12.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/15

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Kommissionen i sin rapport COM(2014) 354 final af 13. juni 2014, der er udarbejdet på grundlag af de foreliggende oplysninger i midten af marts 2014, finder situationen på mælkemarkedet gunstig på kort og mellemlang sigt og vurderer, at afviklingen af kvoterne vil forløbe planmæssigt. Kommissionen indrømmer, at der stadig er uløste spørgsmål, men finder det for tidligt på nuværende tidspunkt at måle virkningen af kvoteordningens ophør og ønsker at vente til 2018 med at stille nye lovgivningsforslag;

2.

mener, at denne meget gunstige markeds- og prisudvikling siden marts 2014 er vendt under indflydelse af tre faktorer: omfattende global produktion, svækket efterspørgsel på verdensplan og den russiske embargo. På baggrund af den store stigning i EU's produktion bidrager disse tre elementer til et kraftigt fald i mælkeprisen;

3.

konstaterer, at der i prognoserne for første halvår af 2015 regnes med prisfald og lagre af mejeriprodukter, som kan overstige tallene for 2009, med store forskelle medlemsstaterne imellem eller i visse tilfælde inden for den enkelte medlemsstat.

4.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker i Kommissionens rapport, at kontraktordninger fortsat har et beskedent omfang, hvilket går ud over en afbalancering af styrkeforholdet til fordel for producenterne. Kooperativerne, som forarbejder mere end 60 % af mælken i Europa, er fritaget fra kontraktordninger og produktionsregulering, da de på forhånd har meddelt, at de vil indsamle al mælk fra deres tilsluttede medlemmer. Alt dette begrænser i betydelig grad rækkevidden af mælkepakkens foranstaltninger;

5.

konstaterer, at den meget kraftige stigning i produktion og indsamling i hele EU i 2014 klart viser, at kontraktordningerne ikke har og ikke vil få virkning for kontrollen med det globale udbud i EU, eftersom mejerierne nu er i åben konkurrence med hinanden;

6.

bemærker, at detailhandelen, som er det sidste led i mælkeforsyningskæden, ofte bruger mælk og mejeriprodukter som slagtilbud, der udbydes til forbrugerne til lave priser. Dette prisfald forplanter sig bagud i hele kæden indtil produktionssektoren, som er den, der i sidste ende må bære konsekvenserne af denne aggressive handelspolitik, idet producenten i mange tilfælde modtager et beløb, der ikke dækker produktionsomkostningerne;

7.

noterer sig, at de specifikke foranstaltninger, som er vedtaget for at imødegå den russiske embargo, men som ikke indgår i mælkepakken, viser sig at være aldeles utilstrækkelige i betragtning af tabene siden august 2014;

8.

bemærker, at mælkepakkens mulighed for at regulere udbuddet for de beskyttede oprindelsesbetegnelsers vedkommende tilsyneladende stadig udnyttes meget lidt (tre oste i Frankrig og to i Italien), og ønsker at modtage flere oplysninger fra Kommissionen om verserende ansøgninger. Udvalget slår til lyd for at fremme denne mulighed i medlemsstaterne og for, at Kommissionen forenkler adgangen til ordningerne for den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) og den beskyttede geografiske betegnelse (BGB).

9.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at den analyse, der blev udført forud for konferencen om EU's mejerisektor og udviklingen heraf efter 2015 den 24. september 2013, samt rapporten COM 2014-2024 viser, at væksten i EU's mælkeproduktion først og fremmest afhænger af det globale marked, som kun står for 7 % af den verdensomspændende produktion, men er yderst konkurrencepræget. Mælkepulver udgør 2/3 af de mængder, der leveres af tre hovedeksportører: EU, New Zealand og USA. OECD og FAO forudser, at den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter vil stige med ca. 2 % pr. år frem til 2023. Der er fortsat behov for at identificere og udvikle nye markeder, øge EU's globale markedsandel, sikre lige adgang for EU-eksportører og fremme eksportvæksten. Forbedring af videnoverførsel, forskning, innovation og foranstaltninger til forbedring af kvalitet og mærkning vil skabe yderligere merværdi for EU-mejeriprodukter og øge deres konkurrenceevne på det indre marked og verdensmarkedet;

