EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 42014Y0614(03)

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. maj 2014 , om EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017)

OJ C 183, 14.6.2014, p. 12–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/12


Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. maj 2014, om EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017)

2014/C 183/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

I.   INDLEDNING

1.

ERINDRER OM den kompetence, der er tillagt Den Europæiske Union, navnlig ved artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor det hedder, at sport er et område, hvor EU's tiltag bør understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag

2.

MINDER OM resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport 2011-2014 (1)

3.

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014 (2)

4.

ANERKENDER, at sporten kan bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

5.

ERINDRER OM Rådets resolution af 18. november 2010, hvor Rådet besluttede regelmæssigt — almindeligvis i tilknytning til en samling i Rådet — at indkalde til et uformelt møde mellem ledende repræsentanter for EU's offentlige myndigheder og sportsbevægelsen med henblik på udveksling af synspunkter om sportsrelaterede spørgsmål i EU (3)

6.

ER ENIGE OM at videreudvikle en ramme for europæisk samarbejde på sportsområdet ved at fastlægge den anden treårige EU-arbejdsplan for sport for så vidt angår medlemsstaternes og Kommissionens indsats;

7.

ER ENIGE OM, at aktiviteter på EU-plan inden for sport bør fokusere på de prioriterede emner, centrale spørgsmål, output samt arbejdsmetoder og -strukturer, der er anført i denne arbejdsplan, jf. bilag I

8.

NOTERER SIG Eurobarometerundersøgelsen om sport og fysisk aktivitet fra 2013 og anerkender de store forskelle blandt medlemsstaterne, herunder resultaterne vedrørende frivilligt arbejde og stillesiddende adfærd;

II.   UDVIKLING AF SPORTENS EUROPÆISKE DIMENSION VED AT FASTLÆGGE EN EU-ARBEJDSPLAN

9.

FINDER, at en treårig EU-arbejdsplan for sport bør bygge på følgende vejledende principper:

fremme en koordineret samarbejdstilgang mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at skabe merværdi på sportsområdet på EU-plan på længere sigt

tage grænseoverskridende udfordringer op ved anvendelse af en koordineret EU-tilgang

tage hensyn til sportens specifikke karakter

afspejle behovet for at integrere sport i andre EU-politikker

arbejde hen imod en evidensbaseret sportspolitik

bidrage til de overordnede prioriteringer i EU’s økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, herunder navnlig Europa 2020-strategien

bygge på resultaterne af den første EU-arbejdsplan for sport

supplere og styrke virkningen af aktiviteter, der er iværksat under programmet Erasmus+ på sportsområdet

10.

UNDERSTREGER, at EU-arbejdsplanen bør være en fleksibel ramme, som kan tilpasses til udviklingen på sportsområdet, når det er relevant

11.

ER ENIGE OM, at medlemsstaterne og Kommissionen bør give følgende emner og centrale spørgsmål høj prioritet i den periode, som den nuværende arbejdsplan dækker. De kan suppleres af hvert formandskab i lyset af en eventuel ny udvikling:

1)

sportens integritet, navnlig antidoping, bekæmpelse af aftalt spil, beskyttelse af mindreårige, god forvaltningspraksis og ligestilling mellem kønnene

2)

sportens økonomiske dimension, navnlig bæredygtig finansiering af sporten, store sportsbegivenheders eftermæle, økonomiske fordele ved sport og innovation

3)

sport og samfundet, navnlig sundhedsfremmende fysisk aktivitet, frivilligt arbejde, beskæftigelse inden for sport og sportsuddannelser

12.

ER ENIGE OM, at arbejdsplanen kan revideres af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan;

III.   ARBEJDSMETODER OG -STRUKTURER

13.

ANERKENDER følgende:

Der er et behov for at fortsætte det efter Lissabontraktatens ikrafttræden etablerede samarbejde om sport i EU-sammenhæng, baseret på de vejledende principper, der er anført i afsnit II i denne arbejdsplan.

EU er desuden nødt til at arbejde tæt sammen med sportsbevægelsen og de relevante kompetente organisationer på nationalt, europæisk og internationalt plan, f.eks. Europarådet og Det Internationale Antidopingagentur, især gennem den strukturerede dialog;

14.

