7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/19

Ordfører

Gusty Graas (LU/ALDE), medlem af byrådet i Bettembourg

Basisdokument

Initiativudtalelse

1.

Regionsudvalget minder om, at ifølge Det Internationale Energiagenturs prognoser vil energiforbruget på verdensplan stige med en tredjedel frem til 2035 først og fremmest på grund af en større efterspørgsel i de nyindustrialiserede lande;

2.

understreger, at energimarkedet gennemgår en stor forvandling, eftersom nye producenter af naturgas kommer ind på markedet og produktionen af vedvarende energi er i kraftig udvikling i mange medlemsstater. Følgelig er der behov for en tilpasning af retningslinjerne for tildeling af statsstøtte, således at EU's medlemsstater fra 2014 kan råde over præcise regler for deres støttepolitik på energiområdet. Denne klarhed er afgørende for, at investorerne kan iværksætte deres projekter;

3.

gør opmærksom på, at de mål, som Kommissionen har foreslået i EU-rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030 må bringes i samklang med anvendelsen af forskellige ressourcer i medlemsstaterne og med deres undertiden divergerende interesser;

4.

minder om, at konkurrence og eksistensen af et frit marked på energiområdet ikke er selvstændige mål, men midler, som skal tjene til at opfylde EU's overordnede mål som defineret i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union;

5.

foreslår i lyset af generaladvokatens konklusioner af 28. januar 2014 i sag C-573/12 Ålands Vindkraft, at Kommissionen venter med at fremlægge sine nye retningslinjer, til Domstolen har afsagt sin dom. Generaladvokaten foreslår at erklære artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/28 ugyldig. Denne bestemmelse giver i forbindelse med en national støttteordning for energi fra vedvarende energikilder mulighed for kun at tildele elektricitetscertifikater til producenter af grøn energi, som er etableret i den pågældende medlemsstat. Hvis denne bestemmelse erklæres ugyldig, vil det imidlertid rejse tvivl om hele systemet af støtteordninger for vedvarende energi i mange medlemsstater og sandsynligvis betyde, at retningslinjerne vil være forældede, hvis de fremlægges før dommen, hvilket vil skabe juridisk usikkerhed;

6.

bekræfter EU's klima- og energipolitiske målsætninger, der bl.a. fremgår af direktivet om fremme af vedvarende energi 2009/28/EF. Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder har udformet lovgivning og foranstaltninger med det formål at realisere disse klima- og energipolitiske mål inden 2020. De nye retningslinjer for statsstøtte på miljø- og energiområdet må ikke modvirke disse fast forankrede mål og de regler og foranstaltninger, der er iværksat til opfyldelse af disse mål;

7.

fremhæver i den forbindelse behovet for at sikre en balance mellem de mange forskellige energikilder og støtteordninger for vedvarende energi på den ene side og de fælles EU-regler til hindring af markedsforvridning på den anden; er derfor bekymret for, at Europa-Kommissionens forslag i høringsdokumentet i for høj grad vil begrænse differentieringsmulighederne, især hvad angår muligheden for at støtte bæredygtig energiproduktion fra vedvarende energikilder.

8.

Regionsudvalget noterer sig udkastet til retningslinjer for statsstøtte på miljø- og energiområdet i 2014-2020, der blev fremlagt i december 2013. Det beklager, at det pågældende dokument kun forefindes på et af EU's officielle sprog, og at svarfristen på høringen reelt er blevet forkortet til seks uger i stedet for de sædvanlige otte uger. Regionsudvalget frygter derfor, at disse vilkår vil svække høringssvarenes repræsentativitet;

9.

beklager, at Kommissionens høringsdokument overhovedet ikke henviser til det europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder;

10.

understreger, at det er hensigtsmæssigt at anlægge en integreret tilgang til energi- og miljøpolitikkerne på EU-plan;

11.

mener, at klimaændringerne og energipolitikken ikke kan betragtes og behandles uafhængigt af hinanden;

12.

understreger, at EU's emissionshandelssystem (ETS) blev fastlagt ved direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 med henblik på »at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde«. I fase 3 (2013-2020) bør målet være en styrkelse af ordningen med henblik på at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % frem til 2020 (i forhold til 1990), men Regionsudvalget må konstatere, at det store antal tildelte kvoter gør ordningen mindre effektiv;

