EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012AE1591

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Omstruktureringer og foregribelse af forandringer: Hvilken lære kan vi drage af den økonomiske krise?« (Grønbog) COM(2012) 7 final

EUT C 299 af 4.10.2012, p. 54–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/54


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Omstruktureringer og foregribelse af forandringer: Hvilken lære kan vi drage af den økonomiske krise?« (Grønbog)

COM(2012) 7 final

2012/C 299/11

Ordfører: Antonello PEZZINI

Medordfører: Thomas STUDENT

Kommissionen besluttede den 17. januar 2012 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om grønbogen:

"Omstruktureringer og foregribelse af forandringer: Hvilken lære kan vi drage af den økonomiske krise?"

COM(2012) 7 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), som vedtog sin udtalelse den 11. juni 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 482. plenarforsamling den 11.-12. juli 2012, mødet den 11. juli, følgende udtalelse med 134 stemmer for og 7 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) ønsker allerførst at understrege, at virksomheder pr. definition er de vigtigste aktører i tilpasningsstrategierne for de enheder, som opererer på markederne, og at virksomheder derfor er i centrum for omstruktureringerne.

1.2

EØSU understreger den vigtige rolle, som Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) har spillet og fortsat spiller som forum for konstruktiv dialog og udvikling af idéer og forslag henvendt til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

1.3

EØSU minder om, at omstruktureringer som regel er komplekse processer. Ved at foregribe ændringerne rustes virksomheder og arbejdstagere til at tackle de nye udfordringer, de sociale konsekvenser af forandringerne minimimeres, og chancerne for, at forandringerne bliver vellykkede, optimeres, samtidig med at der opbygges gensidig tillid, og arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund konsekvent inddrages.

1.4

Arbejdstagere og virksomheder i EU står over for:

indre markeder og internationale referencemarkeder i hastig forandring;

nye internationale partneres indtog;

indførelse af nye teknologiske anvendelser, hvilket fremskynder forældelsen af teknikker, procedurer osv.;

forbrugere, der er stadig mere bevidste om at kunne påvirke forbrug og investeringer i en retning, der er god for miljøet og den bæredygtige udvikling;

en demografisk udvikling, som forstærker arbejdsstyrkens aldring;

store forandringer på arbejdsmarkederne med enorme konsekvenser i form af social dumping;

og for øjeblikket vedvarende alvorlige problemer som følge af den økonomiske og finansielle krise og af Europas åbenlyst svage stilling på de internationale markeder.

1.5

EØSU mener derfor, at grønbogen kommer på det helt rigtige tidspunkt, men ser gerne, at lanceringen af overvejelserne og debatterne følges op af konkrete og effektive aktioner iværksat ved hjælp af en integreret tilgang omfattende alle niveauer inden for produktion, forbrug og tjenester. Dette forudsætter samarbejde og informationsudveksling mellem de forskellige led i produktions- og distributionskæden suppleret af udveksling af god praksis på området og en nøjagtigt fastlagt tidsplan for gennemførelsen af retningslinjer, standarder og referencerammer udarbejdet på grundlag af europæiske standarder og fælles værdier.

1.6

EØSU anser det for væsentligt, at arbejdsmarkedets parters, det organiserede civilsamfunds og forbrugernes rolle i foregribelse af forandringer og omstruktureringer styrkes på EU-, medlemsstats-, regionalt og lokalt niveau og i virksomhederne, og at de ansvarlige på lokalt og regionalt plan og viden- og kompetencenetværk inddrages.

1.7

Den sociale dialog, forhandlinger og deltagelse er efter EØSU's opfattelse ikke blot grundlæggende værdier i den europæiske sociale model, men tillige instrumenter, som med gode resultater har understøttet og fremmet den sociale samhørighed, kvalitetsbeskæftigelse, skabelse af arbejdspladser og styrket innovationen og de europæiske økonomiers konkurrenceevne.

1.8

EU's struktur-, samhørigheds-, innovations- og forskningspolitikker bør efter udvalgets opfattelse tilrettelægges, så de proaktivt understøtter de mekanismer, som foregriber og ledsager omstruktureringerne, så der etableres systemer, der gavner såvel arbejdstagere som virksomheder.

