Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0679

Sag C-679/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresní soud v Ostravě (Den Tjekkiske Republik) den 5. november 2018 — OPR-Finance s.r.o. mod GK

OJ C 25, 21.1.2019, p. 26–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 25/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresní soud v Ostravě (Den Tjekkiske Republik) den 5. november 2018 — OPR-Finance s.r.o. mod GK

(Sag C-679/18)

(2019/C 25/33)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Okresní soud v Ostravě

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OPR-Finance s.r.o.

Sagsøgt: GK

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (1) af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, til hinder for national lovgivning, som bestemmer, at hvis kreditgiver ikke overholder sin forpligtelse til at foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden kreditaftalen indgås, er sanktionen, at kreditaftalen er ugyldig, samt at forbrugeren har pligt til at tilbagebetale hovedstolen til kreditgiveren på et tidspunkt, der er passende i forhold til forbrugerens økonomiske evne, idet sanktionen (kreditaftalens ugyldighed) dog kun finder anvendelse, hvis forbrugeren påberåber sig den (dvs. gør gældende, at aftalen er ugyldig) inden for en forældelsesfrist på tre år?

2)

Pålægger bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, en national ret af egen drift at anvende sanktionen i national lovgivning for kreditgiverens manglende overholdelse af forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed (dvs. selv hvis forbrugeren ikke påberåber sig sanktionen)?


(1)  EUT 2008, L 133, s. 66.


Top