13.

mener, at retningslinjerne for statsstøtte på energiområdet også bør tage hensyn til de mål, der er fastsat for tiden frem til 2030, og til målet om, at hovedparten af energien i 2050 skal komme fra vedvarende energikilder;

14.

er overbevist om, at kampen mod klimaændringerne, forbedringen af energieffektiviteten, tilskyndelsen til produktion af vedvarende energi og minimeringen af miljøpåvirkningen i sig selv er mål af fælles interesse;

15.

mener, at udviklingen af produktionen af vedvarende energi giver reelle muligheder for at fremme en grøn vækst og skabe nye stabile arbejdspladser;

16.

udtrykker tilfredshed med, at EU's struktur- og investeringsfonde i stigende grad sætter fokus på energi, klima og miljømål;

17.

minder om, at Kommissionen tilstræber, at i udviklede regioner skal 20 % af Regionaludviklingsfondens midler investeres i energieffektivitet og vedvarende energi mod 6 % i mindre udviklede regioner;

18.

støtter EU's bestræbelser på internationalt plan for at bevare sin ledende rolle i kampen mod klimaændringerne.

19.

Regionsudvalget bifalder princippet om, at statsstøtte er berettiget, hvis markedet ikke i sig selv er i stand til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet væsentligt. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at statsstøtte kan være et egnet instrument til opfyldelse af ambitiøse mål for reduktion af CO2-emissioner;

20.

mener, at de høje produktionsomkostninger for nogle typer vedvarende energi ikke giver virksomhederne mulighed for at anvende konkurrencedygtige priser på markedet, og at statsstøtte er berettiget i disse tilfælde, hvis det kan forventes, at teknologien bliver færdigudviklet og markedsparat inden for en overskuelig fremtid. Dog bør denne støtte om muligt koordineres på EU-niveau og mellem medlemsstaterne og tage hensyn til de særlige regionale forhold;

21.

støtter i princippet Kommissionen i dens bestræbelser på at indføre flere markedsmekanismer i tildelingen af støtte og opfordrer til, at der i denne forbindelse trækkes på de lokale og regionale energiagenturer;

22.

mener, at det bør anerkendes, at statsstøtte på energiområdet har økonomiske og sociale konsekvenser også på regionalt og lokalt plan. Positive og negative eksterne omkostninger på kort, mellemlangt og langt sigt skal så vidt muligt internaliseres i de reelle energiomkostninger for at minimere konkurrenceforvridningen;

23.

minder om, at for at sikre en veludviklet innovationskapacitet, bør Den Europæiske Union bane vejen for en ordning, hvor forskellige teknologier konkurrerer med hinanden på energimarkedet;

24.

anser det for nødvendigt, at tildelingen af statsstøtte bliver gennemsigtig, således at medlemsstaterne, Kommissionen, de økonomiske aktører, de regionale myndigheder og borgerne kan få adgang til de nødvendige oplysninger.

25.

Regionsudvalget bemærker, at støtte, som er til gavn for fossil energi, bør afskaffes snarest, eftersom den medfører konkurrenceforvridning og betydelige miljøomkostninger;

26.

mener — vel vidende, at udvinding af skifergas og skiferolie ved hjælp af hydraulisk frakturering er en omdiskuteret teknik og at visse lande ikke desto mindre tager fat på en kommerciel udnyttelse i indeværende år — at man ikke kommer uden om at overveje spørgsmålet om statsstøtte på dette område;

27.

mener, at retningslinjer for statsstøtte på energiområdet ikke bør omfatte specifikke bestemmelser, som giver mulighed for offentlig støtte til atomkraft, og at markedsprincipperne også bør gælde for denne teknologi;

28.

vil gerne pege på, at alle vedvarende energikilder såsom vindenergi, solenergi, geotermisk energi, vandkraftenergi, biomasseenergi, gas fra affaldsdepoter, gas fra spildevandsanlæg og biogas, som udnyttes af lokale og regionale myndigheder, kræver særlig opmærksomhed. Produktionen af biobrændstoffer kan støttes, så længe biobrændstofferne opfylder kriterierne for miljømæssig bæredygtighed i henhold til EU-bestemmelserne;

