EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012IE0148

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beskæftigelse af unge, tekniske kvalifikationer og mobilitet (initiativudtalelse)

OJ C 68, 6.3.2012, p. 11–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/11


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beskæftigelse af unge, tekniske kvalifikationer og mobilitet (initiativudtalelse)

2012/C 68/02

Ordfører: Dorthe ANDERSEN

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 14. juli 2011 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Beskæftigelse af unge, tekniske kvalifikationer og mobilitet.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab, som vedtog sin udtalelse den 16. december 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 477. plenarforsamling den 18.-19. januar 2012, mødet den 18. januar 2012, følgende udtalelse med 173 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Den demografiske udvikling stiller store udfordringer for arbejdsmarkedet. Konsekvenserne af den økonomiske krise viser, at arbejdsmarkederne lider under strukturelle problemer. Især har unge mennesker svært ved at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet trods de rette kvalifikationer. Medlemslandene skal derfor gennemføre de reformer, som er aftalt i Europa 2020-strategien og de nationale reformprogrammer, med henblik på at genskabe væksten.

1.2   Ungdomsledigheden medfører store økonomiske og sociale tab for samfundet og for de unge samt resulterer i tab af vækstmuligheder. Europas konkurrenceevne vil være helt afhængig af en velkvalificeret arbejdsstyrke, og Europa risikerer at sakke bagud i kapløbet om den faglærte og højt kvalificerede arbejdskraft.

1.3   Ingen kender reelt morgendagens job, men uddannelserne skal tage udgangspunkt i arbejdsmarkedernes behov og de reelle opgaver, der skal løses. Anerkendelse af kvalifikationer erhvervet uden for uddannelsessystemerne skal styrkes. Der skal mere fokus på de almene og innovative kompetencer i læseplanerne.

1.4   Barriererne mellem uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet skal brydes ned, og kassetænkning skal undgås. Partnerskab mellem erhvervsliv og uddannelsesverden skal styrkes i forhold til udvikling af curricula og foregribelse af fremtidige behov. Uddannelse skal føre til beskæftigelse.

1.5   Vekseluddannelse og praktikophold skal udbredes i uddannelserne – også i relevante videregående uddannelser og i erhvervsuddannelserne. Synergien mellem praktisk arbejde og oplæring på en arbejdsplads og teoretisk undervisning styrker de unges beskæftigelsesegnethed, skaber bedre overgang mellem skole og arbejde og giver nye impulser til udvikling af undervisningen.

1.6   Den europæiske socialfond bør yde tilskud til dækning af initialomkostninger til lande, som ønsker at etablere et vekseluddannelsessystem.

1.7   Et åbent og dynamisk arbejdsmarked kan understøtte mobiliteten og generere jobåbninger for især de unge. Som aftalt i Europa 2020-strategien og de nationale reformprogrammer skal medlemslandene modernisere deres arbejdsmarkeder, så de bliver mere rummelige og velfungerende.

1.8   En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der motiverer jobsøgende og beskæftigede til livslang uddannelse, er med til at styrke den faglige og geografiske mobilitet og skaber derved flere jobåbninger.

2.   Formål og introduktion

2.1   Europas ungdom er Europas fremtid. Imidlertid står mange unge uden et job eller de rette kvalifikationer. Mange unge har desuden svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet trods de rette kvalifikationer.

2.2   Denne udtalelse drejer sig om de unges beskæftigelsesmuligheder, herunder fremtidens behov for teknisk og faglært arbejdskraft samt de unges adgang til arbejdsmarkedet og den faglige mobilitet. Det vil sige den kernearbejdskraft med uddannelsesmæssig baggrund i de tekniske eller faglige uddannelser eller med kompetencer på mellemniveau, som ifølge Cedefop vil udgøre 50 % af arbejdsstyrken i 2020.

2.3   Udtalelsen sigter på at lægge op til konkrete forslag, som kan forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder og sikre virksomhederne de rigtige kvalifikationer.

