EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017IR6120

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Evaluering af gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne

COR 2017/06120

OJ C 387, 25.10.2018, p. 8–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 387/8


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Evaluering af gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne

(2018/C 387/03)

Ordfører

Kieran McCARTHY (IE/EA), medlem af byrådet i Cork

Basisdokument:

Rapport fra Kommissionen til Rådet om EU's dagsorden for byerne

COM(2017) 657 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Anerkendelse af udført arbejde

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter sit tilsagn om at forny sin oprindelige opfølgningsstrategi for gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne og kortlægge sine planlagte politiske bidrag til gennemførelsen af dertil knyttede tiltag;

2.

påskønner EU-institutionernes indsats for at få anerkendt de europæiske byers stadig større rolle og betydning som vigtige bidragydere til opfyldelsen af strategiske EU-mål og opbygningen af et Europa som er inklusivt, ambitiøst med hensyn til gennemførelse af mål for bæredygtig udvikling og konkurrencedygtigt i global sammenhæng;

3.

noterer sig det vigtige forhold, at EU's dagsorden for byerne sigter mod at mobilisere de erfaringer og den ekspertise, som bymyndigheder ligger inde med, og gøre dem i stand til at bidrage til udformningen og gennemførelsen af de EU-politikker og -instrumenter, som har den største indvirkning på byerne;

4.

er enig i, at processen omkring EU's dagsorden for byerne i nogle medlemsstater har skabt en grad af fornyet interesse for at udvikle eller styrke den nationale bypolitik;

5.

bifalder de banebrydende arbejdsmetoder i partnerskaberne om dagsordenen for byerne, hvor bymyndighederne for første gang inddrages direkte i den politiske beslutningsproces i EU, og som fremmer en bundstyret tilgang (bottom-up). Udvalget betragter denne tilgang som tæt knyttet til debatten om Europas fremtid, idet den baner vejen for en lokal og decentral inddragelse af borgerne;

6.

finder det af hensyn til »EU's fremtid«-processen vigtigt at forbedre vidensdelingen og samarbejdet mellem byer for at fremme udveksling af bedste praksis for, hvordan byerne fungerer, hvordan de minimerer den administrative byrde i forbindelse med EU-anliggender, hvordan de finder mere omkostningseffektive metoder til gennemførelse af politiske tiltag, og hvordan de undgår dobbeltarbejde navnlig med hensyn til at finde en passende udformning af EU's finansieringsinstrumenter og politiske initiativer;

7.

erkender, at dagsordenen for byerne i dag i høj grad er et igangværende arbejde. Udvalget bemærker, at Kommissionen i sin rapport fra november 2017 giver udtryk for overordnet tilfredshed, men påpeger ikke desto mindre, at denne vurdering helt og holdent baserer sig på feedback fra deltagerne. RU går derfor ind for en høring om denne vurdering;

8.

støtter den anlagte tilgang i dagsordenen for byerne og dens arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i flerniveaustyring på tværs af tolv overordnede prioriterede temaer som beskrevet i Amsterdampagten samt behovet for nytænkning af tilgange til udformning af eksisterende regler og forordninger, hvorved man kan forbedre brugervenligheden af den tilgængelige støtte med fokus på byerne samt udveksling af viden og samarbejde om bymæssige spørgsmål blandt de forskellige interessenter;

9.

fremhæver, at partnerskabsmetoden tilvejebringer en platform for indarbejdelse af værdifulde synspunkter fra eksperter på en række spørgsmål, der anerkendes som værende af høj prioritet for EU. Platformen vil ligeledes give mulighed for at tage hensyn til eksperternes praktiske erfaringer med, hvordan EU-politikker påvirker det daglige liv i byerne og for borgerne.

Tværgående overvejelser og synergier

10.

