skal beskyttes mod beskadigelse, er EGR-ventilen?

4)

Har det betydning for bedømmelsen af første spørgsmål, om den i første spørgsmål nævnte anordning i køretøjet blev monteret allerede ved fremstillingen af bilen, eller om den i første spørgsmål beskrevne regulering af EGR-ventilen skal monteres i bilen som afhjælpning som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF (2) af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed?

5)

Skal artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed fortolkes således, at der ikke er tale om en uvæsentlig manglende overensstemmelse, når der indgås en købsaftale om et køretøj, ifølge hvilken der skyldes et køretøj, som opfylder de lovmæssige (EU-retlige) bestemmelser, og der i køretøjet er monteret en skiftelogik, dvs. en regulering, således af køretøjet befinder sig i modus 1, når det tages i brug, og når softwaren registrerer testsituationen, dvs. når køretøjet drives i forbindelse med New European Drive Cycle (herefter »NEDC«), forbliver køretøjet i modus 1 (NEDC), men når softwaren registrerer, at køretøjet bevæges uden for tolerancerne i NEDC (afvigelser fra hastighedsprofilen på +/- 2 km/h henholdsvis +/- 1s), skifter køretøjet til modus 0 (kørsel), hvor EGR-ventilen reguleres således, at grænseværdierne i forordning nr. 715/2007 ikke længere kan overholdes, idet denne regulering sker så hurtigt, at køretøjet i realiteten næsten udelukkende køres i modus 0?


(1)  EUT 2007, L. 171, s. 1.

(2)  EFT 1999, L. 171, s. 12.


Top