ER ENIGE OM følgende:

Der bør fastsættes forskellige arbejdsstrukturer og -metoder som opfølgning af resultaterne fra EU's første arbejdsplan og for at udvikle nye output i overensstemmelse med de prioriterede emner og centrale spørgsmål, jf. afsnit II ovenfor.

Derfor nedsættes der fem ekspertgrupper bestående af eksperter, som udpeges af medlemsstaterne, inden for følgende spørgsmål: aftalt spil, god forvaltningspraksis, den økonomiske dimension, sundhedsfremmende fysisk aktivitet og udvikling af menneskelige ressourcer inden for sport. Principperne om medlemskab af og arbejdsmåden for disse grupper er anført i bilag II.

Ud over ekspertgrupperne kan andre strukturer og arbejdsmetoder omfatte f.eks. formandskabskonferencer, møder mellem sportsministre og -direktører, kommissionsundersøgelser og -konferencer samt tilsagnstavler (»pledge boards«) (4).

I første halvdel af 2017 vil gennemførelsen af denne arbejdsplan blive evalueret af Rådet på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger senest i november 2016;

IV.   YDERLIGERE SKRIDT

15.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

at samarbejde med Kommissionen ved at bruge de arbejdsstrukturer og ‐metoder, der er nærmere angivet i denne resolution

under hensyntagen til nærhedsprincippet og autonomien i sportens styrende strukturers autonomi at tage behørigt hensyn til denne arbejdsplan ved politikudviklingen på nationalt plan

regelmæssigt at informere og, hvis det relevant, høre interessenterne i sportens verden om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af EU-arbejdsplanen, for at sikre, at aktiviteterne er relevante og synlige;

16.

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

i forbindelse med formandskabstrioen at tage hensyn til EU-arbejdsplanens prioriterede emner ved udarbejdelsen af deres program, aflægge rapport om gennemførelsen af arbejdsplanen og bygge videre på resultaterne

at informere medlemsstaterne om igangværende eller planlagt arbejde i andre rådssammensætninger, der har indflydelse på sport

hvis det er relevant, at foreslå en ny arbejdsplan for den næste periode ved afslutningen af den treårige periode, som denne resolution dækker, på grundlag af en rapport fra Kommissionen;

17.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

at samarbejde med medlemsstaterne om gennemførelsen af denne arbejdsplan, navnlig med hensyn til de output, som er beskrevet i bilag I

at informere medlemsstaterne om igangværende eller planlagte initiativer på andre EU-politikområder, som har indvirkning på sport, og om udviklingen med hensyn hertil i Kommissionen

at støtte medlemsstaterne og andre relevante aktører i samarbejdet inden for den ramme, der fastlægges i denne resolution, navnlig ved

at undersøge måder til at fremme den bredest mulige deltagelse af medlemsstaterne og eksperter og invitere repræsentanter fra sportsbevægelsen og andre interessenter til at deltage i de i bilag I anførte arbejdsstrukturer, idet der sikres et stærkt og sammenhængende niveau af repræsentativitet

hvor dette er relevant, at nedsætte grupper af eksperter med et højt niveau af relevant ekspertise samt andre former for støtte til fremme af udveksling af synspunkter og peerlæring samt opbygning af viden (f.eks. undersøgelser)

fremme den strukturerede dialog om sport, herunder årlig afholdelse af et EU-sportsforum, der samler alle de vigtigste interessenter på sportens forskellige niveauer

anvende de finansielle ressourcer i programmet Erasmus+ og andre relevante EU-programmer til at støtte de prioriterede emner og tilsvarende centrale spørgsmål, der fastsættes i denne arbejdsplan

inden november 2016 at vedtage en rapport om arbejdsplanens gennemførelse og relevans på grundlag af frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Denne rapport skal danne grundlag for udarbejdelsen af en eventuel EU-arbejdsplan i første halvår af 2017.

at offentliggøre de output, der er opnået i arbejdsstrukturerne, hvis det er relevant;

18.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE, KOMMISSIONEN OG FORMANDSKABERNE TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET

at fortsætte det tætte samarbejde i overensstemmelse med bilag I og II til denne resolution

at tage hensyn til sport i forbindelse med formulering, gennemførelse og evaluering af politikker og tiltag på andre politikområder, idet det navnlig sikres, at sport medtages på et tidligt tidspunkt og effektivt i politikudviklingsprocessen

at fremme bedre anerkendelse af det bidrag, sporten yder til de overordnede mål i Europa 2020-strategien, i betragtning af sektorens stærke potentiale til at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og nye job samt dens positive virkninger på social inklusion, uddannelse samt folkesundheden og aktiv aldring

at fremme samarbejdet med tredjelande, især kandidatlande og potentielle EU-kandidatlande, og de kompetente internationale organisationer på sportsområdet, herunder Europarådet.