Det Europæiske Regionsudvalg går ind for en EU-dagsorden for byerne, der henvender sig til alle byområder, herunder de funktionelle områder, som ofte er at finde i landdistrikterne, med det formål at skabe en mere integreret og helhedsorienteret tilgang til EU-politik og -lovgivning, i højere grad at inddrage større og mindre byer i alle faser af udformningen af politiske tiltag og at imødekomme behovet for at øge deltagelsen i så vid en udstrækning som muligt for således reelt at inddrage alle byområder;

11.

påpeger, at mange af partnerskabstemaerne i sig selv er nært forbundet med andre temaer, og at disse af hensyn til deres samspil ikke bør behandles separat. Udvalget fastholder, at det er nødvendigt at øge samordningen mellem handlingsplanerne betydeligt, da deres aktiviteter i stor grad kan påvirke hinanden, f.eks. i) partnerskaber om bæredygtig arealanvendelse og naturbaserede løsninger, boliger og klimatilpasning, ii) partnerskaber om klimatilpasning, energiomstilling og luftkvalitet, og iii) partnerskaber om fattigdom i byerne, boliger og inklusion af migranter og flygtninge;

12.

bifalder, at datamaterialet om bymæssige temaer alt i alt er blevet styrket i de senere år, men mener imidlertid, at der stadig er behov for en mere nøjagtig gengivelse af forholdene på subnationalt, lokalt og regionalt niveau, således at der kan træffes politiske beslutninger på et evidensbaseret grundlag;

13.

fremhæver med henvisning til punkt 12.6 i Amsterdampagten, at EU's dagsorden for byerne også skal yde et bidrag til retfærdighed og ligestilling mellem mænd og kvinder. Velegnede værktøjer er i den henseende kønsspecifikke konsekvensanalyser, en kønsspecifik database og en kønsmainstreaminganalyse af programmer og projekter;

14.

bakker op om, at der på tilsvarende vis bør tages højde for dagsordenens øvrige tværgående temaer i forbindelse med partnerskabstiltagene: byforvaltning og byplanlægning, forbindelser mellem by og land, håndtering af påvirkningerne af samfundsmæssige forandringer, udfordringer og muligheder for små og mellemstore byer, byfornyelse, demografiske forandringer, offentlige tjenester af almen interesse og forbindelser med FN's nye dagsorden for byerne;

15.

understreger, at mange af de problemer, som partnerskaberne har identificeret, har tilknytning til RU's udtalelser og resolutioner i en sådan grad, at RU's arbejde med spørgsmål med en klar bymæssig dimension rent faktisk bør tjene som en værktøjskasse for handlingsplanerne. Tilsvarende bør de resultater, som er opnået inden for rammerne af dagsordenen for byerne, kunne udbredes som bedste praksis gennem RU's bevidstgørelsesarrangementer og publikationer. Udvalget fremhæver, at mange af dets medlemmers lokale myndigheder er repræsenterede i bypartnerskaber, og opfordrer derfor til, at RU hele tiden bliver informeret om partnerskabernes aktiviteter;

16.

påpeger, at mange aktiviteter i byerne på både direkte og indirekte vis er forbundet med samarbejdet mellem byerne og myndighederne i de omkringliggende områder (oplandet) og er afhængige af dette. Derfor bør der tages højde for disse aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af EU's dagsorden for byerne;

17.

minder om sin udtalelse om fornyelse af havnebyer og havneområder og behovet for at undersøge deres særlige udfordringer, som kræver en integreret tilgang til bæredygtig byudvikling og byplanlægning;

18.

noterer, at der kan skabes yderligere målrettede synergier med organisationer, der er repræsenteret i flere partnerskaber, såsom Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR) og Eurocities-netværkene, URBACT 3-programmet for bæredygtig byudvikling og Det europæiske informationsnetværk for bypolitik (EUKN).

Tildeling af ressourcer til EU's dagsorden for byerne

19.