1.9

EØSU finder det vigtigt, at økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter i langt højere grad deltager i strukturfondenes tilsynsorganer for at garantere, at EU's strukturpolitik bliver vellykket.

1.10

EØSU anbefaler en tæt kobling og koordinering mellem de strukturpolitiske foranstaltninger og foranstaltningerne til støtte for forskning og innovation, og at omstillingen til en europæisk lavemissionsøkonomi understøttes med investeringer og industripolitikker.

1.11

EU's programmer for almen og erhvervsfaglig uddannelse og videreuddannelse bør ifølge EØSU være de offentlige myndigheders og virksomhedernes vigtigste værktøjer til proaktiv foregribelse af forandringer og flankere den indsats, som løbende ydes af de økonomiske aktører, først og fremmest SMV'er og arbejdstagere.

1.12

EØSU anbefaler en tættere koordinering på EU-niveau mellem Kommissionens politikker og tjenester, agenturer og de mange observatorier for entydigt og konsekvent at understøtte de beslutninger, der træffes i virksomheder under omstrukturering. Særligt bør der for SMV'er og mikrovirksomheder, som har indlysende vanskeligheder med at foregribe omstruktureringer, være ordninger, som yder passende støtte og vejledning.

1.13

EØSU gentager, at statsstøtten til at understøtte beskæftigelsen i virksomheder i vanskeligheder som følge af globaliseringen bør gives på betingelser, der garanterer fri og fair konkurrence.

1.14

Endelig opfordrer EØSU til, at EU optrapper sin støtte til udarbejdelse af participative fremsynsanalyser på regionalt og sektorielt niveau med henblik på at opstille fælles visioner, så der bl.a. ved i højere grad at udnytte de regionale og lokale muligheder kan skabes flere og bedre arbejdspladser i sunde og konkurrencedygtige virksomheder.

1.15

Med tanke på den demografiske udvikling i Europa finder EØSU det særligt vigtigt, at der føres en aktiv politik i forhold til befolkningsaldringen og det såkaldte "seniormarked", og at produktion og tjenester tilpasses disse nye muligheder.

2.   Indledning

2.1

Det vil tage tid, før den europæiske økonomi kommer sig over den værste recession i Europa i årtier. Krisen sætter de nationale budgetter og regeringerne under et stort pres og udmønter sig i rationaliseringer, omstruktureringer og i afhændelse af virksomheder i realøkonomien med voldsomme følgevirkninger for arbejdsløsheden.

2.2

Omstruktureringerne er komplekse og meget forskelligartede processer, og indebærer tilpasninger af virksomhedsstrategier som følge af omorganiseringer og ændringer i virksomhedsform, størrelse og aktivitet.

2.2.1

Især på sektorniveau bør der fastlægges forskellige økonomiske og driftsmæssige mål afpasset efter situationen på de globale markeder og i de sektorer, hvor virksomheden driver forretning.

2.3

Metoden hertil er at foregribe beskæftigelsesmulighederne i nye sektorer under passende hensyntagen til forbrugernes interesser og adfærd, og i den forbindelse bør der især være fokus på SMV'er, som er dem, der er hårdest ramt af den aktuelle krise.

2.4

Ved at foregribe ændringerne rustes virksomhederne og arbejdstagerne til den fremtidige udvikling, og de kan træffe forholdsregler, så de sociale konsekvenser af de omstruktureringer, der skal til for at tackle disse udfordringer, minimimeres, stabiliteten garanteres, omkostninger nedbringes, og samtidig værnes der om miljøet og den bæredygtige udvikling. Konkrete fremtidsudsigter for arbejdstagere og virksomheder kan indhentes fra de europæiske teknologiplatforme og deres analyser.

2.5

I de sidste tyve år har vi været vidner til en acceleration af ompositionering på markederne, udflytninger, omstruktureringer og/eller lukninger af produktionsenheder, fusioner, opkøb og/eller udlicitering af aktiviteter. Alligevel er behovet for at blive bedre til at foregribe denne udvikling blevet stadig mere presserende i Europa i de sidste fire år i takt med de hastige forandringer og de omstruktureringer, som den forværrede økonomiske og finansielle krise og krisen på markederne har gjort tvingende nødvendige. Også eksplosionen i internetsalg og handel på tværs af grænser påvirker markederne i de forskellige lande.