2.4   Begrebet »kvalifikationer« dækker over mange aspekter, f.eks. sociale og almene kompetencer, tekniske og faglige kompetencer og kvalifikationer opnået såvel via uddannelsessystemerne som gennem arbejde eller sociale og familiemæssige relationer og aktiviteter.

2.5   Denne udtalelse forsøger at besvare to tæt forbundne spørgsmål: 1) Hvad er arbejdsmarkedets fremtidige behov for kvalifikationer? og 2) Hvordan sikrer vi de unges indgang og faglige mobilitetsmuligheder?

2.6   EU-Kommissionen har iværksat flere flagskibe på området, senest med »Unge på vej« og »En dagsorden for nye kvalifikationer og job«. Disse flagskibe er centrale og indeholder en række initiativer, som styrker de unges beskæftigelsesmuligheder. Der henvises til EØSU's relevante udtalelser (1).

3.   Den europæiske virkelighed

3.1   Den demografiske udvikling betyder, at Europas arbejdsstyrke bliver mindre, på grund af at store årgange af ældre forlader arbejdsmarkedet, og mindre årgange af unge træder ind på arbejdsmarkedet. Dette stiller store udfordringer for arbejdsmarkedet, idet et stort, velkvalificeret arbejdsudbud er afgørende for væksten i Europa.

3.2   Ifølge Kommissionens seneste »Quarterly Employment and social situation review« kommer EU-arbejdsmarkedet sig kun langsomt og uensartet. Men der skabes ikke nok nye job, og især ungdomsledigheden (20,3 %) viser behovet for en omgående og effektiv indsats.

3.3   Ledighed rammer alle grupper af unge, også de sårbare grupper, uafhængigt af uddannelsesniveau. Dog har unge med et lavere uddannelsesniveau eller ingen arbejdserfaring større risiko for at blive arbejdsløse. Desuden er langtidsledigheden også steget til 9,5 % i marts 2011, og især mange unge risikerer at blive fanget i langtidsledighed.

3.4   Både ledighed og underbeskæftigelse af unge medfører store økonomiske og sociale tab for såvel samfund som unge samt resulterer i tab af vækstmuligheder.

3.5   Forud for krisen gik en periode med relativt stor jobskabelse. Ifølge Kommissionen blev der skabt 20 mio. nye job i perioden 1995-2006.

3.6   Samtidig er der gået omkring 5 mio. job tabt under krisen. Ifølge Eurofound er disse job især lavere betalte og ufaglærte job. Imidlertid er der stor forskel mellem de enkelte medlemsstater.

3.7   Cedefop forventer, at der vil blive skabt omkring 7 mio. nye job i perioden 2010-2020 samt omkring 73 mio. jobåbninger som følge af den demografiske udvikling. Jobskabelsen vil især være koncentreret omkring kvalifikationer på et højere niveau.

3.8   Paradoksalt oplever visse lande og sektorer mangel på arbejdskraft, samtidig med at der er mange ledige, hvilket indikerer, at der er stadige strukturelle problemer på de europæiske arbejdsmarkeder. F.eks. var der i Holland 118 000 ledige stillinger ved udgangen af 2009, i Tyskland er der 87 800 ledige IT-job og i Polen 18 300 ledige IT-job.

3.9   Den private sektors konkurrenceevne vil være helt afhængig af en velkvalificeret arbejdsstyrke. Hvis private virksomheder ikke finder den rette arbejdskraft i Europa, kan de blive nødsaget til at søge til andre regioner i verden, hvor den rette arbejdskraft findes. Den demografiske udvikling stiller også krav til en større ældre- og sundhedssektor, som vil trække på arbejdskraften.

4.   De fremtidige behov for arbejdskraft

4.1   Den faldende beskæftigelse og store vækstudfordringer accentuerer behovet for, at de kommende generationer af unge, som træder ind på arbejdsmarkedet, har et højt uddannelsesniveau, der modsvarer de eksisterende og kommende behov. Herunder, at antallet af unge, der forlader skolen tidligt, bliver reduceret, og at flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Endvidere er det afgørende, at arbejdsmarkedet er gearet til at sikre, at unge får fod på arbejdsmarkedet. De senere år har vist, at overgangen fra uddannelse til beskæftigelse er svær. Også uddannelsesmæssige eller ansættelsesretlige barrierer gør jobskifte vanskeligt.