Det Europæiske Regionsudvalg roser partnerskaberne for at afsætte deres egne midler (da omkostninger ved deltagelse ikke dækkes) og Kommissionens indsats for at fremme gennemførelsen af den europæiske dagsorden for byerne;

20.

påpeger, at gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne nu har stået på i næsten to år, og at de største problemer hidtil har været forbundet med manglende ressourcer, navnlig til dækning af omkostningerne ved deltagelse af byer, der er medlemmer af partnerskaberne (særligt små og mellemstore byer);

21.

bemærker, at større byområder almindeligvis har ressourcer til at engagere sig i europæiske anliggender — få adgang til information, udnytte finansieringsmuligheder og sågar øve indflydelse på politikudformningen — hvilket ikke er tilfældet for myndighederne i mindre byområder. Udvalget holder fast i, at EU's dagsorden for byerne på passende vis bør tage højde for behovene hos de lokale myndigheder i mindre byer, som spiller en vigtig rolle i deres respektive bredere regionale økonomier, og således yde bedre bistand til deres bæredygtige byudvikling;

22.

opfordrer til, at man overvejer muligheden for at oprette en specifik finansieringsmekanisme for mindre byer med henblik på at støtte samarbejdsinitiativer i tilknytning til dagsordenen for byerne. Formålet vil være at skabe et incitament til at intensivere udvekslingen af erfaringer. En styrkelse af samarbejdets uddannelsesmæssige karakter (når erfarne enheder — hovedsageligt mellemstore og store bycentre — formidler information til mindre byer) spiller en særlig vigtig rolle i bestræbelserne på at opnå stordriftsfordele og øge den socioøkonomiske vækstrate;

23.

udtrykker bekymring over sandsynligheden for manglende ansvarsfølelse på grund af partnerskabernes nuværende udformning og funktionsmåde, især den frivillige karakter af den overordnede forvaltningsstruktur, visse medlemsstaters passivitet og en række interne organisatoriske problemer, der er resultatet af manglende regler for tildelingen af opgaver og ansvar blandt medlemmerne. Udvalget opfordrer til, at man tager fat på disse problemer, efterhånden som arbejdet med dagsordenen for byerne skrider frem;

24.

glæder sig over den bistand, som det tekniske sekretariat yder til partnerskaberne, og efterlyser samtidig større fokus på ekspert- og resultatorienterede tilgange, så den tekniske bistand ikke blot er af administrativ art. Dette kræver også større gennemsigtighed og en højere grad af medansvar over for partnerskabet, hvis de skal drage fordel af det faglige input, der bl.a. er resultatet af inddragelsen af eksperter;

25.

understreger, at troværdige og veltilrettelagte resultater gennem partnerskaberne på indlysende vis forudsætter, at arbejdet med dagsordenen for byerne understøttes af en stabil flerårig budgetramme;

26.

roser initiativet om at oprette det interaktive »Futurium«-websted, der skal samle alle partnerskabsresultater på ét sted og holde den brede kreds af interessenter ajourført, samtidig med at de får mulighed for at drøfte og komme med input til sagsforløbet. Udvalget advarer dog mod at betragte en online »one-stop shop« som en universalløsning for opnåelsen af målene under dagsordenen for byerne, især da dette værktøj ikke er tilstrækkeligt kendt af den potentielle målgruppe.

Bedre lovgivning og sikring af den bymæssige dimension

27.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at en gennemførelse af dagsordenen for byerne gør det nødvendigt at indføre nye lovfæstede mekanismer mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne, byerne og interessenterne, der skal bistå iværksættelsen af foranstaltninger, som vedrører dem og falder under deres ansvarsområde;

28.

gentager sin opfordring til, at dagsordenens gennemførelse gøres bindende som et ansvarsområde under Kommissionen, hvor alle relevante generaldirektorater tilskyndes til at bidrage på dette stadie, ligesom de for indeværende bidrager med input til partnerskaberne. Udvalget opfordrer ligeledes til, at medlemsstaternes inddragelse sker på det relevante ministerniveau, og at man ikke bare automatisk henvender sig til det ministerium, der er ansvarligt for byudvikling;