2.6

Den økonomiske og finansielle krise har ikke blot fremskyndet omstruktureringer på forskellige niveauer, men tillige resulteret i stramninger og nedskæringer i de offentlige udgifter med store tab af arbejdspladser i den offentlige sektor til følge og i mange lande desuden undermineret de forskellige ordninger, iværksat for at hjælpe arbejdstagere, lokalsamfund og virksomheder.

2.7

Kommissionens målsætning i forhold til omstruktureringer er at medvirke til at styrke og udbrede en kultur, hvor omstruktureringer foregribes, og hvor der tænkes i nye baner med hensyn til, hvordan omstruktureringerne gennemføres: Unionen og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at nå de mål, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (art. 145 i EUF-traktaten).

2.8

Allerede i sin meddelelse om omstruktureringer og beskæftigelse fra 2005 anerkendte Kommissionen de problemer i form af sociale omkostninger, der er forbundet med omstruktureringer, ikke blot for arbejdstagerne, hvis beskæftigelsessituation bliver stadig mere usikker, men også for de forskellige sektorer i økonomien.

2.9

Selv om omstruktureringer primært reguleres af national og regional lovgivning, har EU et stort ansvar i forbindelse med styringen, kontrollen og fremskyndelsen af disse omstruktureringer, da det dels skal overvåge, at EU-lovgivningen på området fungerer korrekt med hensyn til såvel information og høring som beskyttelse af arbejdstagerne (1), dels skal det i medfør af Europa 2020-strategien og forpligtelserne i traktaten spille en aktiv rolle.

2.10

Hvis EU skal klare de udfordringer, der er opstået som følge af den finansielle og økonomiske krise, globaliseringen, klimaændringerne, den demografiske udvikling og de sociale omkostninger i form af voksende ulighed ved de økonomiske stramninger, er det nødt til at udvikle og forbedre proaktive strategier for foregribelse og styring af omstruktureringer med udgangspunkt i en fælles ramme af værdier og praksis, der er i overensstemmelse med traktatens overordnede sociale og økonomiske mål.

2.11

Inden for rammerne af de "integrerede retningslinjer" for Europa 2020 (vedtaget af Rådet den 22. april 2010) skal EU og medlemsstaterne således gennemføre reformer for at skabe "intelligent vækst" baseret på viden og innovation med fokus på forbrugernes behov og adfærd og

fremme koordinerede strukturreformer, som effektivt bidrager til vækst og beskæftigelse og styrker EU's konkurrenceevne på verdensplan;

garantere arbejdsmarkedernes funktion med investeringer, der sikrer, at omstillingen bliver vellykket, at der udvikles de rette kompetencer, at kvaliteten af arbejdspladser forbedres, og at den strukturelle arbejdsløshed, langtidsledighed og ledighed bekæmpes;

forbedre erhvervsmiljøet og fremme skabelsen af nye virksomheder og nye arbejdspladser, specielt i den grønne økonomi og på seniormarkedet;

forbedre kvaliteten af uddannelse med garanteret adgang for alle og tættere forbindelser mellem uddannelse, den akademiske verden og arbejdsmarkedet;

fremme gode eksempler på proaktive modeller, som kan foregribe de virksomhedsomstruktureringer, der er nødvendige på et arbejdsmarked i forandring;

videreudvikle lovrammerne og i den forbindelse fremme innovation og videnoverførsel i hele EU;

skabe incitamenter for iværksættere og medvirke til at omsætte kreative ideer til produkter, tjenester og processer, som gør det muligt at skabe kvalitetsarbejdspladser;

fremme den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed;

være bedre til at tackle udfordringerne i Europa og på verdensplan.