4.2   EU og medlemsstaterne har allerede forpligtet sig til en række reformer gennem Europa 2020-strategien, bedste praksis og de nationale reformprogrammer. I den forbindelse har en række medlemsstater foreslået reformer med henblik på at bringe deres uddannelsessystemer tættere på de behov, der er på arbejdsmarkederne.

4.3   Europa 2020-strategien fastsætter to centrale mål på uddannelsesområdet. Imidlertid er der tale om rent kvantitative mål. Lige så interessant er uddannelsessystemernes evne til at give de unge de rette kvalifikationer, som de kan anvende, og som der er efterspørgsel efter.

4.4   Prognoser anslår, at borgernes uddannelsesniveau i Europa vil fortsætte med at stige, men med risiko for en polarisering. Visse prognoser viser, at målet om, at mindst 40 % af de 30-34-årige har en videregående uddannelse, sandsynligvis vil være realiseret i 2017.

4.5   Derimod ser det knapt så lyst ud i forhold til at nå målet om, at der højst må være 10 %, der forlader skolen tidligt i 2020. I 2020 anslår f.eks. Cedefop, at mindst 83 % af de 22-24-årige har fuldført en ungdomsuddannelse (mod 78 % i 2010) – dvs. en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I forhold til at sikre et stort kvalificeret arbejdskraftudbud er det en stor udfordring, at mange unge ender som ufaglærte, da fremtidens job især vil forudsætte højtuddannet eller faglært arbejdskraft. Der er derfor som det første behov for at sikre, at flere unge afslutter en kompetencegivende uddannelse, herunder at flere afslutter en erhvervsuddannelse.

4.6   Globalisering og ny teknologi vil ændre arbejdsmarkedet og f.eks. betyde, at produktlivscyklussen bliver stadig kortere. Nye styrkeforhold mellem brancher og nye måder at organisere arbejdet på skaber nye job, men også nye kompetencebehov.

4.7   Det vil stille større krav til livslang læring, voksenuddannelse og omstillingsparathed som en del af arbejdslivet. Det er et fælles ansvar, hvor især arbejdsmarkedets parter sammen med uddannelsesudbydere i fællesskab kan finde innovative løsninger.

4.8   Ifølge Cedefop vil efterspørgslen efter højtkvalificerede personer i EU stige med næsten 16 mio. frem mod 2020, og efterspørgslen efter personer med mellemlange kvalifikationer forventes at stige med 3,5 mio. Omvendt forventes efterspørgslen efter lavtuddannede at falde med omkring 12 mio.

4.9   I perioden 2010-2020 forventes betydelige fald i beskæftigelsen i de primære industrier, men også i produktion og fremstilling. Den største vækst vil ske i servicesektoren, især inden for forretnings-service til virksomheder, men også distribution, catering, sundhed og transport er sektorer, som vil være i vækst. Væksten vil findes både i de videntunge sektorer, men også i mindre videntunge sektorer som f.eks. detailhandel. Udviklingen mod en videnøkonomi og en innovationsdreven og hurtigt forandrende verden fortsætter. Derfor er det vigtigt, at den højere faglighed bliver omsat til viden, som så bliver til innovation og nye produkter og services. Omstillingsparathed bliver et helt centralt parameter for såvel den enkelte som uddannelsessystemet for at imødekomme arbejdsmarkedets behov.

4.10   Når man analyserer de fremtidige beskæftigelsesmønstre og kompetencebehov, er innovation et nøgleelement. Innovation drejer sig om evnen til at forbedre processer og metoder, men involverer også almene kompetencer som kreativitet, problemknuser, samarbejds- og ledelsesevner og iværksætterånd. F.eks. beskæftiger den mere videntunge del af industrien mange, som ikke er direkte højtuddannede, men som bidrager til innovationen f.eks. i forbindelse med forbedring af arbejdsprocesser eller organisatoriske forbedringer.