10.

konstaterer, at en tiltagende mængde mælk produceret i EU ifølge denne analyse fra september 2013 med tiden vil blive forarbejdet til produkter med større merværdi på bekostning af uforarbejdet bulkproduktion;

11.

noterer sig analysens erkendelse af den stadig mere ulige fordeling af merværdien i leverandørkæden for mejeriprodukter til forarbejdningsvirksomhedernes fordel;

12.

konstaterer, at der er bred enighed om, at afskaffelsen af kvoterne vil munde ud i en endnu stærkere koncentration af mælkeproduktionen på større bedrifter og i bestemte EU-regioner;

13.

mener ikke, at EU har operationelle redskaber til at begrænse volatiliteten i prisen ab landmand;

14.

konstaterer ligeledes, at en stor del af de seneste investeringer i mejerisektoren i højere grad går til tørretårne til mælkepulver end til forædling af mælken til produkter med stor merværdi som ost (50 % til mælkepulver mod 20 % til ost (1));

15.

mener ikke, at en koncentration af produktionen på større bedrifter i sig selv er en garanti for effektivitet eller indkomst, sådan som det danske eksempel viser.

16.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at flere undersøgelser (2) bekræfter, at mælkeproduktionen efter kvoternes afskaffelse vil blive koncentreret i de mest produktive områder med den største mælketæthed og de laveste indsamlingsomkostninger, og indskrænket eller opgivet i de såkaldt ugunstigt stillede eller sårbare områder. Regionsudvalget påpeger, at mælkeproduktionen i disse områder — hvad enten de er afsidesliggende, bjergegne eller fjernområder — er en økonomisk aktivitet, der er vanskelig at erstatte, og som også har stor social og miljømæssig betydning;

17.

beklager, at der ikke findes specifikke undersøgelser — eller kun få — om de ugunstigt stillede områders skæbne, hvis mælkeproduktionen gradvis nedlægges, idet Kommissionens rapport fra 2014 blot konkluderer, at »der endnu ikke kan ses betydelige virkninger af mælkepakken på mælkesektoren i ugunstigt stillede regioner«;

18.

beklager navnlig manglen på specifikke undersøgelser af situationen i regioner, hvor mælkeproduktionen udover at være afgørende for skabelse og bevarelse af beskæftigelse også har en strategisk løftestangseffekt på andre økonomiske sektorer såsom turismen. Disse områder opgøres sjældent i antal gårde og lokale arbejdspladser og aldrig som funktion af deres bidrag til offentlige goder (vand- og landskabskvalitet, biodiversitet, produktkvalitet, grøn turisme, regionale markeder osv.) eller til andre økonomiske sektorer;

19.

bemærker, at Kommissionen og en række eksperter i de seneste undersøgelser forudser, at mælkeproduktionens nedlæggelse vil tage fart i næsten alle de østlige EU-lande (bortset fra Polen), hvor malkekvægbrug ellers ofte udgør den vigtigste landbrugsaktivitet, hvilket vil forringe landdistrikternes evne til at fastholde befolkningen;

20.

finder endvidere, at der er et akut behov for at sætte tal på, hvor mange arbejdspladser de »mellemliggende« områder med planteavl/husdyrbrug ville miste, hvis mælkeproduktionen blev afviklet til fordel for kornafgrøder;

21.

understreger, at de eksisterende sikkerhedsnetforanstaltninger såsom offentlig intervention og støtte til privat oplagring ikke er passende redskaber til imødegåelse af den vedvarende ustabilitet og krise i mejerisektoren, som forværres yderligere af den russiske embargo, der navnlig rammer de baltiske lande og Finland.