29.

fremhæver, at et vigtigt aspekt i Amsterdampagten var at etablere en forbindelse til EU's dagsorden for bedre lovgivning. Udvalget anbefaler i overensstemmelse hermed, at der etableres en direkte forbindelse mellem arbejdet i partnerskaberne og medlemmerne af REFIT-platformen, og at der på møderne i partnerskaberne lægges større vægt på at forbedre EU's lovgivningsmæssige rammer inden for et givent politisk område;

30.

finder det hensigtsmæssigt at sammenkoble arbejdet inden for dagsordenens partnerskaber med arbejdet i Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol (RSB);

31.

minder om sine bestræbelser på at gennemføre dagsordenen med hensyn til aspektet »bedre lovgivning«, hvor udvalget i de seneste år har iværksat (territoriale) konsekvensanalyser, som har til formål at forsyne ordførerne med analyser af specifikke lovforslags potentielle virkninger på lokalt plan i forskellige bymæssige sammenhæng;

32.

mener, at sikring af den bymæssige dimension være et centralt element i udformningen af EU's politik. Udvalget påpeger, at det burde være muligt at foretage en mere systematisk evaluering af virkningerne af EU's tiltag for byer (i forskellige sammenhænge) og derved sikre, at det lokale perspektiv afspejles tilstrækkeligt i en eventuel politik eller lovgivning;

33.

glæder sig over, at GD REGIO anerkender betydningen af at foretage territoriale konsekvensanalyser i forbindelse med behandlingen af nye lovforslag, og opfordrer Kommissionen til i videre udstrækning at anvende dem på alle politikområder;

34.

opfordrer byer og byområder til at bidrage til de EU-prioriteter, der er tilpasset til deres særlige udviklingsbehov, og understreger, at »lokal udvikling« fortsat bør indgå i EU's bredere strategi for »territorial udvikling« og bør defineres bedre som holistiske begreber.

Fremtidige rammer for en dagsorden for byerne efter 2020

35.

Det Europæiske Regionsudvalg mener i lyset af de hidtidige resultater af samarbejde i de tidligste partnerskaber, at EU's dagsorden for byerne udgør et solidt evidensgrundlag for støtte til og udformning af det fremtidige europæiske samarbejde, for så vidt angår både ESI-fondene og dele af Kommissionens centralt forvaltede programmer for perioden efter 2020;

36.

anmoder om, at forslag til den flerårige finansielle ramme og samhørighedspolitikken efter 2020 fremover vil afspejle byernes og byområdernes rolle og forbedre de integrerede værktøjer og mekanismer, der skal styrke og støtte byerne og regionerne direkte. Udvalget fremhæver, at det er afgørende for samhørighedspolitikken at bevare merværdien i den integrerede territoriale tilgang og i tillæg til den stærke støtte til landdistrikterne også at have en stærk bymæssig dimension såvel som en »bymæssig ansvarsfølelse« på stedet i byerne og byområderne;

37.

påpeger, at der, på trods af de laveste forvaltningsniveauers (f.eks. byers) stigende betydning set i forhold til det centrale forvaltningsniveau i EU, i visse lande er en tendens til fornyet centralisering af forvaltningsmekanismerne, hvilket betyder et tab af midler, der hidtil har været til rådighed for byer og regioner, og som har givet dem mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. Dette er en farlig tendens, som forhindrer en polycentrisk vækst baseret på lokale udviklingsfaktorer og lokale forhold;

38.

er enig i, at der er behov for at gøre nye integrerede værktøjer mere fleksible og proportionelle og for en mere skræddersyet vejledning for at sikre en bedre forståelse af disse værktøjer og større vished for dem, der ønsker at anvende dem;

39.