29.

fremhæver, at elproduktion i vandkraftværker bidrager til lagring og til balancering af forsyningsnettet og kan støttes, hvis det sikres, at relevante bæredygtighedskriterier er opfyldt;

30.

sætter spørgsmålstegn ved, om den specifikke henvisning til CCS-teknologier (carbon capture & storage) er helt forenelig med princippet om teknologineutralitet, som Kommissionen ellers går ind for;

31.

mener, at EU bør udarbejde et fælles regelsæt for et mere rationelt energiforbrug og en mere rationel støtte til vedvarende energiformer;

32.

efterlyser på EU-plan en større energieffektivitet, en større andel af vedvarende energi, et bedre energimix samt lovgivningsmæssige rammer, som giver aktørerne mere lige vilkår;

33.

henviser til vanskelighederne med at skabe overensstemmelse mellem den konkurrenceretlige ramme på EU-niveau, hvor Den Europæiske Union har enekompetence, og de grundlæggende principper for EU's energipolitik, som navnlig er fastlagt i EUF-traktatens artikel 194, hvorefter kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne under hensyntagen til nærhedsprincippet og de lokale og regionale myndigheders — især de lokale og regionale energiagenturers — vigtige rolle;

34.

er klar over, at der stadig er fare for afbrydelse af strømforsyningen. Følgelig kan Regionsudvalget ikke se bort fra, at der af hensyn til kontinuiteten i strømforsyningen bør tillades en vis offentlig støtte, først og fremmest til udvikling af intelligente energinet, som kan fremme fleksibilitet i den decentrale energiproduktion og det decentrale energiforbrug, dernæst til udvikling af energieffektiv lagring og endelig til opførelse af fleksible, miljø- og klimavenlige kraftværker med henblik på balancering af forsyningsnettet. Disse såkaldte »reservekraftværker«, hvor støtte i form af offentlige udligningsbetalinger kan være nødvendig, bør imidlertid ikke konkurrere med de vedvarende energiformer og skal anvende den nyeste teknologi, så deres CO2-produktion reduceres mest muligt. Derimod mener Regionsudvalget, at der ikke længere bør tildeles statsstøtte til opførelse af nye kulkraftværker. Regionsudvalget anbefaler at tilskynde forbrugerne yderligere til at bruge elektricitet uden for spidsbelastningsperioder, før man begynder at overveje reservekapacitet. Kommissionen anslår, at der her er et spillerum på 10 %;

35.

mener, at udbud og efterspørgsel på elektricitetsmarkedet ved hjælp af intelligente målere og en opkobling af terminaludstyret til internettet kan synkroniseres yderligere. Det herved reducerede lagringsbehov på udbydersiden kan yde et bidrag til at reducere elektricitetsomkostningerne for slutbrugerne.

36.

Regionsudvalget konstaterer, at miljøafgifter i princippet kan være et velegnet instrument til reduktion af CO2-emissioner, men bemærker, at miljøafgifter risikerer at påvirke virksomhedernes konkurrenceevne, og at afgiftsfritagelse kan styrke virksomhedernes stilling. Fritagelser, der kan skabe konkurrenceforvridning mellem stater eller regioner, bør imidlertid undgås, især hvis de på den anden side øger byrden for bestemte forbrugergrupper eller samfundet generelt. I stedet for afgifter eller afgiftsfritagelser er det derfor nødvendigt at indføre regler eller grænseværdier, der gælder for alle markedsdeltagere, og som både kan øge bevidstheden om miljøspørgsmål og samtidigt mindske de negative virkninger af CO2-aftrykket på langt sigt;

37.

erkender, at miljøafgifter på bestemte produkter især er en mulighed, hvis der er alternative produkter med færre negative konsekvenser for miljøet på markedet, således at forbrugerne har en vis valgfrihed;

38.

anmoder om, at medlemsstaterne ved tildelingen af støtte får mulighed for i højere grad at tage hensyn til særlige forhold i deres regioner, såsom klimatiske, demografiske og kulturelle forhold. Dette bør især gælde de mindst udviklede regioner for ikke at bremse deres energiudvikling. Der skal sikres en omfattende beskyttelse af erhvervede rettigheder i allerede realiserede projekter. I forbindelse med udbud og direkte markedsføring skal der også tages hensyn til de særlige vilkår, der gælder for energikooperativer dannet af borgere og private småinvestorer. På dette område skal medlemsstaterne fortsat have det nødvendige råderum;