22.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at Kommissionen i sine seneste prognoser til trods for kvoternes afvikling satser på en begrænset stigning i den europæiske produktion bl.a. på grund af mere og mere markante miljøkrav i visse medlemsstater. Produktionsstigningen i 2014 viser imidlertid, at sammenfaldet af en god mælkepris og et gunstigt foderår har bevirket et betragteligt og ganske uforudset mælkeoverskud;

23.

bemærker, at Kommissionen forventer, at den gennemsnitlige pris på mælk vil ligge omkring 350 EUR pr. ton i perioden 2016-2024 med svingninger fra 300 til 400 EUR pr. ton i otte ud af 10 år og endnu større svingninger i to ud af 10 år;

24.

mener, at en sådan volatilitet og den stærke uro og usikkerhed, som truer mælke- og mejerisektoren i EU, er uforenelige med større investeringer i husdyrbrugene og etablering af nye producenter, og at disse følger vil være særligt mærkbare i bjergegne og fjernområder, der kendetegnes ved store ulemper og mindre stordriftsfordele;

25.

bemærker desuden, at EU's virksomheder skal konkurrere med nogle få andre, men stærke, globale eksportører (New Zealand, USA, Australien), som har historisk adgang til de asiatiske markeder og en afgørende indflydelse på priserne på verdensmarkedet for mejeriprodukter;

26.

mener ikke, at man må forveksle voksende verdensmarked med voksende global efterspørgsel, da sidstnævnte er forholdsvis regelmæssig på mellemlang og lang sigt, mens verdensmarkedet ændrer sig mere tilfældigt og kun vedrører 7 % af produktionen og overskuddet i nogle få lande;

27.

finder det urimeligt, at prisen ab landmand i Europa er så tæt knyttet til priserne på verdensmarkedet, når 90 % af produktionen i EU anvendes på det europæiske marked.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at efterspørgslen efter mejeriprodukter og eksportmulighederne vil blive påvirket af de forskellige regionale frihandelsaftaler, som er under forhandling;

29.

bemærker, at den største risiko ved disse aftaler for de europæiske malkekvægbrug og for forbrugerne er en forringelse af kvalitets- og sundhedssikkerhedsstandarderne i EU, men også en ikkeanerkendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser, sådan som mejeribranchen forlanger;

30.

mener endvidere, at den aftale, som der i øjeblikket forhandles om med USA, om harmonisering og betydelig reduktion af toldafgifterne, og som nævnes i EU's forhandlingsmandat, indebærer muligheder for mælkesektoren, men også risici, som især er forbundet med toldafgifter for mælkeprodukter, der som oftest er meget højere end i EU, medens støtten til de amerikanske mælkeproducenter er blevet styrket med Farm Bill 2014-2018;

31.

konstaterer, at EU er ved at indgå en økonomisk partnerskabsaftale med Vestafrika om afskaffelse af told i forhold til denne gruppe lande på mindst 75 % af eksporten, herunder tørmælk, men gør opmærksom på, at større eksport fra EU vil undergrave udviklingen af malkekvægbrug og små mejerier i disse lande og fremskynde landbefolkningens migration til byerne og til Europa.

32.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at i kraft af den nye fælles landbrugspolitik (2014-2020) har mælke- og mejerisektoren et sikkerhedsnet koblet med lovgivningsrammerne for, at Kommissionen kan reagere på særlige omstændigheder;

33.

mener, at sikkerhedsnettets nuværende niveau (217 EUR/t) er for lavt til at beskytte mod et fald i mælkeprisen;

34.

foreslår Kommissionen at sikre, at interventionsprisen i højere grad afspejler produktionsomkostningerne og tilpasses bedre til markedsændringerne. Den nuværende interventionspris, der har været uændret siden 2008, bør revideres for at tage hensyn til de stigende produktions- og inputomkostninger og underkastes regelmæssig revision.