4.11   En del undersøgelser viser, at den innovation, der er grundlaget for vækst, først og fremmest sker i virksomhederne. Virksomheden udvikler sig på grundlag af input og krav fra kunder, leverandører og medarbejdere.

4.12   Innovation bør dog ikke opfattes som en disciplin. Innovationskapaciteten stiller nye krav til uddannelsessystemerne, herunder hvordan man styrker de unges innovative kompetencer, så de kan gå direkte ud i arbejdslivet og bidrage til værditilvæksten i vort samfund.

5.   Den fremtidige kernearbejdskraft og uddannelsessystemerne

5.1   Ingen kender reelt morgendagens nye job. EU lancerer snart et Skills Panorama, »sector skills councils« er ved at blive etableret i EU, og prognoser bliver stadig bedre til at forudsige fremtidige behov og flaskehalse. Den globale konkurrence, den teknologiske udvikling og ind- og udvandring betyder, at behovet for fleksibilitet og omstillingskapacitet i uddannelsessystemerne bliver et nøgleelement.

5.2   Der er også behov for et langt tættere samspil og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, regeringerne og arbejdsgivere, f.eks. i forhold til udvikling af læseplaner. Kvalifikationer erhverves og udvikles hele livet gennem uddannelse og arbejde, men også uden for arbejdsmarkedet, hvilket i højere grad skal anerkendes.

5.3   Uddannelsen af den fremtidige kernearbejdskraft starter tidligt i grundskolen, hvor kvaliteten af undervisningen skal styrkes, men hvor også skolen skal lære børn og unge at lære – og tilegne sig ny viden. Eksempelvis er det vigtigt med erhvervsvejledning i grundskolen og karrierevejledere. Det stiller krav til undervisernes færdigheder.

5.4   Erhvervsuddannelsessystemet bliver behandlet i en anden udtalelse fra EØSU (2), men erhvervsuddannelserne spiller en nøglerolle i forhold til at sikre de rette kvalifikationer i fremtiden.

5.5   Erhvervsuddannelserne står imidlertid over for store udfordringer. F.eks. i forhold til image og kvalitet af uddannelserne, at matche erhvervslivets behov for kvalifikationer og at fremme overgangen til arbejdslivet. Mange erhvervsuddannelser lider også under store frafaldsprocenter som følge af de unges ringe grundskolekundskaber i f.eks. læsning, ligesom det ofte er svært at gå fra erhvervsuddannelsessystemet til de videregående uddannelser. Endelig ses der også en kønssegmentering af uddannelserne.

5.6   I forhold til erhvervsuddannelserne har nogle lande indført et vekseluddannelsessystem. Det betyder, at uddannelsen veksler mellem skolebaseret undervisning og virksomhedsbaseret arbejde og træning. Den stærke virksomhedskontakt bygger bro til arbejdslivet og sikrer, at størstedelen af alle erhvervsuddannede kommer hurtigt i job. Til forskel herfra er eksempelvis det svenske, belgiske og spanske erhvervsuddannelsessystem karakteriseret ved en lille virksomhedskontakt, idet erhvervsuddannelserne hovedsageligt afvikles i skolen. Mange unge i disse lande oplever samtidig problemer med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

5.7   Netop kombinationen mellem arbejde, praktik og skoleuddannelse bliver af mange (Kommissionen, OECD, Europa-Parlamentet …) fremhævet som en god indgang til arbejdsmarkedet, hvorfor EØSU vil foreslå konkrete initiativer til, hvordan vekseluddannelsessystemets praktikordninger kan blive mere udbredt i Europa.

6.   Overgangen fra uddannelse til job og faglig jobmobilitet

6.1   Overgangen mellem uddannelse og job – og derved uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet – er ofte præget af megen kassetænkning. Skønt det er en politisk prioritet i EU at sikre en bedre sammenhæng mellem uddannelsessystem og arbejdsmarked og fremme de unges adgang til arbejdsmarkedet, har de seneste år tydeligt vist, at der er store udfordringer.