39.

er af den grund bekymret for, at Kommissionens forslag vil begrænse systemet med faste afregningstariffer for vedvarende energi, som mange medlemsstater anvender til at fremme vedvarende energi og opfylde klimamålene, så det kun kommer til at omfatte meget små anlæg og energimængder. Desuden anvendes en meget restriktiv definition af »markedsparate« teknologier målt ud fra deres andel af det europæiske marked, og denne definition tager ikke højde for de forskellige forhold i medlemsstater og regioner og bringer udviklingen af potentialet i relevante former for vedvarende energi i fare.

40.

Regionsudvalget bemærker, at det for at skabe et velfungerende marked er nødvendigt at sikre en mangfoldighed af energiudbydere, eftersom diversificering ikke blot sikrer kontinuitet i energiproduktionen og energiforbruget, men også fremmer anvendelsen af nye teknologier takket være konkurrencen på markedet;

41.

er enigt med Kommissionen i, at regeringerne, før de påtænker at indføre en statsstøtteordning, bør undersøge årsagerne til ubalancen i energiproduktionen og i givet fald fjerne de forvridninger, som hindrer markedet i at tiltrække investeringer i produktionskapacitet;

42.

påpeger, at uanset hvilken fremgangsmåde der vælges, må princippet om teknologineutralitet under ingen omstændigheder udgøre en trussel mod gennemførelsen af miljø- og energimålene.

43.

Regionsudvalget mener, at kommuner og regioner bør råde over et vist spillerum til finansielt at kunne støtte projekter, som ikke uden videre kan markedsføres på kort sigt, men som anvender en interessant teknologi, der i fremtiden kan føre til en mere effektiv energiudnyttelse såvel som til en bedre miljøbeskyttelse;

44.

mener, at kooperativer på lokalt og regionalt plan, som er oprettet på borgernes initiativ for at fremme vedvarende energi yderligere, kræver særlig opmærksomhed, for det første fordi antallet af energiudbydere dermed øges og for det andet fordi de gennem en betydelig oplysningsindsats styrker bevidstheden om betydningen af en rationel energiudnyttelse. Denne tilskyndende effekt bør altså betragtes som en positiv eksternalitet, som markedet bør tage med i betragtning. De nye retningslinjer for statsstøtte skal derfor sikre udviklingsperspektiver for energianlæg, der er baseret på kooperativer;

45.

foreslår at respektere de små netværks særlige sociale og økonomiske karakteristika, for hvilke medlemsstaternes udbudsprocedurer ikke er egnede, eftersom de ikke sikrer deltagerne lige adgangsvilkår;

46.

bemærker med tilfredshed den foreslåede udvidelse af undtagelserne (Generel gruppefritagelsesforordning) for støtte til initiativer vedrørende fjernvarme og forbedring af bygningers energieffektivitet;

47.

kræver også særregler for støtte til uddannelse af fagfolk, som yder teknisk støtte og rådgivning til lokale og regionale myndigheder;

48.

tilskynder til borgerdeltagelse ikke kun i miljø- og energidebatten, men også i konkrete produktionsinitiativer, især via kooperativer;

49.

er betænkelig ved Kommissionens hensigt om at erstatte afregningstariffen for elproduktion fra vedvarende energikilder, hvor producenterne af grøn elektricitet modtager en fast pris pr. kWh, med afregningspræmier. Investorernes legitime tillid til de eksisterende investeringers rentabilitet bør respekteres for at sikre deres engagement i det lange løb. Regionsudvalget opfordrer derfor til, at det skal være muligt at bibeholde den model med faste afregningstariffer, der har bevist sit værd i 19 medlemsstater;

50.

anmoder om, at lofterne for støtteberettigelse for anlæg til produktion af alternative energiformer, der for første gang tages i kommerciel drift, og for mindre anlæg forhøjes til 5 MW og til 15 MW for vindkraftanlæg;

51.