35.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker mht. de lande, der har besluttet at gøre kontrakter obligatoriske, at oprettelsen af mælkeproducentorganisationer ikke har tjent til at opfylde formålet med deres oprettelse, idet forarbejdningsvirksomhederne er fortsat med at forhandle direkte med producenterne og har pålagt disse meget kortvarige kontrakter uden nogen garanti for mælkeprisen. Udvalget foreslår derfor, at man i stedet for direkte kontrakter mellem producenter og mejerier etablerer producentorganisationer med et regionalt og territorialt perspektiv, som ikke afhænger af et bestemt mejeri, i lighed med hvad der allerede eksisterer og fungerer i Quebec, og som er i en langt stærkere forhandlingsposition;

36.

mener, at producentorganisationerne skal styrkes, således at de kan spille en tydelig økonomisk rolle i forbindelse med styringen af priser og udbud;

37.

foreslår, at man styrker kontraktordningernes effektivitet gennem at udvide dem, så de kommer til at omfatte hele produktionskæden, herunder især store supermarkedskæder;

38.

foreslår at fremme producenternes aktive deltagelse i organisationer, der kan forarbejde mælken, så der bliver færre led i mælkeforsyningskæden;

39.

foreslår at fremme EU’s interne forbrug af mejeriprodukter og vedtage regler om mærkning, der kan give fuld information om oprindelse, produktionsmetode, industriprocesser osv.;

40.

foreslår at forbyde detailhandelen at anvende salgsmetoder, som gør mælk og mejeriprodukter til lavprisvarer, for at forhindre, at de bruges som slagtilbud i dens marketingstrategier;

41.

foreslår at forbedre funktionen af det europæiske markedsobservatorium for mælk (European Milk Market Observatory) og træffe de foranstaltninger, der skal til for, at observatoriet kan blive et reelt styringsværktøj og ikke blot et observatorium for efterfølgende observationer. Med henblik herpå bør der i markedsobservatoriet etableres et effektivt system for tidlig varsling af begyndende markedskriser. I den henseende er det afgørende, at observatoriet producerer månedlige data, og at disse er mere detaljerede end i medlemsstaterne, så der kan tages højde for de mange forskelle mellem de europæiske regioner. Kommissionen bør på et tidligt tidspunkt varsle medlemsstaterne og de berørte parter og omgående træffe alle nødvendige forholdsregler.

42.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at medlemsstaterne kan beslutte at yde frivillig koblet støtte til mælkeproducenter op til en vis procentdel af deres nationale ramme under første søjle og at yde tilskud til områder, der er underlagt naturlige begrænsninger, på op til 5 % af den nationale ramme. POSEI-ordningen for regionerne i EU's yderste periferi (særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og økarakter) er udformet til at tage højde for deres geografiske og økonomiske ulemper, men ikke til at imødegå kriser på grund af dereguleringen af mælkemarkedet;

43.

finder det nødvendigt at indføre en ekstra støtte som et supplement til POSEI-programmet for at anerkende eksistensen af højere produktions- og forarbejdningsomkostninger i regionerne i den yderste periferi. En sådan støtte skal gøre det muligt at kompensere mælkeproducenterne for de følger, som dereguleringen af markederne vil få, og sikre, at de kan bevare deres konkurrenceevne i forhold til producenterne i resten af Europa;

44.

frygter imidlertid, at der, når hvert land selv kan vælge, vil opstå store uligheder i støtteformer og -niveauer mellem EU's landbrugere, og at omfordelingen ofte vil blive ved med at være utilstrækkelig i forhold til forskellene i produktionsomkostninger.

45.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at medlemsstaterne kan opfylde mælke- og mejerisektorens specifikke behov med en strategisk tilgang, hvor der udarbejdes skræddersyede tematiske underprogrammer, som er målrettet mod f.eks. at begrænse omstruktureringen af mejerisektoren;

46.

konstaterer, at støtten til områder, der oplever naturlige eller andre specifikke begrænsninger, omfatter betalinger som kompensation for mistet indkomst og højere produktionsomkostninger;

47.

er af den opfattelse, at dette også skal gælde mælkeproducenter, hvis de befinder sig i et område, der er underlagt naturlige begrænsninger. Disse betalinger er særlig vigtige for at forhindre flugt fra landbruget og udvandring fra landdistrikterne;

