12.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/30

1.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at EU's territoriale dagsorden helt fra starten har dannet en politisk ramme for foranstaltninger, der sigter mod at fremme en polycentrisk territorial udvikling i EU, hvor ansvaret for de politiske foranstaltninger navnlig ligger hos de lokale og regionale myndigheder, medlemsstaterne og EU-institutionerne;

2.

påpeger, at den territoriale dagsorden har til formål at afstikke strategiske retningslinjer for den territoriale udvikling, fremme den territoriale dimension inden for de forskellige politikområder og på alle myndighedsniveauer samt sikre, at Europa 2020-strategien gennemføres i overensstemmelse med principperne for den territoriale samhørighed (1);

3.

beklager, at den territoriale dagsorden i en årrække har været uden for det politiske søgelys, men ser positivt på den interesse, som den nuværende trio Italien Letland Luxembourg retter mod dette spørgsmål;

4.

understreger, at den »stedbaserede« territoriale tilgang er den eneste rigtige politikmodel, hvormed EU kan opfylde sine borgeres forventninger (2). Netop derfor er EU nødt til med aktiv deltagelse af Regionsudvalget, de lokale og regionale myndigheder og andre interesserede parter at spille en vigtig rolle i udviklingen af strategier, der er skræddersyet til specifikke områder, hvilket vil muliggøre en mere effektiv gennemførelse af den territoriale dagsorden;

5.

bemærker, at der er behov for en fælles strategisk planlægning for hele EU baseret på en integreret samlet tilgang til den fremtidige udvikling for derigennem at forbedre koordineringen af EU’s politiske foranstaltninger og skabe et samspil mellem de forskellige områder. Derudover skal det fremgå tydeligt, hvilke institutioner der er ansvarlige for gennemførelsen af den territoriale dagsorden på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

6.

mener, at der med henblik på at sikre en mere afbalanceret udvikling, som er en forudsætning for social inklusion, foruden mekanismer for planlægning og koordinering også er behov for bevidstgørende og informative foranstaltninger samt målrettet bistand til de lokale og regionale myndigheder. I den henseende skal der stadig gøres en betydelig indsats for at opnå sammenlignelige data på lokalt og sublokalt plan i hele EU;

7.

slår følgelig til lyd for, at der udarbejdes en EU-strategi for en integreret fysisk planlægning og udvikling, samtidig med at det sikres, at de lokale og regionale myndigheders eksisterende planlægningsbeføjelser overholdes (3);

8.

anbefaler, at Europa 2020-strategien og andre foranstaltninger får en større territorial dimension som led i deres praktiske gennemførelse, idet der tages hensyn til EU-foranstaltningernes territoriale virkninger; anbefaler i den forbindelse, at de enkelte sektorpolitikker gennemgås, hvad angår deres territoriale virkninger, og at territoriale konsekvensanalyser indarbejdes som en fast del af de generelle konsekvensanalyser i forbindelse med vedtagelsen af retsakter på visse af EU's politikområder, herunder navnlig samhørighedspolitikken efter 2020;

9.

gør opmærksom på nødvendigheden af at overvåge de foranstaltninger til bekæmpelse af de tiltagende regionale forskelle i Europa, der blev indført på EU-niveau i forbindelse med den seneste krise, da disse forskelle kan udgøre en alvorlig trussel mod den territoriale samhørighed.

10.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at EU har behov for en udviklingsstrategi, der er skræddersyet til specifikke områder, og at der skal gøres en ekstra indsats herfor inden for rammerne af den nye lovgivningspakke for samhørighedspolitikken. Med andre ord skal samhørighedspolitikken tage højde for såvel konditionalitets- som nærhedsprincippet, og der skal sættes øget fokus på sidstnævnte;

11.

påpeger, at EU i sin territoriale politik skal tage højde for sine forskellige politiske tiltags virkninger på regionerne, byerne og byområderne, og at den territoriale politik skal gøre det muligt at tilvejebringe en samlet løsning på de aktuelle udfordringer, der ikke alene begrænser sig til struktur- og investeringsfondene, men også medtager miljø, transport, den digitale dagsorden og det indre marked for bare at nævne nogle af de øvrige EU-politikker, som har en klar territorial virkning. For at skabe størst muligt samspil, udnytte mulighederne for udvikling og undgå modsatrettede politiske foranstaltninger bør den territoriale dimension tages i betragtning i forbindelse med politikudformningen;