2.12

Omstruktureringen af virksomheder og sektorer må understøttes af tidlige varslingssystemer (jf. Den Europæiske Overvågning af Omstrukturering (European Restructuring Monitor - ERM)) i virksomheder, hvilket er en forudsætning for, at omstruktureringsprocessen kan planlægges effektivt af alle parter i fællesskab, at give arbejdstagerne mulighed for at efteruddanne sig i passende omfang og at sikre, at der dannes branchenetværk og netværk på tværs af brancher, så omstillingen kommer til at forløbe på en sammenhængende måde, ligesom der må tilbydes karriererådgivning, som garanterer stor beskæftigelsesegnethed.

2.13

Den 18. april 2012 fremlagde Kommissionen i Strasbourg sin nye beskæftigelsespakke (som EØSU vil afgive udtalelse om senere), hvori medlemsstaterne tilskyndes til at styrke deres nationale beskæftigelsespolitikker, og hvori der lægges op til en tættere samordning og overvågning af beskæftigelsespolitikkerne.

3.   Kommissionens grønbog

3.1

Kommissionen har iværksat en offentlig høring om omstrukturering af virksomheder og foregribelse af forandringer med det mål "at få identificeret praksis og politikker, der giver resultater inden for omstruktureringer og tilpasning til forandringer".

3.2

I grønbogen formuleres en række spørgsmål om læren af krisen, de mulige økonomiske og industrielle tilpasninger, virksomhedernes og arbejdstagernes tilpasningsevne, de regionale og lokale myndigheders rolle, hvordan uddannelse kan bruges i styringen af menneskelige ressourcer og i dialogen mellem økonomiske aktører og arbejdsmarkedets parter.

4.   Generelle bemærkninger

4.1

Efter udvalgets opfattelse bør grønbogen ses som en fortsættelse af 2005-meddelelsen om omstruktureringer og beskæftigelse, der havde til sigte at definere en rolle for EU i at foregribe og styre omstruktureringerne med det mål at skabe beskæftigelse.

4.2

Meddelelsen fra 2005 har ifølge udvalget haft den positive virkning, at der på EU-niveau er blevet udviklet forskellige aktiviteter for at fremme en europæisk tilgang til foregribelse af forandringer og omstruktureringer, herunder mange tematiske konferencer på højt niveau og seminarer for eksperter (omstruktureringsfora), initiativer inden for rammerne af ESF, forskellige komparative analyser og udformning af en "værktøjskasse" og retningslinjer, hvilket tjenestegrenenes arbejdsdokument Restructuring in Europe 2011, som ledsager grønbogen, er et tydeligt eksempel på.

4.3

Det bekymrer EØSU, at grønbogen ikke indeholder forslag til aktioner til iværksættelse efter en stram og nøje fastlagt tidsplan for at imødegå den aktuelle alvorlige krise, men i stedet stiller en række åbne spørgsmål uden nærmere at præcisere en tidshorisont og gennemførelsesforanstaltninger. Derimod forekommer foranstaltninger foreslået i andre instrumenter at kunne have større gennemslagskraft, bl.a. foranstaltningerne i beskæftigelsespakken fra maj 2012, som EØSU vil afgive udtalelse om.

4.4

Selv om virksomheder pr. definition er de vigtigste aktører i tilpasningsstrategierne og i at få placeret deres forretningsenheder på markedet og dermed i de omstruktureringer, der følger af disse operationelle strategier, kan der ikke ses bort fra:

økonomiernes globalisering, hvor nye lande med stadig mere lovende og konkurrencedygtige sektorer trænger ind på det europæiske og de internationale markeder;

de enkelte EU-landes og tredjelandes særlige kendetegn;

den flerdimensionale referenceramme bestående af EU-politikker, som via gældende regler og de strategiske og driftsmæssige muligheder, de skaber, indvirker direkte på virksomhedernes drift og de valg, der træffes;

nationale/regionale rammer, som fastlægger de tekniske og driftsmæssige vilkår for virksomheden og arbejdstagerne;

den lokale/regionale situation, dér hvor omstruktureringen og de processer, der gør, at den kan foregribes, finder sted, herunder koordinering med eksterne parter og virksomheder og de i praksis anvendte vejledende mekanismer og støtteordninger, navnlig for SMV'er;

rammerne for den sociale dialog og kollektive forhandlinger og den måde, hvorpå arbejdsmarkedets parter og virksomhedsrepræsentanter forvalter deres rolle. Gode partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter er vigtigere end nogensinde tidligere, for at produktionen, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsvilkårene under krisen kan tilpasses hurtigt skiftende omstændigheder.