advarer mod, at en tung administrativ procedure for at vurdere, om statsstøtte er hensigtsmæssig, kan medføre ekstraomkostninger, især for initiativer i mindre målestok;

52.

bifalder Kommissionens hensigt om også fremover at støtte anvendelsen af biomasse, især når det tages i betragtning, at mange lokale og regionale myndigheder har sådanne anlæg, og at der pr. installeret MW skabes et vist antal arbejdspladser. Regionsudvalget foreslår desuden at overveje lovgivningsmæssig og finansiel støtte til offentlige og private iværksætterinitiativer med henblik på bæredygtig skovudnyttelse til produktion af kvalitetsbiomasse.

53.

Regionsudvalget støtter CEDEC's (European Federation of Local Energy Companies) ønske om fremme af investeringer i teknologier til intelligent eldistribution, som kan fremme en effektiv energiudnyttelse af slutbrugerne. Samtidigt kan sådanne investeringer i energiinfrastruktur sikre forsyningssikkerhed;

54.

mener, at medlemsstater, kommuner og regioner bør indføre en ordning (eller forbedre en eksisterende ordning) med henblik på at fremme investeringer i energieffektivisering gennem eksempelvis at støtte isolering af boligers ydermure, varmeisolering af vægge og gulve mod uopvarmede rum og mod jorden, varmeisolering af skrå eller flade tage på boliger, varmeisolering af lofter, som støder op til uopvarmede loftsrum, udskiftning af vinduer og døre, installation af solvarme- og solcelleanlæg, installation af træpille- eller brændefyr, installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding og installation af varmepumper;

55.

minder om, at kraftvarmeproduktion er den mest effektive måde til at producere elektricitet og varme samtidigt. Derfor opfordrer Regionsudvalget kommunerne til at installere kraftvarmeanlæg. De lokale myndigheder, som investerer i højeffektiv kraftvarmeproduktion, bør kunne modtage støtte;

56.

bifalder ideen om, at retningslinjerne fremover skal fremme anvendelsen af offentlig støtte til grænseoverskridende energiinfrastruktur og til projekter, som bidrager til regional samhørighed.

57.

Regionsudvalget mener, at der også bør kunne gives støtte til miljøundersøgelser foretaget af lokale og regionale myndigheder på følgende områder: miljøbeskyttelse, som er mere vidtgående end EU-standarderne, eller i tilfælde, hvor der ikke foreligger EU-standarder. Regionsudvalget anmoder endvidere om, at der i visse tilfælde kan ydes støtte til undersøgelser, som ikke er direkte knyttede til investeringer, såsom undersøgelser vedrørende rådgivning i miljøvenligt byggeri eller miljøvenligt design under »de minimis«-ordningen. Ligeledes bør Kommissionen udforme særlige støtteprogrammer for anvendt forskning og teknologisk udvikling, hvori energisektorens virksomheder, universiteter og forskningscentre kan deltage i fællesskab;

58.

understreger den store rolle, som universiteter og forskningsinstitutter, teknologicentre og energiagenturer bør spille i forbindelse med anvendelsen af ny teknologi på energiområdet. Derfor må der stilles passende midler til rådighed for at nå disse mål;

59.

mener — på baggrund af de høje forsknings- og udviklingsomkostninger, der er forbundet med de forholdsvis nye vedvarende energiformer og energieffektive teknologier, samt den manglende internalisering af de eksterne omkostninger ved energiproduktion ud fra fossile brændstoffer, som skyldes de aktuelle priser på emissionskvoter — at det er nødvendigt at foretage en omfordeling møntet på at sikre støtte til investeringer i disse teknologier.

60.

Regionsudvalget anmoder om, at de lokale og regionale støttemodtagere inddrages i udformningen af støtteordninger;

61.

går ind for en administrativ forenkling af procedurerne for tildeling af statsstøtte;

62.

er tilhænger af en garanti for gennemsigtighed i alle beslutninger vedrørende statsstøtte på energiområdet og går ind for at evaluere de utallige fordele, der kan opnås gennem anvendelse af fastlagte procedurer for ydelse af statsstøtte. Endvidere bør det sikres, at der ikke er nogen overlapning mellem foranstaltninger finansieret efter forskellige ordninger.