12.

anbefaler på ny, at der oprettes et råd for samhørighedspolitik bestående af de enkelte medlemsstaters ministre med ansvar for regionalpolitik og en repræsentant for Det Europæiske Regionsudvalg som samarbejdskoordinator med det mål for øje at styrke overvågningen og fremme ligevægt; udvalget er indstillet på at deltage aktivt i de politiske drøftelser om oprettelsen af en sådan instans, der skal sikre, at der bliver taget hensyn til de lokale og regionale myndigheders synspunkter;

13.

understreger, at partnerskab er en afgørende forudsætning for at øge samhørighedspolitikkens effektivitet, og at kun et system med forvaltning på flere myndighedsniveauer kan sikre, at EU's strategiske retningslinjer afspejler de lokale og regionale udfordringer på effektiv vis (4);

14.

gentager sin støtte til de nye procedurer og instrumenter, der skal styrke den territoriale tilgang ved hjælp af foranstaltninger til lokal udvikling, som gennemføres af lokalbefolkningen, og ved hjælp af integrerede territoriale investeringer. Disse giver de lokale myndigheder, byerne og regionerne gode muligheder for at anvende EU-midler til at skabe økonomisk vækst og velstand og komme tilbage på konvergenssporet. Udvalget beklager derfor, at selv om mange medlemsstater har overvejet at gennemføre dem i praksis, har dette været vanskeliggjort af de lovgivningsmæssige barrierer, der stadig findes i EU’s forordninger, og af forvaltningsmyndighedernes tøven med hensyn til at lade det regionale og lokale niveau omsætte EU's politikker;

15.

mener i lyset af det forhold, at førnævnte instrumenter indtil videre er blevet taget i brug i meget forskellig udstrækning i de enkelte medlemsstater, at systemet til forvaltning, implementering, overvågning og kontrol af instrumenterne til fremme af territorial udvikling skal være så enkelt og strømlinet som muligt;

16.

påpeger imidlertid, at den territoriale tilgang til udvikling går langt ud over disse instrumenter, og at den skal tages i betragtning inden for alle områder af samhørighedspolitikken;

17.

efterlyser større respekt for artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om territorial samhørighed. Denne artikel fastsætter, at Unionen stræber efter at mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og at mindske udviklingsefterslæbet for de mindst begunstigede områder, med særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder. Det kunne få afgørende betydning for, hvorvidt den territoriale dagsorden 2020 bliver en succes, at disse områder får mulighed for at overkomme deres strukturelle udviklingshandicap;

18.

understreger ligeledes den specifikke situation for regionerne i den yderste periferi og påpeger, at der bør tages hensyn til områdernes særlige karakteristika og begrænsninger, som nævnes i artikel 349 i TEUF, for at hjælpe dem med at overvinde deres strukturelle hindringer for udviklingen, så de kan spille en central rolle for en succesfuld gennemførelse af den territoriale dagsorden 2020;

19.

opfordrer desuden til, at der tages hensyn til andre demografiske problemer, der har en betydelig indvirkning på regionerne, såsom affolkning, befolkningsaldring og stor geografisk befolkningsspredning, og opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på de demografisk og geografisk mest ugunstigt stillede områder under gennemførelsen af samhørighedspolitikken (5);

20.

opfordrer til at genoptage debatten om måling af livskvalitet ved hjælp af indikatorer, der omfatter mere end BNP (»BNP og mere«) og understreger i den forbindelse, at territorial samhørighed bidrager til økonomisk og social samhørighed, hvorfor livskvalitet ikke udelukkende kan måles ved hjælp af økonomiske indikatorer. Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU forudsætter langt mere end blot en stigning i BNP. Den forudsætter også territoriale, sociale, kulturelle og navnlig miljømæssige aspekter, der er særligt vigtige i landdistrikterne og de tyndt befolkede områder; I den forbindelse forbedrer udformningen af grøn infrastruktur i landdistrikter og byer områdets kvalitet og mindsker dets sårbarhed. Ved udvælgelsen af indikatorer skal der tages højde for, at tilgængeligheden af statistiske data på regionalt plan er begrænset i samtlige medlemsstater;