slår til lyd for, at dagsordenen for byerne prioriterer indsatsen for at gøre de meget fragmenterede rammevilkår for bymæssig finansiering mere tilgængelige til gavn for både små og store byer, f.eks. gennem samarbejde med vigtige interessenter, herunder med paneuropæiske netværk af lokale og regionale myndigheder og RU, om udviklingen af skræddersyet informationsmateriale omfattende alle muligheder for bymæssig finansiering for hvert af de 12 temaer;

40.

opfordrer indtrængende til, at man blandt de lokale og regionale myndigheder prioriterer at skabe større bevidsthed omkring eksisterende finansieringsinitiativer (URBIS og skræddersyede EIB-låneordninger), og at man sørger for at afstemme det nuværende rådgivnings- og finansieringslandskab efter en vis grad af tilpasning til byernes behov;

41.

er bevidst om behovet for at strømline rammevilkårene for finansiering af investering i byerne og for at tilpasse tjenester indenfor EIB-låneordningerne til de enkelte byers behov. Udvalget anerkender den rolle, som URBIS spiller med hensyn til at yde finansiel og teknisk vejledning til bymyndigheder i de vigtigste faser af forberedelsen og gennemførelsen af integrerede byprojekter, inklusive udvikling af investeringsstrategier, forberedelse af projektpipelines og udforskning af innovative finansieringsværktøjer (f.eks. en kombination af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer);

42.

fremhæver, at det er vigtigt at fortsætte det europæiske territoriale samarbejde for byer og lokale myndigheder, da det giver disse et europæisk perspektiv, der kan danne grundlaget for deres udvikling. Udvalget fremhæver ligeledes, at mere end en tredjedel af EU's borgere bor og arbejder i Europas grænsebyer og -regioner, som tegner sig for to tredjedele af EU's BNP. Udvalget bemærker, at grænseoverskridende og transnationale Interreg-projekter har opnået mange konkrete resultater til gavn for Europas borgere på områder, der falder ind under dagsordenen for byerne, herunder mobilitet, klimatilpasning, energiomstilling, uddannelse og jobskabelse;

43.

opfordrer til, at målene og gennemførelsesmekanismerne for næste generation af EU-programmer, der ikke er målrettet samhørighed, og som har en bymæssig komponent som f.eks. det niende rammeprogram for forskning og innovation og politiktiltag som borgmesterpagten for klima og energi, integreres fuldt ud i dagsordenen for byerne;

44.

understreger, at dagsordenen for byerne bør have en fremtrædende plads i Kommissionens fremtidige årlige arbejdsprogrammer, og anmoder om, at de roterende rådsformandskaber bekræfter deres politiske tilsagn på højt plan vedrørende processen, giver medlemsstaterne mulighed for at bidrage hertil og formelt aflægger rapport om udviklingen af partnerskaberne;

45.

slår til lyd for, at byer og regioner får adgang til Rådets og Europa-Parlamentets arbejdsgrupper om byspørgsmål og til trepartsmøder gennem deres institutionelle repræsentant, dvs. RU, således at de kan følge med i og komme med mere præcist input til Rådets arbejde, der har konsekvenser for dem og deres ansvarsområder;

46.

understreger, at de foreslåede handlingsplaner bør ledsages af en køreplan, der fastsætter realistiske målsætninger, tidsfrister, indikatorer og delmål for at opnå de specifikke mål, og som afspejler det forhold, at partnerskaberne består af flere aktører og er udviklet i samarbejde med forskellige forvaltningsniveauer, den private sektor og civilsamfundet;

47.

foreslår, at man, når handlingsplanerne er fuldført, tilrettelægger en række oplysningskampagner med passende feedbackmekanismer gennem nationale ministerier og/eller andre formidlere, f.eks. kommunale/regionale kontorer, der er baseret i Bruxelles;

48.

forventer, at det kommer til at fremgå af den evaluering, som Kommissionen skal foretage i 2019, hvordan partnerskaberne har bidraget til dagsordenen for bedre lovgivning samt til en forbedret adgang til finansiering og udveksling af viden og bedste praksis;

49.