6.2   Den faglige og geografiske mobilitet i Europa er stadig begrænset og vanskeliggøres ofte af barrierer i kvalifikationssystemerne, problemer med anerkendelse af kvalifikationer eller ringe vejledning. Især EU-udvekslings- og mobilitetsprogrammer er helt centrale og skal styrkes. Fokus har i høj grad været på universitetsuddannelserne, men fremover bør mobilitetsmulighederne for de tekniske uddannelser og erhvervsuddannelserne være i fokus, f.eks. gennem virksomhedspraktikophold på tværs af grænserne. Eksempelvis kan grænseoverskridende praktikordninger afhjælpe situationen i grænseområder, hvor der er mangel på praktikpladser i et land, men stort udbud i nabolandet.

6.3   Vekseluddannelsessystemet kunne være en isbryder for, at de unge får en god og sikker start på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne får tilført de rette kvalifikationer. En Eurobarometer-undersøgelse har f.eks. vist, at 87 % af arbejdsgiverne anser praktisk erhvervserfaring, f.eks. i form af praktikophold, som essentiel i forbindelse med jobansættelse.

6.4   Vekslingen mellem teoretisk skoleundervisning og læring på en arbejdsplads bør udbredes mere generelt. Der bør dog være tale om et sikret kontraktmæssigt forhold, hvor der stilles krav til den enkelte virksomhed om at deltage i oplæringen af den unge og til den enkelte elev. Alle parter vil være tjent med dette. Virksomhederne får både adgang til en større rekrutteringsbase, men også tilført ny viden og inspiration. For uddannelsesinstitutionen er der større adgang til viden og samarbejde med erhvervslivet. Og for den enkelte er der tale om praktisk erfaring med arbejdslivet.

6.5   Da der er initialomkostninger ved at oprette og udbrede et vekseluddannelsessystem, kan EU-fonde og -programmer, f.eks. socialfonden, i en opstartsfase understøtte de lande eller regioner, som ønsker at fremme vekselsystemet.

6.6   Imidlertid skal visse forudsætninger være på plads for at sikre en god overgang og muligheder for faglig og karrieremæssig jobmobilitet. Det drejer sig om både at stimulere jobskabelsen og at skabe nogle åbne og dynamiske arbejdsmarkeder, som dels understøtter mobiliteten, dels sikrer de unge en sikker start. Et arbejdsmarked med mange jobåbninger og frivillig mobilitet til nye job er med til at bane vejen for unge.

6.7   Som en del af EU-2020 er mange lande ved at modernisere deres arbejdsmarkeder, så de bliver mere rummelige og velfungerende. Især med henblik på at lette indgangen for unge gælder det om at fjerne de barrierer, som demotiverer arbejdsgivere i at ansætte en ung i et normalt ansættelsesforhold. Som udgangspunkt burde det ikke være fordele eller ulemper for hverken arbejdsgiver eller medarbejder, men alene jobbets natur, der afgør, hvilken kontraktform der vælges i forbindelse med ansættelse.

6.8   Det drejer sig derfor om at indrette en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som motiverer både den jobsøgende og den beskæftigede til livslang uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering. En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der er med til at øge mobiliteten og derved skabe nye jobåbninger for især de unge.

6.9   Samtidig kan forskellige former for individuelle rettigheder, som ikke er bundet til en enkelt virksomhed eller et job, men som følger den enkelte – også ved jobskifte – bidrage til mobiliteten på arbejdsmarkedet, f.eks. pensionsrettigheder eller uddannelsesmuligheder, som er finansieret via fonde.

Bruxelles, den 18. januar 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EØSU's udtalelse om »Unge på vej«, EUT C 132 af 3.5.2011, s. 55, og om »En dagsorden for nye kvalifikationer og job«, EUT C 318 af 29.10.2011, s. 142.

(2)  EØSU's udtalelse om »En mere tiltrækkende erhvervs- og efteruddannelse« (Se side 1 i denne EUT).


Top