4.5

For at kunne gennemføre en udviklingsstrategi på EU-niveau gentager EØSU sine synspunkter i en tidligere udtalelse (2) om, at "arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund som helhed [bør] stræbe efter at indføre et "socialt ansvarligt område", hvor man kan iværksætte forskellige indbyrdes koordinerede strategier":

en modstands- og overlevelsesstrategi, der gør det muligt at drive forretning på modne markeder via en bedre markedsspecialisering, hvor omkostningerne reduceres, eller hvor der sker en stærk diversificering inden for beslægtede sektorer;

strategier for proces-, produkt- og tjenesteinnovation med nye markeder og teknologier og nye materialer, der resulterer i nye produkter;

nye initiativer (såsom lead markets), der ved hjælp af fremsynsanalyser finder nye lovende produkter og tjenester, som skal være genstand for nye investeringer;

regional markedsføring, hvor der satses på topkvalitet, via aftaler med forskningscentre med det sigte at øge den teknologiske udbredelse;

finansiel støtte via udviklingsfinansieringsinstitutioner og bl.a. ved hjælp af Den Europæiske Investeringsfonds garanti og strukturfondene;

kreditter, der giver mikrovirksomheder og små virksomheder betalingshenstand med det primære formål at bevare beskæftigelsesniveauet;

konsolidering af kortfristet gæld for at give mikrovirksomheder og små virksomheder mulighed for at koncentrere sig om produktion, markedsføring og eftersalgsservice af deres produkter;

støtte til en innovativ servicesektor (grøn økonomi) og personlige tjenesteydelser (seniormarkedet) ved hjælp af de muligheder for nye uddannelser, som Den Europæiske Socialfond giver;

udvikling af personlige tjenesteydelser af høj kvalitet, bl.a. ved at styrke social- og sundhedssystemet (3),

infrastrukturpolitikker, som gør det muligt at træffe mere innovative valg for at skabe en lavemissionsøkonomi;

højere miljø- og energieffektivitetskrav især i offentlige indkøbskontrakter;

bedre adgang til information;

tilvejebringelse af strategier for intelligent specialisering i regionerne med inddragelse af det organiserede civilsamfund og alle de økonomiske og sociale aktører.

4.6

EU's struktur-, samhørigheds-, innovations- og forskningspolitikker bør efter EØSU's opfattelse tilrettelægges, så de proaktivt understøtter de mekanismer, som foregriber og ledsager omstruktureringerne, så der etableres systemer, der gavner arbejdstagere og virksomheder. Strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, kan spille en stor rolle i at øge arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og dæmme så meget som muligt op for de sociale konsekvenser af afskedigelser.

4.7

EØSU finder det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter, økonomiske interesseorganisationer og civilsamfundsorganisationer i langt højere grad involveres i strukturfondenes samarbejds- og tilsynsorganer, og understreger, at det er de specifikke kompetencer hos de berørte parter i lokalområdet, der afgør, om EU's strukturpolitik bliver vellykket.

4.8

Udvalget finder det især vigtigt, at omstruktureringspolitikkerne og industripolitikkerne for omstilling til en lavemissionsøkonomi samordnes, således at der tages hensyn til klimaet og miljøet, og der med den rigtige finansiering skabes nye "grønne" arbejdspladser og kompetencer, som fremhævet af EØSU i tidligere udtalelser (4).

4.8.1

2012 er europæisk år for aktiv aldring og bl.a. af den grund, mener EØSU, at det er vigtigt, at der i ngo'er, socialøkonomien og i virksomheder udvikles kompetencer inden for tjenesteydelser, der understøtter en sund, aktiv og værdig aldring, og at der udvikles produkter og tjenester, som opfylder disse forbrugeres behov (5).