21.

anbefaler, at der indføres sammenlignelige og pålidelige indikatorer og indekser til måling, fremme og overvågning af den territoriale samhørighed, den samlede territoriale udvikling, de strukturelle problemer, udfordringerne og mulighederne for EU’s regioner og de territoriale virkninger på de forskellige geografiske niveauer og i de forskellige typer regioner (6). Dette ville sætte beslutningstagerne i stand til at træffe velfunderede beslutninger vedrørende fysisk planlægning under overholdelse af proportionalitetsprincippet;

22.

finder det vigtigt, at der tages højde for klima- og miljørelaterede risici og deres territoriale virkninger;

23.

gør endvidere opmærksom på behovet for en debat om den fremtidige samhørighedspolitik efter 2020, hvor det navnlig skal drøftes, om politikkens oprindelige mål, herunder fremme af strategier, der er tilpasset specifikke områder, er blevet nået, men hvor det også bør overvejes om de nuværende tildelingsmetoder under de europæiske struktur- og investeringsfonde i fuldt omfang stemmer overens med politikkens målsætninger og i tilstrækkelig grad tager højde for den territoriale mangfoldighed.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at en polycentrisk udvikling af EU har afgørende betydning for gennemførelsen af den territoriale samhørighed, idet den bidrager til et mere integreret netværk af byer og til bedre levering af varer og tjenesteydelser, der skaber social samhørighed, i hele området;

25.

minder om, at Europas effektivitet og kvalitet afhænger af samspillet mellem byer af forskellige størrelser — fra lokalt til globalt plan — af styrkelsen af borgernes rolle og af gennemførelsen af lokale foranstaltninger til markedsføring af egne styrker i Europa og på verdensplan;

26.

understreger, at åbenhed over for nabolandene og resten af verden er en nødvendig forudsætning for, at alle europæiske byer og regioner kan drage fordel af de udviklingsmuligheder, som udspringer fra den globale vækst og teknologiske fremgang. Støtte til grænseoverskridende samarbejde, især ved EU's ydre grænser, har vist sig at være et effektivt instrument i denne forbindelse. Europas udvikling på lang sigt er afhængig af den globale udvikling og af byernes og regionernes evne til at udnytte deres konkurrencemæssige potentiale til at fuldføre det indre marked og udarbejde effektive fælles udviklingsstrategier inden for især Euro Middelhavspartnerskabet og det østlige partnerskab samt det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (7);

27.

henviser til, at samarbejde mellem de mest udviklede byer og regioner tilvejebringer en merværdi og bidrager til udviklingen af deres omegn; udvalget påpeger derfor, at de lokale og regionale myndigheders rolle, synspunkter og forslag skal tages i betragtning, så meget desto mere som EU's politiske foranstaltninger har en direkte indvirkning på de lokale og regionale myndigheder.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver fordelene ved en polycentrisk model for regional udvikling og henviser i den forbindelse til betydningen af forbindelserne mellem land og by;

29.

opfordrer til at lægge en politisk linje, der er befordrende for udviklingen af funktionelle regioner, både internt i landene og på tværs af grænserne, da de funktionelle områder både omfatter by- og landområder og dermed viser, hvilken rolle de spiller i at fastholde en kritisk masse for udvikling og mindskelse af sårbarheden over for eksterne chok, hvilket gentagne gange er blevet understreget i økonomiske analyser og analyser af fysisk planlægning;

30.

bemærker, at geografisk koncentration af social udstødelse optræder i både byer, forstæder og landområder, som ofte støder op til områder med en rimelig levestandard. En bedre gennemførelse af den territoriale dagsorden kræver, at der tages hensyn til de subregionale forhold;

31.

opfordrer til, at EU's politikker og finansielle ressourcer i højere grad koncentreres om velfungerende og effektive forbindelser mellem byområder, der tager højde for byspredningsfænomenet og de nye former for arealanvendelse, og om adgang til viden og uddannelse og effektiv oprettelse af netværk af byer og funktionelle områder (8) med henblik på at kunne udveksle bedste praksis og vellykkede politiske løsninger og projekter;

32.