48.

konstaterer imidlertid betydelige nedskæringer i de budgetmidler, der er til rådighed til politikken for udvikling af landdistrikter på EU-plan, hvilket kan bevirke en forsinkelse af moderniseringen af de mindre bedrifter, så disse ikke kommer til at leve op til kravene vedrørende miljøbeskyttelse;

49.

tilskynder med henblik på en mere levedygtig fremtid til bæredygtige investeringer i bedrifterne og landbrugsmæssige videreudviklingsaktiviteter for at forbedre mælkeydelsen og bedrifternes effektivitet, f.eks. gennem bedre malkefaciliteter, forbedret avlsarbejde, IKT-systemer og en mere sikker arbejdsplads. Udvalget støtter i den forbindelse yderligere foranstaltninger fra Kommissionen og EIB med henblik på at tilføre industrien investeringer og likviditet;

50.

frygter, at forpligtelsen til samfinansiering af foranstaltningerne under anden søjle vil medføre store uligheder mellem producenterne på grund af medlemsstaternes forskellige budgetressourcer;

51.

anerkender behovet for at sikre sammenhæng i EU's politikker for bekæmpelse af klimaforandringer og værne om fødevaresikkerheden og opfordrer til at støtte de mest kulstofeffektive og miljømæssigt bæredygtige mælkeproduktionssystemer;

52.

anbefaler, at der som led i en langsigtet strategisk tilgang udvikles støtte til mælkeproduktionen i ugunstigt stillede regioner, og at lovgivningsrammen herfor styrkes.

53.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår en styrkelse af programmet for støtteordningen til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk til børn på undervisningsinstitutioner og beklager Kommissionens beslutning i sit arbejdsprogram for 2015 om at tilbagekalde lovgivningsforslaget, som er under behandling i Parlamentet og Rådet, indtil resultaterne af en ny evaluering af »skolefrugtordningen« og »skolemælksordningen« foreligger;

54.

mener således, at uddeling af mælk i skolerne kan have en reel virkning på regionalt plan ved indførelse af målrettet forsyning af de lokale myndigheder med lokale produkter af høj miljøkvalitet som led i korte forsyningskæder, og at den giver mulighed for på ny at skabe kontakt mellem børn og landbrug;

55.

mener, at der bør gøres fuld brug af forskningsforanstaltninger med henblik på at udvikle innovative mejeriprodukter med høj værditilvækst på markeder i stor vækst såsom medicinske ernæringsprodukter og næringsmidler til spædbørn og idrætsudøvere;

56.

mener, at man bør prioritere forskning, udvikling og innovation for at sætte forarbejdningsvirksomhederne bedre i stand til at modstå den internationale konkurrence.

57.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at USA i landbrugsloven af 2014 har revideret reglerne for støtte til mejerisektoren. I det nye program til sikring af mælkeproducenternes fortjeneste tilbydes der erstatning, når forskellen mellem mælkepriserne og foderomkostningerne kommer under en bestemt værdi. En minimumsmargen i forhold til foderprisen garanteres med offentlige midler. Et højere margenniveau kan vælges, men omkostningerne hertil afholdes af producenterne. Disse nye bestemmelser indeholder ikke noget loft for store besætninger og vil fremme en stigning i USA's produktion og eksport;

58.

konstaterer, at tilpasningen af den canadiske produktion til det indenlandske marked og indekseringen af mælkeprisen tager udgangspunkt i de faktiske produktionsomkostninger i stedet for priserne på verdensmarkedet. Denne mekanisme giver sig udslag i en langt mere stabil og højere mælkepris end i Europa. Denne ordning til regulering af udbuddet er baseret på, at producenterne er samlet i én og samme afsætningsorganisation pr. provins;

59.

foreslår, at Kommissionen henter inspiration i disse løsningsmodeller og nytænker støtteformen og indretningen af mælkeproducenternes organisationer efter store produktionsområder.

