This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CA0148
Joined Cases C-148/13 to C-150/13: Judgment of the Court (Grand Chamber) of 2 December 2014 (requests for a preliminary ruling from the Raad van State — Netherlands) — A (C-148/13), B (C-149/13), C (C-150/13) v Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (References for a preliminary ruling — Area of freedom, security and justice — Directive 2004/83/EC — Minimum standards for granting refugee status or subsidiary protection status — Article 4 — Assessment of facts and circumstances — Methods of assessment — Acceptance of certain types of evidence — Extent of the competent national authority’s powers — Fear of persecution on grounds of sexual orientation — Differences between, on the one hand, the limitations that apply to the verification of statements and documentary or other evidence as regards the declared sexual orientation of an applicant for asylum and, on the other hand, those that apply to the verification of those elements as regards other grounds for persecution — Directive 2005/85/EC — Minimum standards in respect of procedures in Member States for granting and withdrawing refugee status — Article 13 — Requirements for a personal interview — Charter of Fundamental Rights of the European Union — Article 1 — Human dignity — Article 7 — Respect for private and family life)
Forenede sager C-148/13 — C-150/13: Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. december 2014 — A (sag C-148/13), B (sag C-149/13) og C (sag C-150/13) mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — direktiv 2004/83/EF — minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — artikel 4 — vurdering af kendsgerningerne og omstændighederne — fremgangsmåde ved vurderingen — accept af bestemte beviser — rækkevidden af de kompetente nationale myndigheders beføjelser — frygt for forfølgelse på grund af den seksuelle orientering — forskelle mellem på den ene side de grænser, der vedrører vurderingen af erklæringer og dokumentation eller beviser for så vidt angår en asylansøgers påståede seksuelle orientering, og på den anden side de grænser, som finder anvendelse på vurderingen af disse elementer vedrørende andre årsager til forfølgelse — direktiv 2005/85/EF — minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne — artikel 13 — kravene til den personlige samtale — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 1 — menneskelig værdighed — artikel 7 — respekt for privatliv og familieliv)
Forenede sager C-148/13 — C-150/13: Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. december 2014 — A (sag C-148/13), B (sag C-149/13) og C (sag C-150/13) mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — direktiv 2004/83/EF — minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — artikel 4 — vurdering af kendsgerningerne og omstændighederne — fremgangsmåde ved vurderingen — accept af bestemte beviser — rækkevidden af de kompetente nationale myndigheders beføjelser — frygt for forfølgelse på grund af den seksuelle orientering — forskelle mellem på den ene side de grænser, der vedrører vurderingen af erklæringer og dokumentation eller beviser for så vidt angår en asylansøgers påståede seksuelle orientering, og på den anden side de grænser, som finder anvendelse på vurderingen af disse elementer vedrørende andre årsager til forfølgelse — direktiv 2005/85/EF — minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne — artikel 13 — kravene til den personlige samtale — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 1 — menneskelig værdighed — artikel 7 — respekt for privatliv og familieliv)
EUT C 46 af 9.2.2015, pp. 4–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
9.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 46/4 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. december 2014 — A (sag C-148/13), B (sag C-149/13) og C (sag C-150/13) mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Forenede sager C-148/13 — C-150/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus - artikel 4 - vurdering af kendsgerningerne og omstændighederne - fremgangsmåde ved vurderingen - accept af bestemte beviser - rækkevidden af de kompetente nationale myndigheders beføjelser - frygt for forfølgelse på grund af den seksuelle orientering - forskelle mellem på den ene side de grænser, der vedrører vurderingen af erklæringer og dokumentation eller beviser for så vidt angår en asylansøgers påståede seksuelle orientering, og på den anden side de grænser, som finder anvendelse på vurderingen af disse elementer vedrørende andre årsager til forfølgelse - direktiv 2005/85/EF - minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne - artikel 13 - kravene til den personlige samtale - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 1 - menneskelig værdighed - artikel 7 - respekt for privatliv og familieliv))
(2015/C 046/05)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: A (sag C-148/13), B (sag C-149/13) og C (sag C-150/13)
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Procesdeltager: United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR)
Konklusion
|
1) |
Artikel 4, stk. 3, litra c), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse og artikel 13, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne skal fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for, at de kompetente nationale myndigheder, hvis afgørelse skal kunne efterprøves ved domstolene, i forbindelse med vurderingen af forholdene og omstændighederne vedrørende den påståede seksuelle orientering hos en asylansøger, hvis ansøgning er baseret på en frygt for forfølgelse på grund af denne orientering, foretager en vurdering af de af ansøgeren til støtte for dennes ansøgning afgivne erklæringer og fremlagte dokumentation og andre beviser gennem udspørgninger, der alene er baseret på stereotype forestillinger om homoseksuelle. |
|
2) |
Artikel 4 i direktiv 2004/83, sammenholdt med artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med denne vurdering forestår udførlige udspørgninger om en asylansøgers seksuelle adfærd. |
|
3) |
Artikel 4 i direktiv 2004/83, sammenholdt med artikel 1 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at de nævnte myndigheder i forbindelse med denne vurdering accepterer beviser såsom, at den pågældende asylansøger udfører homoseksuelle handlinger, underkaster sig »tests« med henblik på at godtgøre sin homoseksualitet eller fremlægger videooptagelser af sådanne handlinger. |
|
4) |
Artikel 4, stk. 3, i direktiv 2004/83 og artikel 13, stk. 3, litra a), i direktiv 2005/85 skal fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for, at de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med denne vurdering fastslår, at den pågældende asylansøgers erklæringer er utroværdige, alene fordi ansøgeren ikke påberåbte sig sin påståede seksuelle orientering ved den første lejlighed, vedkommende blev givet til at redegøre for grundene til forfølgelse. |