glæder sig over, at medlemsstater, regioner og byer (herunder små og mellemstore byer) i den territoriale dagsorden 2020 opfordres til at bidrage til fælles europæiske territoriale prioriteter, men beklager samtidig, at de lokale og regionale myndigheder endnu ikke behandles på lige fod med andre aktører i beslutningsprocessen vedrørende disse spørgsmål. Der bør gøres en indsats for at sætte de pågældende myndigheder i stand til at reagere mere effektivt på de vigtigste territoriale udfordringer i Europa;

33.

anerkender, at velfungerende små og mellemstore byer og diversificering af økonomien i landdistrikterne er afgørende elementer i en fuldstændig gennemførelse af den territoriale dagsorden. I den forbindelse bør politikkerne fokusere på fair adgang til tjenesteydelser af almen samfundsøkonomisk interesse, udvidelse af de funktionelle områder (på baggrund af allerede eksisterende initiativer til udvikling af by- og landområder) og fremme af adgangen til og de indbyrdes forbindelser mellem små og mellemstore byer (9);

34.

minder om de små og mellemstore byers rolle som et af elementerne i den polycentriske territoriale udvikling. Udvalget bifalder i den forbindelse, at formandstrioen har sat et fælles tema på dagsordenen for små og mellemstore byer, som handler om at analysere forbindelserne mellem byer og landområder og oprette mekanismer for samarbejde mellem de forskellige områder samt at opnå en mere afbalanceret territorial udvikling. Det er vigtigt at styrke områdernes identitetsskabende værdier (landskab, kultur- og miljøarv) som aktiver, der fremmer konkurrenceevne og differentiering på det globale marked;

35.

små og mellemstore byer spiller en aktiv rolle i at sikre velfærd og velstand for befolkningen, også i de omkringliggende landsbyer, og de er centre for beskæftigelse, tjenesteydelser og lokale transportknudepunkter, samt giver anledning til en stigende mobilitetsefterspørgsel. De spiller derfor en rolle i at begrænse affolkningen af land- og byområder. De kan imidlertid også bidrage til udvikling af storbyområderne gennem deltagelse i et fælles polycentrisk netværk. De bidrager til at løse problemer i forbindelse med miljø og livskvalitet, der skyldes for stor befolkningskoncentration i de større byer;

36.

opfordrer i lyset af ovenstående til videreudvikling og bedre afstemning af samhørighedspolitikkens bymæssige dimension til andre politikker, der berører byområder, inden for rammerne af en integreret dagsorden for byer samt til styrkelse af det officielle samarbejde mellem de europæiske byområder og deres opland (10); gentager sin opfordring til, at der udarbejdes en hvidbog om en integreret dagsorden for byerne.

37.

Det Europæiske Regionsudvalg ser europæisk territorialt samarbejde, der understøttes af grænseoverskridende, interregionale eller transnationale samarbejdsinitiativer (f.eks. EGTS'er), og udvikling af makroregionale strategier som de grundlæggende instrumenter, der vil gøre det muligt at forbedre gennemførelsen af den territoriale dagsorden; bifalder derfor, at formandsskabstrioen har til hensigt at undersøge behovet for lovgivning for at oprette integrerede grænseoverskridende områder, og at Rådet har nedsat en arbejdsgruppe til at følge fremskridtene med de makroregionale strategier; minder om, at de decentrale myndigheders deltagelse i udformningen og forvaltningen af disse instrumenter såvel som i ovennævnte gruppe fortsat bør være et centralt element for gennemførelsen af målsætningerne;

38.

mener, at det er nødvendigt at fremme en polycentrisk vækst, der er geografisk afbalanceret mellem de forskellige områder, blandt andet gennem en beslutsom indsats for at fjerne den digitale kløft og samarbejde på områderne energi, klima og miljø, forskning og innovation, regionernes tilgængelighed og tiltrækningskraft og en bæredygtig transportpolitik baseret på en differentieret strategi, der tager hensyn til de særlige territoriale forhold;

39.

fremhæver transportinfrastrukturens rolle som et instrument til territorial samhørighed. Geografisk og demografisk udfordrede regioner kræver særlig opmærksomhed i den henseende (11). Udvalget peger i den forbindelse på muligheden for at anvende europæiske grupper for territorialt samarbejde som et redskab til at støtte grænseoverskridende forbindelser, herunder med tredjelande, og forskellige finansieringsinstrumenter såsom Connecting Europe faciliteten;