4.9

Desuden bør EU's programmer for almen og erhvervsfaglig uddannelse og videreuddannelse ifølge EØSU være de vigtigste værktøjer til proaktiv foregribelse af forandringer og flankere den løbende indsats fra virksomhedernes og arbejdstagernes side: som påpeget af Businesseurope har 72 % af virksomhederne i EU identificeret et behov for systematisk at videreuddanne deres egne ansatte, og 32 % af arbejdstagerne i EU deltog i 2010 i uddannelseskurser betalt af deres arbejdsgiver.

4.10

Som sociale løsninger på krisen har de nationale hjælpepakker og de forslag, man hidtil har vedtaget, været utilstrækkelige. Behovet for at skabe arbejdspladser og iværksætte foranstaltninger, der kan sætte gang i efterspørgslen (såsom bedre koordinerede pakker med skatteincitamenter og lønpolitikker), er ikke blevet taget tilstrækkeligt alvorligt.

4.10.1

Statsstøtten og støtten fra strukturfondene til at fastholde beskæftigelsen i virksomheder ramt af globaliseringen eller kreditstramninger bør ydes på betingelser, der garanterer, at støtten ikke skaber hindringer for den fri konkurrence, først og fremmest gives for at fastholde beskæftigelsesniveauet og er i overensstemmelse med kollektive overenskomster. Der må ses på udviklingen i Holland, hvor modeller med "selvstændige uden ansatte" fungerer rigtig godt. Via dette system får arbejdsløse en chance for at stille deres sagkundskab til rådighed og skabe deres eget job.

4.11

Efter EØSU's opfattelse bør der på EU-niveau være en tættere koordinering mellem Kommissionens politikker og tjenestegrene for entydigt og konsekvent at understøtte de beslutninger, der træffes i virksomheder under omstrukturering.

1.

EU's beskæftigelses- og uddannelsespolitik, forsknings- og innovationspolitik, virksomheds-, industri-, energi- og miljøpolitik, politik for grøn økonomi og ikt, handelspolitik og udenrigspolitik bør opstille en fælles, entydig vision for ledelsen og arbejdstagerne i europæiske virksomheder, som de kan basere deres tilpasning af strategier og kvalifikationer på.

2.

Europæiske agenturer som Cedefop i Thessaloniki og Eurofound i Dublin, observatorier som Det Europæiske Observationscenter for SMV og Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer, institutter under Det Fælles Forskningscenter som IPTS i Sevilla og fremsynsanalyser under afsnittet Viden og Samfund i det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration bør koordinere og afstemme deres aktiviteter og forsyne virksomheder og arbejdstagere med klare og forståelige rammer for forandringer.

4.12

EØSU finder det helt afgørende, at arbejdsmarkedets parters og det organiserede civilsamfunds rolle styrkes på alle niveauer: Den sociale dialog, forhandlinger og deltagelse er ikke blot grundlæggende værdier i den europæiske sociale model, som altid har haft EØSU's opbakning, men tillige instrumenter, som med gode resultater har understøttet og fremmet den sociale samhørighed, kvalitetsbeskæftigelse, skabelse af arbejdspladser og styrket innovationen og de europæiske økonomiers konkurrenceevne.

4.13

EØSU understreger i denne forbindelse den rolle, Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) spiller som et privilegeret forum for konstruktiv dialog og udvikling af idéer og forslag takket være den erfaring, den har opbygget gennem årene siden EKSF-traktaten.

4.14

Som utallige undersøgelser og analyser af god praksis viser, er tillid mellem arbejdsmarkedets parter og en effektiv social dialog på både EU-niveau og i medlemsstaterne væsentlige forudsætninger for bedst muligt at kunne foregribe og styre forandringer.

4.15

Navnlig opfatter EØSU dialog, høring og forhandlinger som væsentlige betingelser i forbindelse med reformer og overgang til flexicurity. På den ene side må der opstilles rammebetingelser, som under hensyntagen til de forskellige nationale forhold giver virksomhederne mulighed for hurtigt og med en vis fleksibilitet at tilpasse sig innovationer, markeder og brugernes/forbrugernes ønsker, og på den anden side må arbejdstagerne støttes og hjælpes i at omstille sig og udvikle sig fagligt.