60.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 23.—24. januar 2013 vedtog et kompromisændringsforslag til Dantin-betænkningen (fusionsmarkedsordningen) om en foranstaltning, der i tilfælde af alvorlig krise gør det muligt at indføre støtte til producenter, som frivilligt indskrænker produktionen;

61.

foreslår, at der oprettes et europæisk observatorium for etablering, som skal analysere data vedrørende etablering i mejerisektoren;

62.

bemærker, at det program om ansvarliggørelse af markederne, der er foreslået af Det Europæiske Mælkeråd, og som skal iværksættes, når mælkemarkedet trues af ubalance, er et smidigt lidet bekosteligt forslag, hvis levedygtighed og effektivitet bør undersøges og evalueres, idet 2014 tages som prøveår;

63.

anbefaler, eftersom frivillige adfærdskodekser ikke virker, at Kommissionen fremsætter forslag til at sikre, at alle parter, der er involveret i fødevareforsyningskæden, herunder flydende mælk og mejeriprodukter, behandles retfærdigt, og til at begrænse konkurrencebegrænsende praksis, der ikke er i overensstemmelse med opretholdelsen af bæredygtige forsyningskæder;

64.

sætter især spørgsmålstegn ved de muligheder, fusionsmarkedsordningen, navnlig artikel 219, 221 og 222, medfører for at realisere et forslag af denne type.

65.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at mælkeproduktionen i mange medlemsstater og regioner er en central søjle i den regionale økonomi og bidrager med en betydelig del af værditilvæksten inden for landbruget. Forarbejdningen af mælk til et utal af forskellige oste ved hjælp traditionelle fremgangsmåder med rødder i de enkelte europæiske regioner og lande, som går flere tusind år tilbage, bidrager i væsentlig grad til regionernes identitet og til den europæiske landbrugsfødevareindustris positive image over hele verden. Desuden bidrager ostefremstillingen til at opretholde beskæftigelsen i landdistrikter, sikrer landskabsbevarelse og begrænser tabet af landbrugsjord på grund af urbanisering;

66.

opfordrer til, at EU's instanser hurtigst muligt udvikler yderligere fleksible og effektive instrumenter til stabilisering af mælkemarkedet og dermed af mælkeproducenternes indkomstniveau i krisetider. Dette skal bl.a. ske ved, at man forbedrer effektiviteten af risikostyringsforanstaltningerne, navnlig dem, der sigter mod at stabilisere indkomsten, modvirke udsving i markedspriserne og garantere mælkepriserne. Med henblik på at sikre fødevaresikkerheden er der behov for forenkling og mindre bureaukrati og kontorpedanteri;

67.

opfordrer EU's instanser til at fremme investeringer i eksportlogistikplatforme, støtte uddannelse af vigtige faggrupper og opmuntre til salgsfremmende foranstaltninger, der er målrettet mod de fremspirende markeder, med det mål at øge eksporten til tredjelande af europæiske mejeriprodukter med officielle kvalitetsmærker (BGB, BOB osv.);

68.

henstiller til EU's instanser at styrke beskyttelsen af BOB- og BGB-produkter i forbindelse med udarbejdelsen af internationale aftaler, ikke mindst med henblik på at forebygge forfalskning og efterligning af europæiske produkter;

69.

anmoder for bjergområder og områder nord for den 62. breddegrad med mælkeproduktion om en tilnærmelse af kompensationen for naturlige ulemper, genindførelse af støtten til mælkeindsamling (samfinansieret over den fælles landbrugspolitiks budget) og støtte til fremme og udvikling af betegnelsen »bjergprodukt« for mejeriprodukter under forudsætning af tilstrækkelig fødevareuafhængighed;

70.

anmoder om en omfattende udviklingsplan for landdistrikterne i de baltiske lande, Bulgarien, Rumænien, Slovenien, en stor del af Polen og Grækenland. Da besætningerne i disse lande er små, og mælken stadig berører størstedelen af gårdene, bliver deres fremtid tilsyneladende vanskelig efter kvoternes bortfald, og disse brug er selve grundlaget for landbostrukturen i dag.