Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0590

Sag C-590/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de Cassation (Frankrig) den 12. oktober 2017 — Henri Pouvin og Marie Dijoux, gift Pouvin mod Electricité de France (EDF)

OJ C 437, 18.12.2017, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 437/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de Cassation (Frankrig) den 12. oktober 2017 — Henri Pouvin og Marie Dijoux, gift Pouvin mod Electricité de France (EDF)

(Sag C-590/17)

(2017/C 437/24)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de Cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Henri Pouvin og Marie Dijoux, gift Pouvin

Sagsøgt: Electricité de France (EDF)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) fortolkes således, at et selskab, såsom selskabet EDF, når det yder et lån med sikkerhed i fast ejendom i henhold til støtteordningen til erhvervelse af fast ejendom, som kun selskabets ansatte er berettigede til, handler som erhvervsdrivende?

2)

Skal nævnte direktivs artikel 2 fortolkes således, at et selskab, såsom selskabet EDF, når det yder et lån med sikkerhed i fast ejendom til en ansats ægtefælle, der ikke er ansat i nævnte selskab men solidarisk hæftende medlåntager, handler som erhvervsdrivende?

3)

Skal nævnte direktivs artikel 2 fortolkes således, at en anset i et selskab, såsom selskabet EDF, der har indgået en aftale med selskabet om et sådant lån med sikkerhed i fast ejendom, handler som forbruger?

4)

Skal nævnte direktivs artikel 2 fortolkes således, at ægtefællen til denne arbejdstager, der underskriver samme lån, ikke i kraft af sin egenskab som ansat i selskabet, men som solidarisk hæftende medlåntager, handler som forbruger?


(1)  EFT L 95, s. 29.


Top