This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014TN0682
Case T-682/14: Action brought on 19 September 2014 — Mylan Laboratories and Mylan v Commission
Sag T-682/14: Sag anlagt den 19. september 2014 — Mylan Laboratories og Mylan mod Kommissionen
Sag T-682/14: Sag anlagt den 19. september 2014 — Mylan Laboratories og Mylan mod Kommissionen
EUT C 431 af 1.12.2014, pp. 32–33
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
1.12.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 431/32 |
Sag anlagt den 19. september 2014 — Mylan Laboratories og Mylan mod Kommissionen
(Sag T-682/14)
(2014/C 431/55)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Mylan Laboratories Ltd (Hyderabad, Indien) og Mylan Inc. (Canonsburg, De Forenede Stater) (ved solicitors S. Kon, C. Firth og C. Humpe)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Annullation af artikel 2, 7 og 8 i Kommissionens afgørelse K(2014) 4955 endelig af 9. juli 2014 i sag AT.39612 Perindopril (Servier), for så vidt som disse bestemmelser vedrører sagsøgerne. |
|
— |
Subsidiært annullation af artikel 7 i Kommissionens afgørelse K(2014) 4955 endelig af 9. juli 2014 i sag AT.39612 Perindopril (Servier), for så vidt som der ved denne bestemmelse pålægges sagsøgerne en bøde. |
|
— |
Mere subsidiært nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgerne i medfør af artikel 7 i Kommissionens afgørelse K(2014) 4955 endelig af 9. juli 2014 i sag AT.39612 Perindopril (Servier). |
|
— |
Mest subsidiært annullation af artikel 2, 7 og 8 i Kommissionens afgørelse K(2014) 4955 endelig af 9. juli 2014 i sag AT.39612 Perindopril (Servier), for så vidt som disse bestemmelser vedrører Mylan Inc. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført otte anbringender.
|
1. |
Med det første anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse rummer faktiske fejl og åbenbare fejlskøn i sin analyse af den relevante faktiske, retlige og økonomiske sammenhæng, i hvilken patentforligsaftalen mellem Mylan Laboratories (tidligere Matrix Laboratories) og Servier blev indgået. |
|
2. |
Med det andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med retlige og faktiske fejl i sin konklusion om, at Matrix var en potentiel konkurrent til Servier. |
|
3. |
Med det tredje anbringende gøres gældende, at det ikke i den anfægtede afgørelse er godtgjort i retligt tilstrækkeligt omfang, at patentforligsaftalen tilsigtede en begrænsning af konkurrencen i strid med artikel 101 TEUF. |
|
4. |
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at det ikke i den anfægtede afgørelse er godtgjort i retligt tilstrækkeligt omfang, at patentforligsaftalen bevirkede en begrænsning af konkurrencen i strid med artikel 101 TEUF. |
|
5. |
Med det femte anbringende gøres subsidiært gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 23 i forordning nr. 1/2003 (1) såvel som principperne om proportionalitet, nullum crimen nulla poena sine lege og retssikkerhed ved at pålægge sagsøgerne en bøde. |
|
6. |
Med det sjette anbringende gøres mere subsidiært gældende, at Kommissionen har pålagt en bøde, som er åbenbart uforholdsmæssig i forhold til grovheden af den påståede overtrædelse. |
|
7. |
Med det syvende anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat Mylan Inc.’s processuelle ret til forsvar ved, uden at udsende en supplerende klagepunktsmeddelelse, at omformulere det grundlag, på hvilket Mylan Inc. holdes ansvarlig i den anfægtede afgørelse, på en måde, der adskiller sig fra det grundlag, på hvilket et sådant ansvar indledningsvist var blevet pålagt i klagepunktsmeddelelsen. |
|
8. |
Med det ottende anbringende gøres gældende, at Kommissionen har (i) tilsidesat princippet om personligt ansvar og uskyldsformodning ved at holde Mylan Inc. ansvarlig for Matrix’ påståede overtrædelse og (ii) foretaget åbenbare fejlskøn ved at konkludere, at Mylan Inc. udøvede bestemmende indflydelse over Matrix’ adfærd i den relevante periode. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i […] artikel [101 TEUF] og [102 TEUF] (EFT 2003 L 1, s. 1).