40.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere indsatsen for at fuldføre hovednettene, især når det kommer til at fjerne flaskehalse og lette grænseoverskridende forbindelser, og styrke inddragelsen af lokale og regionale myndigheder i korridorplatformene;

41.

understreger, som anført i den sjette samhørighedsrapport, at retningslinjerne for udviklingen af det transeuropæiske transportnet har som målsætning at støtte sig på et egentligt multimodalt net på EU-niveau, som omfatter jernbanerne, gennem etablering af ny infrastruktur samt forbedring af den eksisterende struktur. I denne forbindelse anser Regionsudvalget det for nødvendigt at råde over bæredygtige, konkurrencedygtige, energieffektive og mere miljøvenlige transportmidler, at fremme intermodalitet og sideløbende brug af forskellige transportmidler og at gennemføre infrastrukturprojekter i de mindre udviklede områder, grænseområder, områder, hvis adgang til det indre marked besværliggøres af fysiske barrierer, og områder med territoriale samhørighedsproblemer.

42.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU’s territoriale dagsorden 2020 bekræfter den territoriale tilgangs betydning for gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Man bør benytte sig af revisionen af strategien til at indarbejde en stærkere territorial dimension deri. De EU-mål, der er fastlagt i Europa 2020-strategien, kan således kun nås, hvis strategiens territoriale dimension tages med i betragtning, eftersom de enkelte regioner har forskellige udviklingsmuligheder (12);

43.

gentager sin opfordring til at fremlægge en hvidbog om territorial samhørighed på baggrund af en analyse af samspillet mellem den territoriale dagsorden 2020 og Europa 2020-strategien med det sigte at modvirke de tiltagende regionale forskelle i EU (13);

44.

går ind for, at EU's samhørighedspolitik, hvis formål er den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, også for fremtiden skal yde et betydeligt bidrag til gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål. Med en stærkere sammenknytning af vækst- og konvergensmål vil samhørighedspolitikken — som en del af opfyldelsen af strategiens centrale mål — kunne bidrage til at reducere forskelle i Den Europæiske Union og derved hjælpe med at realisere varige velfærdsgevinster i hele Europa. Det gælder om at udnytte dette potentiale konsekvent, således at man via samhørighedspolitikkens partnerskabstilgang får taget hensyn til og udnyttet betingelserne og potentialet lokalt ved hjælp af regionalt forankrede strategier;

45.

støtter derfor tanken om at foreslå en adfærdskodeks for Europa 2020-strategien (14), der tager udgangspunkt i den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, som sikrer, at de lokale og regionale myndigheder og andre interesserede parter er inddraget i planlægningen og gennemførelsen af langsigtede strategiske dokumenter, der påvirker den territoriale udvikling.

46.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver ESPON's indsats, som sigter mod at udvikle et sæt indikatorer og indekser vedrørende europæisk territorial udvikling, som kan anvendes til at støtte beslutningstagerne mht. måling og overvågning af territorial samhørighed. Udvalget opfordrer udtrykkeligt til, at der udarbejdes indikatorer, der afspejler, hvordan de territoriale og demografiske udfordringer (såsom befolkningsspredning, lav befolkningstæthed, affolkning og aldring) påvirker en bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst;

47.

finder det bydende nødvendigt at indsamle sammenlignelige statistiske data om lokalområder og at omsætte OECD's og Kommissionens eksisterende klassificering af byer og landdistrikter til Eurostat-kategorier, som ved at bygge på pålidelige oplysninger fra felten kan bistå EU i forbindelse med politikudformningen og evalueringerne;

48.

mener, at opbygning af et åbent og polycentrisk Europa er den mest sammenhængende territoriale strategi til befordring af vækst og konkurrenceevne, social sammenhæng og bæredygtige udviklingsmål, der fremmes af Europa 2020-strategien og den territoriale dagsorden 2020, i de kommende årtier (15). Udvalget udtrykker sin støtte til en strategi, der kombinerer udvikling og samhørighed og skaber et miljø, hvor det er godt at bo;

49.

anerkender, at der er behov for fælles strategisk planlægning i hele Europa, baseret på en samlet vision for den fremtidige udvikling, for at fremme en bedre koordinering af EU's politikker på regionaludviklingsområdet (16).