opfordrer partnerskaberne til at foretage deres egen evaluering og give feedback om, hvorvidt deres egne forventninger blev opfyldt i processen, samt til at foreslå eventuelle forbedringer;

50.

støtter forslaget om at oprette et styringsudvalg, som skal drøfte den fremtidige udvikling af dagsordenen for byerne, herunder de vigtigste budskaber fra partnerskaberne med det formål at understøtte fremtidige beslutninger om politiske tiltag og programmering, mulige nye tematiske partnerskaber, hensyntagen til tværgående spørgsmål og formidling af resultaterne af drøftelserne. Udvalget er enig i, at det ville være hensigtsmæssigt at overveje yderligere områder som f.eks. sikkerhed, kulturarv, demografi, byknudepunkter og TEN-T;

51.

insisterer imidlertid på, at det er nødvendigt at foretage en korrekt evaluering af resultaterne såvel som strukturen og gennemførelsesforanstaltningerne i de nuværende partnerskaber, inden der iværksættes nye;

52.

foreslår, at man inddrager udvalget i tilrettelæggelsen af de årlige koordineringsmøder med henblik på at bidrage med input, foreslå tiltag, afholde møder og især undgå overlapninger med andre potentielle arrangementer og drøftelser.

Konklusioner

53.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer EU-institutionerne til at bekræfte deres tilslutning til dagsordenen for byerne og til at formalisere processen. Udvalget mener, at dagsordenen har for meget potentiale til at forbedre vores byers fremtidige funktion til bare at være et simpelt netværk, og at den i stedet bør anerkendes som en bindende politisk forpligtelse til at udvikle og gennemføre lovgivningen og EU's og medlemsstaternes finansieringsprogrammer;

54.

understreger, at Amsterdampagten tildeler RU en stærkere institutionel rolle, idet udvalget i egenskab af EU's rådgivende organ, der repræsenterer regioner og kommuner på EU-niveau, opfordres til at bidrage til videreudviklingen af dagsordenen for byerne;

55.

foreslår, at de kommende rådsformandskaber fremmer synergier mellem drøftelserne om evalueringen af gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne og den fornyede territoriale dagsorden for perioden efter 2020 med henblik på en mere integreret tilgang til fysisk planlægning og en territorial styring, der inddrager lokale og regionale myndigheder og eksperter i fysisk planlægning med udgangspunkt i en bottom-up- og evidensbaseret tilgang;

56.

anerkender byernes betydning for opfyldelsen af 2030-målene for bæredygtig udvikling. Udvalget slår til lyd for stærkere synergier mellem FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og fastsættelsen af EU's politiske prioriteter for perioden efter 2020;

57.

mener, at en hensigtsmæssig integration af målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker vil fremme en mere sammenhængende vision om fremtiden for vores byer og regioner i hele Unionen. Udvalget mener, at den byrelaterede dimension af målene for bæredygtig udvikling kræver en helhedsorienteret, integreret og effektiv tilgang, og efterlyser derfor et tæt samarbejde med partnere og andre interessenter samt lokale og regionale myndigheder, så der kan sættes fart på den fælles indsats;

58.

anmoder om, at de europæiske og nationale statistiske myndigheder udvikler og forbedrer kvaliteten af data, indikatorer, værktøjer og metoder til at kvantificere og overvåge EU-politikkernes bidrag til byrelaterede mål under 2030-dagsordenen og øger udbuddet af indikatorer på NUTS 2-, NUTS 3- og FUA-niveau;

59.

fremhæver, at FN's nye dagsorden for byer i de næste tyve år vil blive retningsvisende for en bred vifte af aktører med hensyn til deres indsats for en bæredygtig byudvikling. Udvalget opfordrer alle myndighedsniveauer i EU til at samarbejde om at anvende den nye dagsorden for byer som et redskab til at opnå en inklusiv og bæredygtig byudvikling.

Bruxelles, den 4. juli 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


Top