(1)  EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(2)  5842/14.

(3)  EUT C 322 af 27.11.2010, s. 1.

(4)  Tilsagnstavle: Et instrument hvor især sportsorganisationer frivilligt kan offentliggøre deres tilsagn inden for bestemte emner, f.eks. til principper for god forvaltningspraksis eller mål om ligestilling mellem kønnene (jf. bilag I). I anden halvdel af 2014 fremlægger Kommissionen et forslag til Sportsgruppen i Rådet om oprettelse og funktion af tilsagnstavlerne.


BILAG I

Centrale spørgsmål (punkt 11), ønskede output og dertil svarende arbejdsstrukturer

Centrale spørgsmål

Output og måldato

Arbejdsstruktur

Sportens integritet

Antidoping (1)

Ekspertgruppens henstillinger om doping inden for rekreativ sport og forebyggelse af doping: Udveksling af bedste praksis og peerlæring (2. halvår 2015)

Generaldirektørerne på sportsområdet

Aftalt spil

Udveksling af bedste praksis vedrørende bekæmpelse af aftalt spil, navnlig om en eventuel henstilling fra Kommissionen om bedste praksis inden for forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil, der er relateret til væddemål, efterfulgt af en statusrapport (1. halvår 2016)

Ekspertgruppen vedrørende Aftalt Spil

Beskyttelse af mindreårige

Udarbejdelse af ekspertgruppens henstillinger om beskyttelse af unge idrætsudøvere og sikring af børns rettigheder inden for sport (1. halvår 2016)

Ekspertgruppen vedrørende God Forvaltningspraksis

God forvaltningspraksis

Udarbejdelse af vejledende principper vedrørende demokrati, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, navnlig i forbindelse med tildeling af store sportsbegivenheder, eventuelt efterfulgt af en tilsagnstavle (2. halvår 2015)

Fremme af eksisterende principper for god forvaltningspraksis, eventuelt efterfulgt af en tilsagnstavle (1. halvår 2016)

 

Ligestilling mellem kønnene

Udarbejdelse af ekspertgruppens henstillinger eller retningslinjer om ligestilling mellem kønnene inden for sport, eventuelt efterfulgt af en tilsagnstavle (2. halvår 2015)

 

Sportens økonomiske dimension

Sportens økonomiske fordele

Udarbejdelse af ekspertgruppens henstillinger om måling af de økonomiske fordele ved sport i EU på grundlag af det igangværende arbejde med at fremme oprettelsen af specifikke støtteaktioner i medlemsstaterne (2. halvår 2015)

Ekspertgruppen vedrørende Den Økonomiske Dimension

Store sportsbegivenheders eftermæle

Udarbejdelse af ekspertgruppens henstillinger om store sportsbegivenheder, navnlig med hensyn til eftermælet, med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed (2. halvår 2015)

 

Bæredygtig finansiering af sport

Udarbejdelse af praktisk vejledning til, hvordan der kan tilskyndes til gennemsigtig og langsigtet investering i sport, herunder EU-finansiering, der bl.a. bygger på henstillingerne fra 2012 om bæredygtig finansiering af sport, herunder statsstøtte (1. halvår 2016)

 

Sport og samfundet

Sundhedsfremmende fysisk aktivitet

Udarbejdelse af ekspertgruppens henstillinger om fremme af idrætsundervisning i skoler, herunder motoriske færdigheder i den tidlige barndom, og skabelse af værdifulde interaktioner med sportssektoren, lokale myndigheder og den private sektor (1. halvår 2015)

Koordinering af gennemførelsen af Rådets henstillinger om sundhedsfremmende fysisk aktivitet (2. halvår 2016)