4.16

I øvrigt fungerer flexicurity kun, som EØSU allerede har understreget, hvis arbejdstagerne er veluddannede. Der er rent faktisk en tæt forbindelse mellem skabelsen af nye kompetencer og nye arbejdspladser. Endvidere bør foranstaltninger, der gennem stabile arbejdspladser "fremmer flexicurity-modellens sikkerhedsaspekt (i videst mulig forstand) … efter EØSU's mening prioriteres højest i den givne situation".

4.17

Det er vigtigt, at offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder gør en fælles indsats for at forbedre udbuddet af beskæftigelse og uddannelse ved at udvikle nye bredt anvendelige erhvervsprofiler og faglige kompetencer og støtte uddannelsesforløb igennem hele det aktive liv.

4.18

EØSU understreger den afgørende betydning af mekanismer, der sikrer adgang til uddannelse og videreuddannelse, og som sigter på at opfylde behovet for nye faglige profiler og nye kvalifikationer, især for unge, i tråd med perspektiverne i "En dagsorden for nye kvalifikationer og job", som EØSU har afgivet udtalelse om (6).

4.19

EØSU betoner vigtigheden af et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører på lokalt niveau, da en god social dialog – især på det niveau – der bygger på tillid, og en positiv indstilling til forandringer, er vigtige faktorer for at kunne forebygge eller begrænse de negative sociale konsekvenser.

4.20

Der bør efter EØSU's opfattelse være særlig fokus på SMV'er, hvilket indebærer, at offentlige myndigheder og private organisationer, heriblandt arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, handels-, industri- og håndværkskamre og andre institutioner især på lokalt og regionalt plan, bør iværksætte passende foranstaltninger, som giver dem lettere adgang til kredit og uddannelse, ligesom bureaukratiet og administrationen bør forenkles med hensigtsmæssige tiltag.

4.21

Yderligere høringer og en definition af en politik til foregribelse af forandringer og omstruktureringer bør bygge på resultaterne af de mere end syv års undersøgelser, studier og rapporter, der har fundet sted i EU.

4.22

Mens fokus hidtil klart har været på analyser og udveksling af information om god praksis (7) og erfaringer med nyskabelser, bør EU fremover i højere grad koncentrere sig om konkrete aktioner, dvs. om udvikling og vækst og fremme gennemførelsen af fælles retningslinjer, standarder og referencerammer udarbejdet på grundlag af europæiske standarder og fælles værdier.

4.23

Sidst men ikke mindst understreger EØSU betydningen af det menneskelige aspekt: de mennesker – og deres familier, som rammes af omstruktureringer i sektorer og virksomheder, gennemlever ofte personlige tragedier, som der ikke altid tages tilstrækkeligt hensyn til. Sideløbende med nye nødvendige investeringer, genskabelse af væksten og udviklingen af bæredygtige arbejdspladser må der være foranstaltninger om psykologisk og social støtte.

Bruxelles, den 11. juli 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg 2009/38/EF, EUT L 22 af 2009, direktiv 2002/14/EF, EFT L 80 af 2002, direktiv 2001/23/EF, EFT L 82 af 2001, direktiv 98/59/EF, EFT L 225 af 1998, Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000, EFT L 160 af 2000.

(2)  EØSU's udtalelse om den globale krises effekt på de store europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer, EUT C 318 af 2009.

(3)  Jf. lead market-initiativet til fordel for Europa (COM(2007) 860 final).

(4)  Jf. EØSU's udtalelse om fremme af bæredygtige, grønne job af hensyn til EU's energi- og klimapakke, EUT C 44 af 2011.

(5)  Jf. EØSU's udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for aktiv aldring (2012), EUT C 51 af 2011.

(6)  EØSU's udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse", EUT C 318 af 2011.

(7)  Eksempler på god praksis: The Restructuring Toolbox http://www.evta.net/restructuringtoolbox/toolbox/index.html. Projektet Going Local to Respond Employment Challenges http://www.evta.net/going_local/catalogue/index.html med mål om gennemførelse af regionale aktioner knyttet til politikker og tjenester, som foregriber virksomhedskriser; skabelse af et netværk af aktører og praksis, således at de uddannelsesinstitutioner, der deltager i projektet, kan foretage en stadig sammenlignende evaluering.


Top