Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0232

Sag C-232/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Almería (Spanien) den 29. marts 2018 — Banco Popular Español S.A. mod María Ángeles Díaz Soria, Miguel Ángel Góngora Gómez, José Antonio Sánchez González og Dolores María del Águila Andújar

OJ C 240, 9.7.2018, p. 23–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

201806220051970502018/C 240/262322018CJC24020180709DA01DAINFO_JUDICIAL20180329232311

Sag C-232/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Almería (Spanien) den 29. marts 2018 — Banco Popular Español S.A. mod María Ángeles Díaz Soria, Miguel Ángel Góngora Gómez, José Antonio Sánchez González og Dolores María del Águila Andújar

Top

C2402018DA2310120180329DA0026231231

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Almería (Spanien) den 29. marts 2018 — Banco Popular Español S.A. mod María Ángeles Díaz Soria, Miguel Ángel Góngora Gómez, José Antonio Sánchez González og Dolores María del Águila Andújar

(Sag C-232/18)

2018/C 240/26Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Almería

Parter i hovedsagen

Appellant: Banco Popular Español S.A.

Indstævnte: María Ángeles Díaz Soria, Miguel Ángel Góngora Gómez, José Antonio Sánchez González og Dolores María del Águila Andújar

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det foreneligt med princippet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 ( 1 ), at en retsforskrift som den i artikel 465, stk. 5, i den spanske Ley de Enjuiciamiento Civil 1/2000 (lov nr. 1/2000 om den civile retspleje) omhandlede begrænser appelrettens mulighed for af egen drift at efterprøve alle konsekvenserne af en erklæring om ugyldighed, når disse kun er blevet fastslået i begrænset omfang i første instans, og den i første instans afsagte dom, der erklærer vilkåret ugyldigt, ikke er blevet appelleret af forbrugeren?

2)

Er det ovenstående foreneligt med principperne i det nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, såfremt det indebærer, at de parter, der har fremsat krav i medfør af den praksis, som Tribunal Supremo (øverste domstol) fastsatte i dom af 9. maj 2013, og som er blevet kendt ugyldig ved Domstolens dom af 21. december 2016 ( 2 ), kun opnår en begrænset virkning af erklæringen om ugyldighed af et kontraktvilkår som det omtvistede?

3)

Har retskraften i henhold til den nationale lovgivning (eller i henhold til den efterprøvelse af vilkåret, som retten måtte foretage, når det alene er den part, der forsvarer gyldigheden heraf, der har iværksat appel) alene indvirkning på den eventuelle erklæring om et vilkårs ugyldighed eller ligeledes på de fulde virkninger af denne ugyldighed, når disse er blevet begrænset ved retsafgørelsen, og ingen af parterne har rejst indsigelse herimod?


( 1 ) – Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

( 2 ) – Dom af 21.12.2016, Gutiérrez Naranjo m.fl. (C-154/15, C-307/15 og C-308/15, EU:C:2016:980).

Top