Ekspertgruppen vedrørende sundhedsfremmende fysisk aktivitet

Uddannelse, beskæftigelse og frivilligt arbejde

Udarbejdelse af ekspertgruppens henstillinger om fremme af frivilligt arbejde inden for sport, herunder bedste praksis vedrørende juridiske og skattemæssige mekanismer (2. halvår 2015 eller 2. halvår 2014)

Udveksling af bedste praksis vedrørende og statusrapport om indarbejdelse af sportskvalifikationer i de nationale referencerammer for kvalifikationer med henvisning til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (2. halvår 2016)

Udarbejdelse af ekspertgruppens henstillinger om sportens bidrag til unges beskæftigelsesegnethed, herunder unge professionelle sportsfolk, og jobskabelse inden for sporten og på det sportsrelaterede arbejdsmarked (2. halvår 2016)

Udarbejdelse af praktisk vejledning om nationale kvalifikationers overholdelse af internationale sportsforbunds internationale kvalifikationsstandarder (2. halvår 2015)

Udarbejdelse af en statusrapport om gennemførelsen af EU's retningslinjer om dobbelte karrierer (1. halvår 2017)

Ekspertgruppen om forvaltning af menneskelige ressourcer inden for sport


(1)  Rådet (Sportsgruppen/Coreper) vil fortsat koordinere EU-medlemsstaternes holdninger forud for møder i Det Internationale Antidopingagentur.


BILAG II

Principper for medlemskab af og arbejdsmåden for de fem ekspertgrupper, som medlemsstaterne og Kommissionen etablerer som led i den anden EU-arbejdsplan for sport 2014-2017

Medlemskab

Medlemsstaterne deltager i gruppernes arbejde på frivillig basis og kan til enhver tid tilslutte sig dem.

Medlemsstater, der er interesseret i at deltage i gruppernes arbejde, udnævner eksperter som medlemmer af de respektive grupper. Medlemsstaterne sørger for, at disse eksperter har relevant erfaring inden for det pågældende område på nationalt plan og sikrer effektiv kommunikation med de kompetente nationale myndigheder. Kommissionen koordinerer procedurerne for udnævnelse af eksperter.

Hver ekspertgruppe kan beslutte at invitere andre deltagere: uafhængige eksperter, repræsentanter for sportsbevægelsen og andre interessenter samt repræsentanter for europæiske tredjelande. Hver ekspertgruppe kan foreslå at tilføje andre deltagere for hele arbejdsperioden, forudsat at deres medlemsskab godkendes enstemmigt af ekspertgruppen.

Arbejdsprocedurer

Med henblik på gennemførelse af denne arbejdsplan er det de enkelte ekspertgruppers ansvar at udnævne en eller flere formænd på det første ekspertgruppemøde efter vedtagelsen af arbejdsplanen. Formændene vælges på en åben og gennemsigtig måde, som koordineres af Kommissionen, der fungerer som ekspertgruppernes sekretariat.

Hver ekspertgruppe udarbejder et arbejdsskema i henhold til denne arbejdsplan og koncentrerer sig om at levere konkrete og brugbare output i overensstemmelse med bilag I.

Medlemsstaterne får mulighed for at råde ekspertgrupperne, så man opnår det ønskede resultat og overholder den ønskede tidsplan samt sikrer koordinationen af gruppernes arbejde.

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, beslutter, om det er hensigtsmæssigt at foreslå nye tiltag for ekspertgrupperne.

Kommissionen yder ekspertise samt logistik- og sekretariatsbistand til gruppernes arbejde. Den bistår så vidt muligt grupperne på anden relevant vis (herunder med undersøgelser vedrørende deres arbejdsområde).

Ekspertgrupperne mødes som hovedregel i Bruxelles, men kan undtagelsesvis holde møder uden for Bruxelles, når de inviteres til det af en medlemsstat.

Ekspertgrupperne mødes som hovedregel to gange om året, men kan vedtage en anden tidsplan, hvis det er nødvendigt.

Rapportering og information

Formændene for ekspertgrupperne aflægger rapport til Sportsgruppen om, hvordan arbejdet skrider frem i de respektive ekspertgrupper, og forelægger deres output.

Alle gruppernes mødedagsordener og mødereferater gøres tilgængelige for samtlige medlemsstater uanset omfanget af deres deltagelse på et givet område. Gruppernes output offentliggøres.

Ekspertgruppernes output giver input til Kommissionens rapport om gennemførelsen af arbejdsplanen.


Top